Sådan migrerede Færøerne væk fra mainframen

I slutningen af november var det et år siden, at Færøerne slukkede for den sidste mainframe på de nordatlantiske øer.

Størstedelen af de 52.000 indbyggere havde ingen anelse om det nervepirrende drama, som udspillede sig i weekenden den 23.–25. november 2018 på Staravegur 9 i Thorshavn, hvor hosting- og applikations-managementfirmaet Elektron holder til.

Omkring 70 repræsentanter fra Skat, pengeinstitutter, virksomheder og andre myndigheder var forsamlet i Elektrons lokaler. De var i fuld gang med at teste, hvad der var kulminationen på et mangeårigt projekt med at konvertere årtier gamle PL/1-programmer til C# på Windows.

IBM hæver licensprisen

Version2 har besøgt Færøerne for at høre om baggrunden for højrisikoprojektet, som fik projektledere til at gå udenfor og råbe deres frustration ud i den flotte færøske natur.

»Det var omkring 2005, at vi var i forhandlinger med IBM. De indførte en ny prisstruktur, som betød, at mainframelicensen blev forhøjet med en tredjedel. En ny aftale med IBM ville betyde omkring 4 millioner kroner ekstra om året, 30 millioner over 3 år, hvor vi førhen havde en treårig aftale til omkring 17 millioner kroner,« beretter Ulla Joensen, direktør for Elektron og fortsætter:

»Lige meget hvad vi prøvede at gøre i forhandlingerne, var der ingen vej udenom en betragtelig licensforhøjelse.«

Hun har været direktør siden april 2016 og været ansat hos Elektron siden maj 2002.

Blandt Elektrons kunder på det tidspunkt var færøske Skat, kaldet Taks, og de færøske pengeinstitutter, der alle havde PL/1-systemer kørende hos Elektron, som løbende blev videreudviklet og vedligeholdt af Elektrons udviklere.

Omkring på samme tid som forhandlingerne med IBM foregår, er Elektron i gang med en nærmest eksistentiel diskussion med kunderne. Alle programmer er udviklet i PL/1, men udviklerne hos Elektron bliver ældre og det er stort set umuligt at få fat i unge PL/1-udviklere.

»Vi siger, vi kan ikke fortsætte med at kode i PL/1. Det er svært at få folk, der kender til PL/1 og mainframe-udvikling,« siger Ulla Joensen:

»De to ting falder sammen og giver anledning til at overveje: Hvad skal vi gøre?«

En bombe smides

Den daværende direktør for Elektron Niels Christian Nolsøe kender udvikleren og direktøren i NES Tech Alfred Joensen, og de begynder at diskutere muligheder for at flytte de eksisterende programmer væk fra mainframen.

De færøske skatteprogrammer alene består af mere end 40.000 PL/1-programmer med over seks millioner linjers koder skrevet gennem tæt på fire årtier.

Det færøske skattesystem er desuden særegent ved, at alle virksomheder indbetaler de ansattes løn direkte til Taks, og det er så Taks, der beregner, hvor meget skat der skal tilbageholdes, og efterfølgende udbetaler nettolønnen til lønmodtageren. Fejler systemet, får færingerne ikke udbetalt løn.

»Systemet er så stort og omfattende, at det skal lykkes. Det er alle lønudbetalinger, al gældinddrivelse, alle pensionsudbetalinger, sociale ydelser, toldvæsenet, ja, det er hele det færøske samfund, som er afhængig af systemet,« fortæller Ulla Joensen.

Midt i overvejelserne smider de færøske pengeinstitutter en bombe:

De planlægger at flytte deres systemer til danske SDC. Det er en melding, som er svær at sluge for Elektron, men også for Taks, da skattesystemerne er tæt integrerede med pengeinstitutternes systemer og pengeinstitutterne er med til at betale for mainframe-driften.

Eydun Mørkøre blev direktør i Taks 1. september 2009 efter en tre måneders periode som konstitueret direktør juni–september.

»Jeg var lige startet og blev kastet ud i det. Det første, jeg skulle forholde mig til, var, at pengeinstitutterne flyttede deres it til SDC. Det betød, at vores drift blev to millioner kroner dyrere per år,« fortæller Eydun Mørkøre.

I december 2009 kommer Alfred Joensen med flere detaljer om, hvordan man kan migrere væk fra mainframen, hvilket modtages med kyshånd af Taks' it-chef, Ann Damgaard.

»Det var en kanon-ide. Mainframen blev dyrere for os, så det ville være godt at komme væk og samtidig fremtidssikre vores systemer, der er altafgørende for det færøske samfund,« siger hun og fortsætter:

»Vi skal være sikre på, at de også kører om 20 år. Det var dyrt at holde platformen kørende, og nye udviklere uddannes ikke i PL/1.«

Som en skilsmisse

Alfred Joensen har skrevet en rapport, hvor han beskriver mulighederne for at migrere fra mainframen over til en Windows-platform.

»Hvis vi flytter til Microsoft, kan vi spare hardware og licenser. Jeg vurderer, at vi kan flytte systemerne for 25 millioner kroner,« siger Alfred Joensen, der dog kommer til at vente længe på en beslutning, da et så stort projekt for færøske Taks skal på den færøske finanslov.

Samtidig skal Taks og de færøske pengeinstitutter finde ud af, hvordan deres sammenfiltrede systemer kan udredes – og hvem der skal betale hvad.

»Vi havde kørt systemerne sammen siden 1983, så vi sad tilbage som de svigtede. Det var lidt som en skilsmisse. Pengeinstitutterne var ikke velsete, da politikerne mente, at flytningen skadede Færøernes it-udvikling. Der var lange forhandlinger om, hvad de skulle betale for skiftet til en ny platform,« siger Taks direktør, Eydun Mørkøre.

Samtidig blev det også diskuteret indgående om migreringen skulle i udbud. Andre it-leverandører på Færøerne mente, at projektet skulle i udbud, mens Elektron holdt fast i, at der ikke var tale om nyudvikling, men en teknisk migrering, hvor man skiftede platform. Det blev bakket op af Taks.

»Vi fik dem overbevist om, at der var tale om en teknisk migrering. Ikke nyudvikling. Det åbner så for, at andre leverandører kan byde ind på nyudvikling senere, når vi fik migreret. Det er kun Elektron, der havde mainframe og PL/1-udviklere,« siger Taks' it-chef, Ann Damgaard.

Regnen, der aldrig kom

Det blev undersøgt, hvilke leverandører som kunne hjælpe til med at migrere fra mainframe til Windows. Der blev kigget på amerikanske Microfocus, men det var for dyrt.

»Det var amerikanske enterprise-priser,« som Ulla Joensen formulerer det.

Et proof of concept-projekt alene ville koste millioner.

I stedet faldt valget på belgiske Raincode, som Alfred Joensen allerede havde erfaring med.

»Vi havde lavet en markedsanalyse for at finde ud af, hvem der kunne gøre det her for os,« siger Alfred Joensen og fortsætter:

»Belgiske Raincode havde en løsning, hvor PL/1-kode blev kompileret til .Net byte-kode, hvilket kunne få os væk fra mainframen. De havde lavet mindre konverteringer, og det var mest batch-jobs som de konverterede, så det var nok mere simpelt end vores systemer.«

Alfred Joensen havde stiftet bekendtskab med Raincode, da han var tilknyttet SDC som konsulent i 2012-2013. Udover 34 forskellige mainframe-systemer med 1050 3270-skærmbilleder, fungerede mainframen også som backend til en borgerportal og en virksomhedsportal, ligesom der var omkring 90 integrationer til samarbejdspartnere via MQ eller SFTP.

Derudover var der omkring 4.000 batchjobs, der skulle kompileres til .Net-bytecode. 3270-applikationerne anvendte også CICS, hvilket var nyt for Raincode.

Raincode-projektet startede i 2013 og foregik med hjælp af konsulenter fra Belgien, der løbende kunne tilrette systemet, når projektet løb ind i uforudsete forhindringer. Det skete jævnligt.

Efter knap to år, hvor mållinjen stadig ikke kunne ses,var færingernes tålmodighed sluppet op.

»Vi spurgte, om de kunne give os en deadline for, hvornår projektet ville være færdigt. Det kunne de ikke,« siger Alfred Joensen, der selv havde været med til at vælge Raincode og således meget gerne ville have det til at virke.

En sindssyg ide

Men der var ikke fremdrift i projektet. Det var i slutningen af 2014, og Færøernes største migreringsprojekt blev stoppet.

Der var bevilget millioner på den færøske finanslov til projektet, hvilket gav stor politisk bevågenhed. Taks og Elektron havde ikke råd til at fortsætte på mainframen, og afhængigheden af nogle få ældre PL/1-folk var der stadig.

»Jeg havde været med fra starten og følte et personligt ansvar for projektet med Raincode. Færøerne er et lille land, og det var dybt afhængigt af det her system. Jeg syntes ikke, det var sjovt, jeg var virkelig stresset i den periode,« mindes Alfred Joensen.

Der var dog en enkelt idé, som Alfred begyndte at forfølge. En ide, som sidenhen er beskrevet som sindssyg og insane af diverse involverede, og som man nok skal være under meget pres for at få:

»Jeg foreslog, at vi gjorde det hele selv.«

Det vil sige selv udvikle alt det nødvendige: en transformer, der kunne konvertere PL/1 til C#, en CICS til Windows og diverse andre ting, som Alfred ikke var klar over var nødvendigt for at få et kæmpe migreringsprojekt til at lykkes.

Du kan læse mere om, hvordan det går, i en kommende artikel her på Version2.

Version2 var inviteret til Færøerne af Elektron.