Så er den her: Google lancerer Chromebook-computeren

Med et års forsinkelse kan Google nu lancere styresystemet Chrome OS med tilhørende hardware. Den billigste model koster i USA 1.850 kroner, og virksomheder kan leje en Chromebook for 150 kroner om måneden.

Googles webbaserede styresystem Chrome OS og de tilhørende computere er nu officielt lanceret efter en lang og sej kamp hos Google.

Onsdag indtog Chrome OS og de nye Chromebooks hovedrollerne i Googles præsentation på firmaets udviklerkonference I/O. Fra 15. juni vil man kunne købe små bærbare computere med Chrome OS i USA og enkelte lande verden over, men i første omgang ikke Danmark. Det skriver Cnet.com.

Det billigste bud er en Acer-maskine til 349 dollars i USA, svarende til 1.850 kroner, med 11,6-tommer skærm, en Intel Atom-processor og en vægt på 1,3 kilogram. Så følger der heller ikke et indbygget 3G-modem med, hvilket kan være en væsentlig ulempe, da Chrome OS er helt afhængig af netadgang.

Samsung står bag den anden Chromebook, der blev lanceret, med en lidt tungere model i næsten samme størrelse og bestykning, men som har 8,5 timers batteritid mod Acer-maskinens 6 timer.

USA-prisen for en Samsung Chromebook bliver 499 dollars, med indbygget modem til mobilt bredbånd, altså omkring 2.600 kroner.

Fordelen ved at vælge en Chrome OS-computer er ifølge Google en problemfri hverdag, hvor man ikke skal bekymre sig om malware, opdateringer, installation af software og backup. Computeren er klar til brug otte sekunder efter, man trykker startknappen ned, mens opvågning fra dvale sker med det samme.

Til skolebrug kan man leje en Chromebook for godt 100 kroner om måneden, et koncept der slap ud i medierne før lanceringen, mens virksomheder skal slippe 150 kroner for et abonnement.

Al brug af computeren sker gennem browseren Chrome, men gennem et samarbejde med Citrix lover Google, at man også kan komme til at bruge klassiske, tunge desktop-applikationer som Adobe Photoshop fra sin Chromebook.

Google præsenterede oprindeligt Chrome OS-projektet i sommeren 2009, med en forventet lancering i løbet af første halvår 2010. Siden er den dato blevet skubbet flere gange. En storstilet offentlig beta-test af Chrome OS gik i gang i december 2010, med over 50.000 deltagere, der fik prototypen Cr-48 til fri afprøvning.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Jesper Heden

"USA-prisen for en Samsung Chromebook bliver 499 dollars, med indbygget modem til mobilt bredbånd, altså omkring 2.600 kroner." Altså 2620 kr hvis google på en eller anden måde har fået DK til at opgive at få moms på maskinen. Ellers bliver beløbet 3275 kr.

Intel® ATOM Processor N570 2GB Standard System Memory 16GB SSD (mSATA)

Det er måske lige i overkanten får hvad man rent faktisk får af hardware.

  • 0
  • 0
#5 Carsten Olsen

Du kan hente den her: http://chromeos.hexxeh.net/vanilla.php

Hent USB versionen, brænd den til en USB og sæt den i en nyere notebook >=2010 og du kan boote fra den efter at sætte BIOSen op til boot fra USB.(Den rør ikke ved din hardisk/ssd)(hvis du ønsker at insallere den (på SSD) så tryk "[CTRL][ALT]T" og skriv help (+[return]) i terminalen)

Har selv prøvet den på en ASUS X520R (2010) Virker fint. (dog langsom grafik) Venligst selv rapporter fabrikat/type nummer hvis det virker. (selv interreseret i at købe en notebook der virker med Chrome OS)

Har også prøvet den på en ASUS EEE900 her er det kun den "gamle" version der kan boote. (Den opdaterer ikke automatisk som den nyeste version)

  • 0
  • 0
#6 Nikolaj Brinch Jørgensen

Det er skuffende at se at den benytter Intel x86 hardware. Der havde været mere stil over en ARM baseret enhed som ville sparre en del mere på batteriet.

Men man vil nok ikke have konflikter med Android tablet producenterne. Og så ville man jo også pludseligt have en bærbar med Marketplace... Det kunne da være en god idé.

Jeg tror ikke på Googles dims. Jeg tror den dør, for den bringer intet interessant i forhold til tablets. Tablets har faktisk meget mere at byde på. Dog til en pris der er en smule højere.

  • 0
  • 0
#7 Carsten Olsen

Jeg har nu kl 17 købt en Samsung NF310A03SE, i med USBen og den kørte fint, dog uden lyd!. Der lå en W7 på men den fik aldrig lov at boote. Nå ind i terminalen: install og den virker fint, opdaterer selv. (dog uden lyd).

Nå derefter i med en ubuntu Live USB. På Ubuntu var der lyd så den blev også installeret, ved hjælp af dualboot. (GRUB) Så jeg mangler kun at få lyd (på Chrome OS), så har jeg en fin Windows- og virus- fri maskine der opdatere sig selv.

  • 0
  • 0
#8 Mads Bendixen

Jeg har lige smidt den i en VM. Det ser ikke ud til man kan vælge eks. engelsk sprog og dansk tastatur. Det er for ringe.

Skal lige se om jeg får tid til at boote den på min Eee1000H i morgen.

Edit: Nå, det kunne man så godt alligevel. Man skal tilføje dansk som sprog (uden at gøre det som standard) og sætte flueben i dansk layout. Under engelsk skal man så fjerne eventuelle flueben i layout.

  • 0
  • 0
#10 Carsten Olsen

Har 16/5 fået lyd på min Samsung. Den har kørt 100% perfekt siden!. Chrome OS konceptet virker næsten bedre end forventet.

Hvis du selv ønsker at prøve det, så hent et USB image hos hexxeh pak det ud og brænd det på en USB med f.eks. imagewriter. Boot fra USBen og log ind på din Gmail konto (som du i forvejen har sat til sync med din chrome f.eks. fra en Windows/Chrome maskine).

Hvis du ønsker at installerer den på harddisken så start en terminal [ctrl][alt]T og skriv install + [return] i terminalen det tager ca 1min der efter rebootes maskinen.

Hvordan fås der lyd på dyret? Start en terminal ([ctrl][alt]T) skriv: shell + [return]. skriv alsamixer + [return] På min skal der trykkes to gange [højre pilen] for at komme til "Speaker" kollonnen derefter skrues der op med [op pilen]. (Derefter [alt][tab] for at komme tilbage til browseren) Nu virker de blå Fn funktioner som normalt til volumen kontrol.

Denne opsætning glemmes når der rebootes. (Men det er ikke noget problem, når du forlader maskinen lader du den bare stå og maskinen slukker selv lidt efter) Når du så kommer tilbage igen giver du et kort tryk på "power" knappen og den er tændt efter ca 1sek. med alle faneblade som da du forlod den.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere