Sådan får du Flash på din iPhone

Selvom Steve Jobs har bandlyst Flash på iPhone og iPad, kan det godt lade sig gøre at snige Flash-understøttelse ind. Det kræver dog et jailbreak.

I den efterhånden berømte kamp mellem Apple og Adobe har Apple-chef Steve Jobs meldt meget klart ud, at der aldrig kommer Flash eller noget lignende på iPhone og iPad.

Men der tog han fejl. Med lidt fiks-fakserier kan det nu lade sig gøre at se Flash-indhold fra sin iPhone ved at installere Flash-kopien Frash.

Den slags vil Apple selvfølgelig aldrig acceptere på hylderne i App Store, så det kræver et jailbreak af telefonen at få lagt softwaren ind.

Bag Frash står udvikleren Comex, der er blevet kendt for værktøjet Jailbreakme. Han har taget Flash 10.1 til Android og portet det til iPhone, samt tilføjet et oversætterlag. Dermed kan man køre alskens Flash-indhold på telefonen, om end tekst- og video-input til Flash-applikationen ind til videre er udelukket.

Tekst-delen er på vej, men at få video-input fra iPhone-kameraer ført over i Frash er ifølge Comex så besværligt og kræver en masse reverse engineering, at det ikke kommer til at ske.

I juli måned demonstrerede Comex, hvordan man installerer Frash på en iPad, mens turen nu er kommet til iPhone. Læs om hvordan man installerer Frash, og se en video-demonstration herunder:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Jespersen

Det ser nu mere ud som om at der er lavet en wrapper end at den er porteret.

Derudover hvad siger Adobe til det ?
Ved ikke hvordan de opfører sig idag, men for bare nogle få år siden ville de have sluppet advokaterne løs på ham.

Log ind eller Opret konto for at kommentere