Sådan kan blinde stemme hemmeligt uden e-valg
Blinde og svagsynede skal også have hemmelige valg.
Sådan lyder et af de mest brugte argumenter for, at det er en god idé at digitalisere valghandlingen, så papirstemmeseddel og blyant bliver skiftet ud med en elektronisk løsning.
I dag skal blinde nemlig have to valgtilforordnede med ind i stemmeboksen og højt fortælle, hvor krydset skal sættes, mens en maskine med touchskærm, printer og talesyntese via hovedtelefoner kan hjælpe synshandicappede til selv at stemme, i fuld hemmelighed, ligesom resten af landets borgere. Det mener i hvert fald regeringen og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i deres argumentation for lovforslag L 132, der vil tillade forsøg med e-valg.
Han byggede derfor sin egen prototype af et apparat, han mener vil hjælpe blinde med at bruge en almindelig og helt analog papirstemmeseddel. Prototypen tog han med ind til høringen om e-valg på Christiansborg, som fandt sted onsdag den 13. marts, for at vise politikerne andre løsninger på problemet.
»Jeg er fuldt ud med på, at det er et problem, at handicappede ikke har stemmehemmelighed. Men det er blevet brugt som argument for e-valg, og e-valg er meget mere end det. Så jeg byggede denne her for at vise, at der altså er andre løsninger,« siger Søren Poulsen til Version2.
Tanken bag apparatet er, at papirstemmesedlen sættes fast bag en rude af plexiglas med huller der, hvor man skal sætte krydser. Lige ud for hvert hul er der så en knap, forbundet til en lille computer med talesyntese. Forud for hvert valg skal navnene så kodes ind i apparatet, så en blind kan få læst partiets eller kandidatens navn op, før krydset placeres.
»Min første idé var at bruge Braille (punktskrift, red.), men så hørte jeg, at kun 10 procent af de blinde kan læse Braille. I stedet tog jeg den del af e-valg-maskiner, som skulle hjælpe de blinde, nemlig at de kan læse navnene op i hovedtelefoner, og så ekstraherede jeg det til en selvstændig løsning,« forklarer Søren Poulsen.
Prototypen blev bygget i huj og hast, og på udebane med hjælp fra venner i København, så den kunne blive vist frem for politikerne til høringen. Det er derfor kun en ’dummy’, som ikke kan læse op endnu, men blot skal vise tanken bag apparatet. Der er også mange måder at forbedre designet på, der ikke nåede med i den første prototype.
»Man kan for eksempel lave knapperne i forskellig størrelse, så man først bruger de store knapper, for at finde et bestemt parti, og så derefter bruger de mindre knapper for at finde en bestemt kandidat, hvis man vil stemme personligt,« fortæller Søren Poulsen.
Når den rigtige knap og dermed det rigtige sted at sætte krydset er fundet, og krydset er sat, kan den blinde selv tage stemmesedlen ud af holderen, folde den sammen og aflevere den i valgurnen. Det er kun nødvendigt med hjælp til at sætte sedlen ind i holderen, og måske lidt instruktion - men selve stemmeafgivelsen kan foregå i enrum og hemmeligt.
Drivkraften til at bygge modellen og tage del i debatten har været en undren over, hvordan hensynet til handicappede nu pludseligt har overtaget diskussionen om e-valg.
»Hvis man træder et skridt tilbage og hører på, hvad de handicappede siger, er der jo mange andre ting, man kan gøre først. For eksempel ved at sikre, at der er kørestolsadgang til valgstederne. Eller lave reglerne om, så blinde kan nøjes med at have egen hjælper med, og ikke også skal have valgtilforordnede med ind for at stemme,« siger han.
Nu frygter han, at politikernes manglende forståelse for de tekniske finesser og problemer ved at bruge en computer til selve valghandlingen vil føre til, at lovforslaget om e-valgs-forsøg bliver vedtaget og e-valg dermed er en realitet her i landet.
»Ligesom langt de fleste andre tekniske personer er jeg imod ideen om e-valg. Samtlige teknisk kyndige personer i min omgangskreds er modstandere af e-valg,« siger han.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
