Sådan får du mest ud af it-genierne

Deres viden om it kan være guld værd for virksomheden. Men deres anderledes personligheder kan være en udfordring. Læs hvordan Platon Infrastructure håndterer arbejdet med at lede it-primadonnaer.

Har man været sammen med Michael Frandsen fra Platon Infrastructure i mere end ti minutter, er man ikke i tvivl. Her er en mand, der på alle mulige måder ikke er som de fleste.

Michael Frandsen, Practice Director i Platon Infrastructure Illustration: Jesper Stein Sandal

Et begreb som blufærdighed eksisterer for eksempel ikke. Så da Michael Frandsen kort introducerer sig over for Version2's udsendte, indgår det helt naturligt, at han har mødt Bill Gates tre gange. Og at han engang har fået Steve Ballmer til at holde en præsentation, som han havde stykket sammen. Og at hans IQ er højere, end Mensa kan måle.

Man kunne fristes til at tro, at der her var tale om en arrogant stodder, som ingen ville ønske at arbejde sammen med, men selvindsigten garneret med masser af humor gør, at det modsatte er faktisk tilfældet.

»Min kælder går også under navnet Løgten Datacenter,« joker han, da han fortæller, at hele Århusforstaden Løgten har været gravet op, fordi han skulle have lagt dark fiber ind i huset.

Læs også: Dansk it-firma hjælper Microsoft med at 100-doble I/O-hastighed i SQL Server 2012

Michael Frandsen er en teknisk kapacitet, som Platon Infrastructure har svært ved at undvære, og hvis viden i den grad kan omsættes til klingende mønt i forretningen.

Men samtidig er han også en personlighed, man skal behandle på en helt bestemt måde - dels for at holde på ham, dels for at få det optimale ud af ham. Michael Frandsen er it-primadonna.

Primadonnaer skal have mere rum

»Jeg oplever, at vi i Platon Infrastructure har nogle helt unikke talenter. Og vi taler altså noget helt, helt andet end "your average guy". Vi er nødt til at give dem et andet slags rum, for at det de kan blive ved med at være effektive og motiverede,« siger Frank Dannacher, der er administrerende direktør i Platon Infrastructure.

Begrebet primadonna stammer i denne sammenhæng fra forskningsadjunkt Helle Hedegaard Hein, der er ph.d. på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, CBS. Hun definerer primadonnaer som personer, der er styret af et kald, har stærkt moralsk kompas, har et eksistentielt forhold til arbejde og har stærke værdier og stor pligtfølelse.

Og det er alt sammen er noget, der kendetegner Michael Frandsen. Men hvordan håndterer man som chef primadonnaerne for at realisere det store potentiale, de besidder?

No-go at sætte regler op

»Som leder skal du starte med at erkende, at det er en gave, at de betragter deres arbejde som et kald. For så er det lettere at give dem den lange snor, som ofte er nødvendig. Du skyder dig selv i foden, lige så snart du sætter regler op for dem,« siger Frank Dannacher til Version2.

Han går så vidt som at sammenligne det at være leder af en it-primadonna med det at være supportfunktion.

»Hvis jeg kan fjerne al det trælse bøvl fra dem, så kan de gøre kunderne glade, og så bliver jeg glad. Jeg skal feje foran curling-stenen,« siger Frank Dannacher.

Rent konkret kan det betyde, at man eksempelvis får andre til at booke deres kundemøder for dem, og i det hele taget hjælper dem med at arbejde mere struktureret.

»Det er meget vigtigt at skabe nogle rammer, hvor fælles viden og deling af viden er prioriteret. Ja faktisk lige så højt prioriteret som kundearbejde,« siger Frank Dannacher.

Deler viden efter fyraften

I Platon Infrastructure har man derfor indført såkaldte Master class-sessioner, hvor de tre-fire primadonner deler ud af deres viden efter fyraften til de resterende 12 konsulenter.

»De (ikke-primadonnaerne, red.) kan sommetider være frustrerede over, at it-primadonnaerne får mere rum. Så jeg bruger også en del tid på at få dem til at forstå, at det er nødvendigt. Det heldige er, at de 12 andre ser et fyrtårn i primadonnaerne og ved, de kan lære meget af dem. Det har også den anden fordel, at jeg ikke behøver bruge så meget krudt på faglig udvikling, for det får de af primadonnaerne,« siger Frank Dannacher til Version2.

Men helt ærligt, kan det ikke være en pain in the ass med sådan nogle typer omkring sig?

»Jo selvfølgelig. Det er pisseirriterende, når nogen gennemskuer mine fejl. Men egentlig er det fedt at få noget feedback på et højt intellektuelt niveau, og jeg tager den til mig, når det er retfærdigt, og lægger den væk, når jeg ikke synes det,« siger Frank Danacher.

Det skal ikke være kunst, det skal være færdigt

En af de ting, han er nødt til at slå ned på, er it-primadonnaernes udbredte trang til at gøre alt perfekt.

»Det er nok den største forskel på it-primadonnaer og os andre. I og med de ser arbejdet som et kald, har de også en nærmest uendelig kvalitetsbevidsthed. Godt nok er bare ikke godt nok til it-primadonnaer, men den slags kan vi jo ikke fakturere,« siger han og bakkes op af Michael Frandsen.

»Jeg får næsten hjertebanken, hvis jeg ligger i sengen og finder ud af, at noget i løsningen ikke er heeelt som det kunne være. Det klør, der er en uro. Heldigvis har jeg lært fra mine ti år med egen virksomhed, at hvis bare kunden er glad, så er det godt nok, « siger Michael Frandsen til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (24)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Venligst Slet Min Bruger

Absolut - men når man, tilsyneladende, går rundt og praler med, at ens IQ er højere end hvad Mensa kan måle, og at man har mødt Bill Gates så og så mange gange, så ser det da skidt ud.. især når det er nye mennesker man møder.

Heldigvis har vi ingen af den slags typer her på min arbejdsplads. Det må være ulideligt at have sådan en kollega.

  • 5
  • 4
Simon Jonassen

Problemet med mange der ligger udenfor normen i den høj ende, er at de mere eller mindre har en eller anden form for autistiske træk (gates, einsten med flere)(læs asperger) - det er såmænd ikke fordi de vil være arrogant eller ubehøvlet - deres hjerner er simpelthen skruet sammen på en anden måde !

De sanser ikke den skjulte kommunikation der forgår via kropssprog osv. de er hellere ikke god til ironi og den slags !

Men tro mig, hvis først du lærer sådan person rigtig at kende, og tager højde for deres forkellighed (på godt og ondt), så har du en ven for livet, og en medarbejder langt ud over det sædvanlige !

Der skal være plads til den forskellighed, hvis vi alle var ens, vil verden være et MEGET kedelig sted....

Hilsen fra én der ved hvad det vil sige at være anderledes !

  • 11
  • 0
Anonym

Når man har en IQ som er højere end Mensa kan måle, når man er arrogant og helt uden karisma?

Det har vel mere værdi, end hvis man har hjerne som en kylling, og kun kan skræppe op.

Det er folk der tænker anderledes der skaber nyt.
Uanset om evnerne ligger i kunst, eller høj IQ, så skal er de grundlaget for det moderne samfund vi lever i.
Det er disse typer, der tegner Mennesket. Resten er bare "fyld".

  • 5
  • 1
Flemming Riis

lige for en god ordens skyld så syntes jeg at det er fantasisk at nogle ikke er bange for at sige de er over gemmensnit , det er i min verden ikke negativt at være primadonna , geni , arrogant eller ligende (hvis man har noget at have det i)

  • 2
  • 0
Simon Jonassen

@Thomas Bundgaard - godt du også viser at du har plads til anderledes mennesker !

som jeg prøvede at forklare tidligere, bare fordi man virker arrogant, så er man ikke nødvendigvis arrogant... man tænker/taler/handler bare på en anden måde end gennemsnittet.... hvilket nemt kan misforstås som værende arrogant / overlegen.....

@Thomas Hansen

så sandt, så sandt.... godt skrevet - anyone and everyone can be "joe bloggs" - dare to make a difference... and be proud of it !!!!

/Simon ;-)

  • 3
  • 0
Simon Jonassen

Hej Thomas (Hansen).... jeg kan godt tilslut mig 90% af din synspunkt, men ligefrem at betegne nogle som "fyld" er jo lettere groft... alle har værdi på den én eller anden måde....

/Simon :-)

  • 3
  • 0
Lars Nielsen

Det er for de fleste instinktivt at være høflig (flokdyrs mentalitet), denne mangler mange/nogle højt intelligente, og har tilgengæld instinktiv ærlighed.

Derfor skal regler for høflighed analyseres, parametriseres, forklares og indlæres.
Lidt besværligt, men ladesiggøreligt for de fleste, når der bruges tid.

"..derfor bliver Birthe ked af det når du siger hendes kode ikke er noget værd, men er lige til at slette" for selv om det ville være mest optimalt at slette koden, bliver Birthe ked af denne ellers objektive besked og ville havde foretrukket en "jeg kikker lige på koden" eller "jeg skriver lige mit bud på hvordan det kan se ud" i stedet.

Mit ynglings eksempel er:
"Skal vi tage en kop kaffe sammen?"
-"Nej tak, jeg er ikke tørstig"

Når folk spørger om man vil tage en kop kaffe med dem, er det en invitation til snak, ikke et spørgsmål om man er tørstig.

Dette er bare en "mærkelig" regel, der som så mange andre kan læres.
Men da de fleste reagerer instinktivt, er der ikke mange der har parametriseret disse regler, sådan at man kan sætte sig ned og læse dem.

På den anden side, hvis der er nogen hér der kender til et dokument eller bog, hvor "almindelige regler for høflighed" er nedskrevne, forklaret (hvorfor/hvordan) og parametriseret, så skriv venligst en titel/link her, jeg kunne godt bruge den til et par personer jeg kender.

Hilsen Lars

  • 4
  • 0
Carsten Gehling

Hilsen fra én der ved hvad det vil sige at være anderledes !

Jeg har en dreng på 9 år, der er autist. Så jeg kan fuldt ud sætte mig ind i væremåden hos Michael Frandsen - selvfølgelig kun ud fra det, som står i artiklen.

@Thomas Bundgaard: Jeg forstår godt, hvad du skriver. Når man ikke kender en person og ved, hvordan vedkommende er "skruet sammen" indvendig, så kan man meget let komme til at konkludere, som du gør, når man møder den væremåde. Så har du ikke haft autister inde under huden, så har du faktisk ikke store chancer for at konkludere anderledes.

Michael Frandsen (i mangel af andet eksempel) er ikke arrogant fordi han har en høj IQ. Michael Frandsen hører højst sandsynlig inde under autisme-spektret. Det præger hans væremåde - og det kan i nogle tilfælde også føre til dette ekstreme intellekt. Væremåden (som er et handicap) tolkes af omverden som arrogance, intellektet kommer ham til gode. Men de to ting er ikke udledt af hinanden.

/ Carsten

  • 4
  • 0
Mike Mikjær Blogger

Carsten: det du mener er at DU TOLKER det som et handicap! Åbensindede mennesker med hjerterum for andre mennesker kalder den slags for individualitet og bifalder det uden at klistre negativt ladede adjektiver på hinanden!

Din knægt er ikke syg, han er bare kandidat til at blive den næste Einstein

  • 2
  • 0
Carsten Gehling

Carsten: det du mener er at DU TOLKER det som et handicap! Åbensindede mennesker med hjerterum for andre mennesker kalder den slags for individualitet og bifalder det uden at klistre negativt ladede adjektiver på hinanden!

Din knægt er ikke syg, han er bare kandidat til at blive den næste Einstein

Nu har jeg siddet og stirret på din kommentar i 10 minutter... Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal svare.

a) Jeg har aldrig sagt at min søn er syg.

b) Jeg TOLKER det ikke som et handicap, det ER et handicap. Hvis et menneske mangler begge arme, så er det et handicap for dette menneske i bestemte situationer. På samme måde er min søns autisme bestemt et handicap i bestemte situationer. Jeg kunne ikke ønske mig, at min søn var anderledes, men tro mig: Når han er i forsamlinger på mere end 2-3 almindelige, mere eller mindre oplyste personer, så er det bestemt et handicap for ham og meget invaliderende for hans dagligdag.

c) Autisme er ikke ensbetydende med høj IQ. Ikke alle autister er som Rain Man eller Einstein. Min søn er blevet vurderet til at være normalt begavet.

d) Jeg mener ikke at "handicap" er et negativt ladet ord. Det svarer lidt til, at man er negativt ladet, hvis man siger, at vand er "vådt". Det er bare en konstatering.

/ Carsten

  • 2
  • 0
Simon Jonassen

@mikkel..... jeg tror næppe at carsten betragter sin knægt som værende syge... (og det gør du hellere ikke)

@carsten.... ved godt hvad det vil sige at have autistiske træk, har selv aspergers, og min egen 9 årige søn er også "anderledes" og går i special klasse dog uden at have fået diagnose... desværre.... du har fulstændig ret at i ikke alle er "rain man" - der snakker man om savant - de har specielle evner indenfor et bestemt felt....

Der er jo efterhånden oprettet forskellige linjer på skoler (da vinci) og også en asperger klasse indenfor IT.... det er da et udemærket initiativ....

/Simon :-)

  • 0
  • 0
Simon Jonassen

@carsten....

Jeg forstår godt at du betragter det som værende et "handicap"... det er det også, men kun en "social" handicap... (ja det er slemt nok).... man har ikke de samme sociale færdigheder som de fleste, og man kan nemt føle sig udenfor og kejtet.... men TRO MIG, man kan lære de færdigheder selvom det er pisse svært og tager meget lang tid !

Dog kan man altid komme ud for diverse situationer hvor men ikke ved hvordan man skal reagere eller hvad man skal sige....

Det er samtidig også en gave, da mange med autistiske træk har evnen til at fokusere på problemer i dybden, og løser problemer som andre ikke evner at løse. De er samtidig MEGET pligtopfyldende og fortæller altid sandheden, de kan ikke andet....

/Simon :-)

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Åh hvor er det rart med en artikel der sætter fokus på at det er ok at være bedre end gennemsnittet, og det er også er ok at være stolt af det.
Janteloven er sgu noget gammelt l...

PS: Jeg arbejdede på et tidspunkt i USA for et meget stort softwareudviklingsfirma, her er det befriende, den måde de dygtige behandles på.

PPS: Fordi man er dygtig og har en høj IQ, behøver man altså ikke være autist, have aspergers eller lignende. Det er bare for mange så ufattelig nemt at bruge deres misundelse til at sætte et skilt på disse mennesker "han er nok også autist", som en form for forsvar overfor sit eget mindreværd.

God weekend :-)

  • 2
  • 0
Simon Jonassen

@nikolaj.... udemærket indlæg ven..... du har da ret i at janteloven burde begraves.... det sgu for gammeldags...og du hat også ret i at man sagten kan være dygtig uden at være autistisk....

Danmark har desværre noget at lære om hvad det vil sige at være "individuel".... hvis man ikke ligner mængden så falder man udenfor, skal sættes i båse og bliver stemplet som en "wierdo".....

Man er alt for god til at "programmere" de små til at være "gode samfundsborgere".....

/Simon :-)

  • 2
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

@Simon

Ja socialiseringen her i landet går efter en kedelig leverpostejsudgave at mennesket (jeg tror Thomas Hansen kaldte det fyld). Det er dem der stikker ud som er de interessante, men alt for mange har det at se det negative ved disse personer/individer, i stedet for at hylde det de kan.

Det minder lidt om den ledelsesfilosofi der herskede en overgang, hvor det gik ud på at personers svage sider skulle findes, og så skulle de bruge en masse kræfter på at gøre disse bedre. Med det resultat at det som de i sin tid blev ansat på baggrund af, kom i baggrunden. Personerne blev så målt på hvor meget bedre de var blevet til de "svage" sider.
Det foregår desværre stadigvæk, i stedet for at se medarbejderne som individer som alle har forskellige kompetencer, og så udnytte dette som et hold, og få kompetencerne til at spille sammen.
Artiklen er inde på, at de faktisk gør noget af det hos Platon, så de ustrukturerede, ikke skal bruge energi på at blive strukturerede, men derimod bakkes op af nogen der kan hjælpe dem med den del.

  • 0
  • 0
Mike Mikjær Blogger

Set fra dit synspunkt har din knægt et handicap.

Set fra din knægts synspunkt, har alle andre et handicap.

Set fra mit synspunkt befinder din knægt sig i et andet element end hans ideelle og han har endnu ikke tilpasset sig til dette, for ham, fremmede miljø.

Jeg håber for din knægts skyld at du sætter dig bedre ind i tingene og , særligt når han bliver teenager for han vil føle det nedværdigende hvis du betragter ham som handicappet, og det ER nedværdigende at sætte en befolkningsgruppe i bås på den måde!

  • 0
  • 0
Christian Estrup

Stor tak til Version2 for at tage emnet op!

Gid flere ville se op til, snarere end ned på, folk som Michael Frandsen. Hvorfor er det lige, visse typer præstationer eller kompetencer ikke kan omtales, uden at nogen kalder det "pral"?

Jeg synes da, det er befriende, at Michael ikke har fået smadret sin selvtillid fuldstændig af andres mindreværdskomplekser!

Også stor respekt til Frank Dannacher for at skabe et arbejdsmiljø, hvor holdningen "alle kan bidrage med noget" ikke blot er en undskyldning for at standardisere på middelmådighed, men også levner plads til at anerkende, og en vilje til bedst muligt at drage nytte af, særlige kompetencer.

Om Franks tilgang så er mindre drevet af menneskelig rummelighed end en fordomsfri fokus på at skabe værdi for kunderne, og dermed forretningen, siger egentlig mere om Franks kolleger i andre virksomheder...

(PS: I stedet for at tro, at løsningen på NemID, Rejsekortet o.a. er at sprede de inkompetente beslutninger over længere tid, skulle man måske få nogle Michael Frandsen'er til at se på det...)

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere