Så mange gange har Google udleveret oplysninger om danskere til staten

5 kommentarer.  Hop til debatten
Google har netop offentliggjort sin seneste gennemsigtighedsrapport, som afslører, hvor mange gange selskabet har udleveret oplysninger om danskere til staten.
27. november 2012 kl. 08:18
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I første halvår af 2012 har Google modtaget 32 anmodninger fra statslige myndigheder i Danmark om at udlevere brugerdata. Det fremgår af Googles seneste opgørelse om gennemsigtighed.

De 32 anmodninger dækker ifølge Google over 32 brugerkonti hos Google.

Ifølge Googles opgørelse har selskabet helt eller delvist efterkommet myndighedernes anmodning i 78 procent af tilfældene.

Anmodningerne kommer fra retslige myndigheder og dækker over anmodninger om data fra både Google og Youtube.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samlet set har Google observeret en stigning i antallet at anmodninger fra 15.744 anmodninger på verdensplan i første halvår 2011 til 20.938 i første halvår 2012.

Der har været en generel stigning i antallet af anmodninger, siden Google første gang offentliggjorde en opgørelse i slutningen af 2009.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
28. november 2012 kl. 10:14

er 24,96...

Hvornår holder journalister op med at benytte procentværdier for små datamængder, hvor det er fuldstændig tåbeligt og kun tjener til at give et falsk indtryk af, at værdien er statistisk interessant?

2
28. november 2012 kl. 09:24

Som privat virksomhed er de vel ikke forpligtet til at offentliggøre den slags rapporter. Prisværdigt at de gør det alligevel, og en god idé.

Hvordan står det til hos andre firmaer, offentliggør f.eks. MS eller Yahoo rapporter over deres udleveringer?

3
28. november 2012 kl. 09:41

Har fundet svaret: http://googleblog.blogspot.dk/2012/11/transparency-report-government-requests.html og skriver det her så andre ikke behøver lede

'But we’re heartened that in the past year, more companies like Dropbox, LinkedIn, Sonic.net and Twitter have begun to share their statistics too.'

Jeg søgte lidt, for der er jo sindssygt mange der har en hotmail/live konto hos MS, og hvad med dem?

Intet at finde på Google, så jeg gjorde det årlige besøg på Bing.

http://www.bing.com/search?q=microsoft+transparency+report&go=&qs=ds&form=QBLH&filt=all

Jeg kan så se at MS er aktiv inden for feltet, men det er (gys) på en anden måde... :-|

5
29. november 2012 kl. 13:40

Ja, det kunne være rart, hvis det også blev offentliggjort af virksomheder i Danmark. Hvor mange gange udleverer eks. teleselskaberne data til myndighederne? Det samme gælder el, varme og gas.

1
27. november 2012 kl. 09:14

Er det monstro også en stigning relativt til antal brugere?

Altså, jo flere brugere af Gmail Google har, des flere gange udleverer de formentlig også data. Jeg forestiller mig at der kommer flere og flere brugere af Gmail, så det er vel ikke overraskende at der også flere gange udleveres data.

Man kunne undersøge om antal-udleveringer/antal-brugere er opad- eller nedadgående. Hvis antallet af aktive brugere er steget fra 350E6 til 425E6 fra januar til juni så er det vel ikke urealistisk at det reelt er et fald pr. bruger. (En del af dem er formentlig pga. Android ...)