Registerindsigter, som internetaktivisten Christian Panton og Ingeniøren har fået, viser, at TDC lagrer oplysninger, der er tilstrækkelige til i grove træk at kortlægge vores færden rundt med smartphonen på helt tilfældige dage.
Det skrev Version2 tidligere i dag i en artikel, hvor det kom frem, at tre millioner kunder hos TDC får deres færden registreret, når deres telefon sender og modtager data fra en sendemast. TDC lagrer oplysningerne i et år.
TDC gemmrt oplysninger om, hvilke sendemaster vi har benyttet og sendemasternes adresse. Den praktiske rækkevidde på en sendemast er imidlertid fra nogle hundrede meter i de store byer til mange kilometer på landet.
Principielt kan brugeren derfor befinde sig inden for en meget stor radius. Den bliver dog indskrænket til en tredjedel ved at angive, hvilken af de tre antenner på basestationen (det teletekniske udtryk for en mobilsender), mobiltelefonen har brugt.
Teleselskaberne er forpligtede til at lagre disse data i ét år, når vi ringer og sms’er. Så hvis du har et stort forbrug af de klassiske teletjenester, bliver du i forvejen massivt registreret. Christian Pantons og Ingeniørens registerindsigter dokumenterer, at TDC også gemmer positionsdata, når vores telefon kommunikerer med data.
Ingen teleselskaber vil svare på Ingeniørens spørgsmål om, præcis hvad der udløser, at de lagrer data, eller hvor nøjagtige data er. Men en aktindsigt fra Erhvervsstyrelsen, som Christian Panton har fået, viser, at TDC logger position mindst én gang i timen. Dertil kommer en række andre tekniske kriterier, f.eks. når der er sendt en vis datamængde, og når telefonen skifter fra én netværksteknologi (f.eks. 3G) til en anden (f.eks. 4G).
Det betyder, at jo mere du bruger telefonens til datatjenester, des oftere bliver du registreret hos TDC. Samtidig kommer der flere registreringer, når du bevæger dig fra sted til sted, særligt hvis du sidder i et tog eller en bil. De skærmer nemlig for signalet og nødvendiggør mange skift af sendemaster og mobilteknologi.
Forskellige metoder
Mobilselskaberne griber lagring af positionsdata forskelligt an, og Inge¬niørens registerindsigt er udelukkende gået til TDC. Derfor kan registrene over andre selskabers kunder se anderledes ud.
Selskabets mastedata fortæller ikke, hvor længe du har været koblet til en bestemt mobilsender. Det vanskeliggør at skelne eksempelvis en stenkaster på en motorvejsbro fra de bilister, der suser forbi på vejen neden under.
Derfor er det ikke så mærkeligt, at data fra teleselskabernes master ikke har været tilstrækkeligt til at opklare, hvem der 21. august kastede en betonblok på 30 kg ned fra en gangbro over den fynske motorvej og ramte en tysk families bil. Med data fra masterne kan politiet udelukkende dokumentere, hvem der befandt sig i området, i hvert fald hvis de havde et TDC-abonnement.
Data afslører heller ikke nøjagtig, hvor langt du er fra masten. Det findes der andre teknologier til, som politiet eksempelvis kan benytte til med en dommerkendelse i hånden at følge en persons færden i realtid, kaldet teleobservation. Teleselskaberne har ikke ønsket at oplyse, hvordan denne overvågning teknisk finder sted, så følgende bud er strikket sammen ud fra samtaler med kilder med kendskab til mobilnet.
For det første sætter masten et tidsstempel på kommunikationen. Dette stempel fortæller, hvor lang tid signalet er om at blive sendt mellem mast og telefon. Ud fra det kan telefonens afstand til masten bestemmes.
Dertil kommer, at telefonen og mobilnetværket hele tiden udveksler information om signalstyrke og andre forhold, der bestemmer, hvilken mast telefonen bliver koblet til. De informationer kan benyttes til at pinpointe telefonen nøjagtigt.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
