Sådan bliver Cobol og Java til clean code på mainframen

23. juni 2020 kl. 02:539
Sådan bliver Cobol og Java til clean code på mainframen
Illustration: Bankdata.
Teknisk gæld er et ‘fact of life’, og både Java- og Cobol-udviklere har godt af at få de håndværksmæssige dyder pudset af.
Tania Andersen
Tania Andersen
Journalist
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.
Tania Andersen
Tania Andersen
Journalist

Over tid vil der altid opstå teknisk gæld. Det er et ‘fact of life’.

Det mener Thomas Højmark Grønbæk, afdelingsleder i Bankdata, der som navnet siger udvikler software for bankverdenen.

Her er det mainframes, Cobol og IBM der dominerer selve bankforretningen. Og koden går mange årtier tilbage.

»Man laver noget kode, så godt man kan, men tiden løber fra det. Der bliver bygget på, og så opstår teknisk gæld over tid,« fortæller Thomas Højmark Grønbæk.

Log ind og læs videre
Du kan læse indholdet og deltage i debatten ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger, helt gratis.
Opret brugerLog ind
9 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
Ditlev Petersen
25. juni 2020 kl. 20:37

Ved du om de blev direkte taget fra COBOL, eller om de er en uafhængig opfindelse som COBOL bare havde først?

Jeg gætter på, at de stammer fra Flow-Matic, en brochure fra Remington Rand Univac antyder dette. Men alle de eksempler på Flow-Matic kode, jeg kan finde, er det samme eksempel, som ikke viser sådan noget.https://www.cs.auckland.ac.nz/historydisplays/FourthFloor/ReportsAndViewer/Reports/Flowmatic.pdfMen fortæl endelig, hvis nogen finder ud af det.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
7
Troels Henriksen
25. juni 2020 kl. 12:10

Ja, det er stort set kun records/structs, moderne sprog har fra COBOL.

Ved du om de blev direkte taget fra COBOL, eller om de er en uafhængig opfindelse som COBOL bare havde først? C tog sine structs fra ALGOL 68, men jeg kan ikke lige finde ud af hvor ALGOL 68 fik dem fra (det står nok i mødereferaterne fra dengang, men dem har jeg ikke lige tid til at gennemlæse).

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Troels Henriksen
25. juni 2020 kl. 11:51

<a href="https://en.wikipedia.org/wiki/COBOL#Influences_on_other_languages">http…;

I betragtning af hvor gammelt COBOL er, så er det påfaldende hvor lidt (direkte) indflydelse det har haft på senere sprog. Sammenlign med (relativt) jævnaldrende sprog som Fortran, Lisp, og Basic. Det er lidt som om COBOL er en alternativ gren af sprogudviklingen som måske stadigvæk er i live, men tydeligvis ikke er en evolutionær succes.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Nis Schmidt
24. juni 2020 kl. 21:21

Det er nogle år siden jeg har (på) COBOL, dengang - > 33 år siden - var det noget med en 8-cifret hexadecimal, som kunden ville vide, hvad betød. COBOL udmærker sig ved at være tussegammelt (61 år giver god tid at luge ud i compilerbugs) og ved en streng navnekonvention.

https://en.wikipedia.org/wiki/COBOL#Influences_on_other_languages

Hyggeligt at se Rear Admiral Grace Hopper (December 9, 1906 – January 1, 1992) nævnt i en IT-tekst nu om dage;-)

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Ditlev Petersen
24. juni 2020 kl. 16:10

Den moderne mainframe er ikke baseret på COBOL, moderne COBOL er (som regel) baseret på en moderne mainframe. Det er ikke COBOLs fænomenale effektivitet til at gange et decimaltal med en renteprocent, der gør mainframen effektiv. Det er mainframen.

Det er længe siden, at JEG har set COBOL, der er vist sket noget med sproget siden da, men mit indtryk dengang var, at skulle man lave noget ud over det banale (og det kommer man ikke udenom, heller ikke i "forretningsverdenen"), så skriver man COBOL på gråd, sved og tårer. COBOL har ikke eneret på at være træls.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link