600.000 hver dag.
Så mange nummerplader regner politiet med at kunne registrere om dagen, når lovens lange arm efter planen får indført et system til automatisk nummerpladegenkendelse senere i år.
Hidtil har betjentene været nødsaget til at registrere nummerpladerne med egne øjne og søge på dem i registrene over eksempelvis eftersøgte og stjålne biler.
Den nye teknologi fungerer ved, at politibilerne får installeret typisk to kameraer, der filmer omgivelserne og automatisk sammenligner nummerpladerne med politiets sorte liste over mistænkelige biler.
Men hvor effektiv er teknologien egentlig, og hvor meget skal der til, før en bil ikke bliver registreret?
»Man kan gå meget langt med brugen af overvågningskameraer i dag, så der er flest begrænsninger på det juridiske område,« siger regional salgschef Nick D’hoedt for det canadiske videoovervågningsfirma Genetec til Version2.
Genetec producerer selv overvågningsudstyr til automatisk nummerpladegenkendelse og håber på at vinde udbuddet hos politiet i Danmark og dermed blive den leverandør, der skal stå for at udstyre politibilerne med kameraudstyret.
Og der skal meget til for at undgå at blive registreret med den nuværende teknologi ifølge Genetec.
Kameraerne kan registrere og genkende nummerplader på andre biler med en hastighed på op til 240 km/t. Der er dog tale om den relative hastighed i forhold til politibilen, så hvis bilerne kører mod hinanden med hver 130 km/t, vil den samlede hastighed være 260 km/t og dermed overskride grænsen for, hvad kameraerne kan registrere.
Dette scenarie vil dog under normale omstændigheder kun finde sted på motorvejen, hvor der i forvejen er en midterrabat, som blokerer for kameraernes udsyn. Den normale måde at registrere nummerplader på er ved, at kameraerne filmer bilerne i vejbanerne, der går i samme retning som politibilen. Og er der tale om 15-20 meters afstand, så vil alle nummerplader med næsten garanti blive opsnappet, lyder det fra Genetec.
Heller ikke skarpe vinkler, sne, slud og regnvejr vil lægge en mærkbar begrænsning på kameraerne ifølge overvågningsvirksomheden.
Kun mistænkelige biler bliver registreret - måske
Systemet til automatisk nummerpladegenkendelse fungerer ved, at politibilen er udstyret med normalt to kameraer, der filmer henholdsvis lige frem foran politibilen og skråt til højre. På den måde kan betjentene både registrere nummerplader på kørende biler samt parkerede biler i vejkanten.
Udstyret optager både billeder af selve bilen med et almindeligt kamera, mens det benytter sig af et infrarødt kamera til at filme nummerpladerne. Det skyldes, at de fleste nummerplader reflekterer lyset og derfor kan være svære at se på et almindeligt kamera. Samtidig er kameraerne forbundet til en computer med et analyseværktøj, der automatisk genkender bogstaver og numre på nummerpladerne og omsætter dem til tekst.
»For 10 år siden var der ikke analyseværktøjer i kameraerne, men nu er analysedelen ved at blive bedre og bedre,« siger Nick D’hoedt.
Tidligere har det været muligt at ‘blokere’ for nummerpladerne ved at bruge en spray, der er usynlig for øjet, men som får pladerne til reflektere mere lys og dermed gør det umuligt for kameraerne at genkende tallene. Det er dog ikke længere muligt ifølge Nick D’hoedt, der blandt andet giver analysesoftwaren æren for det.
»Vi har analyseret hver type af nummerplade, så vi ved præcis, hvordan tegnene skal rekonstrueres, når kameraet får et billede ind,« siger han.
Samtidig med at kameraerne tager billeder af nummerpladerne, sammenligner det bagvedliggende system resultaterne med politiets egen ‘sortliste’ over nummerplader, der tilhører eksempelvis forsvundne, eftersøgte eller på anden vis mistænkelige biler. Og lige så snart, der er et match, vil der lyde en alarm inde hos betjentene samtidig med, at et billede af den pågældende bil vil dukke op på et display.
Systemet registrerer også positionen via gps, så politiet fremover vil kunne rekonstruere hvordan bilerne har bevæget sig rundt i byen.
Som udgangspunkt gemmer overvågningssystemerne først de registrerede nummerplader i det øjeblik, hvor der er et match med politiets sortliste. Det vil blandt andet kræve en enormt stor diskkapacitet for at lagre billeder fra omkring 600.000 daglige registreringer, men det er ikke umuligt ifølge Nick D’hoedt, som fortæller, at det er op til den lokale lovgivning og politiet selv, hvordan de vælger at implementere løsningen.
Rigspolitiet har planer om at gemme oplysningerne på samtlige nummerplader, som politibilerne registrerer med det nye system, i en måned. Det gælder ikke kun i de tilfælde, hvor nummerpladerne tilhører en bil på politiets sortliste, men kommer til at omfatte alle danskere, som kører forbi kameraerne. Samtidig ønsker politiet at dele oplysningerne med andre myndigheder som eksempelvis SKAT for blandt andet at kunne afsløre socialt bedrageri ifølge Information.
Erhvervsstyrelsen har tidligere meldt ud, at kommunernes omfattende trafikovervågning, hvor MAC-adresser på bilisternes smartphones bliver logget, er ulovligt og strider imod EU’s såkaldte ‘cookie-direktiv’, fordi borgerne ikke har givet samtykke til registreringen.
Det er endnu uvist, hvordan lovgivningen her vil kunne påvirke automatisk nummerpladegenkendelse og politiets muligheder for at gemme informationer om alle de nummerplader, som kameraerne registrerer.
Cloudløsning er stadig ikke hurtig nok
Når trafikken løber, skal hele processen med at registrere og genkende en mistænkelig nummerplade ske på et øjeblik.
Derfor benytter udstyr som Genetecs sig stadig af en lokal løsning, hvor databaserne med de eftersøgte nummerplader ligger lagret i den enkelte politibil og så bliver opdateret, når politibilen kommer hjem på stationen og kan up- og downloade dagens registreringer. Lidt på samme måde som med rejsekortet, hvor busserne opdaterer passagerernes ind- og udtjekninger en gang i døgnet.
Forklaringen lyder, at det endnu ikke er muligt at sammenligne kameraernes optagelser med en central database via internettet, fordi hastigheden ikke er hurtig nok.
»Politibilerne kan endnu ikke sende informationen til en server. Men med den hurtigt ændrende teknologi som 4G og andre antennemodtagere vil det blive muligt at skabe et trådløst netværk i byen, som kan være i stand til at overføre informationen hurtigt nok,« siger Nick D’hoedt.
Indtil videre er det kun i tolden, at man tjekker nummerpladerne op mod en central server på internettet i stedet for en lokal løsning.
»Det er, fordi der er grænsebomme, så der er længere tid til at registrere bilerne,« siger Nick D’hoedt.
Overvågningssamfund? »Hvem bekymrer sig om det, hvis de har papirerne i orden?«
Brugen af kameraudstyr til automatisk nummerpladegenkendelse begrænser sig dog ikke til at kigge efter eftersøgte nummerplader.
I Jacksonville, Mississippi, i USA har politiet udvidet brugen af systemerne til også at pågribe narkohandlere og bilister med mange ubetalte bøder.
Her samkørte politiet forskellige registre over blandt andet ubetalte bøder samt kriminalregistre med et overraskende resultat:
»Da vi begyndte at bruge systemet til automatisk nummerpladegenkendelse, fandt vi også hurtigt ud af, at en del af de mennesker vi havde identificeret, fordi de ikke havde betalt deres bøder, også var skyld i andre forbrydelser, hvilket førte til en del anholdelser og domfældelser,« siger Eric Wall, der er vicechef for Patrol Operations hos Jacksonvilles politi, i en pressemeddelelse.
Men systemet kan også bruges til andet end politiarbejde ifølge Nick D’hoedt.
Han forestiller sig en fremtid, hvor kameraer ved ind- og udgange til byerne kan registrere, hvem der kører ind og ud af byerne. Dette er allerede indført i den belgiske by Mechelen, hvor omkring en million biler bliver scannet om ugen.
Samtidig vil kameraer på eksempelvis skraldebiler kunne bidrage til overvågningen og mindske behovet for politibiler på gaderne, fortæller Nick D’hoedt.
»Staterne begynder også at blive mere interesserede i at få fat på folk, der ikke betaler skat og løber fra biluheld for at undgå at betale forsikring,« siger han og uddyber:
»Hvis politiet er forbundet til de nationale skatteregistre, kan de se på nummerpladerne, om bilejerne har betalt deres skat eller ej.«
Igen er det op til lovgiverne at sætte grænsen for overvågningssamfundet. Nick D’hoedt mener dog ikke, at situationen er så forskellig fra nu, hvor de fleste registrerer store mængder af personlig information på sociale medier.
»Vi giver allerede så meget information væk frivilligt, så hvad betyder den lille forskel med lidt video oveni?« siger han og fortsætter:
»Hvem bekymrer sig om det, hvis de har papirerne i orden og betaler deres skatter?«
Overvågningssystemerne kan også bruges til andre byplanlægningsformål i fremtiden ifølge Genetecs salgschef. Eksempelvis kan byen samkøre registre om, hvor bilisterne arbejder, sammen med ledige parkeringspladser og så give besked til gps’en om, hvor bilen skal køre hen for at parkere så tæt som muligt på arbejdet.
»Hvis du bringer alle disse teknologier sammen, kan du tackle problemer med proppede byer og dirigere trafikken i den rigtige retning,« siger Nick D’hoedt.
Rigspolitiet er i øjeblikket i gang med de endelige forhandlinger om at finde en leverandør af systemerne til automatisk nummerpladegenkendelse.
Vinderen af udbuddet vil blive offentliggjort inden for et par uger. Rigspolitiet vil endnu ikke ud med, hvor meget det kommer til at koste, samt hvor mange politibiler der skal udstyres med overvågningskameraerne.
En typisk løsning med to overvågningskameraer i en politibil koster 80.000-135.000 kr. hos Genetec. Dertil kommer udgifter til selve computeren, der analyserer resultaterne. Priserne vil dog variere - blandt andet efter, hvor mange enheder man køber, oplyser Genetec.
Opdateret den 11. marts 2015 kl. 10.24 med information om Rigspolitiets planer om at gemme samtlige registreringer af nummerpladerne i en måned.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
