Sådan får Vestas værdi ud af Big Data

Sensorer, sociale medier og smartphones producerer hvert sekund ufattelige mængder data - og mængderne stiger hver dag. I informationshavet ligger muligheden for at få en indsigt i tidligere skjulte mønstre og dynamikker - det kaldes populært big data, og det er et begreb, du godt kan vænne dig til. Det bliver nemlig et af fremtidens mest værdifulde våben i såvel forretnings- som forskningsverdenen.

Begrebet har nogle år på bagen, men det er først nu, videnskaben og virksomheder for alvor er begyndt at bruge det.

Danske Vestas gør brug af big data på daglig basis. Virksomheden indhenter data fra sensorer på mere end 30.000 vindmøller verden over, og ved at kombinere informationer om energioutput, vindhastighed, lynnedslag, temperatur osv. kan Vestas bl.a. regne ud, hvordan en mølle skal designes og placeres for at leve op til kundens ønske om en minimumseffekt.

»Fordi vi har big data-værktøjerne, kan vi i løbet af et kvarter levere svar til vores kunder på noget, der tidligere kunne tage tre uger med en traditionel database,« siger Lars Christian Christensen, Vice President i Plant Solutions ved Vestas.

Big data betyder, at Vestas nu indsamler og bruger langt flere måleresultater end tidligere, fordi flere data giver større værdi i stedet for at fungere som støj.

Også forskere har fået øjnene op for big data. På Aalborg Universitet har Anders Munk, adjunkt i teknoantropologi, brugt big data-tilgangen til at identificere de interessenter, som optræder i forbindelse med en aktuel samfundsdebat. F.eks. kan dataanalysen hjælpe med at afdække, hvordan kommuner, virksomheder, eksperter og borgere organiserer sig for og imod et broprojekt. Dataanalysen foregår ved at gennemtrawle de ustrukturerede informationsstrømme i sociale netværk som eksempelvis Twitter og Facebook med en webcrawler - et stykke software, som automatisk finder vej rundt på nettet:

»Big data betyder, at de spørgsmål, man som forsker kan stille på baggrund af datamaterialet, bliver mere interessante, fordi der fremkommer mønstre, som ikke har været synlige tidligere,« siger Anders Munk.

På DTU Compute står lektor Sune Lehmann i spidsen for grundforskningsprojektet SensibleDTU. Her har 150 studerende fået installeret en app på deres smartphone, der anonymt registrerer, hvordan de studerende kommunikerer via sociale medier, telefonisk og ansigt til ansigt. Ved at studere, hvordan folk kommunikerer med hinanden, vil Sune Lehmann afdække dynamikker i sociale netværk - og altså ikke bare de virtuelle. Eksempelvis kan projektet vise, om Facebook-venner oftere mødes end ikke-Facebook-venner, og den type viden kan myndighederne bruge, når en sygdomsepidemi skal forhindres i at sprede sig.

»Det har aldrig tidligere været muligt at afdække så detaljeret, hvilke sociale sammenhænge der er mellem folk,« siger Sune Lehmann, som beskriver de videnskabelige muligheder som 'revolutionerende'.