Sådan kører du Windows 95 på et Apple Watch

Illustration:
Du kan få Microsofts 20 år gamle styresystem om håndleddet – hvis du har masser af tålmodighed

I midten af 1990’erne ville en computer med en 520 MHz processor, 512 megabyte ram og otte gigabyte lagerplads have været et sandt monster af en maskine. I dag er det indmaden i et Apple Watch.

Alene derfor kunne bloggeren Nick Lee ikke se noget til hinder for, at Apples armbåndsur skulle være i stand til at afvikle Microsofts 20 år gamle styresystem Windows 95, fortæller han i et blogindlæg.

Læs også: Kør Windows 95 på en New Nintendo 3DS XL

Nick Lee var nødt til at modificere dele af Apples såkaldte WatchKit app, så han kunne indlæse emulatoren Bochs x86 og via den få Windows 95 til at køre på uret. Den nødvendige dokumentation, hvis ddu selv skulle få lyst at prøve, er gjort tilgængelig via GitHub.
https://github.com/nickplee/BochsWatchOS

Den eneste tilbageværende lille detalje af en udfordring er, at det tager omkring en time for Windows 95 at starte på et Apple Watch. Derfor var Nick Lee også nødt til at bygge en lille motoriseret pind, der konstant trykkede på urets såkaldte krone, så uret ikke gik i dvale under den lange opstart.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize