Mens skærmbilleder med blå baggrund for de fleste kun vækker nostalgiske minder, møder de 14.000 ansatte i Politiet dagligt brugergrænseflader fra 1980’erne og 1990’erne.
Og da sagshåndteringssystemet Polsag for nyligt blev aflivet, og dermed aldrig kommer til at afløse det gamle Polsas-system, stod det klart, at landets politibetjente må leve med de oldnordiske it-løsninger i mange år endnu.
»Vi sidder med problemer, som andre holdt op med at have for ti år siden. Hvert eneste it-system herude har sit eget program og sit eget liv. Jeg har adgang til 20 forskellige systemer, som hver har deres egen kode, og hvor man bliver logget af efter 15 minutter,« fortæller en erfaren politibetjent til Version2. Han ønsker ikke at stå frem med navn.
Besværet med at logge ind hele tiden og huske koder betyder, at it-systemerne bliver brugt så lidt som muligt.
»Folk holder op med at bruge dem, med mindre det er meget nødvendigt. Generelt hader folk vores it-systemer,« fortæller betjenten.
Det gamle Polsas-system kører stabilt, men funktionaliteten er begrænset, og hele arbejdsgangen hos Politiet er baseret på papir.
»Polsas er grundlæggende på niveau med tekstbehandling anno 1984, altså som en avanceret skrivemaskine. Vi opretter en sag som et dokument, indtaster personoplysninger og andre oplysninger til sagen, og kan så flette personoplysninger med andre sager,« forklarer betjenten.
Dernæst bliver alting printet og lagt i arkiv, sammen med de forskellige bilag, der måtte være til en sag. Det er ikke muligt at søge digitalt i sagerne i fritekst, hvis man for eksempel ønsker at finde lignende sager.
Efter et halvt års tid bliver en sag låst, så man gennem Polsas kun kan se forsiden af sagen. Alle andre dele af sagen, som er blevet tastet ind, for eksempel afhøringsrapporter, bliver fjernet og findes så kun på papir.
»Så vidt jeg ved, er det på grund af manglende kapacitet. Det er ikke særlig smart,« siger betjenten.
Og det er i forvejen kun sager fra egen politikreds, som betjentene kan få adgang til gennem Polsas. Hver af landets 12 politikredse har nemlig deres egen database til Polsas, uden nogen form for integration.
Derfor må sager sendes rundt mellem kredsene på papir eller cd-rom. Og når en sag skal videre til domstolene, bliver alting også sendt af sted på papir.
»Skulle vi ikke snart komme videre?«
Polsas er fra midten af 1990’erne, mens andre systemer har endnu flere år på bagen. Motorregisteret stammer for eksempel fra 1980’erne.
»Det er gamle modeller, som fungerer til daglig. Men som bruger tænker man ’skulle vi ikke snart komme videre?’ Det er utrolig ærgerligt, at vi ikke er nået længere,« siger betjenten.
Han savner i det hele taget en samlet strategi for Politiets brug af it- og kommunikationsgrej.
»Min tjenestetelefon er en gammel Nokia fra 2006, og jo, jeg kan da sende en MMS med dens 2-megapixel-kamera. Men i dag er telefoner jo små computere, som vi kunne bruge på mange måder, hvis det blev udnyttet,« siger betjenten, med en henvisning til, at meget af politiarbejdet foregår på gader og stræder.
Den manglende centrale it-strategi har ført til, at folk rundt omkring selv tager hånd om problemerne. Manglen på et system til at planlægge vagtplaner og tjenestetid endte således med, at nogle af politiets ansatte i Aarhus selv skabte systemet Polvagt, uden Rigspolitiets velsignelse.
Fordelene ved at digitalisere vagtplanlægningen var tydelige, så efter noget tid blev det besluttet, at hele landet skulle bruge Polvagt. Og så gik det galt.
»Det er fuldstændigt kaos. Når der kommer nogle hundrede brugere på ad gangen, bliver det så langsomt, at det kan tage 10-15 minutter at klikke sig videre i systemet. Så nu sidder lederne til 45.000 kroner om måneden og bruger al deres tid på at vente og taste. Der er aldrig blevet brugt så meget tid på at planlægge tjenestetid som nu,« siger den frustrerede betjent.
Han forudser, at Polvagt også må lukkes ned snart, for det er fuldstændig uholdbart, som situationen er nu, mener han. Men desværre er det meget sigende for styringen af it-miljøet hos Politiet, sukker han.
»Nogen koder et system selv, uden at være klædt på til det, og pludseligt er det landsdækkende og virker ikke. Det er sådan, det fungerer her.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
