Kun tre år efter færdiggørelsen af sagsbehandlingssystemet DUBU skal det afløses af et nyt system - skrevet fra bunden af en ny leverandør til en pris af 130 millioner kroner.
DUBU, som står for Digitalisering af Udsatte Børn og Unge, er et fælleskommunalt system, som anvendes i omkring 70 kommuner inden for sagsbehandlingen af udsatte børn og unge.
Systemet blev i sin tid indført som en løsning på problemet med såkaldte nomade-familier under søgelys fra en kommunes socialforvaltning, som kunne gå under radaren ved at flytte til en ny kommune, da overleveringen af sager mellem kommunerne på daværende tidspunkt haltede. Kommunerne var pålagt at implementere DUBU eller et tilsvarende system senest i 2014.
DUBU blev udviklet af IBM på vegne af Kombit, kommunernes it-indkøbsselskab, og sat i drift med første fase i 2011 og sidste fase, den fjerde i rækken, i midten af 2014. Kombit vil ikke oplyse hvad den daværende pris lå på. Udbudsrunden til det nye system blev færdiggjort tidligere denne måned og Netcompany er valgt som leverandør.
Af udbuddet fremgår det, at ‘udviklingsopgaven består i at udvikle et system eller tilpasse et standardsystem, så det i vid udstrækning indeholder samme funktionalitet som i det eksisterende DUBU, dog også med ny funktionalitet samt en høj grad af forbedringer og forenklinger.’
Der ønskes altså i vid udstrækning samme funktionalitet i det nye system, som i det gamle.
Alarmklokkerne ringer
Tilbage i 2011 bimlede alarmklokkerne allerede, da Storbritannien skrottede et system, som var næsten identisk med DUBU. Sagsbehandlere i Storbritannien endte med at bruge 60 procent af deres tid foran computeren. Den britiske ekspert i sagsbehandling Donald Forrester var bekymret, da DR Nyheder interviewede ham om valget af platform tilbage i 2012:
»Hvis det er, hvad der er ved at ske i Danmark, burde I virkelig se kritisk på det. For i sidste ende er det de børn og de familier, som I skal hjælpe, det kommer til at gå ud over.«
Det synspunkt blev bakket op af lektor Karin Kildedal fra Aalborg Universitet, som på samme tidspunkt blandt andet sagde til DR Nyheder:
»Jeg er bekymret for, at vi er på vej til at bureaukratisere det sociale arbejde endnu mere, altså at socialarbejderne skal bruge endnu mere tid på at sidde og udfylde skemaer og får endnu mindre tid til at snakke med familierne.«
Kun omkring halvdelen af landets kommuner hoppede i 2011 med på DUBU-vognen, og en række store kommuner som København og Odense sagde nej tak. Ifølge KIT-magasinet vurderede Odense Kommune, at indførelsen af DUBU ville kræve ansættelse af fem nye sagsbehandlere, en ekstraudgift på omkring to millioner årligt.
DUBU blev også kritiseret for at have ringe it-arkitektur i forbindelse med integration med øvrige ESDH-systemer.
»Et program fra 90’erne«
Det skortede altså ikke på advarsler og kritik af det daværende system, som nu lægges i graven. Sagsbehandlerne i kommunerne har heller ikke være begejstrede, fortæller næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt, som selv har arbejdet med børnesager i otte år:
»Det nuværende system virker mere som et program fra 90’erne, end fra 2017. Man har udviklet et program, hvor man har ‘bygget flyveren, mens man har fløjet.’ Hele projektet har været et stort eksperiment og har på ingen måde været færdigt fra starten af. Man har valgt at lave en stor løsning, som trækkes ned over alle kommuner, og det har givet nogle kæmpe udfordringer.«
Ifølge Niels Christian Barkholt handler meget af sagen om implementering og integration med lokale it-systemer, og om et system, der både skulle give økonomistyring, ledelsesinformation, sagsunderstøttelse, der kan skabe kvalitet i sagsbehandlingen, med videre.
»Man har villet for mange ting på én gang, og det har gjort løsningen massiv og tidskrævende, og vanskelig at navigere i.«
Kritikken går også på, at DUBU er udviklet af it-eksperter uden at dem, der arbejder med socialt arbejde, har været med til direkte at udvikle løsningerne.
»Det har været meget lineært opbygget fra starten af, ligesom i en kageopskrift. Man starter med en underretning og kører en bestemt opskrift igennem og lander på den anden side, hvor der skal iværksættes foranstaltning og følges op. Den måde at arbejde på afspejler på ingen måde vores arbejde, og det har medført en kæmpe overproduktion af data, som betyder at socialrådgiverne mest af alt har siddet foran computere i stedet for de mennesker, som de er ansat til at hjælpe. Det er et kæmpe problem, når vi samtidigt møder kritik om ikke at inddrage børn og forældre nok i forløbene.«
Der er heller ikke tilfredshed med den rolle, som Kombit har spillet:
»Det her system har mødt stor modstand gennem længere tid, og man står lidt tilbage med følelsen: ‘start dog forfra.’ Det er stadig Kombit, som styrer processen, og den virker relativt lukket.«
Niels Christian Barkholt synes, at det er godt, at man nu erstatter systemet, da der er i høj grad brug for at udnytte it-teknologi til at understøtte sagsbehandlingen. Han er dog skeptisk overfor, hvad resultatet kan blive. Den skepsis bunder i erfaringerne med det nuværende system, men er også grundet i, at der er en for ensidig opfattelse af socialt arbejde hos dem, der udvikler systemet, mener han.
Kombit: Ingen problemer
Version2 har stillet en række spørgsmål til Kombit om sagen. På grund af ferie har det foregået via email. Det er Poul Ditlev Christiansen, projektejer for DUBU, der besvarer spørgsmålene.
DUBU 1 blev startet i 2011 og færdig i 2014 – hvorfor er der behov ny løsning allerede?
DUBU blev første gang idriftsat i december 2011 og kontrakten med den nuværende leverandør, IBM, udløber ved udgangen af september 2018. Derfor har vi jf. kontraktudløb og udbudslovgivningen naturligvis genudbudt løsningen.
Var DUBU 1 ikke skidt fra starten?
DUBU var den første it-understøttelse af det specialiserede børn- og ungeområde i kommunerne. DUBU bygger på en fælles visitationsmodel, kaldet ICS, som igennem DUBU's levetid har stillet ensartede krav til det metodiske arbejde hos kommunernes sagsbehandlere. DUBU blev derfor udviklet i henhold til denne metode og med afsæt i kommunernes daværende behov og ønsker.
Et tilsvarende system blev skrottet i Storbritannien – hvorfor fik det ikke alarmklokkerne til at ringe?
Vedrørende det britiske it-system har vi ikke tilstrækkelig med viden til at kunne udtale os om deres it-understøttelse, men vi ved, at det at have et fælles it-system giver mange gevinster, herunder videndeling på tværs af kommuner og ikke mindst udveksling af sager ift. problematikker med de såkaldte nomade-familier.
I de danske kommuner arbejdes der hele tiden med digitalisering, idet det medfører effektivisering og kvalitet. At tænke sig at vi i Danmark skulle følge Storbritanniens eksempel ligger langt fra den politiske dagsorden, som hersker både fællesoffentligt og fælleskommunalt.
Hvorfor bygges der ikke videre på eksisterende kode og platform?
Man kunne have genudbudt driften af løsningen, men eftersom der var en række nye ønsker til det nye DUBU, herunder resultatdokumentation, var der enighed i kommunerne om at lave et helt nyt udbud, og dermed også give flere leverandører mulighed for byde på løsningen – hvilket også var tilfældet.
Hvad var problemet med den tidligere platform?
Der er ikke noget problem. Vi har genudbudt DUBU, fordi vores kontrakt med den nuværende leverandør er udløbet.
Hvorfor skulle det nye DUBU blive bedre end det tidligere system, og hvilke forholdsregler er der taget for at undgå samme resultat?
Vi mener ikke, at det nuværende DUBU er et problem. Det blev indkøbt tilbage i 2011 og har snart fungeret i kommunerne i syv år. Udbuddet blev vundet af IBM, som bød ind med relevante teknologier på daværende tidspunkt. Som tidligere nævnt har der været opstartsvanskeligheder, men vi har en it-understøttelse, der fungerer. Vi har i forbindelse med det nye udbud lagt vægt på en endnu højere grad af effektivisering af sagsbehandlingen, endnu større grad af brugervenlighed og ikke mindst høj grad af genkendelighed, så skifteomkostningerne bliver så minimale som muligt for kommunerne.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
