Håndværkerne er stadig i færd med at skære kølevandsrørene til, da Version2 bliver vist rundt i det, der inden for de næste måneder skal åbne som Nianets femte datacenter. Datacenteret bliver opført i en eksisterende bygning i et industrikvarter i Ejby vest for København og placeringen er nøje udvalgt.
»Vi har valgt en eksisterende bygning ud fra, hvor den lå for eksempel i forhold til skybrud. Vi har set på kloakering og på højdemodeller for, hvor vandet vil løbe hen. Vi kiggede på en række bygninger, men vi vidste, at det skulle ligge i et industrikvarter vest for København,« fortæller administrerende direktør Rasmus Helmich fra Nianet til Version2.
Den nye bygning ligger kun et stenkast fra Nianets eksisterende kontorer i et område, som i forvejen er veludrustet på fiberforbindelser.
Nianets to andre datacentre på Sjælland ligger også på den københavnske vestegn i henholdsvis Vallensbæk og Høje Taastrup, og dermed vil det nye datacenter ligge inden for kort rækkevidde af de to andre lokaliteter.
I modsætning til Nianets to øvrige bliver det nye datacenter et såkaldt tier 3 datacenter. Det vil først og fremmest sige, at der er øget redundans på eksempelvis den eksterne strømforsyning, men også på intern strømføring og internetforbindelser.
»Vi har i forvejen et tier 3 datacenter i Skanderborg, som bruges af vores mere krævende kunder,« siger Rasmus Helmich.
Vil ramme PUE på 1,6
Det nye datacenter ventes dog at køre mere effektivt i forhold til energiforbruget end datacentret i Skanderborg. Da Nianet er en co-locationudbyder, som stiller de fysiske rammer, strøm, køling og internet til rådighed, men ikke servere og storage, er det vanskeligt på forhånd at udregne, hvor effektivt et nyt datacenter vil være.
Målsætningen er dog at bruge så meget frikøling som mulig for at udnytte den kolde luft udenfor til at forkøle kølevandet, inden det sendes gennem de kompresserdrevne chillers, som er én af de store strømslugere i et datacenter.
Rasmus Helmich gætter forsigtigt på at ramme en PUE-værdi på omkring 1.6 for det nye datacenter. Det er et stykke over de cirka 1,2, som de mest effektive datacentre kan opnå med konventionelle midler, men også væsentligt under de cirka 2,0, som indtil for få år siden var almindeligt i branchen.
Ud over frikøling kan det nye datacenter inddeles i mindre rum, som hver vil kunne rumme 28 rackskabe, der enten kan køles med kold luft op gennem gulvet fra en køleenhed i hvert rum, eller ved at kunden kobler in-row-køling på kølevandssystemet.
Der er samtidig lagt op til, at de kolde gange bliver overdækket og forsynet med døre for at forhindre den kolde og varme luft i at blande sig.
Solcelleplan strandet på grund af afgiftsregler
Lige nu er det kun halvdelen af bygningen, der er blevet forsynet med kølerør og skillevægge mellem rummene. Planen er i første etape at gøre den ene halvdel klar til indflytning, mens den anden blot får trukket kølerør og kabelbakker og ellers får lov til at vente på, at der er kunder til at udfylde pladsen.
I alt vil der være cirka 1.300 kvadratmeter datacenterplads, og det kommer til at kræve en del strøm. Datacentret vil formentligt komme til at kræve en strømforsyning på fire megawatt, som vil blive leveret som 400 volt-forbindelser fra elselskabet.
»Vi kiggede på solceller på taget. Det ville være en investering på 1,5 millioner kroner, som gav mening, fordi jo mere solen skinner, jo varmere er det typisk, og jo mere skal vi så køre med kompressorerne. Men vi kan ikke få tilbagebetalingstiden til at hænge sammen. Det ville tage cirka 11 år, så det kan ikke lade sig gøre, men det er ikke helt skrinlagt,«
Problemet ved at sætte solceller på taget ville i Nianets tilfælde være, at selskabet ville bruge al strømmen selv og altså ikke blive modregnet for overskudsproduktion og dermed ikke kunne udnytte de nuværende afgiftsregler for solceller.
Generelt har Nianet dog valgt en konservativ tilgang til det nye datacenter. Filosofien er, at en ny uafprøvet teknologi kan vise sig at være dyrere end forventet, og det kan gå ud over konkurrenceevnen eller i værste fald datacentrets oppetid.
»Vi ønsker ikke at presse teknologien ved at bruge det nyeste nye. Vi bruger moderne, men kendt teknologi. Vi vil ikke udfordre teknologien til et niveau, hvor vi køber et nyt smart kølesystem, som ikke er stabilt.
Forseglet mod støv og regn
Den bygning, som nu bliver konverteret til både nye kontorer og nyt datacenter for Nianet, har ikke tidligere været brugt til datacenter, og derfor bliver det nye datacenter opført som en kasse i brandsikre materialer inde i selve betonbygningen.
Det giver en ekstra sikring mod huller i taget ved kraftig regn, men alle tagvinduer blændes også af, og det eksisterende betongulv forsegles for at forhindre det i at afgive støv til datacentret.
Bygningen har reelt også for højt til loftet, og derfor bliver der lagt loft på datacentret inde i bygningen. Det nye loftsrum bruges til blandt andet sekundær kabelføring og brandslukning, og der er højt nok til, at man kan gå oprejst deroppe.
Ligesom bygningen indvendig ikke bliver fuldt indrettet fra dag ét, så vil ekstra køling og nødstrømsgeneratorer også blive tilføjet i takt med de planlagte udbygningsfaser, når der er kunder og udstyr til, at det kan betale sig.
»Vi forsøger at bygge balanceret både i forhold til teknologi og sund fornuft. Vi tilkobler yderligere køl og generatorer i med, at strømforbruget og kølebehovet øges,« siger Rasmus Helmich.
Selvom der op gennem det seneste årti har været en tendens til, at rackskabene rummer udstyr med højere og højere samlet effekt på samme plads, så bliver det også modregnet af mere energieffektivt udstyr og bedre udnyttelse af kapaciteten. Derfor har Nianet ikke bygget datacentret til specielt meget højere energiforbrug end i dag.
»Vi har valgt at bygge efter vores erfaringer med, hvad vores nuværende kunder bruger plus cirka 25 procent. Vi tror, udstyret bliver mere effektivt, så vi tror ikke, at strømforbruget vil eksplodere kraftigt. Vi har bygget, så vi kan udvide, men det vil vi også hellere end stå med kapaciteten, og efterspørgslen så ikke er derefter,« forklarer Rasmus Helmich.
Kunder vil have udstyret stående tæt på
Endnu er datacentret en byggeplads fyldt med kabeltromler, træpaller, lifte og håndværkernes maskiner, og der er kun midlertidige døre i stedet for de sikkerhedssluser og andre sikkerhedssystemer, som skal til et datacenter i denne kategori.
Men når Nianet samtidig flytter ind i samme bygning med overvågningscentret for fibernetværket vil det betyde, at der bliver bemanding døgnet rundt. Det er en ekstra bonus, for det er der også kunder, der efterspørger.
Som hos de fleste øvrige co-locationudbydere vil kunderne dog kunne komme og gå som det passer dem for at få adgang til det udstyr, de har stående, og netop adgangen til datacentret er også én af grundene til, at det helst skal ligge i relativ kort afstand af kunderne og ikke på en mark langt ude på landet.
»De kunder, som ønsker at afskaffe deres egne serverrum og maskinstuer, vil ofte efterspørge lokalt placeret udstyr,« siger Rasmus Helmich.
Kombineret med tilgængelige fiberforbindelser, strøm og den fornødne plads har det gjort industriområderne vest for København og byerne omkring Aarhus til de steder, hvor ikke bare Nianet, men langt størstedelen af de datacentre, hvor man kan leje på kvadratmeterbasis, er skudt op.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
