Sådan er konkurrencen på pc'er

Vægt, størrelse, holdbarhed og miljø er nogle af de faktorer pc-producenterne satser på i konkurrencen, når det ikke lige er prisen.

Konkurrence på pc'er er skærpet betydeligt, men ud over pris er der kommet en række nye faktorer i spil, når kundernes interesse skal vækkes. Det skriver Erhvervsbladet.

For det første bliver de bærbare lettere og lettere og en bærbar vejer i dag ikke meget mere end et par liter mælk, samtidig med at batteriet holder længere og længere.

Men også hardwaren bliver forbedret, skriver Erhvervsbladet, der refererer til Hewlett-Packard, der har gjort tasterne endnu mere holdbare - faktisk 50 gange mere holdbare end konkurrenternes.

Men også hensynet til miljøet er begyndt at spile en rolle i valg af computer. Avisen refererer Dell, der vil afskaffe alle brommerede flammehæmmere og Fujitsu Siemens, der har investeret over 150 millioner kroner i at anvende sølvkomponenter ved lodning i stedet for bly.

Også øget sikkerhed er i fokus fra flere producenter, der har etableret fingeraftrykslæser på bærbare som standard. Også holdbarhed over for tab er kommet frem. Blandt andet har Lenovo opfundet en slags airbag, der beskytter computeren, hvis den er på vej mod gulvet.

Men på trods af den øgede interesse for andre konkurrenceparametre, citerer Erhvervsbladet IDC for at prisen stadig er den væsentligste konkurrenceparameter.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Thomas Ammitzbøll-Bach

Det er det journalistiske enhedssystem (i daglig tale JI, i modsætning til SI). Her er nogle flere:

Længde måles jordomkredse Areal måles i fodboldbaner Effekt måles i gennemsnitshusholdning Lysemission måles i 60 Watts glødepærer Vækst måles procent, også når den er over 300% (eller en faktor 4) Lydstyrke måles i jumbojet-motorer (med sammenrodning af decibell-begrebet)

Min farfar omregnede altid penge til kasser øl: "900 kroner??? Det er jo seks kasser øl!"

Thomas

  • 0
  • 0
#3 Dennis Krøger

"Fujitsu Siemens, der har investeret over 150 millioner kroner i at anvende sølvkomponenter ved lodning i stedet for bly."

Er det ikke et krav for overhovedet at sælge forbruger elektronik i Europa? Så er det vel ikke så meget et konkurrence parameter.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere