Så skete det igen: Udskældt sagsbehandlings-it til udsatte børn skrottes og genstartes til en pris på 130 millioner kr.

Tre år efter sidste fase af det kommunale DUBU-system blev sat i drift lægges det i graven og afløses af nyt system.

Kun tre år efter færdiggørelsen af sagsbehandlingssystemet DUBU skal det afløses af et nyt system - skrevet fra bunden af en ny leverandør til en pris af 130 millioner kroner.

DUBU, som står for Digitalisering af Udsatte Børn og Unge, er et fælleskommunalt system, som anvendes i omkring 70 kommuner inden for sagsbehandlingen af udsatte børn og unge.

Systemet blev i sin tid indført som en løsning på problemet med såkaldte nomade-familier under søgelys fra en kommunes socialforvaltning, som kunne gå under radaren ved at flytte til en ny kommune, da overleveringen af sager mellem kommunerne på daværende tidspunkt haltede. Kommunerne var pålagt at implementere DUBU eller et tilsvarende system senest i 2014.

DUBU blev udviklet af IBM på vegne af Kombit, kommunernes it-indkøbsselskab, og sat i drift med første fase i 2011 og sidste fase, den fjerde i rækken, i midten af 2014. Kombit vil ikke oplyse hvad den daværende pris lå på. Udbudsrunden til det nye system blev færdiggjort tidligere denne måned og Netcompany er valgt som leverandør.

Af udbuddet fremgår det, at ‘udviklingsopgaven består i at udvikle et system eller tilpasse et standardsystem, så det i vid udstrækning indeholder samme funktionalitet som i det eksisterende DUBU, dog også med ny funktionalitet samt en høj grad af forbedringer og forenklinger.’

Der ønskes altså i vid udstrækning samme funktionalitet i det nye system, som i det gamle.

Alarmklokkerne ringer

Tilbage i 2011 bimlede alarmklokkerne allerede, da Storbritannien skrottede et system, som var næsten identisk med DUBU. Sagsbehandlere i Storbritannien endte med at bruge 60 procent af deres tid foran computeren. Den britiske ekspert i sagsbehandling Donald Forrester var bekymret, da DR Nyheder interviewede ham om valget af platform tilbage i 2012:

»Hvis det er, hvad der er ved at ske i Danmark, burde I virkelig se kritisk på det. For i sidste ende er det de børn og de familier, som I skal hjælpe, det kommer til at gå ud over.«

Det synspunkt blev bakket op af lektor Karin Kildedal fra Aalborg Universitet, som på samme tidspunkt blandt andet sagde til DR Nyheder:

»Jeg er bekymret for, at vi er på vej til at bureaukratisere det sociale arbejde endnu mere, altså at socialarbejderne skal bruge endnu mere tid på at sidde og udfylde skemaer og får endnu mindre tid til at snakke med familierne.«

Kun omkring halvdelen af landets kommuner hoppede i 2011 med på DUBU-vognen, og en række store kommuner som København og Odense sagde nej tak. Ifølge KIT-magasinet vurderede Odense Kommune, at indførelsen af DUBU ville kræve ansættelse af fem nye sagsbehandlere, en ekstraudgift på omkring to millioner årligt.

DUBU blev også kritiseret for at have ringe it-arkitektur i forbindelse med integration med øvrige ESDH-systemer.

»Et program fra 90’erne«

Det skortede altså ikke på advarsler og kritik af det daværende system, som nu lægges i graven. Sagsbehandlerne i kommunerne har heller ikke være begejstrede, fortæller næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt, som selv har arbejdet med børnesager i otte år:

»Det nuværende system virker mere som et program fra 90’erne, end fra 2017. Man har udviklet et program, hvor man har ‘bygget flyveren, mens man har fløjet.’ Hele projektet har været et stort eksperiment og har på ingen måde været færdigt fra starten af. Man har valgt at lave en stor løsning, som trækkes ned over alle kommuner, og det har givet nogle kæmpe udfordringer.«

Ifølge Niels Christian Barkholt handler meget af sagen om implementering og integration med lokale it-systemer, og om et system, der både skulle give økonomistyring, ledelsesinformation, sagsunderstøttelse, der kan skabe kvalitet i sagsbehandlingen, med videre.

»Man har villet for mange ting på én gang, og det har gjort løsningen massiv og tidskrævende, og vanskelig at navigere i.«

Kritikken går også på, at DUBU er udviklet af it-eksperter uden at dem, der arbejder med socialt arbejde, har været med til direkte at udvikle løsningerne.

»Det har været meget lineært opbygget fra starten af, ligesom i en kageopskrift. Man starter med en underretning og kører en bestemt opskrift igennem og lander på den anden side, hvor der skal iværksættes foranstaltning og følges op. Den måde at arbejde på afspejler på ingen måde vores arbejde, og det har medført en kæmpe overproduktion af data, som betyder at socialrådgiverne mest af alt har siddet foran computere i stedet for de mennesker, som de er ansat til at hjælpe. Det er et kæmpe problem, når vi samtidigt møder kritik om ikke at inddrage børn og forældre nok i forløbene.«

Der er heller ikke tilfredshed med den rolle, som Kombit har spillet:

»Det her system har mødt stor modstand gennem længere tid, og man står lidt tilbage med følelsen: ‘start dog forfra.’ Det er stadig Kombit, som styrer processen, og den virker relativt lukket.«

Niels Christian Barkholt synes, at det er godt, at man nu erstatter systemet, da der er i høj grad brug for at udnytte it-teknologi til at understøtte sagsbehandlingen. Han er dog skeptisk overfor, hvad resultatet kan blive. Den skepsis bunder i erfaringerne med det nuværende system, men er også grundet i, at der er en for ensidig opfattelse af socialt arbejde hos dem, der udvikler systemet, mener han.

Kombit: Ingen problemer

Version2 har stillet en række spørgsmål til Kombit om sagen. På grund af ferie har det foregået via email. Det er Poul Ditlev Christiansen, projektejer for DUBU, der besvarer spørgsmålene.

DUBU 1 blev startet i 2011 og færdig i 2014 – hvorfor er der behov ny løsning allerede?

DUBU blev første gang idriftsat i december 2011 og kontrakten med den nuværende leverandør, IBM, udløber ved udgangen af september 2018. Derfor har vi jf. kontraktudløb og udbudslovgivningen naturligvis genudbudt løsningen.

Var DUBU 1 ikke skidt fra starten?

DUBU var den første it-understøttelse af det specialiserede børn- og ungeområde i kommunerne. DUBU bygger på en fælles visitationsmodel, kaldet ICS, som igennem DUBU's levetid har stillet ensartede krav til det metodiske arbejde hos kommunernes sagsbehandlere. DUBU blev derfor udviklet i henhold til denne metode og med afsæt i kommunernes daværende behov og ønsker.

Et tilsvarende system blev skrottet i Storbritannien – hvorfor fik det ikke alarmklokkerne til at ringe?

Vedrørende det britiske it-system har vi ikke tilstrækkelig med viden til at kunne udtale os om deres it-understøttelse, men vi ved, at det at have et fælles it-system giver mange gevinster, herunder videndeling på tværs af kommuner og ikke mindst udveksling af sager ift. problematikker med de såkaldte nomade-familier.

I de danske kommuner arbejdes der hele tiden med digitalisering, idet det medfører effektivisering og kvalitet. At tænke sig at vi i Danmark skulle følge Storbritanniens eksempel ligger langt fra den politiske dagsorden, som hersker både fællesoffentligt og fælleskommunalt.

Hvorfor bygges der ikke videre på eksisterende kode og platform?

Man kunne have genudbudt driften af løsningen, men eftersom der var en række nye ønsker til det nye DUBU, herunder resultatdokumentation, var der enighed i kommunerne om at lave et helt nyt udbud, og dermed også give flere leverandører mulighed for byde på løsningen – hvilket også var tilfældet.

Hvad var problemet med den tidligere platform?

Der er ikke noget problem. Vi har genudbudt DUBU, fordi vores kontrakt med den nuværende leverandør er udløbet.

Hvorfor skulle det nye DUBU blive bedre end det tidligere system, og hvilke forholdsregler er der taget for at undgå samme resultat?

Vi mener ikke, at det nuværende DUBU er et problem. Det blev indkøbt tilbage i 2011 og har snart fungeret i kommunerne i syv år. Udbuddet blev vundet af IBM, som bød ind med relevante teknologier på daværende tidspunkt. Som tidligere nævnt har der været opstartsvanskeligheder, men vi har en it-understøttelse, der fungerer. Vi har i forbindelse med det nye udbud lagt vægt på en endnu højere grad af effektivisering af sagsbehandlingen, endnu større grad af brugervenlighed og ikke mindst høj grad af genkendelighed, så skifteomkostningerne bliver så minimale som muligt for kommunerne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (16)

Kommentarer (16)
Peter Hansen

Kunne det tænkes At kombit ikke har rettighederne til systemet, siden De ønsker de samme funktionalitet som det nuværende system?


Jeg er helt enig i, at det er spild af offentlige midler, at Kombit ikke har rettighederne til at genbruge forretningslogik-laget fra det oprindelige system.

Nu skal Kombit så bruge kommuneskatteprovenu på at udvikle den dybe tallerken fra bunden igen.

Hvis Kombits bestyrelse kender deres besøgelsestid i et valgår, bør de på deres næste møde tag en principiel drøftelse af, om de ikke bør indføje klausuler om ejerskab til kildekode i deres kontraktparadigmer fremadrettet.

Det får ingen indflydelse på prisen i den enkelte kontrakt, da leverandøren alligevel ikke har en kinamands chance for at sælge produktet til andre, når først Kombit har valgt det fra.

Bestyrelsen består af jeres borgmestre i følgende kommuner: Rødovre Kommune (Erik Nielsen), Herning Kommune (Lars Krarup), Frederiksberg Kommune og Hjørring Kommune (Helge Friis)

Dansk Erhverv/ITB burde endvidere blive inviteret til at komme med en udtalelse om hvor godt de synes, at konkurrencen og det frie marked virker i dette tilfælde, hvor KOMBIT faktisk har fulgt deres "gode råd" og overladt det til leverandøren at stå for udvikling af det fulde system. Som belønning for at have fulgt ITB's "gode råd", får KOMBIT nu lov til at bruge skatteborgernes penge på at udvikle hele grundfunktionaliteten i systemet én gang til.

Tak for det, Dansk Erhverv! Det er nu blevet meget tydeligt, at det er jeres medlemmers kommercielle interesser frem for fagligt kvalificerede standpunkter, der præger jeres anbefalinger vedrørende offentlig digitalisering.

Dennis Christiansen

I lyset af at der her på sitet ofte jokes med at politikere og lignende fremstår som om at de tror at alt kan forbedres med en omgang "magisk it-sovs", synes jeg at følgende kommentar er lettere komisk:

I de danske kommuner arbejdes der hele tiden med digitalisering, idet det medfører effektivisering og kvalitet.

Kenn Nielsen

Hvis der nu er indsamlet viden, der kræver/dikterer at "systemet" reagerer med forskellige støttetiltag til de udsatte, som koster 5-10 gange mere end et nyt system....
Så vil det være 'en god forretning' allerede når 25% af de unge "tabes på gulvet".

Mon ikke der er nogen økonomer som allerede har lavet dén kalkyle. ?

Dette kunne måske give en idé til hvorfor disse ting sker igen, og igen.

K

Benjamin Bach
Kim Madsen

Noget som ikke er et standard system, og som har nøjagtig samme problemer som et skrædder syet system mht. at der skal være viden til rådighed for tilstadighed at kunne vedligeholde det.

Samtidig har man alle de ulemper som et standard system har... alt det som er standard og som ikke er tilpasset opgaven.

Man vælger altså det værste af begge verdener.

Hvis man dog bare brugte mindre energi på at overbevise sig selv om at fortidens metoder er håbløse, og i stedet lære af dem.

For eksempel har man åbenbart ikke lært at:

  • det ikke nytter noget kaste millioner efter at udvikle et system, uden at afsætte tilstrækkelige INTERNE resource til vedligehold og videreudvikling
  • det koster kassen at outsource udvikling til konsulenthuse, da de også skal bruge store resourcer på at lære processer og arbejdsgange... hvilket de ofte ikke får gjort i tilstrækkelig omfang
  • det medfører at viden om systemet ikke findes internt, men kun eksternt hos konsulenter, som shopper rundt fra det ene penge projekt til det andet, hvorfor deres specifikke viden om systemet hurtigt sander til i meget andet.

Og så videre.

Opret dog i stedet en IT afdeling med vellønnede resourcer og byg software selv. I kan sagtens starte ud med en "standard løsning", sålænge at der kastes penge i interne resourcer der forstår koden, og kan arbejde videre med den.

At få et konsulent hus til at være hoved udvikler på opgaven kan ALDRIG være fornuftigt, og er efter min mening en klokke klar årsag til at det går galt gang på gang. Og det er ikke engang konsulent husets skyld. De gør bare det som de gør bedst, kommer med viden, og går med den igen, efter de er blevet betalt.

mvh
Kim Bo Madsen

Finn Christensen

Opret dog i stedet en IT afdeling med vellønnede resourcer...

Lav du en beregning hvor elementerne:
antal, kompetente, vellønnede samt politik
indgår, så vil du med tiden opdage, at resultatet "kvalitet til tiden" ikke er muligt.

En eller flere elementer vil være så utilstrækkelige, at de resterende umuligt kan rette op på situationen.

Tilføjer du så datasikkerhed samt privacy by design[1], så vil alle resultater bliver utroligt forstemmende.

Hvis basis - helt basale forudsætninger - mangler, så er der kun konsulenter/-huse tilbage, der kan betales rigeligt for prügelknabers traditionelle dans, hvilket vi overværer flere gange om måneden her på V2.

[1] ..https://en.wikipedia.org/wiki/Privacy_by_design
[Privacy by Design is not about data protection but designing so data doesn't need protection.]

Kim Madsen

Well.. det er her jeg mener man bør kigge på hvordan man engang gjorde det.
Tidligere havde man faktisk IT afdelinger alle steder hvor der var reelle systemer igang. Og de vidste faktisk hvad de havde med at gøre.

Så kom outsourcing bølgen, efterfulgt af konsulent husene, og siden er det gået stærkt ned ad bakke.

Det kunne lade sig gøre engang, og jeg tror faktisk at det burde kunne lade sig gøre igen, hvis man valgte at priotere anderledes. Og jeg tror at det ville kunne lade sig gøre inden for samme budget, eftersom at det ikke er billigt konstant at begynde forfra.

mvh
Kim Bo

Marius Hartmann

Man bør bemærke at kommunerne og Kombit i de mellemliggende år har gennemført en stor udvikling af en fælleskommunal serviceplatform baseret på en fælles rammearkitektur fx. der de beskrevne problemer med integrationer til proprietære ESDH systemer blevet løst ved obligatoriske krav til integration.
Det kan derfor give mening, at udvikle et nyt system frem for at lappe på det gamle, særligt når der er så stor politisk modstand mod de eksisterende system.

Peter Hansen

Jeg er enig i, at der ikke er tale om en skandale, men derfor kan der godt være tale om uansvarlig omgang med skatteydermidler.

kommunerne og Kombit i de mellemliggende år har gennemført en stor udvikling af en fælleskommunal serviceplatform baseret på en fælles rammearkitektur fx. der de beskrevne problemer med integrationer til proprietære ESDH systemer blevet løst ved obligatoriske krav til integration.

Det forhindrer vel ikke, at Kombit kunne have genbrugt forretningslogik-laget, hvis de havde haft ejerskab over kildekoden?

I øvrigt virker det i mine øjne sandsynligt, at hvis kildekoden havde været ejet af en kommunal brugerklub, så ville man have udvist det fornødne ejeransvar til rettidigt at foretage trinvis tilpasning af kildekoden, således at brugernes kvababbelser over brugergrænsefladen og den gennem adskillige år veldokumenterede udvikling mod fælleskommunal serviceplatform kunne have været adresseret undervejs i stedet for nu at skulle løses som en megadyr og risikobetonet big bang-implementering, hvor man i øvrigt også lige vil bruge et trecifret millionbeløb på at gen-implementere den forretningslogik, som man allerede én gang har brugt millioner på at betale IBM for at implementere.

Slutresultat: Hvad har man fået ud af ikke at kræve ejerskab over kildekoden siden 2011?

1) Sure brugere
2) Kildekode udviklet for millioner, der nu skal sendes på lossepladsen
3) Småknotten leverandør
4) Mindre effektive arbejdsgange, fordi kildekoden har været fastfrosset i beton siden 2011
5) Ekstra regning til kommunerne, som nu skal betale for at få udviklet den samme forretningslogik én gang til

Glæder mig til at høre, hvorfor ITB og Kombit synes, at dét er en god idé....

Peter Hansen

5) Ekstra regning til kommunerne, som nu skal betale for at få udviklet den samme forretningslogik én gang til

Glæder mig til at høre, hvorfor ITB og Kombit synes, at dét er en god idé....

En lille præcisering: Jeg kan godt forstå, hvorfor ITB synes, at punkt #5 er en god idé, så det behøver de ikke svare på.

Kim Madsen

OSS løser ikke en disse.

Det drejer sig ikke kun om ejerskab, men i høj grad om forståelse og vedligeholdelses muligheder.

Jeg så hellere at det offentlige selv ejede koden... og det gør de nemmest ved selv at skrive den, eller hyre et antal (mindretal) konsulenter på timebasis til at hjælpe dem med at skrive det.

Efter min mening er OSS uheldigvis blevet et buzzword som fyres af i enhver situation hvor noget er gået galt. Det man glemmer er at rigtig mange projekter er baseret på OSS kode, og går galt alligevel.

mvh
Kim Bo

Peter Sjoelin

For mig at se, så virker det til at nogen (beslutningstagere) i KOMBIT og Kommunernes Landsforening skulle have læst Bonnerup-rapporten og fulgt dens anbefalinger. Nok var rapporten målrettet staten og dennes indkøb af IT-systemer, men med udtalelser som "man ville nok for meget med systemet", så kunne beslutningstagerne i KOMBIT og KL have undgået det værste ved at følge retningslinjerne, som beskrives i rapporten. Hvis man skulle have interesse i at læse rapporten, så kan den findes her: http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p01_Rapport_it_proj.pdf

Mvh.
Peter Flemming Teunissen Sjølin

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017