Sådan påvirker 13 år gammel kildekode corona-bekæmpelsen i England og USA

14. maj 2020 kl. 05:004
Sådan påvirker 13 år gammel kildekode corona-bekæmpelsen i England og USA
Illustration: Lasse Gorm Jensen.
Britiske Neil Ferguson skrev for mere end 13 år siden kildekode til modellering af influenza-epidemier. I dag har den haft stor indflydelse på håndteringen af coronavirus i både Storbritannien og USA.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

»Jeg er klar over, at mange folk gerne vil se og køre pandemi simulationskoden, som vi anvender til at modellere kontrolforanstaltninger mod COVID-19. For at give lidt baggrund – Jeg skrev koden (tusinde af linjers udokumenteret C) for 13+ år siden for at modellere influenza-epidemier...«

Sådan tweetede Neil Ferguson, leder af britiske Imperial Colleges Abdul Latif Jameel Institute for Disease and Emergency Analytics (J-IDEA) og MRC Centre for Global Infectious Disease Analysis søndag den 22. marts.

Log ind og læs videre
Du kan læse indholdet og deltage i debatten ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger, helt gratis.
4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
14. maj 2020 kl. 11:28

Det lyder jo godt men er det noget nyt? På mathematica er der adskillige modeller presenteret som er meget let at programmere.

Under alle omstændigheder skal der sikkert nye data til før det kan bruges.

2
14. maj 2020 kl. 11:13

Der bliver udviklet en del på den i github kan jeg se.. masser af bidrag.. Man kan håbe at SSI vil prøve at køre deres beregninger med den kodebase - så slipper de også lettere uden om at frigive beregningerne som alle jo efterhånden efterspørger ;) (og kan jo så passende bidrage med forbedringer til et fælles modeleringsværktøj til gavn for HELE VERDENEN - så alle lande har et så vigtigt værktøj :)

1
14. maj 2020 kl. 09:23

Når staten nu genåbnet aktiviteter så er det en indlysende aktivitet samtidigt at sikre information om hvordan de forskellige tiltag virker. Dvs at til hvert tiltag skal der svare en strategi for testning af transmissionen af virussen. Det vi bliver informeret om er at der skal testet mere og at der skal være en smitte opfølgning og evt karantæne. Der foreligger ikke noget om at testningen skal målrettes mod de strategiske områder og viden skal indsamles og smitte parameteren Ro identificeres så hurtigt og effektivt som muligt for hvert tiltag. Formålet med det er naturligvis at kunne indgribe og korrigere hurtigst muligt. Oversat til dansk betyder det at til hvert åbningsområde skal der udarbejdet en tilsvarende diagnostisk strategi som sikrer hurtig feedback og en korrektion. Dette er bedre og mere effektivt end udelukkende random testning. Det må betragtes som en selvfølge at fremkomme med en komplet strategi for hvordan man opnår maximalt udbytte af hvert tiltag. Dette er mærkværdigvis ikke blevet berørt nogen steder endnu.