Rul gardinet for. Tryk på det parti eller den kandidat, som har vundet dit hjerte. Udskriv en bekræftende lap papir, og gå tilbage hjem til sofaen. Sådan kommer din valgaften til at se ud i 2014, hvor foreløbigt seks kommuner i Danmark vil forsøge sig med digitale valg. Det forklarer valgkonsulent i Økonomi- og Indenrigsministeriet Nicoline Nyholm Miller til Version2.
»Den største afvigelse fra i dag er, at vi opstiller en maskine, der gør registreringen af stemmen hurtigere sammen med optællingen. Og så vil vi af med ugyldige stemmer, som vi desværre stadig oplever i Danmark,« siger Nicoline Nyholm Miller til Version2 og forsætter:
»Men vælgerne får ved de første forsøgsordninger udprintet et papir, de skal smide i en klassisk stemmeurne, så stemmetællerne stadig kan gøre deres arbejde manuelt. På den måde tester vi, om maskinerne er til at stole på, og lægger ikke bare alt over i hænderne på computerne.«
Alene ved sidste folketingsvalg i 2011 var der over 11.000 stemmer, som var ugyldige - typisk på grund af, at borgerne havde sat ét kryds for så at strege ud og sætte et nyt ved en anden kandidat. På den måde bliver stemmen ugyldig. Det er et af de største problemer, som stemmemaskinerne kan komme til livs.
Traditioner og tillid
Debatten om forsøgsordningerne kommer efter, at økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager mandag fremlagde et udkast til et nyt lovforslag, der skal åbne op for brugen af digitale valg, hvoraf det første vil finde sted, når vi skal stemme om nye parlamentarikere til EU-Parlamentet i 2014. Lovforslaget blev også fremlagt med ordene om, at der kun er tale om de såkaldte fremmødevalg og ikke digital stemmeafgivelse hjemme foran computere.
Det er der ifølge Nicoline Nyholm Miller to gode grunde til.
»Vi kan stadig ikke garantere for sikkerheden på internettet i forhold til valg. Jeg ved godt, at de anvender den løsning i Norge og Estland, men vi stoler stadig ikke nok på det endnu. Derfor skal man stadig ned og stemme i fuld hemmelighed, præcis som vi plejer at gøre det. Desuden er det også vigtigt, når det drejer sig om tilliden til systemet blandt borgerne,« fortæller hun til Version2.
Af nuværende løsninger findes blandt andre amerikanske Dominion og spanske Indra. Men først når lovforslaget er vedtaget, kan ministeriet sende en dansk løsningsmodel i udbud.
Handicappede kan hjælpes
Som det er i dag, kan handicappede have svært ved at stemme sammen med alle andre, fordi de er nødsaget til at have plejepersonale med, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Det kan en digital løsning ændre på.
»Der findes løsninger i dag, som kan læse op og guide eksempelvis handicappede via høretelefoner, når de står eller sidder i stemmebokse. Der bliver naturligvis ikke læst højt, når det digitale kryds sættes,« siger Nicoline Nyholm Miller.
Oplysningen om forsøgene
Seks kommuner, København, Aarhus, Odense, Gentofte, Odder og Aabenraa, har alle bekræftet over for Økonomi- og Indenrigsministeriet, at de ønsker at afprøve digitale valg i 2014. Men foreløbigt skal kommunerne udpege et eller to valgsteder, hvor man vil installere valgmaskiner, som kan hjælpe med stemmeafgivning og optælling.
Inden EU-Parlamentsvalget er det derfor meget vigtigt, at kommunerne klart og tydeligt oplyser borgerne om, hvor de digitale valg vil finde sted, og hvad det konkret betyder.
»Når lovforslaget er vedtaget, og udbudsrunden til løsninger er slut, så skal den helt store oplysningskampagne sættes i gang i kommunerne. Det er også vigtigt i forhold til tilliden og traditionerne, som er knyttet til valg i Danmark,« siger Nicoline Nyholm Miller til Version2.
Opdateret: Det har fejlagtigt fremgået af artiklen, at lovforslaget er fremsat. Dette er ikke korrekt, da lovforslaget først endeligt fremsættes i januar 2013.
