Sådan blev 283 millioner kroner spildt på skrottet it-system

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
23 leverandører var involveret i sagsbehandlingssystemet Proask, som blev opgivet i 2014. Version2 har fået aktindsigt i, hvor pengene er blevet af.

Arbejdsskadestyrelsens nu skrottede sagsbehandlingssystem Proask endte med at koste knapt 283 millioner kroner. Hovedparten af pengene er gået til to leverandører, men i alt har 23 eksterne leverandører været involveret i projektet.

Det fremgår af en oversigt over udgifterne til Proask, som Arbejdsskadestyrelsen har udarbejdet som svar på en aktindsigtsansøgning fra Version2. Det tog styrelsen 11 måneder at udlevere de efterspurgte tal fra ansøgningen.

Det oprindelige budget for Proask var på 108 millioner kroner. Det tal kan dog ikke direkte sammenlignes med den samlede sum, der nu er brugt på Proask-projektet, da de 283 millioner kroner blandt andet omfatter tabte driftsomkostninger, som ikke var en del af projektets budget, men er opstået som følge af, at Proask aldrig kom til at virke.

Testbrugerne klagede over lange svartider, så det i praksis var langsommere at arbejde i det nye system end i det gamle. Årsagen lå angiveligt hovedsageligt i valget af en regelbaseret tilgang til automatisering af sagsbehandlingen.

Læs også: Redegørelse om Proask: 283 mio. blev spildt på en forkert vision om automatisering

Der er således brugt 87,6 millioner i hele forløbet på drift og vedligeholdelse. Derudover er der ud af de samlede projektomkostninger 25,7 millioner kroner i renter. Ifølge opgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen har selve udviklingen af Proask kostet 149,5 millioner kroner. Dertil kommer 6,9 millioner kroner til foranalysen og 13,3 millioner kroner til systemmodning.

Læs også: Skrottet it-system til 283 mio. duede slet ikke til formålet

Hovedleverandøren Steria og Arbejdsskadestyrelsen havde indgået en kontrakt med en fast pris på 70,8 millioner kroner for selve udviklingen af Proask, men Steria har derudover også fået betaling for yderligere udviklingsarbejde af efterleverancer og for drift. I alt har Steria haft en omsætning på 189,6 millioner kroner på Proask-projektet.

Alene til udvikling er det samlede beløb endt på 127,3 millioner kroner. Præcis hvilke ydelser det omfatter ud over det, der lå i den oprindelige kontrakt på 70,8 millioner kroner, har Version2 ikke kunnet få oplyst.

Steria har også modtaget 60,1 millioner kroner til driftsmiljøer. Det skal ses over en flerårig udviklings- og testperiode, men det er ikke udspecificeret, hvilke driftsomkostninger der er tale om for et system, der aldrig blev taget i brug af organisationen.

Version2 har flere gange tidligere i forløbet forgæves forsøgt at få en officiel kommentar fra Steria. Det samme gælder PA Consulting, der var ekstern rådgiver og i alt leverede konsulentydelser for 33,7 millioner kroner til Arbejdsskadestyrelsen.

Steria, som nu er blevet til Sopra Steria, ønsker fortsat ikke at kommentere sagen.

Læs også: Bonnerup: Konsulenter burde have sagt fra i Proask-sagen

Version2 har ligeledes forgæves forsøgt at få aktindsigt i de rapporter, der lå til grund til, at Arbejdsskadestyrelsen efter rådgivning fra Kammeradvokaten endte med at godkende Sterias leverance af Proask, selvom der var alvorlige problemer med systemet.

Læs også: Overblik: Skandaleramt it-system til en kvart milliard kan blive 100 millioner dyrere

Nedenstående tabel viser, hvorledes størstedelen af de 283 millioner kroner er blevet brugt på forskellige dele af projektet hos en lang række leverandører:

Regnskab fordelt på leverandørerTotalAdvokathjælpDiv konsulentDriftsmiljøerGrænsefladerUdvikl./rest
Hovedcenter m.fl.8.9698.969
PBJ6.3796.379
ScanlT Partner2.717.2012.089.041628.160
CSC5.062.031326.9562.090.4632.644.612
Scan-Jour31.69131.691
Steria189.572.13097.24760.098.6382.060.013127.316.232
BIT187.950187.950
Albejdstilsynet1.890.7121.325.541565.171
Sketenty A/S (AHOC A/S)42.5504.60037.950
Unisys2.321.4722.066.397255.075
solvo it7.8387.838
Atea A/S7.3687.368
Kommunedata338.049338.049
Content Management Consulting261.563261.563
Sirius a/s155.05164.97290.080
KSA Consult v/Kim Secher Andersen92.25092.250
Deloitte Statsautoriseret Revi148.563148.563
Rambøll lnformatik A/S312.724263.03749.688
ATP Vedr. samlet Bet. ATP1.332.040292.5001.039.540
Kammeradvokaten638.815638.815
PA Consulting Group33.666.10831.650.0152.016.094
Hewlett-Packard ApS733.639733.639
Netdesign A/S13.8002.1006.5005.200
Total239.548.893638.81533.905.90960.720.1949.281.756135.002.222
Rest/ej fordelt17.665.1633.000.7802.451.6013.645.0398.567.742
Total257.214.056638.81536.906.68963.171.79512.926.795143.569.964

Fodnote til oversigten fra Arbejdsskadestyrelsen:

Tabel 3 viser en opgørelse af udgifter på henholdsvis regnskabsspecifikation og leverandører. Der er tale om en tillempet opgørelse, som ikke kan afstemmes 100% til regnskabsspecifikationen (jævnfør Rest/ej fordelt). Leverandørplaceringen af den enkelte bogførte udgift udtrykker den kontering, som blev bogført første gang. Efterfølgende ompostering fremgår af rest/ej fordelt (nettopost) (ex. En faktura fra CSC er fejlagtigt bogført som Driftsmiljøer og er efterfølgende omposteret til Grænseflader. I tabel 3 ses omposteringen ikke). Leverandørerne kan derfor være placeret forkert ift. specifikationen.

Rest/ej fordelt omfatter også bogført Iønsum, BuilDoc, håndtering af donation etc. Der er tale om en tillempet opgørelse, som ikke kan afstemmes 100% til regnskabsspecifikationen (jævnfør Rest/ej fordelt).

Læs også: Rapport afslører: Kodefejl og rod i projektstyringen sendte tidligt stort it-projekt på katastrofekurs

Læs også: Kriseramt it-system var en prøveklud og et højrisikoprojekt fra begyndelsen

Læs også: Vingeskudt it-projekt: Glemte software og hardware for 7,4 millioner

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (48)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Jensen

Vil bare sige at jeg værdsætter at læse artikler som denne.

Enig. Version2 gør et godt stykke arbejde med at undersøge ting, selvom mange herinde brokker sig over at det bare er oversættelser af udenlandske artikler.

Jeg vil gerne slå et slag for, og håber jeg ikke hijacker tråden, at vi fortæller version2, at vi sætter pris - sådan rigtigt - på deres arbejde. Jeg synes vi skal fortælle dem, at at vi gerne vil betale for det!

Flere og flere medier er begyndt på brugerbetaling, og det er en God Ting, for det er de indtægter der gør at fx. version2 ikke behøver at sætte de ca. 20 tracking-cookies, der følger os på alle sider.

Derfor, skriv til version2 og fortæl at du ikke vil finde dig i deres cookies, og at du gerne vil betale for at læse deres artikler.

Kenneth Nielsen

Når nu sådan et projekt får kniven, ville det være rart at vide hvad der sker med koden efterfølgende. Når vi nu har betalt så mange penge, kunne staten evt smide koden på nettet til nysgerrige sjæle. I bedste fald er der nogle der kan bruge en stump af koden til et eller andet.

Troels Henriksen

Jeg undrer mig over dette afsnit i artiklen:

Testbrugerne klagede over lange svartider, så det i praksis var langsommere at arbejde i det nye system end i det gamle. Årsagen lå angiveligt hovedsageligt i valget af en regelbaseret tilgang til automatisering af sagsbehandlingen.

Hvad vil "regelbaseret tilgang" sige i denne sammenhæng, og hvad har det at gøre med ydelse? Der henvises specifikt til svartiderne, så jeg antager at der er tale om et teknisk problem, frem for en dårlig brugergrænseflade.

Jesper Stein Sandal Blogger

Bla som nævnt hvorfor en fastpris aftale for et system, der aldrig kom til at virke, udløser betaling.

Forklaringen var ifølge den officielle redegørelse, at Arbejdsskadestyrelsen rådførte sig med Kammeradvokaten, som angiveligt konkluderede, at det, Steria havde leveret, opfyldte kravene for at bestå prøven forud for levering.

Der må så - forhåbentligt - have siddet nogen hos Kammeradvokaten og ærgret sig over at have formuleret* en kontrakt, der muliggjorde overdragelse af et system, der ikke kunne tages i brug.

*) Jeg skal lige dobbelttjekke**, men jeg mener, der var tale om en standardkontrakt, baseret på arbejde hos Kammeradvokaten.

**) Ja, ifølge Aktstykke 65*** var Kammeradvokaten med til at formulere udbudsmaterialet og kravspecifikationen.

***) Hey, gæt hvem der var finansminister og sendte dette aktstykke til Finansudvalget - hint: han er finansminister igen.

Markus Hornum-Stenz

Kender lidt til projektet, det er en trist historie.

Arbejdsskadestyrelsen havde omkring årtusindskiftet formentlig det bedste og mest digitaliserede sagsbehandlingssystem hos nogen institution i staten, baseret på sindrige WordPerfect skabelonautomatiseringer, som arbejdede sammen med en tidlig og tilpasset ScanJour version.
Deres direktør var en af de få blandt sagsbehandlingsinstitutionerne i staten, som virkelig tog IT alvorligt og ikke bare så et værktøj til besparelser.
Problemet var at det hele var karakterbaseret, ikke grafisk og man var nødt til at begynde forfra, da både WordPerfect og den gamle ScanJour-version havde fremtiden bag sig.
Man gik også rigtigt til opgaven, med stærke interne projektlederressourcer og en plan om at bruge en ScanJour Captia SOM (en REST-baseret SOA) til at håndtere selve sags- og dokumentjournaliseringsdelen og Steria til at kode tilpasningerne.

Problemerne opstår så vidt jeg har kunnet forstå - og jeg er ikke rigtig insider, så tag det med et gran salt - af flere grunde.

Dels fordi der naturligvis undervejs i det flerårige forløb opstod ændringsønsker. Arbejdsskadestyrelsens forretningsbehov er - ligesom alle andre arbejdspladsers - ikke statiske.
Det medfører naturligvis merudgifter, og nogle af ændringerne betød større ændringer i systemdesignet, som jo er dyrt i udviklingskroner. Den slags er det svært at estimere og budgettere - og det ved leverandørerne godt.

Dels opstod der en krise i samarbejdet mellem Steria og ScanJour, hvor man endte med at beslutte alligevel ikke at benytte ScanJours SOM og i stedet bruge Steria som leverandør af en sags- og dokumenthåndteringsmotor.
Og hvis man ved lidt om ESDH, FESD, Forvaltningslov og aflevering til Statens Arkiver - specielt for 10 år siden - så ved man at DET er en større sag, med en jungle af regler.

Og så er der endelig den strukturelle del:
Skal du automatisere en samlebåndsfabrik, så er det relativt til at have med at gøre, fordi ingeniører og udviklere taler nogenlunde samme sprog og har nogenlunde samme begrebsverden.
Men skal du programmere et sagsbehandlingssystem, skal du have jurister og bureaukrater (som lever at at fortolke regler) til at formulere sig og committe til den mere mekaniske tankegang i programmering når de skriver kravspecs, og det er bare slet ikke så nemt.

Så alt i alt: Det ville under alle omstændigheder have krævet medvind, superkræfter og masser af erfaring at få ProASK til at fungere.

Og det er nok en del af grunden til at så mange offentlige udviklingsprojekter fejler

Jesper Stein Sandal Blogger

Hvad vil "regelbaseret tilgang" sige i denne sammenhæng,

Fra den officielle redegørelse:

"Da udviklingen af systemet havde et uhensigtsmæssigt udgangspunkt, oplevede brugerne under testen lange svartider, da systemets fokus var på automatisering og ikke sagsbehandlernes interaktion med systemet."

...

" Da Arbejdsskadestyrelsen skulle afprøve PROASK, opdagede testbrugerne, at de ikke kunne behandle sagerne undervejs – fx genoptage en sag ved nye oplysninger, fordi der ikke var udviklet brugeradgang undervejs i PROASKs behandling af en sag. Desuden oplevede sagsbehandlerne ventetid i systemet, da automatiseringen var tænkt at foregå i baggrunden, ”når systemet havde tid”, og ikke når sagsbehandlerne ønskede det. "

Michael Christensen

Bla som nævnt hvorfor en fastpris aftale for et system, der aldrig kom til at virke, udløser betaling. Endnu et blandt utallige argumenter for en IT-havarikommission.

En god grund er, at hvis kunden bestiller det forkerte men først finder ud af det efter varen er leveret, så skal der stadig betales for den leverede vare. Der er vist ikke lige returret på IT-systemer af den slags her :-)

Niels Henrik Sodemann

"Da udviklingen af systemet havde et uhensigtsmæssigt udgangspunkt, oplevede brugerne under testen lange svartider, da systemets fokus var på automatisering og ikke sagsbehandlernes interaktion med systemet."

Mon ikke at de mener er, at der kan være lange svartider på en sagsbehandles brugergrænseflade, hvis requests/responses skal transporteres asynkront gennem en SOA Enterprise Service Bus vha. SOAP Webservices?
Hvis det er tilfældet, var det måske en læring, der var værd at få på bordet.

Jesper Stein Sandal Blogger

Mon ikke at de mener er, at der kan være lange svartider på en sagsbehandles brugergrænseflade, hvis requests/responses skal transporteres asynkront gennem en SOA Enterprise Service Bus vha. SOAP Webservices?
Hvis det er tilfældet, var det måske en læring, der var værd at få på bordet.

Du tænker, at det kunne være relevant, når krav 355 i Den Fælles Offentlige Kravspecifikation fra 2009* om ESDH-systemer specifikt nævner, at det skal være baseret på SOA? ;)

*) Er der kommet en ny i mellemtiden?

Niels Henrik Sodemann

Du tænker, at det kunne være relevant

Jeg tænker at Kontraktens kravspecifikation muligvis eksplicit har krævet en SOA ESB for at understøtte workflow og samtidig krævet opfyldelse af FESD for at understøtte vores særlige Danske sagsbehandlings paradigme. Se Christian Lanng’s kommentar her: http://www.version2.dk/blog/tiden-er-loebet-fra-esdh-11401#comment-153553. Det er muligvis hele essensen og hvis det er tilfældet er det ville det være ganske hensigtsmæssigt om den viden blev offentliggjort.

Michael Christensen

Mon ikke at de mener er, at der kan være lange svartider på en sagsbehandles brugergrænseflade, hvis requests/responses skal transporteres asynkront gennem en SOA Enterprise Service Bus vha. SOAP Webservices?

Det var vist nærmere den workflow og regelmotor som sagerne skulle passere igennem der var problemet. Den skulle jo være fuldt konfigurerbar af Arbejdsskadestyrrelsen selv og den var vist ikke det hurtigste dyr i skoven.

Niels Henrik Sodemann

Det var vist nærmere den workflow og regelmotor

Jeg tror at når de i redegørelsen skriver ”lange svartider”, så mener de den tid der er mellem at en bruger igangsætter en skærmopdatering til resultat vises på skærm. Det hvor de skriver ”ventetid i systemet”, tror jeg at de mener den tid som ”workflow / automatisering” er om at flytte en sag fra et trin til et andet. Begge dele er selvfølgelig issues, men ikke til at vide, førend der kommer en egentlig forklaring.

Kontrakten er efter det oplyste opfyldt. Hvis det er tilfældet og systemet er ubrugeligt, må der jo være en alvorlig misforståelse et eller andet sted. Jeg synes at det ville være ganske hensigtsmæssigt om det blev opklaret til fremtidig læring.

Michael Christensen

Kontrakten er efter det oplyste opfyldt. Hvis det er tilfældet og systemet er ubrugeligt, må der jo være en alvorlig misforståelse et eller andet sted. Jeg synes at det ville være ganske hensigtsmæssigt om det blev opklaret til fremtidig læring.

Misforståelsen ligger i, at de bestilte noget andet end det de havde brug for:

"Arbejdsskadestyrelsens vision om et automatiseret system er den altovervejende grund til, at projektet ikke lykkedes."

De troede at man kunne automatisere sagsbehandlingen og bestilte et system til det. Senere (alt for sent) gik det dog op for dem, at det kunne man ikke.

Peter Christiansen

De bygger deres systemer helt forkert, man skal have et team ud
hos sagsbehandlerne og arbejde direkte med dem for at komme frem
til et system der kan give mening.

Kan man ikke i samarbejde med dem der rent faktisk skal bruge systemet,
finde ud af hvordan det kan automatiseres, ja så sparer man de penge og
har kun brugt konsulent timer i det omfang der var nødvendigt for at
kortlægge udfordringen.

Tror man, at man kan lave en komplet kravspecifikation, uden selv at være
sagsbehandler, eller have arbejdet med det intenst, eller endda at have
været ude i længere tid og sparet med en/flere sagsbehandlere,
får man den slags amatøragtige lort.

Men hvem kan vi trække i retten og hvem skal betale omkostningerne,
hvem skal i fængsel, hvem skal henrettes?
Det skal i alle tilfælde være nogle af vores ansatte (dem i staten),
der står til straf. Leverandørerne har jo bare stået nedenunder
krone springvandet og fyldt spanden, de kan de jo ikke klandres for.

Statens ansvar i sidste ende, hvem de sender regningen videre til,
er jeg ligeglad med bare det ikke er en ekstra regning til arbejdsgiveren,
eg. dig og mig, men hvis pengene er tabt bør der indledes et søgsmål
for groft underslæb.

Birger Nielsen

"Arbejdsskadestyrelsens vision om et automatiseret system er den altovervejende grund til, at projektet ikke lykkedes."

De troede at man kunne automatisere sagsbehandlingen og bestilte et system til det. Senere (alt for sent) gik det dog op for dem, at det kunne man ikke.

Egentlig vil jeg spørge ind til, hvor professionalismen har været henne hos leverandøren. De er vel de nærmeste til at kunne afgøre, om visionen er realistisk. Har de bare sagt 'OK den klarer vi' uden at gennemtænke projektet?

Peter Christiansen

Selvfølgelig har de sagt det kan lade sig gøre,
de kender jo modus operandi hos statsmagten og ved pr. erfaring
at statens patværk er uudtømmeligt.

Det ender jo først når staten er løbet tør for andre folks penge,
eller når folk ansat i det offentlige begynder at stå til retsligt ansvar
for deres beslutninger.

"Vi har jo alle været med", vil nok være svaret fra beslutningstagerne
i et sådant projekt, hvortil Lektor Blomme og jeg vil svare:

"Det er denne pøbelagtige måde at dække sig ind bag hinanden der er
kommet på mode i vor tid HVEM ER OPHAVSMANDEN!!"

Michael Christensen

Leverandøren kender jo ikke til andre processer end dem kunden præsentere dem for - så når kunden er overbevist om, at sagernes flow passer i et automatisk sagsbehandlingssystem, så er det svært for leverandøren at argumentere modsat. Det er jo ikke at forvente, at leverandøren pludselig skal være eksperter i alle typer flows en sag kan tage. Systemet skulle jo netop være konfigurerbart, således at flows blev lavet af kunden og ikke leverandøren.
At sagernes flow så ikke passede i et automatisk system og det først kom frem for sent kan leverandøren jo ikke gøre så meget ved.

Dermed ikke sagt, at leverandøren er uden skyld men når kunden starter med at definere et forkert produkt, så er det op ad bakke.

Dov Jones

Nogle gange tænker jeg på hvad to entusiastiske programmører kan udrette for et par håndører, men hver gang staten smider flere hundrede millioner efter IT systemer bliver det skrottet eller fungerer elendigt... Polsag, Amanda, Rejsekortet, Sigma, elektronisk lægejournal osv....

Leif Neland

Nogle gange tænker jeg på hvad to entusiastiske programmører kan udrette for et par håndører, men hver gang staten smider flere hundrede millioner efter IT systemer bliver det skrottet eller fungerer elendigt... Polsag, Amanda, Rejsekortet, Sigma, elektronisk lægejournal osv....

De to entusiastiske programmører har reglerne i hovedet, og indretter deres regler efter hvad der er praktisk muligt.

I de offentlige systemer er der brugerne, der ved hvordan systemet bruges, jurister der kender reglerne, og kommisioner, der ikke har prøvet at arbejde med tingene i praksis, der laver specifikationerne.

Så bliver systemet programmeret af personer ud fra specifikationerne, der ikke altid stemmer overens med praksis.

Så skal det gå galt.

Er der nogen, der kan huske tegningen med gyngen i træet, hvor der var stor forskel på hvad kunden ønskede, hvad sælgeren lovede, hvad der blev specificeret, hvad der blev leveret, og hvad kunden havde brug for?

Michael Weber
Martin Bøgelund

Endnu et blandt utallige argumenter for en IT-havarikommission.

Nej.

Der er en forstemmende tendens til at like-hunters i tide og utide råber "En IT-havarikommission havde kunnet forhindre dette!" for at få en masse debat-plusser.

Det er forstemmende at et godt forslag, såsom en IT-havarikommission, omtales som en slags magisk sovs man kan hælde ud over kuldsejlede projekter, og så kommer de til at køre igen, eller samme fejl sker aldrig igen (ja, sammenligningen er bevidst).

Ingen tvivl om at en IT-HK er en nødvendig ting, men man kan ikke smide den efter hvadsomhelst, og så tro der sker noget magisk, bare fordi bogstaverne "IT" indgår.

Det er helt åbenlyst at intet der har med IT at gøre, er havareret i dette projekt, al den stund at det aldrig har kørt(!)

Det er helt simple ting i specifikation, undersøgelser, planlægning og aftalestyring der er fejlet. Det kunne lige så godt have været bygningen af en Storebæltsbro der var havareret som effekt af den jammerlige styring (eller nærmere "ikke-styring") der er foregået her.

Sæt dig hen i en lænestol, og tænk 5 minutter over hvad der er gået galt, og hvordan du ville have gjort det bedre, havde det været dit projekt. Så vil du se at det er volapyk at smide en IT-HK efter netop denne fiasko, for det er helt andre - menneskelige - faktorer der er helt ude i hegnet her.

Den IT-tekniske udfordring er den mindste af alle her.

Jesper Frimann

måske... Måske ikke...
Nogen gange, især når man arbejder med offentlige kunder, bliver man bare truet til som leverandør at gøre ting som er meningsløse, spild af penge, og måske endda ødelæggende for projektet. Tit med kammer advokaten som 'trussel'.
Sådan er det bare .. Og man lærer hurtigt at lige meget hvor meget ret du har, så drejer det sig om udøvelse af magt. Hvis du så endda har den frækhed at have ret... Og tingene går lige så galt som du forudsagde... Så bliver du ikke hyret ind igen.

Niels Henrik Sodemann

Det kunne lige så godt have været bygningen af en Storebæltsbro der var havareret som effekt af den jammerlige styring (eller nærmere "ikke-styring") der er foregået her.

Beskæftigelsesministeriets redegørelse om Proask konkluderer noget anderledes: ”Ministeriet skriver dog samtidig, at det ikke er sikkert, at en bedre projektmodel havde reddet systemet.” (se: http://www.version2.dk/artikel/redegoerelse-om-proask-283-mio-blev-spild...)

Jørgen Henningsen

Jeg har faktisk talt med en udvikler på netop dette projekt. Hendes klare udmelding var at mange i ledelsen på projektet var IT analfabeter. Der var flere af dem som end ikke magtede at installere en browser på deres Windows PC.
Hun fortalte at hun havde brugt mange timer på at overbevise ledelsen om at projektet var på afveje, men de var 100% fakta-resistente. Så inkompetent ledelse var en væsentlig årsag til at det gik galt.

Bent Jensen

Så inkompetent ledelse var en væsentlig årsag til at det gik galt.

Men da den "afgående" direktør fra ASK stadig får løn og eftervederlag, så har hun da ikke været dum. Leverandører og konsulenter lige så, de er også betalt, formeligt godt.

At få en løn meget højere end ens kompetance, samt bare "lyve" over for ledelsen, som i den sidste ende er ansvarlig for ansættelse af samme. Også få løn bag efter er da ikke dumt.

Men aben ender her, han sider stadig i en ansvarlig stilling, og må stå på mål for sine projekter. Der er hvis også noget med SKAT :-(
Samt noget personligt med EU tilskud, og bolig, men det må man godt i Venstre se bare hvem der sider i toppen.
Så der er ikke mere at afdække, en fyring her vil virke præventivt, det kan vi klare til næste valg.

"Da projektet blev lanceret i 2008, stillede daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) ellers Folketinget i udsigt, at det nye system både ville »forbedre servicen over for tilskadekomne og øvrige interessenter og højne kvaliteten i sagsbehandlingen«, som han skrev i et aktstykke til Folketingets finansudvalg."

Niels Henrik Sodemann

Hvis man er komplet uforstående overfor IT, så hjælper for 40 mio. kr rådgivning intet.

Dit tese betyder at en ”Kammeradvokat vandfalds fastpris kontrakt” + en lastbil eksterne konsulenter ikke er en tilstrækkelig forudsætning for at lave et vellykket statsligt IT-projekt. Hvis din tese er korrekt, vil det være en ganske interessant konklusion, da de fleste statslige IT-projekter netop er organiseret sådan, bla. efter Kammeradvokatens vejledning.

Der er f.eks. intet der tyder på at det nye sagsbehandlings projekt i ASK er organiseret anderledes.

Niels Henrik Sodemann

Endnu et blandt utallige argumenter for en IT-havarikommission.

Flight 4U9525 på ruten mellem Barcelona og Dusseldorf skrev sig den 24. marts ind luftfartshistorien, som et af de mest fatale flystyrt i Europa i nyere tid. 100 kilometer nordvest for Nice styrtede det ned i de franske alper efter en jævn nedstigning, der blev påbegyndt et minut efter sidste radiokommunikation med flyet. 150 mennesker omkom.
Snarest redningsaktionen er fuldført går den uafhængige havarikommission i gang og konkludere efter kort tid at der er tale om menneskelige fejl (se rapport: http://www.bea.aero/docspa/2015/d-px150324.en/pdf/d-px150324.en.pdf) og altså ikke ”fly-tekniske” fejl. Rapport peger desuden på to forhold til fremtidig læring for samtlige i luftfarts industrien som skal undersøges nærmere
- Balance mellem piloters medicinske situation / rekrutterings politikker og flysikkerhed
- Cockpit sikkerhed, herunder særligt kompromisser mellem låsning af cockpit dør / tilgang / exit som følge af 9/11 og flysikkerhed

Kapsejladsbåden “Vestas Wind” går på grund på et rev på størrelse med Samsø i det Indiske Ocean på ben 2 af Volvo Ocean Race fra Cape Town til Abu Dhabi. Besætningen er ikke klar over den farer som ligger foran dem og smadre båden totalt. Heldigvis kommer ingen til skade, men det kunne være endt grueligt galt.
Der nedsættes en uafhængig havarikommission under bla. Rear Admiral Chris Oxenbould som undersøger grundstødningen og udarbejder en rapport (se: http://www.volvooceanrace.com/static/assets/content_v2/media/files/m3661...). Rapporten konkludere at der er begået en række menneskelige fejl i forberedelsen, i organiseringen om bord og selve navigationen på tidspunktet for grundstødningen.
Rapporten konkluderer desuden at de vektorbaserede elektroniske søkort som benyttes i flere navigations software løsningen, under særlige forhold kan holde en så væsentlig ”forhindring” skjult.

I begge de beskrevne cases, er der en uafhængig havarikommission som snarest udarbejder en rapport som bliver offentliggjort og som indeholder konklusioner som kan være til fremtidig læring.

Jeg må sige, at jeg har virkelig svært ved at forstå hvad der er så specielt ved IT, at det ikke skulle kunne lade sig gøre her og at alt skal holdes hemmeligt / i dølgsmål.

Klaus Elmquist Nielsen

Når vi nu har betalt så mange penge, kunne staten evt smide koden på nettet til nysgerrige sjæle.


Rigtig god ide! Det ville være rigtigt fikst om leverandøren fik af vide at såfremt projektet fejler skal al den udviklede kildetekst offentliggøres som open source. Ville man være rigtig ond kunne man kræve at der skulle være frit valg mellem GPLv3, BSD og Creative Commons licens. Sådan en regel skulle nok få de fleste leverandører til at oppe sig gevaldigt! ;-)

Kristian Dalgård

Jeg vælger endnu en gang at binde min lid op på den engelske model med en central task-force, der overvåger forbruget, koden og integrationer i hele projektet.

Det er jo svimlende beløb, der er tale om. Det KAN ikke passe, at man ikke kunne have råbt vagt i gevær langt tidligere i projektet.

Kristian Dalgård

Tak til kommentatorer som Markus Hornum-Stenz, der bidrager med flere oplysninger i sagen. Det er præcis dét, der gør det her medie specielt.

Skam på de konsulenter, der har hyttet deres eget skind i den her sag...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder