Sådan downloader du hele din søgehistorik fra Google

Med få nemme skridt kan du downloade hele din gemte søgehistorik fra Google. Hvis du tør.

De fleste kan sandsynligvis ikke huske klart, hvad de googlede i går, og det har sikkert været en del forskellige ting. Der gennemføres mange tusinde søgninger i sekundet, og nu fortæller en britisk Google-blog, hvordan man let kan downloade en liste over alle sine søgninger.

Det kræver dog en konto hos Google.

Læs også: Hvad ved Google om mig... En hel del! (del 1/2)

Når man er logget ind, går man til history.google.com, klikker på værktøjsikonet og klikker download. Filerne gemmes i Google Drev, hvorfra man kan downloade dem til en computer.

Google understreger, at man skal være forsigtig, da der er tale om følsomme data, og organisationen Electronic Frontier Foundation advarede allerede i 2012 om, hvor dyb indsigt i en persons liv man kan opnå ved at have adgang til vedkommendes internetsøgninger.

Muligheden for at downloade sin søgehistorik er begrænset til søgninger, der er udført, imens man er logget ind på sin Google-konto.

Læs også: Hvad ved Google om mig... En hel del! (del 2/2)

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 ab ab

organisationen Electronic Frontier Foundation advarede allerede i 2012 om, hvor dyb indsigt i en persons liv man kan opnå ved at have adgang til vedkommendes internetsøgninger.

Det er måske lidt meget at beskrive EFF's advarsel fra 2012 som "allerede" i lyset af, at offentligheden seks år tidligere blev gjort opmærksomme på farerne ved at frigive data om brugernes søgninger og det tilhørende potentiale for privatliveskrænkelser jævnfør sagen om AOL, der i august 2006 stillede et gratis, pseudonymiseret datasæt til rådighed med 20 mio. søgninger foretaget af 650.000 brugere over en 3 måneders periode:

https://en.wikipedia.org/wiki/AOL_search_data_leak

Affæren førte til at adskillige af brugerne blev identificeret, og der er endda skrevet og opført et teaterstykke med inspiration fra en specifik brugers søgninger over de tre måneder:

http://consumerist.com/2006/08/07/aol-user-927-illuminated/

http://arstechnica.com/uncategorized/2008/05/uare-what-u-seek-new-play-s...

Affæren var også en af de primære anledninger til, at privacy-forskere på State University of New York udviklede browser-tilføjelsen "TrackMeNot", som regelmæssigt sender konstruede søge-forespørgsler ud til en række søgemaskiner efter eget valg:

http://arxiv.org/pdf/1109.4677.pdf

  • 3
  • 0
#4 Gert G. Larsen

Derfor jeg har en hel række googlekonti, hvor ingen af dem er i eget navn, og alligvel som regel bruger google uden at være logget ind.

De kan nok sagtens korrelere mine konti på baggrund af IP-adresser, søgemønstre osv., men måske ikke helt så fuldautomatisk som ellers.

  • 0
  • 0
#5 Peter Jensen

Nej du kan ikke få slettet noget som helst. Alt hvad Google og andre samler ind af data bliver aldrig slettet - uanset hvor mange gange de siger at de gør det, så sker det ikke i virkeligheden.

Bordet fanger - for evigt.

Når de siger at de "sletter" noget, så betyder det altid kun at de bare lader være med at vise dig hvad de har samlet ind.

  • 1
  • 1
#6 Rene Hansen

Det slår mig lidt at Gokle advarer om at det kan være følsomme data de har stående. Lidt som: "Du har slet ikke lyst til at vide hvad vi ved om dig!"

Den anden ting er, at man kun kan få slettet de ting man har foræret dem medens man er logget ind..... Hvor tit logger I ind, når I liiige skal gokle et eller andet i farten?

  • 1
  • 1
#8 Bent Jensen

Det slår mig lidt at Gokle advarer om at det kan være følsomme data de har stående. Lidt som:

Eller så ved google, at NSA sikkert ikke har set det hele, når det ligger krypteret ved dem, samlet over flere år. Men det gør det, lige så snart du henter det. Så laver du din egen profil ved NSA :-( De må så ikke fortælle det til dig, ud over denne lidt kryptiske, "lad være".

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere