Der har endnu ikke været konkrete oplysninger om, hvornår de nye iPhone 5c og 5s kommer til Danmark, og hvad den kommer til at koste i danske kroner. Direktøren for landets største Apple-forhandler kommer dog med et kvalificeret gæt. Det skriver Meremobil.dk.
»Det er min forventning, at vi får produkterne til salg den 18. oktober 2013. Om det bliver den 17. til midnat eller efterfølgende dag, kan jeg ikke sige,« fortæller Michael Bech, direktør og landechef i Humac.
Ud fra beregninger og estimater samt sin erfaring med Apples prissætning, kommer han også med et bud på de danske priser for de nye Apple-produkter.
»iPhone 5S i 16 GB-udgaven vil koste cirka 5.299 kroner, uden abonnement. iPhone 5C vil komme til 3.699 kroner, og måske vil vi se den i priskrig ned til 2.999 kroner,« lyder det fra Michael Bech.
I øjeblikket koster den nuværende iPhone 5 med 16 GB hukommelse ifølge Meremobil.dk ned til omkring 4.500 kroner, men havde på Apples webshop en startpris tilbage i 2012 på
5.199 kroner, så der er altså ikke tale om en markant højere startpris.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.