Opdateret kl. 15:21 med kommentar fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Regeringen vil have mere automatisk nummerpladegenkendelse … nu for at fange klimasyndere.
Det kom frem, da Berlingske den 28. oktober afslørede, at regeringen vil opsætte ANPG-kameraer i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg for at identificere de køretøjer, der ikke overholder miljøzonereglerne.
Det rejste debat om, at regeringen nu vil skabe mere masseovervågning af borgerne, ligesom politiets ANPG-system er anklaget for problemer med håndtering af data.
ANPG-systemet skal alarmere politiet, hvis et køretøj registreret i politiets hotlister passerer et ANPG-kamera, men i en periode på 30 dage behandlede systemet i sommer data fra over 21 millioner no-hits - ikke-kendte køretøjer - som blev gemt i systemet i 30 dage.
Men de foreslåede ANPG-kameraer i miljøzoner skal bruges til et mere snævert formål, og det giver ifølge Rådet for Digital Sikkerhed mulighed for, at systemet kan fungere uden overhovedet at registrere no-hits.
Multiparty computation er nøglen
Rådet foreslår et systemdesign med MPC (multiparty computation/sikker distribueret beregning), som skal sikre, at kameraerne kan tjekke, om en nummerplade findes i politiets database - uden at databasen får nogen som helst information om nummerpladen.
På den måde vil kun hits blive gemt, og alle no-hits blive glemt.
»Så det vil sige, at vi får fanget alle banditterne uden at registrere de uskyldige,« siger Henning Mortensen, som er formand i Rådet for Digital Sikkerhed, til Version2.
Rådet for Digital Sikkerhed sendte forslaget til miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i mandags og opfordrer regeringen til at adoptere sådan en løsning.
Hvorfor er det vigtigt, at man indretter systemet på den måde?
»Fordi der er en masse uskyldige mennesker, der bliver overvåget, hvis man gør det på den gode, gammeldags måde, hvor man registrerer både hits og no-hits,« siger Henning Mortensen.
Han fortæller, at han læste i artiklen i Berlingske, at regeringen endnu ikke ved, hvordan de vil indrette systemet, og at det er derfor, rådet har udarbejdet et forslag.
»Rådet kommet på banen, fordi vi selvfølgelig frygter, at de vil gøre det på samme måde, som politiet gør det, hvor man registrerer alt for mange uskyldige. Vi kommer på banen nu med en løsning, der kan give dem en idé til, hvordan de kan designe systemet uden at registrere alle de uskyldige,« siger han.
Klistermærke skal digitaliseres
Ifølge Berlingske vil regeringen i alt opsætte 15 stationære kameraer og fem mobile kameraer i de fem byer, og de mobile kameraer vil for eksempel skulle monteres på taxier, politibiler eller kommunale køretøjer.
I miljøzonerne skal tunge dieselkøretøjer overholde særlige krav til lavt partikeludslip eller have et specielt partikelfilter.
I dag håndhæves miljøzonereglerne ved, at køretøjerne skal have et miljøklistermærke, der viser, at de overholder reglerne. Det er den praksis, regeringen nu lægger op til at digitalisere med automatisk nummerpladegenkendelse.
Version2 har forsøgt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen om forslaget fra Rådet for Digital Sikkerhed, men det har ikke været muligt. I stedet har Miljø- og Fødevareministeriet sendt denne skriftlige kommentar:
»Miljø- Fødevareministeriet oplyser, at digitalisering af miljøzoner har været efterspurgt længe af erhvervet for at undgå besværet med de fysiske miljøzonemærker. Regeringen har derfor foreslået en digitaliseret model med en automatiseret håndhævelse. Den endelige model vil afvente FL-forhandlingerne og et efterfølgende udviklingsarbejde. I alle tilfælde vil persondataforordningen skulle overholdes. Vi har ingen yderligere kommentarer til konkrete modeller på nuværende tidspunkt.«

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.