Så er den gal med DSB Billet-app – igen

Igen er der problemer med DSB Billet-app, som giver de rejsende mulighed for at købe billetter via deres iPhone eller Android-telefon. DSB har tidligere kaldt problemerne for "reelle" og, og selskabet har sendt en redegørelse til Transportministeriet.

”Der kunne ikke oprettes forbindelse til serveren. Prøv igen”.

Illustration: Jeppe Morgenthaler

Igen må DSB’s omdiskuterede Billet-app kaste håndklædet i ringen. Årsagen er denne gang, at app’en ikke kan få forbindelse til DSB IT’s server.

Og det er bestemt ikke første gang, at det lille billetprogram har kastet problemer af sig. Som Version2 kunne fortælle kunne fortælle tilbage i juni, så kan noget så basalt som et telefonopkald, mens man er ved at købe billet i app’en, være årsag til, at købet afbrydes.

Læs også: Derfor fejler DSB's billet-app til iPhone og Android

Falder kundens dataforbindelse pludseligt ud, går der også kludder i processen. Andre kunder har oplevet at få en kvittering for deres køb, men ingen billet – for så derefter at sidder med skægget i postkassen, når billetkontrolløren er kommet forbi. Ydermere har der også været en del tilfælde af nedbrud hos DSB IT, KMD (som driver leverandørens betalingssystemer) og NETS/Teller, som står for indløsningen af betalingstransaktioner.

Redegørelse sendt

Problemet er med DSB’s egne ord reelt, og derfor blev der i juni måned også sendt en redegørelse fra DSB til Transportministeriet. Version2 har tidligere fremlagt denne redegørelse, men på grund af kritik fra DSB, måtte den trækkes tilbage.

DSB har tidligere henvist til, at omkring 5000 rejsende dagligt trykker køb på billet-app’en, men at der kun kommer mellem fem og ti negative henvendelser om dagen. Disse tal har Version2 dog ikke kunnet dobbelttjekke.

Version2 hører gerne fra læserne om deres erfaringer med DSB Billet-app - og vi følger sagen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Emil Jensen

står netop på glostrup st og har lige købt en billet hvor jeg stødte på en fejl jeg får ret ofte. "der kunne ikke oprettes forbindelse til serveren" hvorefter jeg får vist en gammel billet hvor der står "udløbet". ved så af erfaring at jeg HAR modtaget billetten så no harm done. men forvirrende er det da. især hvis man ikke forstår sig på IT.

  • 1
  • 0
Henrik Pløger Stougaard Nielsen

Nææ. Hvis man ikke forstår sig på DSB. Jeg er aldrig blevet betjent af mere vrisne mennesker, end af DSB's personale i telefonerne og ved skrankerne på Aarhus H. Selv TDC gør sig bedre; meget bedre.

Et andet eksempel på DSB's IT er, da jeg jeg ville køre (omkring 23.30) fra Hørning St til Grenaa St.. Transaktionen gik igennem, og jeg skulle skifte tog i Aarhus H. Toget fra Hørning ankom da også til Aarhus, men problemet var dog bare, at toget videre til Grenaa først kørte klokken omkring 04.00-05.00 næste morgen, hvor billetten kun er gyldig i (mener jeg) to timer. Ingen refundering. Undskyldning: Det skal man selv tjekke.

Jo mange tak, når man står midt om natten i Aarhus og skal hjem. - og er det ikke lidt hvad man har elektroniske billetsystemer til?

  • 2
  • 0
Henrik Strøm

Det har ikke noget med telefonopkald eller tabt netværksforbindelse at gøre. Den er praktisk talt gal hver gang jeg forsøger at købe en billet - for det meste får man en fejl, men billetten dukker op alligevel efter noget tid. Andre gange må man forsøge igen, med risiko for at få købt for mange billetter. Dette sker selvom der er fin netværksforbindelse, og der ikke kommer telefonopkald.

Andre apps har ikke disse problemer, det er en dårlig undskyldning.

  • 3
  • 0
Peter Sørensen

2 ud af 5 gange har jeg oplevet ikke at få billetten.
Sidst var på min kærestes telefon, hvor kvitteringen kom på mail, men billetten ikke kom på telefonen. Jeg ringede derpå til DSB, som via deres systemer godt kunne se at jeg havde bestilt billetten, men ikke kunne sende mig en ny. De opfordrede mig til at genstarte telefonen eller købe en ny.. (det virkede ikke at genstarte)
Jeg blev ærligtalt lidt harm, for hvis de godt kan se at billetten er købt, hvorfor så opfordre mig til at købe en ny.
I øvrigt, hvorfor vedhæfter de ikke billetten (som kopi) på den kvittering man får tilsendt som mail?

  • 1
  • 0
Anonym

Det er jo helt ufatteligt, at Transportministeriet ikke gør noget.
Der har været kritik af DSB's håndtering af den digitale proces, på snart alle tænkelige tiltag.
DSB påstår at de har succes med alt, men virkeligheden, ser ud til at være noget andet.
Er der tale om obstruktiv sløvhed, som det f.eks. er set med IC4, som ikke kommer på skinner før end efter det er for sent at benytte reservedelsordningen, som udgør kompensationen, i forbindelse med leveringsmanglerne ?

Hvis andre private virksomheder bliver drevet på samme måde, bliver de simpelthen tvangsopløst.

  • 1
  • 0
Martin Kollerup

Altså, har godt nok kun haft probkemer da NETS var nede, men det er jo IKKE jeg gentager IKKE DSB's skyld. Som i skriver det lyder det til at også lidt var DSB's skyld.. Men hva' fanden..

Det er også lidt sjovt at det er en iPhone som ikke kan få forbindelse! Har aldrig nogensinde haft problemer med forbindelse til serveren på android..

  • 1
  • 7
Anonym

Endelig en med lidt sans for komedie. :)

Og jo, hvis man vælger, f.eks. Nets, som underleverandør, så vil man opleve de udfordringer der følger med valget.

Nets og betalingsløsninger i forbindelse med en Apple, er jo pr. definition ikke sikkert, set fra Nets side.

Man kan jo ikke engang bruge en Apple, hvis man skal lave en transfer via. Izetlle, hvor der benytte et kreditkort til at hæve sikkerheden.......
At lave en transfer, uden kreditkortet er angiveligt sikkert nok, men at gøre det med kreditkort, skulle angiveligt være farligt.

  • 1
  • 2
Jesper Kildebogaard

Kan melde mig i koret af folk, som kæmper med Mobilbillet-app'en. Med jævne mellemrum (måske hver tredje gang), får jeg også fejlbesked og en ugyldig billet, men har faktisk købt billet. De gange, jeg er kommet til at købe for mange billetter, har DSB's kundeservice dog været flinke til at refundere zonerne, uden spørgsmål - de er nok vant til problemet.

  • 0
  • 0
Lars Woetmann Pedersen

jeg har været ude for at de både trak pengene for et klippekort via mobil regningen og via mit dankort :(
da jeg kontaktede dem viste det sig at det var en kendt fejl, som de åbentbart ikke kunne finde ud af at løse :(

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere