Kun 2 ud af 20 ministerier overholder cookiebekendtgørelsen

Blot to af landets 20 ministerier overholder cookiebekendtgørelsen. Yderligere to forsøger at overholde reglerne, men fejler i forsøget.

Det ser slemt ud for landets ministerier, når det kommer til at overholde den danske cookiebekendtgørelse fra december 2011. Den nu ti måneder gamle bekendtgørelse bliver nemlig kun overholdt af to ud af i alt 20 ministerier. Yderligere to ministerier forsøger at overholde reglerne, men fejler i forsøget.

I forhold til antal cookies ser det værst ud for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Besøger man ministeriets hjemmeside får man hele 13 førstepartscookies og en enkelt tredjepartscookie. Der oplyses dog om brugen af cookies via et link på forsiden.

Nogle ministerier oplyser simpelthen ikke om cookies, eksempelvis Beskæftigelsesministeriet. I andre tilfælde kan det være en næsten umulig opgave at finde information om cookies. For eksempel skal man på Udenrigsministeriets side gennem fire ulogiske menupunkter for at finde informationen om cookies.

Justitsministeriet har fået en ny hjemmeside, som ministeriet skilter med på forsiden. Der er da også lavet et lille ikon i nederste venstre hjørne, hvor man kan klikke for at acceptere cookies. Men allerede inden da, er der placeret en sessionscookie på maskinen. Transportministeriets hjemmeside fungerer på samme måde.

MinisteriumDomæneInformation om cookies?Aktivt samtykke?1. part3. part
StatsministerietStm.dkJa, under "Statsministeriet > Cookies"Nej02 (session)
Finansministerietfm.dkJa, under "Cookies"Nej80
Erhvervs- og Vækstministerietevm.dkJa, på forsidenJa00
Beskæftigelsesministerietbm.dkNejNej10
Forsvarsministerietfmn.dkJa, under ”Læs om cookies”Nej44
Justitsministerietjustitsministeriet.dkJa, under ”Cookies”Ja, men virker ikke10
Klima-, Energi- og Bygningsministerietkemin.dkJa, under ”Om kemin.dk > Privatlivspolitik”Nej52
Kulturministerietkum.dkJa, under ”Om kum.dk > Privatlivspolitik”Nej52
Skatteministerietskm.dkNejNej50
Social- og Integrationsministerietsm.dkJa, under ”Om ministeriet > Om sm.dk > Privatlivs- og fortrolighedspolitikNej40
Transportministeriettrm.dkJa, under ”Cookies”Ja, men virker ikke10
Udenrigsministerietum.dkJa, under ”Om os > Ministeriet > Sådan gør vi for at blive bedre > Ministeriets website”Nej43
Økonomi- og Indenrigsministerietoim.dkJa, på forsidenIkke relevant00
Ministeriet for By, Bolig og Landdistriktermbbl.dkJa, under ”Cookies”Nej22
Ministeriet for Børn og Undervisninguvm.dkJa, under ”Om uvm.dk > Persondatapolitik”Nej63
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelserfivu.dkJa, under ”Cookies”Nej40
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskerifvm.dkJa, under ”Cookies”Nej131
Ministeriet for Ligestilling og Kirkekm.dkNejNej10
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelsesum.dkJa, under ”Privatlivspolitik”Nej50

Sådan har vi gjort

Ved hjælp af browserudvidelsen Cookies Manager + til Firefox har vi besøgt hjemmesiderne, hvor samtlige cookies var ryddet forinden. Herefter har vi noteret første- og tredjepartscookies samt informationer

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Cristian Ambæk

Skandaløst.

Hvor skal man skrive hen, for at kunne skrive at de skulle tage sig sammen? Så sender jeg gerne et nyt brev hver eneste dag indtil de har taget sig sammen. Og så tager jeg gerne dem jeg kender og får dem til at sende det samme brev.

24/7 365.

Overhold for fanden jeres egne regler.

  • 2
  • 1
Benni Bennetsen

Kære klog. du kan brokke dig på Folketing.Dk.. Det er dog ikke deres egne regler, men derimod et eu direktiv.. Reglerne fra Eu er tåbelige så fint de ikke overholder dem, forhåbentlig droppes de igen snarest

  • 4
  • 0
Jakob Steen-Petersen

@Benni, reelt set bør man vel ikke løse den slags med civil ulydighed (eller i det her tilfælde Offentlig ulydenhed...)? Nogle burde vel allerede da direktivet kom fra EU melde retur til EU, med besked om at det desværre ikke er muligt at implementere den slags regler. Hvis folketinget har besluttet sig til at følge omtalte direktiv, så skal det naturligvis overholdes - også af de offentlige styrelser etc.

  • 0
  • 0
Cristian Ambæk

Kære klog. du kan brokke dig på Folketing.Dk

Hey hvad ved jeg. De kunne lige så godt være som DSB og kun tage imod fysiske breve.

Det er dog ikke deres egne regler, men derimod et eu direktiv

Danmark har valgt at være medlem af den europæiske union, og som sådan er regler vedtaget for den union regler som gælder for alle.

Reglerne fra Eu er tåbelige

Det er som at sige dine egne regler er tåbelige. Da du bor i et land som er medlem af den europæiske union. Det kan godt være det er tåbelige regler. Men det er ikke "deres" regler. Det er vores regler.

Du siger jo heller ikke at det er "deres" regler når de kære danske tåbelige politikkere laver regler. Nej det er vores. Fordi vi skal overholde dem, som vi skal overholde EU's regler.

  • 1
  • 0
Jan Hebnes

Vi har delt koden til en løsning som håndterer 1. parts cookies på alle systemer som drives fra Windows servere (IIS).

Find koden på https://github.com/1508/CookieRestrictions

I forbindelse med udgivelsen af direktiv EU 32002L0058 udarbejdede 1508 denne model for håndtering af Cookies på tværs af CMS systemer på IIS platformen. Den går ind i ASP.Net og lægger sig som det sidste lag før siden sendes til brugeren, og hvis en "tillad cookie" ikke er til stede så fjernes alle cookies, og dermed gøres brugerens besøg til anonymt for hver forespørsel.

Alle skal være så velkommene til at gøre brug af koden.

Venlig hilsen

Jan Hebnes
Udviklingschef, 1508.dk

  • 4
  • 0
Mikael Ibsen

at der efterhånden er kommet alt for mange spilleregler fra alt for mange instanser. Sommetider har man indtrykket af, at det bare lige er for at markere sig - og/eller bevise sin eksistensberettigelse.

Reglerne er efterhånden også blevet alt for omfattende eller komplicerede for almindelige mennesker og organisationer, der ikke konstant er bemandet med specialister.

Og når opgaver går hen og bliver uoverskuelige, er det en helt normal menneskelig reaktion at lande hænderne falde - og blæse på det hele.

Også for ministerier.

  • 0
  • 0
Stefan B-Andersen

Justitsministeriet website jm.dk blev netop relanceret i fredags.

Sitet er udviklet på Open Source platformen Drupal, og i forbindelse med cookies og cookie-lovgivningen, blev eksisterende Drupal cookie-moduler undersøgt og udvalgt.

Det anvendte cookie-modul har pr. default alligevel sat én (tom) cookie, inden brugerens accept.
Vi har nu tilrettet det anvendte cookiemodul, så det ikke sætter den tomme cookie.
JM.dk sitet bør derved nu overholde cookie-reglerne.

Stefan B.-Andersen
Projektleder, 1508

  • 1
  • 0
Jesper Lund

Vi har nu tilrettet det anvendte cookiemodul, så det ikke sætter den tomme cookie.
JM.dk sitet bør derved nu overholde cookie-reglerne

Justitsministeriet.dk inkluderer addthis.com elementer som sætter cookies under visse betingelser. Cookiebekendtgørelsen omfatter også ansvar for cookies som sættes via third-party javascript.

Addthis har samme egenskab som Google Analytics, Google +1, Facebook "I Like", etc etc, nemlig at der videregives information til tredjepart om hvilke websider jeg læser.

  • 0
  • 0
Michael Peters

Det er fantastisk. Vi har altså nogle dygtige, ordholdende og meget fremsynede politikere.

Nu er det vel ikke nogle af de ministre der, som det lige har været fremme, ikke har nogen uddannelse, der har stemt for dette.

Eller måske dem der aldrig nogensinde har haft et job.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize