Sådan kan Danmark fortsætte telelogning med et juridisk trick

Efter EU-Domstolen trak tæppet væk under EU-reglerne om telelogning, er de danske regler i et juridisk limbo. Men Justitsministeriet har flere muligheder for at beholde den danske telelogning.

Hvis Justitsministeriet og et flertal i folketinget ønsker, at Danmark har telelogning også i fremtiden, er der juridisk set mulighed for det - på trods af, at EU-Domstolen den 8. april forkastede hele det EU-direktiv, som de danske regler bygger på.

Læs også: EU-Domstolen dømmer telelogningsdirektiv ugyldigt

EU-direktivet er i strid med de grundlæggende rettigheder for EU’s borgere, lød EU-Domstolens konklusion - men det betyder ikke automatisk, at det ville umuligt at have danske regler om logning, forklarede advokater fra Plesner på et seminar om netop EU-Domstolens opsigtsvækkende afgørelse.

Skal Danmark fortsætte med telelogning, skal de nye regler leve op til den fortolkning af europæernes grundlæggende rettighed til privatlivets fred, som EU-dommen har fastlagt, og derfor er det nødvendigt, at der vil komme ændringer. Men hvor store de ændringer skal være, før reglerne er på den lovlige side af stregen, er et åbent spørgsmål.

»Man skal se dommen som en samlet vurdering. Og på den baggrund kan dele af den danske logningsbekendtgørelse bestå, hvis man justerer reglerne. For eksempel ved at fastsætte en kortere opbevaringsperiode, en begrænsning af hvor mange data, der logges, med videre. Man kunne også vælge at begrænse logningen geografisk eller tidsmæssigt, for det vil også have betydning,« sagde Michael Hopp, partner hos Plesner og ekspert i persondataret.

Læs også: Justitsminister klar til at ændre logningsregler

Men der er en anden og nemmere løsning. Juristerne i Justitsministeriet kan nemlig flytte den danske telelogning ind i kategorien ’national sikkerhed’ - og her gælder EU-reglerne ikke, lød forklaringen.

»En noget mere vidtgående - og politisk kontroversiel - løsning vil være at rykke opbevaringen af oplysningerne over i regi af efterretningstjenesten med henblik på at understøtte løsningen af opgaver vedrørende national sikkerhed. På dette område gælder EU-retten nemlig ikke. Man ville dog stadig skulle efterleve reglerne i den europæiske menneskerettighedskonvention, og data ville kun kunne bruges til at løse nogle meget mere begrænsede typer opgaver, så en sådan manøvre ville nok heller ikke kunne medføre at reglerne blev opretholdt uændrede.« forklarede Michael Hopp.

Spørgsmålet er, om sådan et trick vil være for ’politisk ukorrekt’ og møde modstand, måske også fra flere politiske partier. Det hjælper heller ikke, at medier på det seneste har skrevet kritisk om netop konstruktionen bag Center for Cybersikkerhed, som ved at høre under Forsvarets Efterretningstjeneste ikke er omfattet af de normale regler for persondatabeskyttelse.

Læs også: FE får uhindret adgang til borgeres data

Center for Cybersikkerhed rummer statens varslingstjeneste GovCert og har vide beføjelser til at samle data ind fra internetkablerne i Danmark. Det sker under eget kodeks og med sit eget særlige tilsyn i stedet for Datatilsynet, da de ’civile’ regler altså ikke gælder her.

Danske regler følger allerede EU-Domstolen – nogle steder

Det er også interessant at se på de danske regler i forhold til EU-direktivet, for den danske logningsbekendtgørelse går på mange områder længere, end EU stillede krav om.

På den ene side ’overimplementerede’ den danske regering i 2007 på flere områder: Den meget omdiskuterede sessionslogning, hvor teleselskaberne skal gemme data om hver 500. datapakke, når danskerne bruger internettet, er slet ikke med i EU-reglerne. Og danske regler kræver også en registrering af både første og sidste telemast, der bliver brugt under et opkald, hvor EU-direktivet kun nævner første mast.

Men omvendt har de danske regler helt fra starten af adresseret nogle af de alvorlige kritikpunkter, som EU-Domstolen nu er fremkommet med. For eksempel skal der i Danmark indhentes en retskendelse, hver gang myndighederne skal kigge i de loggede data, hvilket ikke er et krav efter direktivet. Og det er også klart defineret i dansk lov i hvilke kriminalsager, politiet må bruge oplysningerne. EU-reglerne kræver, at logningerne gemmes i mellem 6 måneder og to år, og i Danmark har man valgt en mellemting, nemlig ét år.

Hovedkritikken i EU-dommen gælder dog i den grad også for de danske regler, nemlig at man med telelogning - og især den særlige danske internetlogning - lader logningen omfatte alle, i stort omfang, uanset om de er mistænkt for en forbrydelse eller ej.

Læs også: 4 svenske teleselskaber stopper telelogning efter EU-Domstolens afgørelse

Læs også: Professor efter EU-dom mod telelogning: Svært at bevare sessionslogning

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Erik Jensen

Man kan hurtigt finde en måde at omgå EU på når det gælder om at snage i borgernes aktiviteter. Ja jeg kan godt forstå det, en inkompetent regering må vel holde folk i skak.

Men det tog vores statsminister 30 sekunder at regne ud man ikke kunne sikre vores velfærdsstat over for EU.

Ak ja, jeg ville have sagt VALG NU. Men hvad nytter det, et inkompetent ledelse, blev erstattet af en anden, så det kan vel komme ud på et.

Jacob Pind

Eftersom de i begrundensen skriver at terror ikke er et tungt nok argument for den slags mistænklig gørelse af en hel befolkning, måtte deres argument for at det skulle argumented "national sikkerhed" jo havde en ganske intersant begrundelse.
må sandlig også være en fjer i hatten til vore 179 mindst ringe , at de havde mulighed men valgt at forsætte ubegrundt mistænkligørese af helebefolkningen, må man forslå at alle folktingsmedlemer siden indførelsen får medalen til minde om Erich Mielke , med egeløv og diamanter.

Mogens Ritsholm

For det første hviler dansk logning på en dansk lov fra 2002.

Der er ikke ændret et komma i danske love og regler på grund af direktivet. Direktivets bortfald har derfor ingen virkning i Danmark på samme måde som i f. eks. Sverige.

For det andet er logning allerede begrundet i undtagelser, der tjener statens sikkerhed. Der er ikke noget nyt at hente ved en sådan henvisning.

For det tredje må de danske regler bedømmes i relation til retssikkerheden for reglerne, herunder at udlevering kun kan ske efter retsplejelovens regler.

Disse forhold er national kompetence, og man kan derfor kun i mindre omfang bruge EU-dommen over direktivet i bedømmelsen af danske regler. Man kan sige, at direktivet faldt netop fordi EU ikke har den fulde kompetence til at fastsætte alle aspekter af reglerne - og dermed sikre en sammenhængende balance.

Sandheden er, at det er op til det danske Folketing at vurdere det rimelige omfang af logning. Dommen over direktivet er ikke nogen facitliste.

Men der er en direkte effekt af dommen.

Sessionslogning er politisk opretholdt med den begrundelse, at det måske kom med i en kommende revision af direktivet.

Det kan nu udelukkes, og derfor bør sessionslogning fjernes omgående med mindre der kan føres nye beviser for, at det har en nytte, der står mål med omfanget.

Anton Lauridsen

Nu er jeg ikke jurist, men som jeg har forstået det er en af problemerne at der med logningsbekendtørelsen er sket en overtrædelse af menneskerettighederne. I det at indgrebets størrelse ikke er proportionel med faren/gevisten.

Det ændrer sig vel ikke af om det er dansk lov eller et EU direktiv.

Ligeledes forstår jeg ikke helt artiklen, på den ene side siges at data opfanges af FE under regler hvor der ikke er særlig oversigt og beskyttelse, på den anden side siges der at der er særlige regler for hvornår data kan benyttes. Kan begge dele være sandt?

Ulrik Suhr

Kan det ikke være ligemeget alt sammen?
Som vores kære folkevalgte I*ioter så kommer det vel ind under FE.
mht. opbevaring behøver man jo ikke tænke længere end at det overdragets til 3 part efter ophørt periode.
Så kan man gemme data til man selv finder det unødigt.....
Så længe det er under FE kan man ikke tale om love og direktiver.

Som det også er fremstillet at en tv vært som interviewer Snowden.
"Why do the goverment need to see D**k pictures?"

Så hvis der nu bare var 1 journalist som gad stille de samme spørgsmål til vores statsminister vil det sætte tingene på spidsen.

Log ind eller Opret konto for at kommentere