Sådan fungerer Brøndby Stadions ansigtsgenkendelse

Ansigtsgenkendelse er et varmt emne for tiden. Offentlige myndigheder og private aktører står på spring for at bruge den omdiskuterede teknologi, mens tænketanke og borgere bekymres over de grundlæggende etiske problemer ved anvendelsen.

Senest har Venstre, efter tidligere at have taget afstand fra anvendelsen af ansigtsgenkendelse hos politiet, skiftet mening, så der nu sammen med Socialdemokratiet er et flertal i Folketinget for teknologien.

På en konference om it-sikkerhed og dataetik, som Ingeniørforeningen, IDA afholdt i Fællessalen på Christiansborg i midten af december, fortalte Tom Larsen, som er stadionchef på Brøndby Stadion, om Danmarks første og hidtil eneste anvendelse af automatiseret ansigtsgenkendelse som overvågningsværktøj.

Tom Larsen har arbejdet med fodboldfans i 18 år og startede selv karrieren som kontrollør. Der har været en lang proces bag indførelsen af ansigtsgenkendelse.

Fodbold, fans og fyrværkeri

»Vi har haft mange udfordringer med fans. Det er fyrværkeri på tribunerne, som kan være en udfordring. Ansigtsgenkendelse kan stoppe de personer, som indfører de her ting på stadion. Vi har et gennemsnitligt tilskuertal på 16.000, og ud af dem har vi omkring 300 til 350 ‘aktive’ fans.«

Det er den gruppe, som blandt andet er med til at brænde fyrværkeri af, også kaldet for ‘pyroteknik’ i miljøet.

»Igennem tiderne har vi forsøgt at holde de her fans ude af stadion. Før stillede man sig op i døråbningen med en vagt-vest på og sagde: ‘Du må ikke komme ind her, og dig kan jeg ikke lide – jeg ved, at du står med et romerlys inde på stadion’.«

Brøndby har som andre stadioner et karantæne-system.

»Noget af det værste, man kan sige til en inkarneret fodboldfan, er, at man ikke må komme ind og se sit hold spille. Det værste, vi kan gøre ved en fan, er at bede ham om at blive væk i et helt år, eller måske to, og sørge for, at han ikke kommer ind. På Brøndby Stadion kører vi en hård politik på området, hvis det ikke overholdes. Vi kan forlænge karantænen eller lave afgiftssager på 5.000 til 10.000 kroner.«

Karantæne-systemet er en liste med navne og billeder af de uønskede tilskuere. Disse lister står udvalgte uddannede og af politiet godkendte kontrollører med i indgangen, og så er det meningen, at de skal genkende disse personer, som er i karantæne.

»De store indgange, hvor mange af de aktive fans går ind, er der typisk 6-7.000, som går igennem.«

Så kan man forestille sig, hvordan det er at stå med en liste og kigge efter personer, siger Tom Larsen. Listen er på omkring 80 personer.

»Selvom at kontrollørerne er erfarne, er det stadig et stort arbejde at holde øje.«

Banditter i gult

Der var som nævnt ikke nogen her i landet, som Brøndby Stadion kunne læne sig op af og høste erfaringer fra. Men teknologien har været anvendt i udlandet. Udfordringen med automatiseret genkendelse består blandt andet i, at et stadion er et udendørsareal, så der skal tages højde for årstider, vejrforhold og påklædning, som huer og tørklæder.

Sponseret indhold

Webinar: Det er ikke nok at sikkerhedskopiere din data

It-sikkerhed

»Det ville være nemt at sige, at ham i den gule trøje er banditten, men på Brøndby Stadion er mange i gule trøjer.«

I udviklingsfasen blev der skrevet en aftale med en mængde testpersoner med henblik på at bruge personernes data og teste systemet.

»Vi prøver at tage forskellige - høje, lave, tykke, tynde, mørke og lyse. Vi havde to kontrollører, der var tvillinger, dem prøvede vi også i systemet for at udfordre det på alle punkter.«

Tom Larsen tilføjer:

»Men vi kan jo ikke spørge alle dem, der går ved siden af.«

For ikke at skabe negativitet om projektet har stadionet jævnligt afholdt møder med fan-grupperingerne – både de almindelige, og de såkaldt ‘aktive’ fans, som fik klar besked:

»Vi siger: 'I skal vide en ting – nu begynder vi at øve os på ansigtsgenkendelse. Hvis det fungerer, vil vi gerne bruge det på stadion, og det er for at holde de aktive fans ude'. Størstedelen af vores fangrupper sagde: Hvis dette gør at vi kan højne niveauet og få hr. og fru Danmark tilbage på stadion, så er vi glade for det'. Vores aktive fans spurgte: ‘Hvor bruger I det henne?’ 'Vi bruger det på vores egen matrikel og indgange'. ‘I filmer os ikke ude på gaden?’ 'Nej, det gør vi ikke'. Det var de med på.«

Den negativitet, Brøndby Stadion forventede blandt fan-grupperingerne, var ikke til stede.

Sådan udpeges de uønskede

Udviklingsfasen bød på mange fejl og udfordringer.

Sponseret indhold

Når Hasse trækker i kedeldragten, kan du være sikker på, at han er i gang med at optimere fabriksgulvet

Smart Factory

»Der er mange parametre, man kan stille på, og så begynder det at tilpasse sig vores virkelighed. Nu vil vi gerne have startet det op. Undervejs har vi kørt dialoger med vores ledelse og jurister om at få tilladelserne på plads.«

Det lykkedes at få Datatilsynets godkendelse inden for et års tid. Første anvendelse af systemet var d. 14. juli sidste år i en fodboldkamp mod Silkeborg.

Brøndby har overført billederne fra karantæne-listen til genkendelsessystemet.

»Det gav ét match til vores første kamp.«

Når tilskuerne lukkes ind på stadion, tager et kamera et billede, som sammenlignes med dem, der findes i arkivet.

»Kameraet registrerer et match. Det går op til vores kommandocentral, hvor en operatør ser match-billedet og det, vi har fra karantænelisten. Kan han se, at de to billeder er korrekt matchet, kalder operatøren via en radio med en skærm op til den vagt, der står ved indgangen, som har samme match-billede. Så tager kontrolløren kontakt til personen og spørger om navn. Vi har tre kontrolpunkter, der skal overholdes, før vi har et match, der gør, at vi kan tage manden til side.«

Et ansigt genkendes på 1,6 sekund. I indgangen er der en periode på 30 til 35 sekunder, hvor folk kan pågribes. Systemet tager 6-7 billeder pr. person.

»Vi har sat systemet op efter de regler, vi har fået fra Datatilsynet, så kun de billeder, der er match på, bliver lagt i arkivet.«

Når kampen er færdig, overføres match-billederne til en krypteret harddisk, som lægges i et sikringsskab. Det er samme procedure som ved den tidligere manuelle fremgangsmåde med karantænelister.

Ansigtsgenkendelsessystemet kører på et separat lukket netværk, hvor de generelle overvågningskameraer ikke er tilknyttet. Efter publikum er inde, slettes ansigtsgenkendelsesbilleder fra disken inden for én time. Alt logges i et system, hvor der ikke kan slettes fra.

Ønsker politisamarbejde

På seks måneder, eller 11 kampe, har der været fem sager, hvor en tilskuer er blevet nægtet adgang som følge af ansigtsgenkendelse, ud af 12.000 til 14.000 tilskuere pr. kamp.

Brøndby Stadion kunne godt tænke sig at udvide overvågningen.

»Hvis nogen står på tribunen med et pyro-lys, vil vi gerne have lov til at tage et billede og tage ham ind i systemet, så vi næste gang kan tage ham til side.«

Det skal foregå ved at bruge billeder fra de generelle overvågningskameraer. I dag er der 126 overvågningskameraer på Brøndby Stadion. Tom Larsen vil også gerne benytte billeder fra politiets ‘nationale karantæneregister’ i systemet. Han kunne også godt se en situation for sig, hvor Brøndbys kameraer kan finde personer, som politiet er interesseret i, men som ikke nødvendigvis findes på karantænelisten.

Teknikken er klar til det:

»Lad os sige, at politiet fik lov til at lægge deres personer ind i vores register, og der er et match på en person, som politiet er interesseret i, så kan man gøre det på systemet i dag. Vi har indkøbt et system, som kan samarbejde med det kamerasystem, vi har på stadion.«

Denne artikel har tidligere været bragt på DataTech.