Så stort bliver talegenkendelse i 2013

2013 bliver året, hvor talegenkendelse for alvor slår igennem. Og for en gangs skyld er det det offentlige, der på forkant med teknologien, som kan skære op til 80 procent af sagsbehandlernes tastetid ved pc'en. Se hvor mange, der allerede er med på bølgen.

Fra midten af 2013 vil mere end 2.200 sagsbehandlere i de danske kommuner være i gang med at tale deres journaler ind i deres kommunale computersystem. For nyligt har både Horsens og Randers Kommune meldt sig i forsøgsordninger med talegenkendelse.

Læs også: Derfor poster Horsens 5 millioner i talegenkendelse

I Randers Kommune mener man, at erfaringerne med talegenkendelse i andre kommuner har dokumenteret, at teknologien har sin berettigelse.

»Vi forventer os en teknologi, der giver besparelser både på arbejdstiden og pengepungen. Vi har kigget nogle af de andre forsøgskommuner over skulderen og vurderet, at der ligger et stort potentiale i det. Ellers havde vi aldrig kastet os over det,« siger Benny Berg til Version2.

40 sagsbehandlere vil i starten af 2013 være klar til at tage systemet i brug i Randers, men senere på året er planen, at 300 brugere taler deres journaler ind. Det viser udbudsbekendtgørelsen fra Randers Kommune. Kommunen vil ikke ud med, hvad størrelsesordenen på kontrakten er.

På den måde ender teknologien i 2013 foreløbigt med at være bredt ud til 2.264 sagsbehandlere i seks forskellige kommuner. En stor del af de kommunale sagsbehandlere vil anvende teknologien på landets jobcentre og i borgerservice, hvor teknologien kan spare helt op til 80 procent af sagsbehandlernes tid på journalskrivning.

Store besparelser

I Odense Kommune vil 1425 sagsbehandlere, som bruger mere end halvanden time om dagen på journalskrivning, i 2013 have taget systemet i brug, hvilket er det største forsøg i Europa. Det fynske projekt viser foreløbigt, at hver medarbejder kan spare otte timer om måneden ved at tale deres journaler ind på computeren frem for at banke den samme tekst ind ved hjælp af tastaturet.

Der arbejder i alt 4.500 sagsbehandlere på landets jobcentre, så her vil den otte timers besparelse frigive 250 fuldtidsansatte om måneden, så alt tyder på, at kommunerne har noget at have deres forventninger i.

Børge Lindberg, der er professor i talegenkendelse ved Aalborg Universitet, mener, rigtig mange ting taler for brugen af talegenkendelse.

»Al forskning viser, at på bestemte arbejdsområder. som eksempelvis på et jobcenter, er talegenkendelse langt hurtigere end tastaturskrivning. Det hersker der ingen tvivl om. Desuden er Danmark også meget længere fremme end de andre nordiske lande på det her område,« siger Børge Lindberg til Version2.

Digitaliseringschef Allan Schiellerup Bager fra Odense Kommune følger op:

»Erfaringer fra vores Jobcenter og Borgerservice beviser, at sagsbehandlerne på kort tid har nået en tidsbesparelse på 50 procent, hvis de eksempelvis skriver tre timer om dagen. Det er grunden til, at vi er gået så langt med den her teknologi,« siger Allan Schiellerup til Version2.

Mindre kommuner vil også

Som Version2 tidligere har skrevet, så har Horsens Kommune for nyligt indkøbt licenser til brug af talegenkendelse for fem millioner kroner. Det er gode erfaringer fra både Odense, Aabenraa og Fredericia Kommune, som var med til at skubbe på for investeringen. Her har erfaringerne været gode. Økonomi- og administrationschef i Horsens Kommune, Søren Grotkær, kan ikke se, hvorfor ikke også de mindre kommuner kan få gavn af den voksende teknologi.

»Der bliver brugt ufattelig meget tid på at dokumentere inden for en lang række områder, hvor borgerservice og jobcentrene trækker et tungt læs. Så selv om det i starten kun er mindre besparelser i tid og penge, så er de bestemt værd at tage med. Det er grunden til, at vi investerer i teknologien,« siger Søren Grotkær til Version2.

Læs også: Derfor poster Horsens 5 millioner i talegenkendelse

I Aabenraa Kommune har 30 sagsbehandlere det senest år anvendt talegenkendelse, og her formår programmet at omdanne otte timers tastaturskrivning til seks timers taletid. Så teknikken virker, men tilvænningen kan blive et problem for nogle af sagsbehandlerne, da teknologien skaber en helt ny arbejdssituation. Det mener i hvert fald Hanne Kiilerich Nors, som er projektleder på forsøget med talegenkendelse kaldet ‘Tal i sag’.

»Processen med at tage talegenkendelse i brug handler mere om forandring i arbejdsrutinerne end om teknik. Enhver forandring i personalets it-håndtering kræver tilvænning, og her er talegenkendelse naturligvis ingen undtagelse, « siger Hanne Kiilerich Nors.

Læs også: Aabenraa-ansatte konverterer 8 timers tastetid til 6 timers taletid

Odense, Randers, Horsens, Aabenraa, Fredericia og Hørsholm Kommune har foreløbigt taget talegenkendelse i brug.

Læs også: Odense-forsøg sikrer Danmark førerrollen inden for talegenkendelse

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kim Schulz

Er der nogen grund til at V2 er begyndt at nedværdige sig selv til at efterligne overskrifterne fra sensationspressen: "så stort bliver XXX" "derfor blev X til Y" og "Se her hvorfor XX". Det er sgu lidt sørgeligt for det er jo egenligt en ok artikel der ikke behøver den slags pjat.
Prøv i stedet med "2013 bliver året hvor kommunerne tager talegenkendelse til sig".

  • 2
  • 0
Morten Andersen

Jeg tror det bliver én stor udgift. For det første har jeg ikke hørt ubetinget positivt om talegenkendelse. Selvom nøjagtigheden er høj så kan gevinsten hurtigt ryge sig en tur igen pga. den enorme tid det tager at rette selv et lille antal fejl.

Endeligt er der ikke for gode erfaringer med besparelser i det offentlige. Tag f.eks. kommunalreformen som skulle give enorme besparelser på administration - udgifterne har aldrig været højere efter reformen. Min teori er, at man i det offentlige i sidste ende aldrig har 'the guts' til at fyre det personale der er overflødiggjort af effektiviseringerne. Det er heller ikke sikkert personalet selv har en interesse i at gøre effektiviseringsmulighederne åbenlyse, da de ikke ønsker at blive fyret. Desværre er det jo sådan, at med mindre man fyrer det overflødige personale, så er der intet sparet (størstedelen af udgifterne er jo lønninger), tværtimod har man en masse udgifter på de tiltagene. Naturligvis kunne man komme med en masse bladder om at man så kan forhøje den offentlige service etc. men selv det er tvivlsomt da det kræver at de overflødiggjorte fuldstændigt omskoles til andre opgaver m.m. I praksis er der en vis træghed omkring den slags, så det er nok derfor der sjældent sker det store.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere