Sådan afinstallerer du Java fra din Mac

Illustration: leowolfert/Bigstock
Når NemID ikke længere kræver Java, så er det en god idé at afinstallere Java-plugin'et, hvis du ikke anvender andre hjemmesider, som kræver en Java-applet.

De offentlige hjemmesider skiftede fra udgangen af november til at bruge en udgave af NemID, som ikke kræver et Java-plugin til browseren. Derfor er det en god ide selv at afinstallere Java eller at hjælpe venner og familiemedlemmer med det.

Medmindre du anvender Java-plugin'et til andre hjemmesider, som kræver en applet, så vil Java fremover kun udgøre en sikkerhedsrisiko. Det gælder især, hvis det ikke bliver opdateret regelmæssigt.

Hvis du benytter NemID med nøglefil eller medarbejdersignatur, så skal fortsat have Java installeret. Det er kun, hvis du benytter den personlige NemID med nøglekort, at du slipper for Java.

Læs også: Danskerne slipper for Java til NemID på offentlige hjemmesider

Version2 har sammensat en illustreret vejledning til, hvordan du afinstallerer Java fra din pc - og selvom det nok er trivielt for vores faste læsere, så kan vejledningen forhåbentligt deles med kolleger, familie og venner, som er mindre it-kyndige.

Denne vejledning er udarbejdet til Mac OS X. Hvis du benytter Windows, så følg linket herunder:

Læs også: Sådan slipper du af med Java på Windows

Fjern via Finder

Det er heldigvis let at fjerne Java fra en Mac. Den letteste måde er at slette selve plugin-filen, som browseren bruger.

Find Finder i Dock'en og klik på ikonet for at åbne værktøjet.

I Finder skal du i venstre side vælge punktet Programmer.

Klik derefter i søgefeltet i øverste højre hjørne.

Indtast følgende for at finde filen til Java-plugin'et.

JavaAppletPlugin.plugin

Du skulle nu få vist plugin-filen i Finder-vinduet.

Højreklik på filen og vælg Flyt til papirkurv.

Du kan nu lukke Finder og tømme papirkurven, hvorefter Java-plugin'et er helt fjernet fra din Mac.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Casper Pedersen

Det ligger i /Library/Internet Plug-Ins, og Admin is ejere, så er nød til at bruge et kodeord for at få lov til at slette filen.

Desuden vil det ikke fjerne Java fra computeren, det vil kun gøre det umuligt for de forskellige browsere at start java ... intet andet ...

  • 0
  • 0
Per Erik Rønne

Det ville i øvrigt have været lettere blot at sige at man skulle gå til mappen 'Programmer', noget der hurtigst gøres i Finder (tryk på skrivemord) med cmd-sh-A. A for 'Applications'.

Man kunne såmænd også have sprunget Programmer over ved bare at åbne et vindue (cmd-N i Finder), og bruge dettes søgefelt ...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere