Sådan fungerer Brøndby Stadions ansigtsgenkendelse

Illustration: Bigstock/Hans_Chr
Danmarks hidtil eneste system til overvågning ved hjælp af automatiseret ansigtsgenkendelse har i de første seks måneder udelukket fem uønskede tilskuere fra fodboldkampe.

Ansigtsgenkendelse er et varmt emne for tiden. Offentlige myndigheder og private aktører står på spring for at bruge den omdiskuterede teknologi, mens tænketanke og borgere bekymres over de grundlæggende etiske problemer ved anvendelsen.

Senest har Venstre, efter tidligere at have taget afstand fra anvendelsen af ansigtsgenkendelse hos politiet, skiftet mening, så der nu sammen med Socialdemokratiet er et flertal i Folketinget for teknologien.

Læs også: Venstre siger ja til ansigtsgenkendelse

På en konference om it-sikkerhed og dataetik, som Ingeniørforeningen, IDA afholdt i Fællessalen på Christiansborg i midten af december, fortalte Tom Larsen, som er stadionchef på Brøndby Stadion, om Danmarks første og hidtil eneste anvendelse af automatiseret ansigtsgenkendelse som overvågningsværktøj.

Tom Larsen har arbejdet med fodboldfans i 18 år og startede selv karrieren som kontrollør. Der har været en lang proces bag indførelsen af ansigtsgenkendelse.

Fodbold, fans og fyrværkeri

»Vi har haft mange udfordringer med fans. Det er fyrværkeri på tribunerne, som kan være en udfordring. Ansigtsgenkendelse kan stoppe de personer, som indfører de her ting på stadion. Vi har et gennemsnitligt tilskuertal på 16.000, og ud af dem har vi omkring 300 til 350 ‘aktive’ fans.«

Det er den gruppe, som blandt andet er med til at brænde fyrværkeri af, også kaldet for ‘pyroteknik’ i miljøet.

»Igennem tiderne har vi forsøgt at holde de her fans ude af stadion. Før stillede man sig op i døråbningen med en vagt-vest på og sagde: ‘Du må ikke komme ind her, og dig kan jeg ikke lide – jeg ved, at du står med et romerlys inde på stadion’.«

Brøndby har som andre stadioner et karantæne-system.

»Noget af det værste, man kan sige til en inkarneret fodboldfan, er, at man ikke må komme ind og se sit hold spille. Det værste, vi kan gøre ved en fan, er at bede ham om at blive væk i et helt år, eller måske to, og sørge for, at han ikke kommer ind. På Brøndby Stadion kører vi en hård politik på området, hvis det ikke overholdes. Vi kan forlænge karantænen eller lave afgiftssager på 5.000 til 10.000 kroner.«

Karantæne-systemet er en liste med navne og billeder af de uønskede tilskuere. Disse lister står udvalgte uddannede og af politiet godkendte kontrollører med i indgangen, og så er det meningen, at de skal genkende disse personer, som er i karantæne.

»De store indgange, hvor mange af de aktive fans går ind, er der typisk 6-7.000, som går igennem.«

Så kan man forestille sig, hvordan det er at stå med en liste og kigge efter personer, siger Tom Larsen. Listen er på omkring 80 personer.

»Selvom at kontrollørerne er erfarne, er det stadig et stort arbejde at holde øje.«

Banditter i gult

Der var som nævnt ikke nogen her i landet, som Brøndby Stadion kunne læne sig op af og høste erfaringer fra. Men teknologien har været anvendt i udlandet. Udfordringen med automatiseret genkendelse består blandt andet i, at et stadion er et udendørsareal, så der skal tages højde for årstider, vejrforhold og påklædning, som huer og tørklæder.

»Det ville være nemt at sige, at ham i den gule trøje er banditten, men på Brøndby Stadion er mange i gule trøjer.«

I udviklingsfasen blev der skrevet en aftale med en mængde testpersoner med henblik på at bruge personernes data og teste systemet.

»Vi prøver at tage forskellige - høje, lave, tykke, tynde, mørke og lyse. Vi havde to kontrollører, der var tvillinger, dem prøvede vi også i systemet for at udfordre det på alle punkter.«

Tom Larsen tilføjer:

»Men vi kan jo ikke spørge alle dem, der går ved siden af.«

For ikke at skabe negativitet om projektet har stadionet jævnligt afholdt møder med fan-grupperingerne – både de almindelige, og de såkaldt ‘aktive’ fans, som fik klar besked:

»Vi siger: 'I skal vide en ting – nu begynder vi at øve os på ansigtsgenkendelse. Hvis det fungerer, vil vi gerne bruge det på stadion, og det er for at holde de aktive fans ude'. Størstedelen af vores fangrupper sagde: Hvis dette gør at vi kan højne niveauet og få hr. og fru Danmark tilbage på stadion, så er vi glade for det'. Vores aktive fans spurgte: ‘Hvor bruger I det henne?’ 'Vi bruger det på vores egen matrikel og indgange'. ‘I filmer os ikke ude på gaden?’ 'Nej, det gør vi ikke'. Det var de med på.«

Den negativitet, Brøndby Stadion forventede blandt fan-grupperingerne, var ikke til stede.

Sådan udpeges de uønskede

Udviklingsfasen bød på mange fejl og udfordringer.

»Der er mange parametre, man kan stille på, og så begynder det at tilpasse sig vores virkelighed. Nu vil vi gerne have startet det op. Undervejs har vi kørt dialoger med vores ledelse og jurister om at få tilladelserne på plads.«

Det lykkedes at få Datatilsynets godkendelse inden for et års tid. Første anvendelse af systemet var d. 14. juli sidste år i en fodboldkamp mod Silkeborg.

Brøndby har overført billederne fra karantæne-listen til genkendelsessystemet.

»Det gav ét match til vores første kamp.«

Når tilskuerne lukkes ind på stadion, tager et kamera et billede, som sammenlignes med dem, der findes i arkivet.

»Kameraet registrerer et match. Det går op til vores kommandocentral, hvor en operatør ser match-billedet og det, vi har fra karantænelisten. Kan han se, at de to billeder er korrekt matchet, kalder operatøren via en radio med en skærm op til den vagt, der står ved indgangen, som har samme match-billede. Så tager kontrolløren kontakt til personen og spørger om navn. Vi har tre kontrolpunkter, der skal overholdes, før vi har et match, der gør, at vi kan tage manden til side.«

Et ansigt genkendes på 1,6 sekund. I indgangen er der en periode på 30 til 35 sekunder, hvor folk kan pågribes. Systemet tager 6-7 billeder pr. person.

»Vi har sat systemet op efter de regler, vi har fået fra Datatilsynet, så kun de billeder, der er match på, bliver lagt i arkivet.«

Når kampen er færdig, overføres match-billederne til en krypteret harddisk, som lægges i et sikringsskab. Det er samme procedure som ved den tidligere manuelle fremgangsmåde med karantænelister.

Ansigtsgenkendelsessystemet kører på et separat lukket netværk, hvor de generelle overvågningskameraer ikke er tilknyttet. Efter publikum er inde, slettes ansigtsgenkendelsesbilleder fra disken inden for én time. Alt logges i et system, hvor der ikke kan slettes fra.

Ønsker politisamarbejde

På seks måneder, eller 11 kampe, har der været fem sager, hvor en tilskuer er blevet nægtet adgang som følge af ansigtsgenkendelse, ud af 12.000 til 14.000 tilskuere pr. kamp.

Brøndby Stadion kunne godt tænke sig at udvide overvågningen.

»Hvis nogen står på tribunen med et pyro-lys, vil vi gerne have lov til at tage et billede og tage ham ind i systemet, så vi næste gang kan tage ham til side.«

Læs også: Leder: Voldsbekæmpelse med øget tv-overvågning er et politisk og frihedsskadeligt suttebolsje

Det skal foregå ved at bruge billeder fra de generelle overvågningskameraer. I dag er der 126 overvågningskameraer på Brøndby Stadion. Tom Larsen vil også gerne benytte billeder fra politiets ‘nationale karantæneregister’ i systemet. Han kunne også godt se en situation for sig, hvor Brøndbys kameraer kan finde personer, som politiet er interesseret i, men som ikke nødvendigvis findes på karantænelisten.

Teknikken er klar til det:

»Lad os sige, at politiet fik lov til at lægge deres personer ind i vores register, og der er et match på en person, som politiet er interesseret i, så kan man gøre det på systemet i dag. Vi har indkøbt et system, som kan samarbejde med det kamerasystem, vi har på stadion.«

Denne artikel har tidligere været bragt på DataTech.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

Fra artiklen (ca. sådan nederst) står flg.:

Tom Larsen vil også gerne benytte billeder fra politiets ‘nationale karantæneregister’ i systemet.

Et lukket system på Brøndby Station er vel til at overskue, men her udvisker man så lige grænserne (og det endda ingen at man er kommet igang, og derfor så godt som ingen erfaringer har), og så skal vi tænke os godt om.

Det er i nogen grad stadig indenfor pladen, men der er stor forskel på et lukket og lokalt system, og et nationalt system med mange aktører. Når der skaleres op, så sker der uventede ting, så stop op og tænk! Det kan nemt blive rigtigt farligt, hvis systemer som dette kommer i hænderne på folk, som ikke forstår faren ved glidebaner.

Men så fortsættes der:

Han kunne også godt se en situation for sig, hvor Brøndbys kameraer kan finde personer, som politiet er interesseret i, men som ikke nødvendigvis findes på karantænelisten.

Eklatant formålsskred, eller på jævnt dansk: Velkommen på glidebanen, den er lavet af teflon og smurt ind i den fineste jomfruolivenolie, som penge kan købe - økologisk og klimakompenseret, forstås.

For når vi nu har det anlæg, så ville det være oplagt at bruge det til noget helt andet også...

Hvem havde set det komme?

  • 24
  • 2
Benjamin Balder

Et ansigt genkendes på 1,6 sekund. I indgangen er der en periode på 30 til 35 sekunder, hvor folk kan pågribes. Systemet tager 6-7 billeder pr. person.

Hvor mange falske positiver og falske negativer genererer systemet?

Hvad er konsekvensen af, at man ultimativt set fejlgenkender en tilskuer og udelukker dem fra en kamp?

  • 3
  • 1
Morten Saxov

Hvad er konsekvensen af, at man ultimativt set fejlgenkender en tilskuer og udelukker dem fra en kamp?


Altså, som de skriver, et computer match, verificeres af et menneske - hvorefter vedkommende bliver bedt om navn.

Kun såfremt den menneskelige match, og navne match er i overensstemmelse bortvises personen..

Så tænker der er relativt lille sansynlighed for et totalt fejlmatch.

  • 4
  • 0
Louise Klint

Ja. Det er meget bekymrende og uhyrlige ideer, Tom Larsen bringer på bane her.

Hvis private virksomheder skal til at samarbejde med myndighederne.
Som er det, stadionchefen fra Brøndby ønsker.
Så øger det statens magt.

Styrker statens position i forhold til borgeren.

Dette sker bare umærkeligt, i det skjulte.
Det er ikke til at se eller gennemskue for den almindelige dansker.
Fordi man her sammenblander interesser og formål:
Private med myndighedsudøvelse.

Tom Larsen vil også gerne benytte billeder fra politiets ‘nationale karantæneregister’ i systemet.
Han kunne også godt se en situation for sig, hvor Brøndbys kameraer kan finde personer, som politiet er interesseret i, men som ikke nødvendigvis findes på karantænelisten.

»Lad os sige, at politiet fik lov til at lægge deres personer ind i vores register, og der er et match på en person, som politiet er interesseret i, så kan man gøre det på systemet i dag.
Vi har indkøbt et system, som kan samarbejde med det kamerasystem, vi har på stadion.«

Overvej engang perspektiver og konsekvenser,
hvis Tom Larsens drøm bliver til virkelighed og udbredt i større skala.
Hvis private virksomheder således skal til at agere politiets / myndighedernes forlængede arm.

Fordi Brøndby Stadion er, som bekendt, de første på banen.
Men der skulle angiveligt være mange andre, som også ønsker at tage denne teknologi i brug. Hvis disse også – som Brøndby Stadion – ønsker at hjælpe myndighederne, nu de alligevel ligger inde med teknologien (som Brøndby IF).

Dvs. staten kan fremover være allevegne.
Dvs. som borger kan du ikke vide, hvor myndighedsudøvelsen sker,
fordi den er skjult.
Den kan være overalt.

Det er kontrolsamfundet med al sin skræk.
Du ved ikke hvor (hvilke steder) og hvad (hvilke oplysninger om dig),
der bliver registersamkørt med myndighederne.

Det kunne være politiet, som man ønsker her, men principielt set enhver myndighed.
Det kunne være Skat eller de sociale myndigheder, jobcenteret og Udbetaling Danmark, fx. Hvis du tager i Bon Bon Land på en hverdag, eller i biografen, så står du jo ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Her kunne så iværksættes en sanktion.

Eller hvis du, som gennemsnitsdanskeren, vil en tur i Tivoli eller Legoland, på museum, til festival og øvrige sportsbegivenheder end fodbold. Alt sammen steder, hvor mange mennesker er samlet, ligesom på stadion.
Det kunne også være, hvis du, som jeg, godt kan lide at gå til koncerter
at høre musik.
11.09.19: https://www.version2.dk/artikel/musikere-kamp-mod-ansigtsgenkendelse-big...
De tjekker min taske og frakkelommer, og det er jeg tryg ved,
men hvilke af myndighedernes registre skal jeg tjekkes efter eller registres i,
når jeg vil ind at høre en god koncert?
Politiet, Skat, Sundhedsmyndighederne?
Det løber mig koldt ned ad ryggen, men hvad synes du?

Private virksomheder, der således arbejder i myndighedernes tjeneste.
Sådan som Tom Larsen ønsker sig det.
Hvor er det nu, vi kender det fra...?

Er det kinesiske forhold, han længes mod?
I så fald vil jeg opfordre ham til at rejse ud.
Fordi hans mareridt af en idé hører ikke hjemme i et demokrati.
(Som Danmark trods alt stadig er, Tom Larsen).

  • 3
  • 1
Jacob Valdemar Andreasen

Det system de har lige nu virker da sådan set som det ideelle system hvis man skal anvende ansigtsgenkendelse. Billeder slettes hurtigt. Overvågningen er begrænset til det mest nødvendige (kun kamerar ved indgangen) - så ingen uskyldige overvåges. Et menneskes vurdering er en forudsætning for en afgørelse. Overvågningen anvendes kun til ét formål. Overvågningen deles ikke med 2. eller 3. parter. Det bør forblive lige præcis sådan som det er implementeret lige nu.

  • 1
  • 0
Søren Matz

11 kampe på seks måneder er lig med samlet omkring 130-140.000 tilskuere, der er gået igennem processen. Heraf har man afvist tilskuere fem gange. Det er ikke oplyst, om der er 'gengangere' imellem de fem afvisninger.

Hvis man kender etablerings- og driftsomkostninger på systemet, gætter jeg på, at prisen pr. afvisning er temmelig høj. Men det er jo ikke særlig interessant.

Spørgsmålet er, om de fem afvisninger har stoppet brugen af pyroteknik på stadion, så det tal ville jeg rigtig gerne se.
I hvor mange tilfælde kan ansigtsgenkendelse bevisligt dokumenteres at have forhindret brug af fyrværkeri på stadion?

Når det er fastslået om teknologien har en præventiv effekt, kan vi begynde at diskutere om alle de andre (etiske, tekniske, demokratiske, retssikkerhedsmæssige) problemstillinger er løst ved dette 'forsøg' på anvendelse af ansigtsgenkendelse i Brøndby - og hvorvidt vi kan bruge den information i forbindelse med udrulning af teknologien til resten af samfundet.

  • 0
  • 0
Gert Madsen

Hvad er konsekvensen af, at man ultimativt set fejlgenkender en tilskuer og udelukker dem fra en kamp?


Der bør være balance i den slags systemer. Feks. kr. 10.000,- i erstatning for udelukkelse på grund af fejlgenkendelse + selvfølgelig ubetinget fængsel for enhver læk af oplysninger fra overvågningen. Overvågningen skal kontrolleres af en uafhængig myndighed - naturligvis betalt af dem som benytter overvågning.

  • 0
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere