Sådan organiserer Region Nord RPA-projekter: »Vi inddrager så vidt muligt alle vores medarbejdere«

Illustration: BigStock
Automatisering med RPA vinder indpas i det offentlige i disse år, og mange ser det som et middel til at spare penge på 'dumme' arbejdsopgaver, så medarbejderne kan fokusere på kerneydelsen. DigiTech har set på, hvordan man organiserer med succes i Region Nordjylland.

I Region Nordjylland håndterer softwarerobotter både tolkefakturaer for hospitalerne, betaling af fakturaer fra de forenede dampvaskerier og indhentning af refusion fra faglige organisationer.

Samlet set har Region Nordjylland mere end 25 robotter i drift pt, og ligesom andre myndigheder på både regionalt, kommunalt og statsligt niveau arbejder nordjyderne med RPA-teknologi for at understøtte sagsbehandlingen og samtidig imødekomme årlige krav om besparelser.

Men hvordan sikrer man sig, at en proces rent faktisk er egnet til automatisering, inden man går i gang med at bruge penge på det?

Ifølge Jesper Kløvborg Laustsen, der er centerchef i Region Nordjyllands Center for Administration, er det vigtigt at inddrage de medarbejdere, der sidder med processen til daglig, fra begyndelsen.

»Vi inddrager så vidt muligt alle vores medarbejdere i dette her. Det er dem, der har skoen på, der ved, hvor den trykker,« siger han til Version2s søstermedie, DigiTech, og uddyber, det handler om fysisk at sætte den medarbejder, der sidder med processen, sammen med dem, der kan hjælpe med at automatisere den enten helt eller delvist.

»Vi sætter fagmedarbejderen ind et rum sammen med en proceskonsulent og et par udviklere, og så finder man sammen ud af, hvor det er muligt at understøtte arbejdet med digitale værktøjer. Det hele bliver simpelthen tegnet op på en tavle, så man kan se på, hvor det reelt giver mening at understøtte med denne her teknologi.«

Opgør med siloerne

Center for Administration blev dannet i november 2018, og ideen er at samle en række driftsenheder såsom regnskab, indkøb og løn og personale - blandt andet for at kunne automatisere på tværs

»Hele tanken er så at se på, om man kan opnå nogle synergier ved blandt andet at bruge digitalisering og robotisering som værktøjer og få frigjort noget tid til andre ting her i regionen. Pointen er, at ved at samle dette her kommer vi ud over de der organisatoriske siloer, hvor man slås om, hvem der må pille ved hvilket fagområde,« siger han til DigiTech.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize