Så fragmenteret er Android-kludetæppet

Der findes tusindvis af Android-modeller, og telefonerne er også spredt ud over mange skærmopløsninger og flere versioner af Android-styresystemet.

11.868 forskellige Android-enheder har app-udvikleren Opensignal fundet blandt 682.000 brugere, som har downloadet firmaets Android-applikation. Det er en kraftig stigning i forhold til de 3.997 forskellige enheder, der blev fundet blandt det samme antal downloads sidste år. Det skriver Opensignal i et blogindlæg.

Samsung sidder på mere end 47 procent af de registrerede Android-enheder med Galaxy S III som den mest udbredte model. Det stemmer godt overens med vurderinger fra blandt andre analysefirmaet IDC, som også udpeger Samsung til at være den altdominerende producent på smartphone- og ikke mindst Android-markedet.

Spredningen blandt Android-enheder kan ses i en infografik, hvor udbredelsen af hver Android-enhed er udtrykt via et farvet areal ud af det samlede antal enheder.

Illustration: Opensignal.com

De mange modeller giver udfordringer for udviklerne af applikationer til Android, fordi det kan være nødvendigt at udføre omfattende test for at sikre, at en app virker hos så mange brugere som muligt.

Det er dog ikke kun antallet af modeller, som kan være en udfordring. For selv hvis man grupperer modellerne efter skærmopløsning, så får man stadig langt flere forskellige opløsninger end hos den største konkurrent, Apples iOS-platform.

Der er også stor spredning mellem forskellige versioner af Android. Den mest udbredte er stadig Android 2.3, som udgør 34 procent af Android-enhederne. Godt 61 procent af Android-enhederne kører dog Android 4.0 eller nyere.

Opensignal bygger sine tal på data fra de brugere, som har installeret firmaets applikation, som kan fortælle, hvilke mobilnetværk der har bedst dækning i det område, man befinder sig i. Firmaet lavede en tilsvarende opgørelse sidste år, og spredningen af Android-markedet er vokset kraftigt i mellemtiden.

Spredningen er dog ifølge firmaet ikke kun et udtryk for mere hovedpine for Android-udviklere, men også et tegn på, at Android har gjort smartphones tilgængelige på nye markeder, som har andre behov i forhold til pris og funktionalitet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (42)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Friis

Det er da vidst ved at blive kvartalets genganger historie.

Men hvor stort et problem er det i dag? Man tester vel heller ikke software på en Dell, Lenovo, HP, IBM osv. Man tester sit software til operativ systemet.

Hvis det er den gamle klagesang om opløsningen på mobilerne så må android udviklerne følge lidt med.
Google udgav en fin tutorial til korrekt UI design tilbage i maj: https://developers.google.com/live/shows/505994343 det er klart at man som migrerende iOS udvikler som er vandt til at forholde sig til 2-4 opløsninger skal omstille sig. Men det er nu engang en diciplin man har inden for stort set alt IT udvikling med et UI.

Der er noget merit i at brokke sig over GPU forskelle, men fra Android 3.0 og fremefter er APIet hertil også standardiseret så det er et problem der bliver udvasket over de næste år.
http://developer.android.com/guide/topics/graphics/hardware-accel.html

Hvem laver et kludetæppe over windows eller linux?

  • 14
  • 3
Mark Gjøl

Det er altid interessant, og lidt sørgeligt, når man læser en ekstremt farvet historie på én nyhedstjeneste, derefter læser folks reaktioner de næste par dage, som grundlæggende lægger historien i graven, blot for, når man troede det var drevet over, så kommer Version 2 med en komplet ukritisk gengivelse af den samme historie.

At det så er den samme gamle traver der bliver hevet frem hvert år, og skudt ned hvert år er en helt anden ting.

Her er to stk til at komme i gang.
https://plus.google.com/108761828584265913206/posts/Af5a61SuSVH
https://plus.google.com/110412141990454266397/posts/1j8be9w3oLa

  • 9
  • 3
Mark Gjøl

Nej, de kan lige så godt lære det. Vi ønsker bare ikke at se nogen kritiske vinkler på Google eller Android her på V2! Lidt selvcensur fra redaktionens side ville være på sin plads

Kritik er fint - og der er masser af ting at kritisere og det ville være lækkert med nogle dybdeborende journalistiske historier - men den her slags kopier af historier om ikke-problemer giver jeg ikke meget for.

  • 10
  • 4
Morten Siebuhr

Der er også stor spredning mellem forskellige versioner af Android. Den mest udbredte er stadig Android 2.3, som udgør 34 procent af Android-enhederne. Godt 61 procent af Android-enhederne kører dog Android 4.0 eller nyere.

Hvordan kan noget med 34% brug være mere udbredt end 61%?

Er det tallene, eller "mest ubredt" der er rigtigt?

(De stats jeg har adgang til giver at 4.x er mere udbredt end 2.x...)

  • 3
  • 3
Michael Friis

Det er fordi man sammenligner en specifik version, med et helt subset.

2.3 er den mest anvendte, enkelte version. Men der er langt flere der er på en eller anden version af 4.

Det er ikke pærer og bananer, men det er godt nok tæt på.

Gik telefon nummereringen ikke også stort set fra 2.3 -> 4. 3 serien var da forbeholdt tablets og mere eller mindre kun Xoom serien.

  • 1
  • 1
Helge Svendsen

Nej, de kan lige så godt lære det. Vi ønsker bare ikke at se nogen kritiske vinkler på Google eller Android her på V2!

Der er mange ting, man kan kritisere omkring Android. At det kan køre på mange platforme er ikke een af dem. Tvært imod. Alle, der har prøvet at porte software fra een platform til en anden ved, hvor mange issues man finder, når man forsøger.

Hvis du var blevet på den samme platform, ja så ville du aldrig have fundet dem.

  • 3
  • 1
Helge Svendsen

De mange modeller giver udfordringer for udviklerne af applikationer til Android, fordi det kan være nødvendigt at udføre omfattende test for at sikre, at en app virker hos så mange brugere som muligt.

Jeg synes det siger en del, at man ser det som en ulempe ..

  • 7
  • 2
Christian Nobel

"For selv hvis man grupperer modellerne efter skærmopløsning, så får man stadig langt flere forskellige opløsninger end hos den største konkurrent, Apples iOS-platform"

Den lader vi lige stå lidt.

Android benyttes af et hav af fabrikanter, på et hav af devices, med et hav af skærmopløsninger, så selvfølgelig vil der da være forskel til iOS, hvor det er Apple, og kun Apple der selv sidder hårdt på ret få forskellige typer enheder.

Suk.

  • 8
  • 1
Lars Christoffersen

Af en eller anden grund mener Andriod tilhængere, at lige meget hvilket problem man peger på i Android, så er de faktisk en fordel?
Det Android jeg har prøvet er længder bagud i forhold til iOS (og windowsphone faktisk), når det kommer til stabilitet og brugervenlighed. Jeg vil ha en telefon der virker, og hvor jeg ikke skal nørde med alt muligt for at virker.
Hvis man syntes det er sjovt at fx skift fra sommer til vintertid ikke virker ens i alle Apps, og at Data-roaming ikke rigtigt ved om den er sat til eller fra så er det ok. Det er vare ikke min kop te!

  • 10
  • 11
lArs hAnsen

Nu har man i 25+ år kunnet finde ud af at lave windows programmer (og osx, xwindows etc) der kan køre i alle mulige opløsninger, så hvorfor det pludselig er blevet et stort problem har jeg godt nok lidt svært ved at se.

  • 8
  • 1
Helge Svendsen

Hvorfor er det altid en konkurrence for Apple folk mellem deres favorit OS og (x)?

Prøv nu bare at være glad for, at du har valgmuligheden mellem to rigtig gode vidt udbredte Unix baserede telefon systemer i dag.

  • 6
  • 1
lArs hAnsen

Det er en fejl i Android, at OS'et kan skinnes af de forskellige telefon producenter.

Hvordan kan det være en fejl at en producent kan tilrette designet efter sin egen smag? Hvis du ikke kan lide designet kan du jo bare finde en anden producent eller lægge en anden launcher på. Jeg har selv en HTC One men kører Apex launcher da jeg ikke fandt Sense nyttig.

Jeg synes dog at det er en fejl at man ikke ALTID bare kan opdatere til nyeste version af android, men det hænger jo nok sammen med de mange forskellige hardwares.

  • 1
  • 3
Casper Bang

Af en eller anden grund mener Andriod tilhængere, at lige meget hvilket problem man peger på i Android, så er de faktisk en fordel?

Så lad os istedet bruge en analogi. Forestil dig at du skulle ud og invistere i en ny bil. Du har to scenarier:

1) Dit budget og krav til stort baggagerum samt automatgear, får dig til at vælge Citroen (C4 Gran Picasso), WW (Touran) og Ford (Mondeo) fra. Du besøger istedet Skoda (Superb), Hyundai (i40) fordi de passer til dit behov. Du ender med at vælge Skoda'en fordi de giver dig en god deal.

2) Dit budget og krav til stort baggagerum samt automatgear, betyder desværre ikke så meget når du bor på Cuba og eneste mulighed er en dyr, lille bil med manuel kobling.

Kunne du godt tænke dig at leve i en verden, hvor der kun var én bil at vælge imellem? Embrace diversity!

  • 8
  • 8
Lars Juul

Nedladende også .. super ..

Næ, det var sådan set ikke hensigten. Snarere træt af alle de fans, der per automatik slår ring om deres yndlings-OS (ingen nævnt, ingen glemt), når der dukker en kritisk artikel op. Apple og MS får fortjente høvl, men når snakken falder på alt hvad enten Google eller Samsung laver, så fordufter enhver form for kritisk holdning. Jeg finder det problematisk, da jeg egentlig ikke ser nogen forskel i (reel) målsætning (indtjening, markedsdominans) hos nogen af de ovenstående.

"Do no evil!" Pffff. Bare fordi de bidrager til open source kulturen, skal man ikke sænke paraderne.

  • 5
  • 11
Mark Gjøl

Mark: Overrask mig. Er der efter din mening noget som helst problematisk ved Android?


Sagde jeg ikke lige, at det var der?

der er masser af ting at kritisere


Jo, det gjorde jeg vist. Men det kan vist ikke overraske, med mindre du sprang den del over.

Jeg synes det er voldsomt problematisk, at man aldrig rigtigt ved hvad back-knappen på telefonen gør. Læser man Google's guidelines for den, så skal den altid føre dig tilbage til hvor du var før. Med mindre du gennem en navigation drawer, eller en notifikation bliver bragt ind i programmet, så skal den i stedet gå et niveau op i hierakiet - en opgave der ellers håndteres af op-knappen, som blev introduceret med Holo-UI'et.

Jeg er ret irriteret over at bluetooth på min Nexus 4 holder op med at virke, og først kan aktiveres igen efter en genstart af telefonen. Hvad der er endnu værre er, at jeg også oplevede dette problem på min Nexus One, så det er ikke just nyt.

Som udvikler er jeg rigtigt glad for, at Google har lavet deres compatibility library, så man kan bruge nye funktioner i gamle programmer. Jeg ville bare ønske at de fik flere ting ind i det, så man ikke skal ty til 3. parts libraries.

Jeg er stor modstander af menu-knappen på telefonen og forstår godt hvorfor Google vil af med den. Det sænker brugernes mulighed for at opdage de funktioner der gemmer sig bag den, når de aldrig ved om den gør noget. Problemet er bare, at der er mange producenter der stadigvæk ikke fjerner den, hvilket gør det svære for brugerne at opdage funktionerne bag. Som bruger finder jeg derfor en telefon uden dedikeret menuknap nemmere at bruge.

Der er mange problemer med Android - her var fire. Noget jeg ikke ser som et problem er, at der er mange producenter og mange skærmstørrelser. De har voldt mig færre problemer, end iphone 5 har voldt vores iOS-afdeling.

Eller er dette spørgsmål for grænseoverskridende?


Næ. Skulle det være det?

  • 8
  • 1
Martin Westergaard Lassen

Jo flere forskellige platforme et OS kan køre på, jo mere modent er det.

Det samme kan siges om Linux som sådan eller eks. FreeBSD / NetBSD.

Nu skal du jo altid sætte modenhed i forhold til noget. Du har ret i at Android det er modent til at køre på alle devices, men det fortæller intet om hvor godt det kører på det enkelte device. Eksempelvis kører iOS kun på 4-5 devices og det er derfor ikke særlig modent i forhold til din metodik? Jeg vil dog våge den påstand at iOS 6 er langt mere modent på en iPhone 5 end Android 4 er på en helt tilfældig Android telefon.

Men igen, hvis du har et link til noget forskning der beviser det modsatte så lytter jeg gerne.

  • 6
  • 1
Mads Holme

Det er flovt at læse en artikel på et såkaldt computer site, der gerne vil være serius, der er så fyldt med fejl og et farvet syn. Google har for længst leveret api til alt lige fra 3d hardware accl, til gui. Det er altså ikke andernedes end at lave gui´s til windows der tilpasser sig opløsninge. Det minder efterhånden om newz...

  • 5
  • 2
s_ mejlhede

"Af en eller anden grund mener Andriod tilhængere, at lige meget hvilket problem man peger på i Android, så er de faktisk en fordel?
Det Android jeg har prøvet er længder bagud i forhold til iOS (og windowsphone faktisk), når det kommer til stabilitet og brugervenlighed. Jeg vil ha en telefon der virker, og hvor jeg ikke skal nørde med alt muligt for at virker.
Hvis man syntes det er sjovt at fx skift fra sommer til vintertid ikke virker ens i alle Apps, og at Data-roaming ikke rigtigt ved om den er sat til eller fra så er det ok. Det er vare ikke min kop te!"

Det er da ikke det bedste eksempel lol
var der ikke noget med at alarmen ikke virked efter skifte til sommertid et år, så alle dem der kom for sent på arbejde have appel. og året før var der også et aller andet, ?

  • 2
  • 0
Jakob Damkjær

Eller skal tjene til sin hoved indtægt ved at sælge en App i et kompetitivt segment... Så er det ikke et problem...

Se denne Info grafik fra de dejlige Indie udviklere der laver Sword & Sworcery (1.500.000 salg)...

http://www.swordandsworcery.com/news/2013/7/26/sworcery-sales-infographi...

% af totalt salg (iOS 55% Google play 5%)...

Eller noget så "simpelt" som BBC iPlayer der har 3 gange så mange udviklere på deres android teamet...

http://www.bbc.co.uk/blogs/internet/posts/Video-on-Android-Devices-Update

" Today we have an Android development team that is almost 3 times the size of the iOS team."

Og deres android mål er 75% af devices... Så selv hvis man ignorere 25% af dimserne er det 3 gange så omkostningstungt at udvikle til android...

Så hvis man ikke laver en App der er kræver nogen af de nye APIer (der ikke findes på de ældre android dimser der ikke køre nyere versioner af android... Eller som anvender højniveau animationer (60 FPS) eller mediaplayback (hvor den hardware understøttelse der findes er meget forskellig på forskelligt hardware, i.e. Decoder h.264 niveau og profil).
Men hvis man ikke laver noget i de områder er fragmentering ikke et problem...
Men hvis man gør det så vil fragmentering medføre højere omkostninger til udvikling og kvalitetstest (dermed ikke sagt at det ikke kan betale sig bare at omkostningerne er højere)....

  • 4
  • 3
Mogens Lysemose

Hej, det undrer mig at alle kommentarer slet ikke fokuserer på det største problem (synes jeg):
Jeg har en fin 2 år gammel Samsung Galaxy S. Der var intet galt med den men OS'et er ikke blevet opdateret i 2 år - heller ikke med Security Patches. Man kan jo bare købe en ny Samsung, derfor supporterer de ikke den gamle mere! Af ukendte årsager var den blevet meget ustabil. Jeg læste et sted at op mod 60% (!!!) af alle Android-enheder har malware, virus, bots el.lign. installeret!

Nu har jeg kæmpet en dag med at installere CyanogenMod - og jeg må sige at resultatet (Android 4.2.2) er super lækkert på min gamle Galaxy 1! Der var intet galt med telefonen - men opdatering var helt urimeligt svært (for en travl IT-nørd - install guide så dårlig!) - så ikke så underligt at der er så meget fragmentering og mange malware-problemer!

Jeg synes det er et kæmpe problem at branchen bare synes man skal købe en ny telefon for at få sikkerhedsopdateringer - det er ikke noget jeg synes om - selv som principiel Android-tilhænger!
Og at Google i sin tid bekæmpede CyanogenMod er da horribelt!
Vores iDimser derhjemme bliver da stadig opdateret - pånær iPod 1...

  • 4
  • 1
Helge Svendsen

Det er Samsung, der skal lave en service release / ny version til din telefon. Ikke Google.

"Jeg læste et sted at op mod 60% (!!!) af alle Android-enheder har malware, virus, bots el.lign. installeret!"

Det skyldes nok netop folk, der installerer ROM versioner, de ikke har styr over oprindelsen af + at de installerer apps på samme led.

  • 0
  • 0
Peter Jespersen

Det er en fejl i Android, at OS'et kan skinnes af de forskellige telefon producenter.

Det at fabrikanten kan udstyre enheden med deres egen launcher, ser jeg ikke som et problem. Derimod er det problem at du ikke selv kan tilføje en alternativ launcher permanent. Den skide Sony/HTC/... launcher ligger altid og lurer på at stikke snotten frem.

Det føles sgu nærmest som et skin på et skin.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere