Så sårbar er staten over for storkonflikt: 122 CSC-kontrakter kan smuldre

Alt lige fra Skats centralnervesystem over CPR-registret til Statens Datanet. I alt 122 it-kontrakter med CSC til en værdi af 750 millioner kroner risikerer at blive ramt at en fuldskalakonflikt mellem Prosa og CSC fra 1. juni.

122 it-kontrakter fordelt ud på 16 ministerier. Så afhængig er den danske stat af CSC's ydelser.

Det viser en ny opgørelse fra Folketinget, der på Enhedslistens foranledning har oplistet Statens samlede engagement med CSC.

Opgørelsen oplister blandt andet værdien af de enkelte kontrakter, og en hurtig sammenregning af engangsbeløb og faste, årlige driftsomkostninger giver en udgift for staten på 742.291.092,92 kroner. Dertil skal dog lægges en lang række aftaler, hvor der ikke er medregnet udgifter til timeafregning af konsulenter og videreudvikling af systemer. Derfor er det sandsynligt, at det beløb, som Staten har lagt i CSC's kasse i 2010, nok snarere ligger tættere på milliarden end på de dokumenterede trekvart milliard.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Line Barfod kalder indholdet af listen stærkt problematisk:

»Problemet er jo, at det er hele grundlaget for staten, der står på den liste. Jeg kan ikke forstå, at de ministre, jeg har haft i samråd, tager så let på udsigten til storkonflikt. Hvis ikke man kan stole på de breve, man får fra Skat, og at staten ikke kan opkræve skatter, det er bare to eksempler på afgørende forudsætninger for, at samfundet kan fungere,« siger Line Barfod til Version2 og fortsætter:

»Alt er jo bygget op om CPR-registret. Det vil være stærk problematisk for masser af virksomheder, kommuner og myndigheder, hvis CPR-registret går ned. Og så er der politiets og forsvarets it-løsninger ? det er jo en historie helt for sig selv. Der SKAL vi bare være sikre på, at det kører, og at sikkerheden er i orden. Så jeg forstår simpelthen ikke, at staten tør lægge den slags opgaver hos et privat firma, der oven i købet selv har valgt at kaste sig ud i storkonflikt.«

Ikke overraskende topper Skatteministeriet listen rent udgiftsmæssigt. Hele 474,5 millioner kroner betalte Skat i 2010 for de i alt 23 kontrakter, ministeriet har med CSC. Nummer to på listen er Indenrigsministeriet, der med 20 kontrakter sidste år lagde 105,8 millioner kroner hos CSC.

Illustration: Morten Koburg Thomsen

Som sagt er listen lidt en sammenblanding af æbler og pærer, da den både indeholder driftopgaver, engangsudgifter og udgifter til videreudvikling. Listen er heller ikke udtømmende i den forstand, at visse udgifter ikke har kunnet gøres op, så det reelle tal er større end de 742 millioner kroner.

»Det siger mig, at staten er en endog meget stor kunde for CSC. Og at staten dermed ville kunne lægge et stort pres for at få en løsnign på konflikten,« argumenterer Line Barfod.

Allerhelst så hun dog, at listen blev barberet ned til sokkeholderne.
»Hvis det stod til mig, var der slet ikke nogen liste. Det er så afgørende del af infrastrukturen, at staten selv burde stå for det. I gamle dage var det fint at have nogle kaserner og folk med geværer, hvis fjenden kom. Det lader til, at regeringen ikke forstået, at det nu er it, vi skal passe på. Det er vigtigt, at staten har styr på det,« siger Line Barfod.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (40)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
MitNavn RagerIkkeJer

Hvis der er ih åh så ringe hos CSC, så kan det undrer, hvorfor medarbejderne ikke forlængst er flygtet over til andre virksomheder, hvor gode medarbejdere værdsættes.

Problemet skal snarere findes i dovne og inkompetente medarbejdere, der stærkt ansporet af deres fagforening tror sig mere værd end tilfældet er.

Det er i den grad befriende at se en virksomhed, der ikke bare smider sig fladt ned, når terrorbevægelsen truer med bål og brand.

  • 0
  • 0
Peter Stricker

Hvis der er ih åh så ringe hos CSC, så kan det undrer, hvorfor medarbejderne ikke forlængst er flygtet over til andre virksomheder, hvor gode medarbejdere værdsættes.

CSC har jo ifølge ledelsen været en urimeligt attraktiv arbejdsplads, der i høj grad har værdsat deres medarbejdere. Det er vel meget forståeligt, at medarbejderne ikke hidtil har flygtet fra en sådan arbejdsplads.

Problemet skal snarere findes i dovne og inkompetente medarbejdere, der stærkt ansporet af deres fagforening tror sig mere værd end tilfældet er.

Det er vel i ligeså høj grad arbejdsgiveren, der har ansporet dem til at blive. De er jo gået med til overenskomster, der har givet medarbejderne den urimeligt høje løn, de urimeligt gode fratrædelsesvilkår og i det hele taget behandlet medarbejderne urimeligt godt.

Det er i den grad befriende at se en virksomhed, der ikke bare smider sig fladt ned, når terrorbevægelsen truer med bål og brand.

Prosa har tilbudt meget større forringelser af arbejdsvilkårene end man normalt ser under overenskomstforhandlinger, så det kan da ikke være dem du kalder en terrorbevægelse. Jeg tror at du er kommet til at skrive virksomhed, hvor du i virkeligheden mente fagforening.

  • 0
  • 0
Claudia W. Jürgensen

Tja, sygeplejerskerne havde jo nødbemanding, de lukkede ikke helt ned. Dette førte vist også til at nogle afdelinger kørte med større normering og bedre end normalt.
Men forøvrigt så har fagforeningerne lige så stor ret til en evt grådighed som bankerne og andre virksomheder. Og går samfundet rabundus af det, er det da også acceptabel, vi har jo trods alt kapitalisme.

  • 0
  • 0
Martin Ipsen Pedersen

Den der udtaler sig kritisk om statens engagement er fra Enhedslistens folketingsgruppe.

Her dyrkes mantraet om at staten skal sørge for alting... og at privat aktivitet i udgangspunktet er dårligt. Med det i baghovedet er det ikke så mærkeligt at hun konkluderer at alle disse løsninger burde ligge hos staten. Det ville - hos Enhedslisten - være konklusionen før konflikten, under konflikten og efter konflikten...

Nu bruges konfliksituationen mellem CSC og Prosa blot til at spidse synspunkterne og få taletid i medierne.

  • 0
  • 0
Michael Lykke

At have samtlige af de centrale systemet for landets drift liggende hos én leverandør er jo fuldstændig hul i hovedet uanset hvordan man vender og drejer det!
For det første så synes jeg slet ikke det er optimalt at personfølsomme oplysninger som CPR registeret, Skat m.m. skal ligge i en Amerikansk virksomhed.
For det andet så ville jeg personligt også være en hel del mere tryg ved at staten driftede hele skidtet selv - Selv ved en storkonflikt ville man have meget nemmere ved at holde en nødbemanding kørende og man ville have direkte indflydelse på at få den løst. Her kan man sidde og trille tommelfingre indtil CSC og Prosa bliver enige hvilket tilsyneladende tager LANG tid...

Dertil kommer også at idéen med outsourcing jo er at det skal give mening rent økonomisk og med alle de konsulent-timer staten køber med priser op mod 3000 kr i timen, så er det næppe penge vi spare i forhold til en hel hær af offentligt ansatte hvor timelønnen trods alt måles i hundrede af kroner og ikke tusinder.

Men uanset om man oursourcer eller drifter tingene internt så bør man ALDRIG binde et lands samlede central funktioner op på én leverandør! Går CSC konkurs i morgen så er vi på skideren og ikke bare i form af en smule længere ventetid når du ringer til skat...!

  • 0
  • 0
Martin Juhl Jørgensen

»Hvis det stod til mig, var der slet ikke nogen liste. Det er så afgørende del af infrastrukturen, at staten selv burde stå for det. ...« siger Line Barfod.

Er det mig, eller stødte jeg ikke på en kommentar/blogindlæg her på V2 der sagde det samme for et stykke tid siden?

  • 0
  • 0
Karsten Nielsen

Statens It er en nyetableret styrelse under Finansministeriet, der ledes af direktør Lone Strøm

Statens It skal:

•skabe fundamentet for den videre digitalisering af staten.
•tiltrække og fastholde it-medarbejdere ved at danne en attraktiv it-arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering.
•drive it-omkostningerne ned ved at samle driften af mange ministeriers it og høste stordriftsfordelene ved at sammenlægge og standardisere systemer.
Styrelsen har således ansvaret for at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.

Ansvar
Den 1. januar 2010 fik Statens It ansvar for alle opgaver vedrørende administrativ it, it-infrastruktur samt en række opgaver vedrørende drift, vedligehold og brugeradministration af fag-it for følgende otte ministerområder:

•Finansministeriet
•Økonomi- og Erhvervsministeriet
•Klima- og Energiministeriet
•Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
•Kulturministeriet
•Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
•Miljøministeriet
•Beskæftigelsesministeriet.
Læs mere om vores kunder.

Statens It bor i nyindrettede lokaler på Gammel Kongevej 74 A, 1850 Frederiksberg C.

Senest i 2012 skal der tages stilling til, hvorvidt Statens It skal udvides til at servicere it for øvrige ministerområder

Passer som fod i hose til de CSCs offentlige kunder

  1. maj 2011 kl. 14.43Anmeld Besvar
  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Der er Enhedslistens mission at få så meget Stat som muligt. Så det her er bare et politiks (valg) budskab, der udnytter den nuværende situation.

Som jeg ser det, er CSC netop i gang med overgang fra offentlig til privat (Datacentralen til CSC), altså at folk skal flyttes til private-lignende ansættelseskontrakter.

De kontrakter som nogen mener gør det hele så dyrt, er gamle offentlige statsansattes kontrakter (å vidt jeg er orienteret), og det er det CSC er ved at gøre op med. Sa hvis vi skulle tage det hele tilbage til Staten, skulle vi jo have medarbejderne med og de vil nok kun følge med, hvis de kan bevare deres kontrakter, så hvor ender vi så? Med den situatuion vi har lige nu, eller med den alt for dyre situation vi har haft i mange år?

CSC og deres medarbejdere har da, med undtagelse af nogle bummerter her på det seneste, altid leveret til Staten, det de blev sat til. Man kan diskutere prisen, men hvis kvaliteten lever op til prisen, er der ikke noget i vejen med timepriser på 3.000,-.

En arbejdskonflikt kan man ikke gardere sig i mod, hverken som virksomhed eller medarbejder.

  • 0
  • 0
Michael Lykke

Man kan diskutere prisen, men hvis kvaliteten lever op til prisen, er der ikke noget i vejen med timepriser på 3.000,-.

Der er absolut noget galt med at betale 3000 kr i timen med den mængde timer det offentlige køber og når en dygtig udvikler har en timeløn der ligger på ca 10% af det beløb. Det er sku den måde vi bløder statskassen tør til projekter der koster flere hundrede millioner istedet for priser der ligger på 5-50 millioner!

Og nej det er ikke gamle kontrakter der gør det dyrt - Priserne er som regel fast sat af virksomhederne selv og er givet i udbudet. Staten har åbenbart fået en mentalitet hvor man acceptere udbud med overpriser fordi de kommer fra de samme konsulenthuse som gang på gang ikke formår at levere til tiden og indenfor budgettet.

En timespris på 3000 kr bør ALDRIG accepteres i offentligt regi uanset kvaliteten! Det koster ganske enkelt ikke 3000 kr i timen at få en udvikler eller system administrator som er dygtig til sit arbejde og det kan ikke være rigtigt at vi skal møbelere alle de offentlige midler for at vi kan betale kæmpe overpriser til en amerikansk virksomhed!

  • 0
  • 0
Per Erik Rønne

Nikolaj Brinch Jørgensen skrev:

En arbejdskonflikt kan man ikke gardere sig i mod, hverken som virksomhed eller medarbejder.

Nu er det jo så som udgangspunkt ikke Prosa der har startet konflikten, men CSC der har lockoutet medarbejderne.

Til noget der bør ligge i Danmark og ikke i Indien.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Michael,

Hvor kommer tallet 3.000,- egenligt fra?

Og nej det er ikke gamle kontrakter der gør det dyrt

De kontrakter jeg taler om er ansættelseskontrakter - ikke de kontrakter som CSC og Staten har indgået (selvom det griber lidt ind i hinanden, da Staten jo også var dem som indgik de oprindelige medarbejdekontrakter).

Priserne er som regel fast sat af virksomhederne selv og er givet i udbudet.

Hvordan kan vi så tale om en pris på 3.000,- i timen, når der på forhånd er udstukket en fast pris fra kundens side?

De udbud jeg har set fra SKAT (som er den største kunde nævnt her), har ikke en pris på forhånd. Men leverandørene kommer med en fast pris, hvor SKAT så skal vælge den billigste (eller stå skoleret overfor rigsrevisionen hvis de ikke gør).
Se man på alle de seneste SKAT projekter, er det også kun et fåtal der er gået til CSC, og ikke til Logica, Netcompany osv. Dette kunne tyde på at CSC er for dyre (pga. de førnævnte kontrakter), og det vil man så fra virksomheden side gøre noget ved.
Jeg vil ikke gøre mig til dommer over om det er rigtigt eller forkert af medabejdere eller virksomhed (jeg kender kun sagen fra pressen og dermed næsten kun fra den ene side - Prosa/medarbejdesiden). Men at en virksomhed gør noget ved sin økonomi og konkurrencedygtigthed for at kunne eksistere i fremtiden og bevare arbejdspladser i DK, ser jeg kun som noget positivt.

  • 0
  • 0
Michael Lykke

@Nikolaj - De 3000 kr kom frem for et stykke tid tilbage bl.a. fra en person der havde direkte info fra indersiden af et af de store offentlige projekter. Der var ligeledes en artikel på et tidspunkt som omhandlede timepriser i de offentlige projekter hvor der var flere eksempler på priser op til det niveau.

Når jeg siger en fast pris så taler jeg om at der kan være fastsat en fast pris pr. time, ikke nødvendigvis projektet som helhed.

Det kan godt være CSC ikke har vundet alle udbud, men de har trods alt de fleste af vores store centrale systemer og kontrkater til en værdi af over en milliard kroner - Så en hel del opgaver har de tilsyneladende fået.

Udbudsreglerne siger jo heller ikke at man kun skal vælge ud fra prisen - Derimod giver reglerne en dejlig gummiparagraf hvor man skal vælge det billigste tilbud der kan leve op til de krav man mener at projektet har. Det gør det teoretisk muligt at vælge stort set det tilbud man ønsker - Ellers havde man også set mange flere mindre virksomheder få del i de mange milliarder, men alligevel ser man kun at opgaverne går til den samme håndfuld virksomhed år efter år, til trods for massive tids og budgetoverskridelser.

Men at en virksomhed gør noget ved sin økonomi og konkurrencedygtigthed for at kunne eksistere i fremtiden og bevare arbejdspladser i DK, ser jeg kun som noget positivt.

Jeg er enig, hvis det var tilfældet. Men istedet valgte de jo at outsource en stor del af udviklingen til Indien og det er vel næppe hvad vi kan kalde at "bevare arbejdspladser i DK".

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Jeg er enig, hvis det var tilfældet. Men istedet valgte de jo at outsource en stor del af udviklingen til Indien og det er vel næppe hvad vi kan kalde at "bevare arbejdspladser i DK".

Offshore er for de fleste IT virksomheder en katastrofe, da den bygger på business casen om en skoproduktion/møtrikfabrik der sendes til østen eller lignende, altså det er lavet ved at tælle 100 krone sedler i Excel.
Her er det viden der er varen som transporteres, og det tages der ofte ikke hensyn til, viden er nok den kostbareste commodity vi har, specielt at flytte rundt på. Derfor blive offshore til en timepris på lige under 70 kroner ofte meget dyrere og tager meget længere tid.
Men offshore af software udvikling er noget jeg har været involveret i, i meget lang tid, også inden man begyndte her i DK (USA gjorde det selvfølgelig før os), og der er ikke rigtigt nogen som har fået den ROI ud af det som de forventede.
Undskyldningen er som oftest (for ikke at træde medarbejderne for meget over tæerne), at det er mandskabsmæssige udfordringer som skal løses (selvom det i virkeligeheden for ledelsen er en silver-bullet til omkostningsreduktion. Det ender bare ikke der, og jeg kender indtil flere offshore eventyr der blev meget dyrere og mere forsinkede end havde man udviklet det in-house.

Hele det her med at sende udviklingen af en brugergrænseflade om på den anden side af jordkloden (altså så langt væk fra brugerne som muligt), er en dårlig idé. Det sker ofte fordi der ikke er nogen med forstand på software udvikling, der er med til at træffe beslutningerne. Erfaringer med 3270 udvikling (og kun med det), er svære at bruge som analogier til den verden som kunderne ønsker i dag, som er distribueret, service orienteret og ofte benytter sig af adskillige forskellige medier for præsentation og interaktion. Ligesom der idag ofte er et udadvendt segment omkring selvbetjening, der skal varetages.

Nå nok rant om offshore. Jeg glæder mig til at høre om store IT projekter hvor dette er en succes, og hvis det, kan gentages gang efter gang, med store besparelser for kunden til følge (for i virkeligheden er det ikke en besparelse hos kunden man går efter, men en større profit hos sig selv).

  • 0
  • 0
Michael Lykke

Jeg er slet ikke uenig - Pointen var bare at CSC netop ikke gør noget for at bevare danske arbejdspladser. Tværtimod så gør de en del for at flytte arbejdspladserne ud af landet og lige nu tyder det lidt på at det ender med at en god bid af statsbudgettet forsvinder til USA, mens vores data behandles af folk i indien.

Dejligt betryggende......

  • 0
  • 0
Jesper Hansen

Prosa har tilbudt meget større forringelser af arbejdsvilkårene end man normalt ser under overenskomstforhandlinger, så det kan da ikke være dem du kalder en terrorbevægelse.

Det eneste Prosa er gået med til er 10% lønnedgang - et krav som CSC har droppet. (se evt. her http://www.version2.dk/artikel/19092-forhandlinger-mellem-csc-og-prosa-b...)

Prosa har foreslået en ændring af Tryghedsaftalen som teoretisk set KAN give 50% besparelse på den. Problemet er bare at det langt fra er tilfældet i virkeligheden. Det har CSC afslået.
På den anden side af bordet har CSC foreslået en afvikling af Tryghedsaftalen over en længere årrække. Det har Prosa afslået.

Prosa har ikke tilbudt andet det, så jeg ved ikke hvor du har dine "store forringelser af arbejdsvilkår" fra.

Selv ved en storkonflikt ville man have meget nemmere ved at holde en nødbemanding kørende og man ville have direkte indflydelse på at få den løst.

Den eneste indflydelse man ville have, var at man kunne lægge sig på knæ for fagforeningerne og acceptere deres krav med det samme. Er det nu også en god ting?

Tværtimod så gør de en del for at flytte arbejdspladserne ud af landet og lige nu tyder det lidt på at det ender med at en god bid af statsbudgettet forsvinder til USA, mens vores data behandles af folk i indien.

Dejligt betryggende......

Så længe det er angivet i kontrakten eller loven at data ikke må forlade landet, så gør det det heller ikke. Så CSC udnytter bare deres muligheder hvor de kan og må.

  • 0
  • 0
Michael Lykke

Så længe det er angivet i kontrakten eller loven at data ikke må forlade landet, så gør det det heller ikke

Ja, undskyld mig hvis jeg kalder det for naivt. Det ville jo ikke være første gang CSC begår lovbrud... Seneste tilfælde var jo da de brugte gamle ansattes sikkerheds-adgang til nye personer... Et klokkeklart brud.

  • 0
  • 0
Jesper Hansen

Ja, undskyld mig hvis jeg kalder det for naivt. Det ville jo ikke være første gang CSC begår lovbrud... Seneste tilfælde var jo da de brugte gamle ansattes sikkerheds-adgang til nye personer... Et klokkeklart brud.

Skulle vi nu ikke vente og se hvad afgørelsen på den sag bliver, og se om det reelt er et lovbrud. Der er ikke en eneste med tilstrækkelig indsigt i sagen der har udtalt sig om det indtil videre. Men jeg kan godt se det er svært at forholde sig til fakta herinde.

Eller er man skyldig til det modsatte er bevist, i din verden?

  • 0
  • 0
Michael Lykke

Men jeg kan godt se det er svært at forholde sig til fakta herinde.

Jeg ved ikke havd du er så pigefornærmet over, men hvis du vil have fakta så kan du da tjekke det her link:

http://www.version2.dk/artikel/18978-csc-erkender-genbrug-af-fyredes-bru...

Men det er sikkert ikke fakta nok til dig ;)

Hvis jeg ikke vidste bedre så ville jeg tro du var en pigefornærmet spindoktor ansat af CSC ;)

  • 0
  • 0
Jesper Hansen

Hvis du kan vise mig præcis hvor der endegyldigt står at det har været ulovligt, så tager jeg gerne mine ord i mig.

Indtil videre er der intet andet end mistanker om at det kan have været ulovligt. Prosa siger det er ulovligt. CSC siger det ikke er. Det er jo ikke for sjov at Rigspolitiet ikke kan sige noget med sikkerhed endnu. (http://www.computerworld.dk/art/115931/csc-sagen-tvinger-politiets-it-af...)

Fakta er at CSC har genbrugt logins - ikke at de er blevet genbrugt ulovligt.

  • 0
  • 0
Jesper Hansen

Spørgsmålet er så om de logins er strengt personlige. Kravet er at man er sikkerhedsgodkendt og at der bliver holdt styr på hvem der logger på. Det kan godt lade sig gøre selvom man har delt et login.

http://www.computerworld.dk/art/115884/saadan-kan-csc-genbruge-bortviste...

Men lad mig da lige understrege at jeg ikke synes det er iorden, og jeg synes det er grotesk at CSC tillader det. Jeg dømmer dem bare ikke på forhånd, som i åbenbart gør.

  • 0
  • 0
Per Hansen

prøv at spørge forsvaret, om de sikkerhedsgodkendelser de giver, er personlige, eller kan deles rundt på må og få, bare man skriver ned på et stykke papir, hvem der har brugt det... hvis man husker det ;)

  • 0
  • 0
Jesper Hansen

Prøv nu at lade være med absolut at ville misforstå mig.

Jeg siger ikke at en sikkerhedsgodkendelse ikke er personlig. Jeg har været igennem møllen, så jeg kender godt til det.

Hvad der derimod er tvivl om, er om et login er personligt. Man kan sagtens holde folk ude som ikke er sikkerhedsgodkendte, og samtidig logge hvem der logger på, selvom der bliver delt logins.

Men igen, i vil tydeligvis hellere antage at det er ulovligt, istedet for at vente på de professionelle der behandler sagen kommer med en afgørelse :)

Og for lige at understrege det igen, så er det absolut ikke noget jeg støtter. Jeg kunne aldrig selv finde på at dele mit login.. Det gør man bare ikke!

  • 0
  • 0
Søren Løvborg

Når Enhedslisten er imod privatisering af disse funktioner, skyldes det ikke et ønske om "størst mulig stat", men en frygt for at privatiseringen fjerner demokratisk kontrol med offentlige aktiviteter. Og CSC-sagen er da et prima eksempel på at denne frygt er berettiget.

Ja, der kan også opstå konflik i det offentlige – men i det offentlige er arbejdsforholdende underlagt demokratisk kontrol. I privat regi kan det offentlige kun se passivt til mens CSC og Prosa tager konflikten. Staten kan netop ikke gå ind og sige, "fint, I beholder jeres tryghedsaftale", men må forlade sig på at CSC finder en løsning – hvilket de lige nu ikke ser ud til at kunne finde ud af.

Derfor er det et problem at kritisk infrastruktur privatiseres.

  • 0
  • 0
Michael Lykke

Jeg kan hilse og sige at logins givet i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse er 100% personlige og må IKKE bruges af andre. Det var beskeden jeg personligt fik sort på hvidt i forbindelse med et projekt for forsvaret for en del år siden.
Ikke alene er de personlige, men det er generelt MEGET stramme regler for præcis hvad man må og hvordan data skal håndteres osv.

  • 0
  • 0
Per Hansen

Selvfølgelig er de logins personlige. Man skal kunne logge hvem der har gjort hvad.
Et stykke papir tæller ikke som en godkendt revisionslog, da den dels er baseret på frivillighed, og kræver at man KUN logger fra fra den pc, hvor papiret ligger ved siden af.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Hej Søren,

I det private er ansættelsesforhold underlagt gældende lovgivning, dermed implicit underlagt demokratisk kontrol.
I de fleste der arbejder i IT branchn er det specifikt funktionærloven. Som jeg kan se det, er det netop denne som CSC gerne vil have deres ansættelsesforhold til at følge.

At IT medarbejdere så generelt er mere forkælede end andre, så deres ansættelsesforhold er bedre end funktionærloven (10 ugers arbejdsgiver betalt orlov i forb. med fødsel af barn, mere end 5 ugers ferie, barns første sygedag, overtidbetaling, arbejdsgiverbetalt pension, forsikringer osv. osv.) er bare godt. Nogle har mindre end det nævnte, nogle har mere. En virksomhed for hvem det går mindre gpdt, er nødt til at se på sine omkostninger. Hvis lønomkostningerne er meget høje, må man nedbringe dem, og det betyder for det meste at man bliver nødt til at fjerne nogle af de goder der er "lagt til" funktionærlovens bestemmelser.
Det ser jeg absolut ikke noget galt i. Men jeg på den anden side godt forstå dem som det så går ud over, at de protesterer.

Jeg vil så også sige, at hvis det betyder at f.eks. 25-50% af medarbejderne så må afskediges, på baggrund af at bibeholde de høje løninger, så vil jeg enten selv søge væk, eller være solidarisk, for at beholde arbejdspladserne.

Enhedslistens fjende er store, specielt amerikanske virksomheder, da de står for alt det som de selv er en decideret modpol til. Så derfor er det da kærkomment for dem at denne sag er dukket op. Den er som man siger vand på deres mølle.
Mener du de er modstander af størst mulig Stat? Det tror jeg ikke. Jeg hørte dem i radion om rød bloks 2020 forslag, der var de uenig, hver gang det kom til noget som handlede om indskrænkning af Staten, hvor de ville det modsatte, nemlig at den offentlige sektor helst skulle blive større.

  • 0
  • 0
Lise Gerd Pedersen

https://www.retsinformation.dk/ (...)

Bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning

§ 19. Der skal foretages maskinel registrering (logning) af alle anvendelser af personoplysninger. Registreringen skal mindst indeholde oplysning om tidspunkt, bruger, type af anvendelse og angivelse af den person, de anvendte oplysninger vedrørte, eller det anvendte søgekriterium. Loggen skal opbevares i 6 måneder, hvorefter den skal slettes. Myndigheder med et særligt behov kan opbevare loggen i op til 5 år.

Læg mærke til ordet MASKINEL. Hvis flere medarbejdere har kendskab til samme brugerkode og password, kan det ikke med sikkerhed afgøres, hvem der har logget ind på et givent tidspunkt! Heller ikke selv om medarbejderne pålægges at føre manuelle lister over, hvem der har brugt brugerkoden hvornår (jf. radioudsendelsen her: http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2011/05/09/143438.htm)

Forestil jer, at en interessant personoplysning "siver". Den maskinelle log siger, at oplysningen er fisket ud ved hjælp af brugerkoden "xyz" ... men flere medarbejdere har kendskab til denne brugerkodes password og alle nægter ...

Man kan undre sig over, at CSC ikke bare opretter de nødvendige, nye brugerkoder. En nærliggende teori er, at der mangler sikkerhedsgodkendelser - men det er kun en teori. Politiundersøgelsen vil formentlig kunne af- eller bekræfte dette.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Men Lise, du bygger din argumentation på, at disse logins netop har adgang til, eller har været brugt til at tilgår personoplysninger.

Det er slet ikke sikkert. De kan have været brugt til at starte/stoppe servere, jobs osv. Det er på ingen måde sikkert eller givet, at disse logins har været benyttet på et område der er omfattet af det du beskriver. Det du beskriver er ved anvendelse af personoplysninger. Det du har læst er rettet mod sagsbehandlere og almindeligt ansatte i det offentligt som har adgang til disse oplysninger, og er et krav til et system der behandler personoplysninger. Nemlig at det skal kunne foretage denne logning.

Det har ikke helt noget med sagen at gøre.

  • 0
  • 0
Lise Gerd Pedersen

Men Lise, du bygger din argumentation på, at disse logins netop har adgang til, eller har været brugt til at tilgår personoplysninger

Om misbrug faktisk er forekommet er irrelevant - det er nok, at de har adgang til data.

Det er slet ikke sikkert. De kan have været brugt til at starte/stoppe servere, jobs osv.

Normalt skal der en del rettigheder til at administrere og driftsafvikle et system, fx alene adgang til et ellers hermetisk lukket netværk (politi/forsvar). Eller adgang til datafiler i fm. batchkørsler.

Det har ikke helt noget med sagen at gøre

Jo, men det det har ikke noget med hele sagen at gøre. Det belyser, at en logning skal ske maskinelt for at have den ønskede effekt. Og det er der lovgivet om på persondataområdet.

Man er derudover også interesseret i at kunne se ikke alene hvilken brugerkode, men hvilken person, der ændrer i systemerne eller starter jobs, der ikke skulle have været startet.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Om misbrug faktisk er forekommet er irrelevant - det er nok, at de har adgang til data

Jo men du antager at disse logins har adgang til persondata. Det ved du intet om, eller gør du? Det er iøvrigt forkert hvad du skriver, det er ikke adgang med anvendelser der skal logges mv. Dvs. man ikke skal logge adgangen (login/logout), men anvendelsen af konkrete data (som der også står i det du har skrevet).

Normalt skal der en del rettigheder til at administrere og driftsafvikle et system, fx alene adgang til et ellers hermetisk lukket netværk (politi/forsvar). Eller adgang til datafiler i fm. batchkørsler.

Ja det skal der. Men det er ikke nødvendigvis (faktisk sjældent), at logins til driftsafvikling, også har adgang til persondata.

Jo, men det det har ikke noget med hele sagen at gøre. Det belyser, at en logning skal ske maskinelt for at have den ønskede effekt. Og det er der lovgivet om på persondataområdet.

Ja så ansatte i SKAT f.eks. sagsbehandlere, logges når de tilgår personoplysninger, så der kan foretages stikprøvekontrol, om de har misbrugt deres adgang, altså om det var relevant for dem og deres arbejde at se de personoplysninger de har slået op.

Man er derudover også interesseret i at kunne se ikke alene hvilken brugerkode, men hvilken person, der ændrer i systemerne eller starter jobs, der ikke skulle have været startet.

Kravet er der kun for behandling af personoplysninger. Jobs kan sagtens startes og stoppes uden adgang til persondata. Det er faktisk nødvendigt og oftest også sådan systemerne er konstrueret.

Jeg husker iøvrigt godt tiden inden dette blev indført, og hvordan indførelsen af dette virkelig kunne få de ansatte op fra stolen, da de anså det som en form for overgreb og overvågning af dem.

  • 0
  • 0
Martin Ipsen Pedersen

du forsøger at gøre et subjektivt synspunkt objektivt. Jeg er absolut ikke enig med dig og Enhedslisten i at den slags systemer bedst, mest sikkert og mest effektivt driftes af staten... nærmest tværtimod.
Jeg vil end ikke gå ind i diskussionen, der for Enhedslistens vedkommende er ideologist styret - og for mit vedkommende styret af at jeg vil have den bedste vare til den laveste pris.

  • 0
  • 0
Søren Løvborg

Nikolaj: At sige at CSC er underlagt dansk lovgivning og dermed demokratisk kontrol, er kun teknisk set korrekt, og ikke relevant i denne sag.

Staten kunne teoretisk set godt med lov tvinge CSC til at give efter for Prosas krav, men så er vi heller ikke mange skridt væk fra at nationalisere CSC Danmark. Med andre ord er det fuldstændigt urealistisk.

Faktum er at det er CSC, ikke staten, der i denne situation kan prioritere mellem drift og økonomi. Faktum er at privatisering altid indebærer en afgivelse af demokratisk kontrol.

Man kan selvfølgelig diskutere om det er det værd – her siger Enhedslisten generelt nej, mens Folketingets øvrige partier er væsentligt mere begejstrede for at bytte demokratisk kontrol for potentielle besparelser.

At gevinsterne ved privatisering er hit-'n'-miss og svære at forudsige ved vi jo godt. I min optik lignede privatiseringen af Datacentralen allerede et fejltrin inden CSC-sagen; tiden vil vise om det udvikler sig til en decideret katastrofe.

  • 0
  • 0
Michael Lykke

@Martin - Og føler du at staten og samfundet pt. får den bedste løsning via CSC?

En virksomhed der har demonstreret lemfældig adgang med sikkerhed, udskifter danske ansatte med folk fra indien, utallige projekter der overskrider tids og budgetplaner med enorme summer - Er det virkelig den bedste løsning vi har valgt der?

Og nu står vi oven i købet i en situation hvor Skat og flere andre "institutioner" ikke kan udføre en række vigtige funktioner som snart kan få ret alvorlige konsekvenser for os...

  • 0
  • 0
Per Erik Rønne

Måske skulle I læse Karsten Nielsens indhold om Statens IT ovenfor.

Statens IT er dannet under denne regering, og har allerede i dag 1/3 af ministerierne som »kunder«. Inden 13. maj næste år skal det besluttes om resten af ministerierne skal overgå til samme konstruktion. Det passer som fod i hose til den nuværende konflikt som er begyndt af CSC. Ja, de har begyndt en storkonflikt med Prosa, ved en masselockout af udviklerne. Derfor kan det ikke komme videre med de aftalte projekter, og har allerede måttet opgive CPR-projektet.

Lykketoft solgte i sin tid Datacentralen til amerikanske CSC for en halv milliard kroner. Samme Lykketoft der som finansminister stod bag beslutningen om ikke at elektrificere jernbanenettet. Nu betaler staten CSC op mod en milliard om året for CSCs virksomhed.

Som følge af storkonflikten kan CSC fra 1. juni ikke længere levere varen. Det er kontraktbrud, og det er eksempelvis usikkert om det overhovedet er muligt at afholde et valg i juni måned. Staten kan dermed ikke alene let slippe ud af alle aftaler med CSC, som det allerede er sket med cpr-systemet, men sikkert også forlange bod af CSC. Som jo netop med storlockouten er skyld i konflikten.

CSC må derfor lukke i Danmark, og fyre alle medarbejdere med de opsigelsesvarsler der gælder i den nuværende overenskomst. Arbejdsopgaverne bliver heller ikke overflyttet til Indien, og de fyrede medarbejdere kan søge de nye stillinger der opslås i staten. Til den gældende Prosa-overenskomst med netop staten.

En win-win situation for staten. En win-win situation for medarbejderne, deer elders under alle omstændigheder ville have set dears jobs eksporteret till Indien.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere