Sådan bliver du overvåget af Prism

Illustration: leowolfert/Bigstock
For den amerikanske sikkerhedstjeneste er det faktisk en kompliceret affære at få adgang til dine private data.

Whistlebloweren Edward Snowdens afsløring af den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA’s Prism-overvågningsprogram har fået rigtig mange op af stolene. Det er nemlig ikke amerikanere, der er udsat for overvågningen, det er alle andre.

Men da Prism blev afsløret i første omgang, med historier om, at NSA havde direkte adgang til serverne hos Google, Facebook og mange andre, blev det fulgt op af koordinerede dementier fra både firmaerne selv og de amerikanske myndigheder. Nu kaster nye afsløringer lys over, hvad der faktisk indgår i Prism-programmet og hvad der skal til, før NSA-agenter kan læse din e-mail og holde øje med dine 'likes' på Facebook.

Washington Post har frigivet flere sider af den præsentation om Prism, som Edward Snowden har lækket.

Når et nyt mål skal tilføjes, bliver anmodningen automatisk viderestillet til en overordnet, der skal vurdere, om der er rimelig mistanke til at overvåge vedkommende.

Den overordnede skal også vurdere, om der er 51 procents sandsynlighed eller større for, at målet er udenlandsk statsborger, og befinder sig i udlandet imens indsamlingen står på.

Derefter skal dataene sorteres i tekst, video, lyd og ‘digital netværksinformation,’ der indeholder oplysninger om eksempelvis lokation. Dataene filtreres endnu engang for at undgå, at der er amerikanske statsborgeres data imellem.

Derefter får dataene et sagsnummer, der indeholder information om blandt andet datatype og hvor informationen stammer fra. Derefter figurerer dataene i Prisms database, og kan søges på.

Prism-programmet får data fra Facebook, Google, Yahoo, Microsoft, Youtube, Skype, PalTalk, AOL og Apple.

De førhen tophemmelige dokumenter, som Washington Post har offentliggjort, kan ses her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer ()
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Finn Aarup Nielsen

Ifølge slidesene er der "117,675 active surveillance".

Før Snowden i marts 2013 gav Microsoft data i "Law Enforcement Requests Report". Deres 2012-tal var 70.665 "requests" fra forskellige lande: 11.073 (omfattende 24,565 kontoer) fra USA og 128 fra Danmark blandt andet. Efter Snowden er Microsoft rapporteret til at have modtaget "requests" for "about 31.000 accounts in the second half of 2012", mens Facebook nævnte 9.000 til 10.000 requests svarende til 18.000 til 19.000 kontoer i anden halvdel af 2012.

Så måske tør man påstå at tallene passer og sige at godt 100.000 personer bliver overvåget i PRISM?

http://mashable.com/2013/03/21/microsoft-transparency-report/ http://www.independent.co.uk/news/world/americas/nsa-surveillance-facebo...

  • 0
  • 0
#4 Allan Astrup Jensen

Nu kan jeg bedre forstå de evindelige program-updates og cookies vi udsættes for af Microsoft, Oracle o.a. Det er vel for løbende at holde øje med PC'en indhold. Det er på tide at vi boykotter disse firmaer, som er underlagt NSA.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere