Sådan optrevlede myndigheder internationalt børnepornonetværk

Illustration: vmargineanu | Bigstock
En slet skjult IP-adresse og bitcoins skjulte ikke manden bag et børnepornonetværk så godt, som han måske selv forventede.

Welcome To Video er navnet på et internationalt netværk, der har delt børneporno internt. Netværket er nu blevet optrevlet af myndigheder i en række lande, skriver CNN, der har læst anklagerne.

Netværket agerede på det såkaldte dark web, som skal tilgås gennem Tor-browsere, og handlen mellem brugerne foregik med bitcoins. Alligevel blev netværket afsløret. Men hvordan?

Det første, efterforskerne gjorde, var at besøge Welcome To Videos hjemmeside og helt simpelt klikke view page source, hvilket afslørede en IP-adresse i Sydkorea, der tilhørte 23-årige Jong Woo Son. Efterfølgende sendte de bitcoins og kunne ifølge anklageskriftet følge den digitale møntfod til Sons wallet.

Mange arresteret

Hvordan de kunne se, at wallet'en tilhørte netop ham, fremgår ikke, men en sikkerhedsekspert forklarer til CNN, at virtuel valutaveksling - altså steder, hvor du kan omsætte bitcoins til andre valutaer - ofte kræver, at du afgiver visse identificerende informationer.

I marts 2018 gennemsøgte sydkoreanske myndigheder Sons hjem og fandt serveren, der hostede Welcome To Video samt otte terabytes - svarende til 250.000 videoer - med overgreb. 45 pct. af disse videoer var ikke allerede kendt af National Center for Missing and Exploited Children.

Data fra serveren blev delt med myndigheder i andre lande. Efterfølgende er 337 brugere med 18 forskellige nationaliteter blevet arresteret.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Eriksen

Det er naturligvis fint at man finder netværket og personerne bag det, men det undrer mig at man altid hører om netværk som deler børneporno.
Jeg har aldrig læst om, at man har fundet det sted hvor det bliver produceret, og får det lukket(?)
Hvorfor ikke?
Egentlig ville jeg jo mene at det må være vigtigere at få lukket for produktionen af materialet end for delingen.
Er det fordi deling og produktion underforstået sker samme sted?

  • 2
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Er det fordi deling og produktion underforstået sker samme sted?

Ifølge en medarbejder fra politiet, der har arbejdet på disse sager, fungerer det således at for at blive lukket ind i et netværk skal du levere nyt materiale og derved bevise at du har skin in the game.

Hvis perv'erne ikke har mod til selv at optage materiale, kan de betale sig fra det i sydøstasien, hvor man mod klækkelig betaling kan få "et manuskript" optaget på video.

  • 1
  • 0
Henrik Eriksen

Hvis perv'erne ikke har mod til selv at optage materiale, kan de betale sig fra det i sydøstasien, hvor man mod klækkelig betaling kan få "et manuskript" optaget på video.

Okay, det forklarer sagen. At få lukket noget som helst ulovligt i dén region af verden er vel tæt på ugørligt.
Så må man selvfølgelig fokusere på delingen, men det tror jeg til gengæld er et endeløst arbejde på de betingelser.

Hvis skidtet bliver ved med at blive fremstillet, og der bliver ved med at være kunder til det, så stopper det ikke.
Det gælder børneporno såvel som narkotika.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Welcome To Video er navnet på et internationalt netværk, der har delt børneporno internt. Netværket er nu blevet optrevlet af myndigheder i en række lande, skriver CNN, der har læst anklagerne. Netværket agerede på det såkaldte dark web, som skal tilgås gennem Tor-browsere, og handlen mellem brugerne
foregik med bitcoins. Alligevel blev netværket afsløret. Men hvordan? Det første, efterforskerne gjorde, var at besøge Welcome To Videos hjemmeside og helt simpelt klikke view page source, hvilket afslørede en IP-adresse i Sydkorea, der tilhørte 23-årige Jong Woo Son. Efterfølgende sendte de bitcoins og kunne ifølge anklageskriftet følge den digitale møntfod til Sons wallet. Mange arrester...