S-ordfører irettesætter it-ekspertisen: Hemmelige e-valg ER mulige

Høringen om e-valg og regeringens lovforslag skulle klæde politikerne på. I stedet forsøgte en politiker at klæde en it-mand af i spørgsmålet om stemmehemmelighed.

Høringen om e-valg på Christiansborg onsdag formiddag sluttede med en god latter blandt flere af de fremmødte. Men det var vist ikke talerens mening at være sjov.

Socialdemokraternes it-ordfører Trine Bramsen rundede nemlig høringen af med sine betragtninger og reagerede på et oplæg fra IT-Politisk Forenings formand, Niels Elgaard Larsen, hvor han udtrykte sin bekymring for stemmehemmeligheden, hvis Danmark får e-valg, som lovforslag L132 baner vejen for.

»Jeg må lige irettesætte Niels Elgaard Larsen, der sagde, at man kan spore en person. For man kan sagtens sikre anonymiteten. Niels satte spørgsmålstegn ved, når man bliver elektronisk registreret, om man så ikke bare kan spore den chip, man får. Nej - man kan da sagtens gøre det sådan, at når man bliver registreret elektronisk, så dykker man ned i en boks og vælger selv sit chipkort, før man skal ind at stemme. Og det er klart, at det vil være et krav i vores udbud, at man ikke kan lave en tidsmæssig sporing,« sagde it-ordføreren, som med en cand.scient.soc.-baggrund altså mente sig mere teknisk kyndig end Niels Elgaard Larsen, som har en ph.d. i datalogi fra Københavns Universitet.

Konklusionen var klar fra Socialdemokraternes side:

»Død og pine - det skal vi afprøve. Hvis vi vil være et mere digitalt samfund, hvis vi gerne vil have et mere effektivt samfund, så er det her en rigtig god løsning,« sagde Trine Bramsen på høringen, der var arrangeret af Folketingets kommunaludvalg forud for andenbehandlingen af lovforslaget.

Læs også: Vestager: E-valg skal nok blive evalueret - og bliver ikke dyrt

Professor: Eksperter er yderst kritiske

Før hendes afrunding bød høringen på oplæg fra forskellige eksperter og interessegrupper, herunder to forskere fra IT-universitetets forskningsprojekt Demtech, som afviste lovforslaget om e-valgs-forsøg i sin nuværende form, men hilste forsøg velkomne, hvis der blev indlagt en række krav til systemerne om blandt andet sikkerhed.

Læs også: Disse 7 eksperter skal rådgive politikerne før afstemning om e-valg

Professor Joseph Kiniry, der som forsker og aktivist har været med til at få gjort e-valg forbudt i både Holland og Irland gennem de seneste ti år, udtrykte sig mest kritisk.

»Jeg har kun meget sjældent hørt forskere som mig udtale sig positivt om at bruge teknologi til stemmeafgivelsen. De fleste eksperter, herunder professorer som mig, er yderst kritiske over for e-valg. Konklusionen på forskningen er, at vi i dag ikke ved, hvordan man kan lave et sikkert og troværdigt system til e-valg. Vi ved ikke, hvordan man gør. Men det udelukker ikke at bruge computere i andre sammenhænge ved valghandlingen,« sagde han.

Men bliver lovforslaget ændret, så det helt klart begrænses til enkeltstående forsøg, og bliver sikkerhedskravene til et e-valgssystem hævet og alle systemer åbne for offentlighedens granskning, ser Joseph Kiniry gerne, at Danmark afprøver e-valg.

»Hvis alle disse ændringer, vi har nævnt i vores høringssvar, bliver medtaget, er der ingen skade sket ved at afholde afgrænsede forsøg i samarbejde med forskere og eksperter. Hvis ændringerne ikke bliver fulgt, kan jeg ikke anbefale at lovforslaget bliver vedtaget,« sagde professoren fra DTU til politikerne og resten af salen.

En af de fremmødte borgere lavede en hurtig demonstration af, hvad holdningen generelt er hos teknisk kyndige it-folk - i hvert fald blandt dem, som havde fundet vej til Christiansborg. Først bad han alle med it-teknisk baggrund række hånden op, hvilket var omkring en tredjedel af de fremmødte. Ud af den gruppe bad han så folk om at række hånden op, hvis de syntes e-valg var en god idé. Det gjorde kun et par stykker, altså kun en meget lille andel.

»Så er det godt, vi har partier som det Radikale Venstre, som lytter til eksperter,« sagde øvelsens ophavsmand ironisk.

Demtech-forskerne satte også fokus på alle de it-systemer, som ligger før og efter borgernes stemmeafgivelse bag gardinet på valgstedet. KMD driver hele processen frem til selve krydset skal sættes, og det sker med lukkede, proprietære systemer, som Demtech-gruppen ikke kan få adgang til.

Systemet til at tælle stemmerne op er udviklet af Danmarks Statistik, og her har forskerne begrænset adgang. Men det var ikke godt nok, mente Joseph Kiniry, som talte for open source hele vejen igennem og afviste security by obscurity-princippet.

Advarede imod sin egen software

Demtech udvikler også selv software som en del af forskningen, og derfor håbede Joseph Kiniry, at det også ville indgå i processen, så det ikke kun var store firmaer, som kunne byde på opgaven. Tidligere havde han også udviklet software, som blev taget i brug - for så at trække tæppet væk under det igen.

»Vi hacker også tit vores egne systemer. Du tror selv, det er sikkert, men så finder de andre huller. For ni år siden bød vi ind på opgaven på et optællingssystem i Holland og vandt, og det blev brugt til Europa-Parlaments-valg. Derefter anbefalede vi, at det ikke blev brugt, og myndighederne lyttede til os,« forklarede han.

Christian Wernberg-Tougaard (t.v.) og Niels Elgaard Larsen.

Den eneste it-person i panelet, som direkte sagde ja tak til lovforslaget om e-valg, var Christian Wernberg-Tougaard, direktør for offentlig it hos Oracle. Han deltog i panelet som formand for IT-Branchens Sikkerhedsudvalg og Rådet for større it-sikkerhed, og han har tidligere været med i Teknologirådets udredning om e-valg.

Faktisk syntes han ikke, at lovforslagets løsning - med print af en papirstemme, som så skal afleveres og scannes - var vidtgående nok.

»Vi indfører en printer. Det er der ikke de store visioner i. Vi risikerer at ende op med udstyr, som er forældet den dag, vi køber det. Jeg anbefaler, at vi køber mere fleksibelt udstyr, som til daglig kan bruges i ældrecentre eller på skoler, og så bruger en applikation oven på til e-valg,« sagde han.

Konklusionen i Teknologirådets anbefalinger var i øvrigt, at det ville være en fordel at gøre valghandlingerne mere mobile, men at man ikke kunne sikre internetafstemning mod, at nogle blev presset til at stemme noget bestemt. Det tager nok 20-30 år, før vi får valg over internettet i Danmark, mente Christian Wernberg-Tougaard.

Hans præsentation var bygget op om forskellige myter, hvor den første var, at vi i dag ved nok til at tage en endelig beslutning om e-valg.

»Det er en falsk myte. Der er ingen, der ved noget om, hvordan e-valg vil være i en dansk kontekst og en dansk kultur, som et af verdens mest digitaliserede lande. Jeg synes, vi skal føre den digitaliserede banner frem - vi bliver nødt til at prøve det af,« sagde han og håbede, at lovforslaget blev vedtaget, og at kommunerne fik lov at teste forskellige løsninger.

Kommune: Vi betaler det selv

Andre indlæg fra panelet handlede om unge og e-valg, hvor konklusionen var, at der ikke findes data, der viser, at flere unge stemmer, hvis det sker via en digital løsning. Men Dansk Ungdoms Fællesråd støttede forsøgene med e-valg, både for at kunne gøre sig nye erfaringer og for at udvikle det danske demokrati.

De handicappede i Danmark blev repræsenteret af Tue Byskov Bøtkjær, som er formand for det Centrale Handicapråd. Da valgmaskiner i stemmeboksen giver mulighed for, at teksten bliver læst op, eller gør det lettere for fysisk handicappede at stemme, var anbefalingen ikke overraskende, at forsøgene med e-valg bliver gennemført.

Også Aarhus Kommune, der er blandt de seks, som har meldt sig som forsøgskommune, gav en klar anbefaling af at godkende lovforslaget til de fremmødte politikere.

»Vi siger ikke på forhånd, at vi er 100 procent sikre på, at e-valg er vejen frem. Men vi ønsker at undersøge det og dermed få et bedre beslutningsgrundlag. Vi beder ikke Folketinget tage stilling til, om e-valg er en god idé, men vi beder om, at vi kan undersøge det - og vi skal nok selv betale det,« sagde Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice i Aarhus.

Forsøgene vil ske ’med livrem og seler’, hvis lovforslaget om e-valg bliver vedtaget, lovede hun, og vælgerne i Aarhus ville også få frit valg mellem papir og blyant og så den nye, digitale løsning.

»Vi vil gå ydmygt til opgaven. Vi har ikke klare svar på alt, men vi vil undersøge det. Ikke fordi det er smart, men fordi det efter vores mening giver mening, også på et praktisk plan,« sagde Lene Hartig Danielsen.

Høringen blev sat i søen i december måned, da Version2 konfronterede politikerne med it-eksperternes kritik. Meningen var, at politikerne på høringen kunne få mere klarhed over, hvad der var op og ned på kritikken. Det eneste parti, som ikke har meldt en holdning ud endnu, er dog Venstre, som sidder på de afgørende stemmer mellem ja- og nej-partierne. Beslutningen bliver taget i løbet af få dage, lovede Michael Aastrup Jensen, Venstres it-ordfører, som også bad om at få tilsendt forslag til ændringer til lovforslaget.

Se hele høringen på Folketingets webside.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (88)
Anonym

En IT-ordfører, som har vision og fagkundskaber til at se, at man ikke kan spore de udleverede chips..

Nu vil jeg så hævde, at jeg kan udtænke en måde hvorpå, jeg alligevel kan spore dem, men jeg tror ærligt talt ikke på, at det ville rykke en millimeter ved Bramsen.

»Så er det godt, vi har partier som det Radikale Venstre, som lytter til eksperter,« - især hvis de er enige..

Eneste som har taget input / kritik seriøst, har været Stine Brix fra Enhedslisten. Hende kunne vi godt bruge en del flere af.

Anonym

Jeg undrer mig faktisk lidt:

Hvor ikke, når man laver den slags samfundsvigtige projekter, nedsætte 2 grupper :

  1. Gruppe skal bygge løsningen, i dette tilfælde implementere e-Valg.

  2. Gruppe skal bryde ind løsningen og, i dette tilfælde, fx. indsætte Ubberød Folkedanserparti som ledende regeringsparti.

Naturligvis skal 2. gruppe have som succeskriteri at få 1. gruppe til at fejle, og IKKE have nogen politisk, arbejdsrelateret eller monetær interesse i at se 1. gruppe sejre.

Stik evt. opgaven til pwnies og tilbyd dem en ordentlig røvfuld ( undskyld udtrykket ) servere i præmie.

OG REAGÉR på resultatet og ikke bare dæk over 1. gruppes fejl..

Lars Bengtsson

»Død og pine - det skal vi afprøve. Hvis vi vil være et mere digitalt samfund, hvis vi gerne vil have et mere effektivt samfund, så er det her en rigtig god løsning,« sagde Trine Bramsen

Det er en gammel traver at visse grupper i samfundet, herunder fremtrædende politikere baserer deres beslutninger på ikke videnskabelige fornemmelser for hvad der er muligt, effektivt og fornuftigt.

Niels Elgaard fra IT-politisk forening illustrerede fint i sit oplæg at der er visse typer af opfindelser / teknologi som man ikke bare skal gå igang med at eksperimentere med uden at man har et teoretisk grundlag der siger at det nok skal lykkes. Han brugte som eksempel atomenergi.

Som kurriosum kan jeg nævne at man i USA i 1950'erne var meget teknologi-optimistiske i forhold til netop atomenergi, det ville snart kunne løse problemet med krig og med energi. Man havde endda forventning om at fremskridtet snart ville kunne give atomdrevne biler, Ford lavede tegninger af hvordan man kunne forestille sig sådan en http://en.wikipedia.org/wiki/Ford_Nucleon. Der har dengang formentligt været atomfysikere som ikke ville afvise at man på et tidspunkt ville kunne lave en reaktor der kunne bruges i en bil. Pointen er at det er ikke altid at forhåbninger og forventninger blandt meningsdannerne holder stik.

Men et mere nutidigt og hverdagsagtigt eksempel på at "fremskridt" (digitalisering) ikke altid giver et mere effektivt samfund er indkøb af dagligvarer. Hvorfor er det ikke blevet mere udbredt at købe dagligvarer på nettet? Det er teknologisk muligt, men er formentlig ikke økonomisk fordelagtigt for samfundet. Forretninger tilbyder at kunderne kan se og røre varerne, hvilket giver yderligere information om produktet end den man kan få på nettet. Hvilket minimerer fejlkøb. Logistisk er det formentlig også en fordel, man kan ofte hurtigere få fat i en vare ved selv at transportere sig hen til en forretning end ved at bestille den online.

Så ideen om at mere digitalisering bare automatisk giver mere effektivitet holder ikke.

Michael Christensen

Jeg synes, at man bør gøre det gamle ord gældende: "If it ain't broke, don't fix it".

Jeg er meget valen overfor e-valg. Nogle vil kalde mig for professionel pesimist, da jeg har arbejdet med sikkerhed og it-sikkerhed i en del år, men jeg har svært ved at føle mig overbevist om, at man med få kroner kan skabe et system, der er mere sikkert end det nuværende.

Systemet skal være robust overfor alle nuværende trusler og skal også gerne være robust i fremtiden. Det sidste tvivler jeg endnu mere på, og jeg tror at udgifterne til sikring vil være ganske betydelige.

Det offentlige har heller ikke den bedste track-record for at ramme præcist hverken med hensyn til ydelser eller til prisen.

Vi skal ikke gøre det, bare fordi vi kan.

Fejler systemet, eller er der blot antydningen af tvivl, så kan vi undergrave noget at det mest værdifulde vi har, vores demokrati.

Just my 2 cents.

Svend Eriksen

»Død og pine - det skal vi afprøve. Hvis vi vil være et mere digitalt samfund, hvis vi gerne vil have et mere effektivt samfund, så er det her en rigtig god løsning,«

Jeg ved ikke, hvorfor det skulle være et mål i sig selv at være "et mere digitalt samfund". Er det nu blevet et gode i sig selv?

Jeg ville da hellere have at man gik efter at få et samfund med mere oplysning og gode muligheder for at folk kunne udfolde de liv de gerne ville leve.

Det digitale liv skal nok komme af sig selv. Det behøver politikerne ikke klumre rundt for at sørge for. Det ville være meget bedre, hvis de forsøgte at få samfundet til at hænge sammen, retsligt og socialt.

Martin Kofoed

.. politikeren som:

  • Forsvarede ACTA til det sidste [1]

  • Mener NemID er en fin løsning [2]

  • Bakker op om den nationale DNS-censurering [3]

  • Tænder på et gennemreguleret Internet, bl.a. forbud mod lyd på bannerreklamer [4]

Jo, der er skam grund til at være heeeelt tryg. ;-)

=======

[1] http://www.version2.dk/artikel/sf-minister-skal-forsvare-omstridt-antiko...

[2] http://www.version2.dk/artikel/socialdemokraternes-it-ordfoerer-nemid-er...

[3] http://www.version2.dk/blog/boykott-red-barnet-del-2-47340#comment-211717

[4] http://ekstrabladet.dk/kup/elektronik/teknologi/article1867518.ece

Kenn Nielsen

»Død og pine - det skal vi afprøve. Hvis vi vil være et mere digitalt samfund, hvis vi gerne vil have et mere effektivt samfund, så er det her en rigtig god løsning,«

Det bringer minder frem om en dokumentar fra engang i 90'erne, hvor man så og hørte fup-firmaer ringe til folk for at sælge værdipapirer, alt imedens de selv stod og råbte "det er helt vildt ! - Nu stiger den IGEN!" efterfulgt af vanligt pres om at købe deres fup-papirer.

Død op Pine. Nu stiger den igen, altså arrogancen.

K

Martin Kofoed

En rigtig herlig øvelse, når det kommer til digitaliseringer, er at spørge sig selv:

"Ville jeg overlade dette system til min værste fjende?"

Hvem ved, hvordan den parlamentariske situation er i Danmark om 20, 40, 100 år? De digitale systemer, vi allerede har sat i verden, ville på nuværende tidspunkt være guf for en despot med diktatorambitioner.

At pakke den demokratiske valghandling ind i digitalt tryllestøv ville gøre valgmanipulation så meget nemmere for folk, som virkelig ville. Analoge systemer er trods alt sværere at manipulere.

Er sund paranoia ikke at foretrække frem for lallende uoplyst naivitet?

Kenn Nielsen

Den eneste it-person i panelet, som direkte sagde ja tak til lovforslaget om e-valg, var Christian Wernberg-Tougaard, direktør for offentlig it hos Oracle. Han deltog i panelet som formand for IT-Branchens Sikkerhedsudvalg og Rådet for større it-sikkerhed, og han har tidligere været med i Teknologirådets udredning om e-valg.

Og så kom jeg til at tænke på : Licenser...

Faktisk syntes han ikke, at lovforslagets løsning - med print af en papirstemme, som så skal afleveres og scannes - var vidtgående nok.

»Vi indfører en printer. Det er der ikke de store visioner i. Vi risikerer at ende op med udstyr, som er forældet den dag, vi køber det. Jeg anbefaler, at vi køber mere fleksibelt udstyr, som til daglig kan bruges i ældrecentre eller på skoler, og så bruger en applikation oven på til e-valg,« sagde han.

Nu skal E-valg være en applikation.

Som tydeligvis skal opdateres til at matche den valgte (favorit) printer, som nok vil vise sig at ændre sig både over tid, men der vil også være geografisk forskel på kommuners favoritprinter.

Og, når valget er udskrevet, så ændres licensbetingelserne fra at man betaler pr. enhed, til at man betaler pr. bruger, som benytter app'en.

K

Nils Bøjden

"For man kan sagtens sikre anonymiteten. "

Hvilket beviser at hun ikke har fattet en bjælde.

Man kan sagtens have hemmelige valg. Og man kan sagtens have sikre valg. Og man kan sagtens have inkluderende valg. Og man kan sagtens have transparente valg. Og hvad der er endnu mere imponerende er at det har vi faktisk nu!

Man kan bare ikke have det samtidigt med elektroniske valg.

Men det kan selvfølgelig også være at hun bare foreslår at vi køber verdens dyreste blyanter.

Anonym Anonym

Nu er det ikke fordi jeg vil forsvare e-valg, men når vi sætter vores kryds på et stykke papir, så sætter vi også vores fingeraftryk på samme.
Så helt anonym er den eksisterende metode altså ikke. Og ville politikerne ikke registrere vores fingeraftryk i passene?

Frank J. Andersen

...hed det vist da industrialiseringen tog fart ;-)

Selvfølgelig skal der laves forsøg - og selvfølgelig kan der laves løsninger der er sikre og anonyme. Det kan tage nogen omgange, men det vil lykkes.
Fordelene ligger i langt hurtigere og sandsynligvis billigere procedurer omkring forberedelse / afholdelse og optælling - og dermed potentielt mulighed for udbredelse og dermed mere medindflydelse. Fordele som man ikke bare kan se bort fra fordi teknologien måske ikke er 100% på plads.

Kom nu videre: prøv det og lær af erfaringerne.

Ideen med tilfældigt at tage en 'brik' er ikke dum - og hvis den er forseglet (mod skanning) ved udleveringen (kontroller forseglingen - hvis defekt få udleveret en ny) og suppleres med at aflæsning af stemmen er usynkron (dvs. sker efter valghandlingen er slut) vil det være svært at spore stemmen til personen

Niels Elgaard Larsen

Bo:

Jeg ved ikke, hvorfor det skulle være et mål i sig selv at være "et mere digitalt samfund". Er det nu blevet et gode i sig selv?

Ja, det lagde jeg også mærke til. Efter kritikken er politikere og embedsmænd begyndt at sige, at vi skam ikke kun skal have evalg fordi det er nyt og smart, men fordi det er bedre (i denne artikel er det Lene Hartig Danielsen der er citeret for det, men hun er ikke den eneste).

Men nogen gange skinner det altså igennem alligevel.

Kenneth Nielsen

Skomager bliv ved din læst

Vi har et sjovt ordsprog på dansk som hedder "skomager bliv ved din læst". En læst er et stykke værktøj, som en skomager bruger, når han reparerer sko, men hvorfor er det lige, at han skal blive ved sin læst. Jo, ordsproget har den betydning, at hvis man er god til et eller andet, så skal man fortsætte med at gøre det, fordi det dermed ikke er så risikabelt, istedet for at satse på noget som måske kan føre til økonomisk tab. Så når skomageren skal blive ved sin læst, så er det fordi, han er god til at reparere sko, og derfor skal han fortsætte med det og lade være med at forsøge sig som f.eks. snedker eller noget andet, som han muligvis ikke er god til.

Nu skal ordsproget dog ikke forstås bogstavligt men derimod overført. Det handler med andre ord ikke om skomagere. Et eksempel på, hvornår man kan høre nogen sige, skomager bliv ved din læst, er når en virksomhed som har stor succes med at lave et eller andet pludselig kaster sig over noget helt nyt, som de ikke har nogen erfaring med. Hvis virksomhedens nye satsning ender med, at der tabes penge, så er det ikke usædvanligt at høre erhvervskommentatorer sige, skomager bliv ved din læst.

Hvis en bank f.eks. har stor succes med at drive bankforretning og pludselig kaster sig over ejendomsspekulation, så kan banken måske ende med at tabe mange penge på at spekulære i ejendomme. I sådan en situation ville det være helt naturligt at sige, skomager bliv ved din læst, og med det menes der, at banken skulle have holdt sig til at drive bankforretning - fordi det var dét som banken var god til - og den skulle have ladet være med at satse på ejendomsspekulation, fordi banken ikke havde nogen erfaring med dette.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om ordsproget, skomager bliv ved din læst. For på den ene side, så er det jo rigtigt at sige, når nogen har satset og det efterfølgende har vist sig at satsningen var forkert. På den anden side så ville vores samfund jo gå i stå, hvis der ikke var nogen der turde satse en gang imellem. Så hvis alle skomagere var blevet ved deres læste, og ingen havde turdet forsøge sig med andre ting, så ville samfundet stadig se ud, som det gjorde for 100 år siden.

Kilde:http://ser-man-det.blogspot.dk/2011/01/skomager-bliv-ved-din-lst.html

Nils Bøjden

Fordi??

Fordi et valg indeholder mange andre komponenter.

I min optik indeholder afholdelsen af et folketingsvalg som minimum 4 hovedkomponenter:

Hemmelighed (Ingen ved hvad du stemmer)
Sikkerhed (Alle stemmer bliver talt korrekt op og ingen stemmer mere end 1 gang)
Inklusion (Så mange som muligt har mulighed for at stemme)
Transparens (Alle kan gennemskue processen og følge stemmerne)

Derudover er der række udefinerbare komponenter som bla. rollemodel for lande som vil indføre demokratier og traditioner.

Ved brikløsningen gives der afkald på 2 af disse:

Sikkerhed da du ikke kan følge stemmerne (med mindre der er tale om indkøb af verdens dyreste blyent i form af en printer til at skrive en stemmeseddel ud med som efterfølgende kan proppen i en stemmeurne)

Transparans (Der vil med 114% sikkerhed være færre der forstår valghandlingen)

Palle Due Larsen

HVIS det lykkes at lave en 'genbrugelig' løsning! Det er ganske dyrt at producere / transportere / makulere stemmesedler - og selvom de tilforordnede spises af med lidt håndører koster det også..


Så du forestiller dig, at det er billigere at:
*Indkøbe og vedligeholde printere
*Indkøbe og vedligeholde computere
*Trække strøm rundt i hele gymnastiksalen, på en måde så ingen "terrorist" lige kan trække stikket ud.
*Have en it-kyndig til at sætte udstyret op og checke det.
*Have folk til at pille udstyret ned, samt opbevare det sikkert indtil næste valg.
*Lave tampering-undersøgelser efter hvert valg.

Og så glemte jeg lige udgiften til at få det udviklet.

Frank J. Andersen

Hemmelighed (Ingen ved hvad du stemmer)
Sikkerhed (Alle stemmer bliver talt korrekt op og ingen stemmer mere end 1 gang)
Inklusion (Så mange som muligt har mulighed for at stemme)
Transparens (Alle kan gennemskue processen og følge stemmerne)

Hvis man fastholder central stemmeafgivning, så kan jeg kun se at pkt 4 er kritisk.
Det kan imødegås med systemer der er tilgængelig for fri indsigt / kontrol (open source eller lignende).

Mht. følg stemmen, så bemærk at jeg foreslå stemmen er på brikken indtil optælling

Leif Nielsen

Partierne kan endda tildele ministerposter til personer som ikke er valgt til folketinget.

Hvad mener du med det. Det er hele grundlaget for Montesquieus demokratidefinition med magtens tredeling.
Folketinget er den lovgivende magt.
Kongen og regeringen er den udøvende magt.
Der må ikke være personsammenfald mellem disse 2 magtfaktorer.

Og i øvrigt heller ikke med den 3. magtfaktor, domstolene, som jo er den dømmende magt.

Så det er vist dig, der sludrer her.

Frank J. Andersen

Så du forestiller dig, at det er billigere at:
*Indkøbe og vedligeholde printere.....


Ja. Det er bare een mulighed at basere det på printere. Det kan jo tænkes at være helt uden papir (for bare at tage et punkt).
..og med hensyn til resten, så er det volumen i sidste ende der afgør produktionsprisen. Teknologi kan gøres både billig, robust og med indbygget diagnostik - det sker jo hele tiden.

Jesper Lund

Ideen med tilfældigt at tage en 'brik' er ikke dum - og hvis den er forseglet (mod skanning) ved udleveringen (kontroller forseglingen - hvis defekt få udleveret en ny) og suppleres med at aflæsning af stemmen er usynkron (dvs. sker efter valghandlingen er slut) vil det være svært at spore stemmen til personen

Hvad hjælper det hvis e-valg maskinen i stemmeboksen registrerer min stemme? Maskinen kender mig ikke direkte, men den kan lave et timestamp af stemmen, og ved udlevering af mit valgtoken vil der være et andet timestamp sammen med mit navn. Registreringen kan også ske ved den elektroniske valgurne.

Jeg kan selvfølgelig generere til tilfældigt tal X mellem 0 og 30, og så vente X minutter fra udlevering af stemmeseddel til jeg går ind i boksen, og hvis alle gør det, vil det reducere overvågningsmulighederne. Men skulle e-valg ikke være nemmere?

Jeg er godt klar over at det vil fremgå af diverse specifikationer, at systemerne ikke må gøre disse ting. Men hvordan kan jeg som vælger kontrollere dette? Hvordan kan den valgtilforordnede overbevise mig om at der ikke er nogen mulighed for overvågning af min stemme?

Valghandlingen er et dårligt sted at forlange tillid til staten (eller tillid e-valg systemleverandøren, hvor bestyrelsesformanden måske er aktiv i et politisk parti), specielt når vi har et glimrende og effektivt system som ikke fordrer denne tillid.

Morten Andersen

Jeg går meget ind for at et udsagn skal vurdere på sin egen værdi og ikke hvem der fremfører det!

Jeg kan godt forstå hendes argument... antag at alle borgere får et valgkort som i dag, møder op i valglokalet, og i stedet for en stemmeseddel får udleveret en chip (som trækkes tilfældigt fra en krukke) og anvender denne til at stemme ved en maskine. Hvorfra skulle sporheden kunne være? Bevares, hvis man aflæste fingeraftryk på chipsene osv. kunne man måske godt bryde hemmeligheden - men det samme er i dag muligt med stemmesedler. Så i stedet for at grine og udelukkende forholde jer til titler, så forhold jer til det der kommer frem!

Kenn Nielsen

Med samme argument kan vi erstatte politikerne med computere.

Jeg har nævnt det før, lidt i provokation:

Skal vi absolut have e-valg, så foreslår jeg at vi tager skridtet fuldt ud, og afskaffer politikerne.
Så kan vi stemme om de lovforeslag som de forskellige ministerier kommer med.
I stedet for 1. 2. og 3. behandling kunne vi give karakterfra 1-10.
Med en computer behøver vi jo ikke begrænse os til ja/nej.

Politikerne kunne så hyres som lobbyister af de forskellige interesseorganisationer.
Det ville give bedre gennemsigtighed.

Men jeg kan faktisk bedre lide dit foreslag.

Vi kan erstatte hver politiker med et standard 'ekspertsystem', der så kan tillægges x% blå eller y% rød bias udfra det officielle partiprogram.

Således bliver det billigere efter hvert valg, da der kun skal justeres bias på nogle få computere, og vi får beslutningstagere der ikke vakler i stormen fra formiddagsaviserne.

Kom nu, Magrethe !
Dét er da innovativt, sexet, digitalt, fremsynet og økonomisk ansvarligt.
Og så vil du blive husket længe.
Hvis du er bange for ikke længere at kunne formidle indflydelse, kan du jo bare sikre at det er dig som bestemmer hvilken udenlandsk magt der skal drifte skyen.

K

Frank J. Andersen

Hvad hjælper det hvis e-valg maskinen i stemmeboksen registrerer min stemme? Maskinen kender mig ikke direkte, men den kan lave et timestamp af stemmen, og ved udlevering af mit valgtoken vil der være et andet timestamp sammen med mit navn.


...forudsat at maskinen laver sådan en logning ( = kræv open source / indsigt / kontrol). Tidspunkt for udlevering skal naturligvis logges - men ikke identifikation af den tilhørende token.
Hvis alle stemmer tælles op samtidig - efter valghandling afsluttet - vil der ikke være henførbar timestamp.

...det er for nemt kun at sige nej. Joseph Kiniry anbefaler jo også forsøg, bare krav til løsninger modificeres og lever op til hans anbefalinger.

Jesper Lund

Jeg går meget ind for at et udsagn skal vurdere på sin egen værdi og ikke hvem der fremfører det!

Det er vi ikke uenige i. Men IT-sikkerhed er en meget svært ting, og e-valg sikkerhed endnu sværere. Folk der arbejder med disse ting har studeret mere end Pippi Langstrømpe.

Jeg kan ikke designe et sikkert e-valg system, og det kan Trine Bramsen heller ikke.

Og det skal hun heller ikke, men når hun på en høring, hvor begge e-valg eksperter siger at sikre e-valg systemer i bedste fald er "in the lab" engang i fremtiden, alligevel tager teten og siger at selvfølgelig kan vi lave et sikkert e-valg system, bliver hun også nødt til at redegøre for hvordan. I lige præcis den situation er det ikke nok at henvise til at "..det må eksperterne løse" (med et EU udbud måske?).

Jesper Lund

...forudsat at maskinen laver sådan en logning ( = kræv open source / indsigt / kontrol). Tidspunkt for udlevering skal naturligvis logges - men ikke identifikation af den tilhørende token.

Ene logfil ved vælgerregistreringen
13:30:25 Udlevering af token til NN

Anden logfil
13:31:02 Stemme afgivet på XYZ

Ved at sammenholde de to logfiler kan du (under visse omstændigheder) med stor sandsynlighed gætte hvad NN har stemt.

Angrebet er velkendt fra e-voting literaturen
https://freedom-to-tinker.com/blog/felten/e-voting-ballots-not-secret-ve...

Jeg ved at Demtech er opmærksom på dette i de e-valg forsøg som de har medvirket til, men jeg skal stole på at intet bliver logget. Jeg kan ikke kontrollere det.

Brian Jensen

Den nye stemmeseddel:

Vil du overføre disse 179 elementer til papirkurven?
(Tip: hvis du holder skift nede kan du fjerne dem permanent.)

En anden fornuftig debatør skrev også: if it isn't broken don't fix it.
Erfaringer med E-valg er ikke gode andre steder, det burde bestemt tages med i overvejelserne.
Men nede på bundlinjen hvor sikker ville du være på systemet er sikkert? Hvor meget skal digitaliseres, alt med tiden?
Personligt ville jeg gerne lave et hack/crack som lige ændrede resultatet, ikke fordi politik er begyndt at interessere mig mere gennem tiden, faktisk modsat, oftere og oftere synes jeg politikkere snakker udenom og virker til at have mistet kontakten til virkligheden. Dette er næppe det korrekte debatforum at ytre disse holdninger, men alligevel ville jeg se det komiske i at en valgautomat i Århus har givet 100.000 stemmer på Jacob Haugaard i 2016. Med anonymitet og sporbarhed ude af systemet, er vel 'free game'?

Frank J. Andersen

Ved at sammenholde de to logfiler kan du (under visse omstændigheder) med stor sandsynlighed gætte hvad NN har stemt.


Jeg er da enig - forudsat at der SKER denne logning.

Det er absolut muligt IKKE at lave sådan en logning (gemme stemmen på token UDEN tidsstempel) - eller gemme stemmen uden tidslogning.
...der er mange muligheder der kan laves - men kravet til et system skal selvfølgelig være at der IKKE må være mulighed for at samkøre..

Kontrollen må baseres på åben kildekode og verificerbar version på udstyret (uvildig certificering / hash kode / checksum ...)

Ib Ohlsen

For en vælger vil det foreslåede e-valg system ikke betyde nogen særlig lettelse. Man skal stadig møde op på et valgsted og afgive sin stemme i en lukket kabine.
Den store fordel kommer først når man får et system der muliggør stemmeafgivelse fra en vilkårlig computer eller smartphone. Det kræver imidlertid sikkerhedssystemer som ikke eksisterer i dag. Hemmelig afstemning fra egen computer kræver både nyt hardware (f.ex. systemer der verificerer via fingeraftryk eller irisgenkendelse) samt software der sikrer at stemmeafgivelsen ikke kan overvåges af tredieperson.
Det ville være godt for demokratiet hvis vi fik et sådant system fordi det muliggør en meget større borgerdeltagelse i den demokratiske proces. Så det burde være en udfordring for IT firmaer.

Kenn Nielsen

Jeg er da enig - forudsat at der SKER denne logning.

Nejnej.
Der sker ikke nogen logning.
Absolut ikke, det gør vi ikke. Dine handlinger bliver ikke logget.
Kun i tilfælde af nedbrud eller fejl, vil systemet generere hjælpelister til teknikeren , så han hurtigt kan identificere fejlen.
Vi er jo nødt til at reparere i en fart, og må sørge for at ingen stemmer går tabt !
Det er selve valghandlingen vi snakker om.

K

Sidsel Jensen Blogger

Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af at vi nu har set kimen til et nyt offentligt it-skandale projekt blive grundlagt. Efter at have set/lyttet til http://www.ft.dk/webtv/video/20121/kou/tv.1594.aspx er jeg ret sikker på at lovforslaget (desværre) bliver vedtaget - og man skal igang med eValgs forsøg.

Spørgsmålet er lidt hvordan man som it-kyndig kan påvirke processen derfra? - Et af de steder der bør sættes ind bør være omkring monitorering af økonomien i forsøgene - så det ikke løber løbsk. Men det er kommunerne selv der betaler for forsøgene - så spørgsmålet er om f.eks. it-politisk forening eller tilsvarende kan få aktindsigt, således at der kan laves et overblik over omkostningerne - den holistiske business case som blev omtalt i høringerne flere gange.

Personligt tror jeg økonomien ryger fløjten ret hurtigt - man er f.eks. nød til at have 1 it-tekniker per valgsted * 1450 valgsteder i de 12 timer valgstederne er åbne. Vil der være 1450 teknikerne til rådighed for de ca. 700 kr man får som valgtilforordnet? Med ca. 4-5 printere + tilsvarende antal scannere der skal scanne en papirlap - skal der nok minimum være en printer/scanner ude af drift hvert sted hele valgdagen.

Er jeg den eneste der finder det fyldstændigt sindsygt - at der ikke er lavet nogle ordentlige økonomiske beregninger inden lovforslaget vedtages og forsøgene sættes i gang? Vi ved vel alle hvad der sker med de fine overordnede mål når den offentlig udbudsprocess går igang og man vil have "bedst og billigst"?

Jeg tror Amanda, POLSAG og IC-4 har fået en lille ny søster i klubben.

Nils Bøjden

antag at alle borgere får et valgkort som i dag, møder op i valglokalet, og i stedet for en stemmeseddel får udleveret en chip (som trækkes tilfældigt fra en krukke

Det ændrer ikke det faktum at du hermed negligerer minimum 2 aspekter ved den nuværende , fremragende valghandling.

Du ødelægger sikkerhed: Hvordan vil du sikre at din stemme, når den forsvinder ind i en computer, bliver til det du ønskede på den anden side. Det kan du ikke. Hvordan vil du sikre at der ikke er andre stemmer tilstede i maskinen med mindre alle borgere kontrollerer alle maskiner før hver stemmeafgivelse.

Du ødelægger transparens: Hvordan vil du sikre at alle borgere forstør denne computerbaserede valghandling? Det kan du ikke! Alle borgere kan derimod forstå og gennemskue den nuværende valghandling.

Det eneste dit forslag måske forbedrer er inklusionen.

Morten Andersen

Jeg kan selvfølgelig generere til tilfældigt tal X mellem 0 og 30, og så vente X minutter fra udlevering af stemmeseddel til jeg går ind i boksen, og hvis alle gør det, vil det reducere overvågningsmulighederne. Men skulle e-valg ikke være nemmere?

Scenariet med logning af tidspunkt i maskinerne (hvilket jo ikke skal være muligt) ser jeg som en digital analog til, at man ved at bedømme en stemmeseddels position i stemmeurnen nok kan regne sig frem til hvem der var i valglokalet da stemmen blev afgivet, forudsat at tidspunktet for hver vælgers fremmøde også logges. Men for at angrebet skal virke er det ikke nok at angriberen har en log fra maskinen (eller positionen i papirbunken) - han skal også have en log over hvornår de enkelte vælgere var i lokalet! Og sådan en log er straks sværere at få uden det bliver opdaget - det kræver jo videokameraerer i valglokalerne eller lign. Og risikoen er dem samme som i dag! Er man så langt ude kan man også forestille sig andre scenarier, f.eks. kameraer i stemmeurnerne (ville du kunne se et kamera på størrelse med en knappenål som sidder oppe i loftet i en gymnastiksal, evt. installeret et par dage forinden - tror du de valgtilfordnede i dag ville opdage det)?

Jens Peter Jensen

Jeg kan end ikke som teknisk kyndig vide, om den chip, jeg tager fra en tilfældig krukke "tilfældigvis" er en RFID, som samtidig "tilfældigvis" bliver logget af valgstedet, hvormed min stemme vil kunne knyttes til mig personligt. Selv hvis du laver et open-source chipdesig, kan du stadig ikke som vælger vide, om det rent faktisk er det, der er implementeret i stemmesedlerne.

I det nuværende system er hemmeligheden, (og iøvrigt også Nils Bøjdens 3 øvrige punkter kl.12:03: Sikkerhed, inklusion og transparens) så åbenlys og gennemskuelig som det overhovedet er muligt for folk uden teknisk indsigt, hvilket er hovedparten af befolkningen.

Allan Astrup Jensen

Hvorfor ikke afprøve digitalt valg ved mindre betydningsfulde valg, som fx skolevalg, menighedsrådsvalg og valg af folketingskandidater? Jeg har selv tidligere være tilforordnet ved valg og talt stemmer. Der var altid mange stemmesedler med diskutable/uklare krydser. Ved et digitalt valg vil der også være mange fejlmuligheder, og hvem skal kontrollere dette? Hvad hvis der er behov for omtælling? Hvem skal indføre brevstemmer i systemet? Hvordan sikres anonymiteten her? Den nuværende kandidatliste kan være lang men er nem at overskue. Det vil en skærm ikke være. Partierne nederst vil få færre stemmer! Det er måske derfor Liste A er så interesseret i digitalt valg?

Jens Rasmussen

Dyrere end at lave samme antal chipkort, som Trine Bramsen snakker om, eller skal de ogsaa vaere genbrugelige?

For lige at stille lidt udgifter op mod hinanden:

Stemmeseddel | chip
Blyant (reusable) | Stemmecomputer(printer)
Opbevaring stemmebokse | Sikker opbevaring stemmecomputere
Personale (pensionist) | Personale (it-kyndige)
Udsende stemmesedler | Koeb af stemmecomputere
| Antififle-check af stemmecomputere
| Udvikling af system

Chips, og stemmecomputer kan muligvis genanvendes, men er til gengaeld mange (100)tusind gange dyrere end at udskrive/udsende stemmesedler, og saa er ovenstaaende langt fra en endelig liste.

Punkt for punkt ser det ud til at vaere dyrere med e-valg (yderligere fordele og ulemper ikke medregnet)

Nils Bøjden

Nils, hele diskussionen gik på om de elektroniske valg kunne være hemmelige. Og det var det ordføreren blev hånet for at sige, at de kunne. Så lad os holde os til dette :-)

@Morten

Selvfølgelig kan de være hemmelige. Der er overhovedet ingen her i dette forum der betvivler et øjeblik at en elektronisk afstemning kan være hemmelig.

Det er bare ikke nok.

At at sige at det er nok at de er hemmelige er ikke bare idiotisk, men direkte farligt.

Morten Andersen

@Nils: Så skifter du pludselig ændrer diskussionen til at handle om noget helt andet. Hele artiklen handler om at håne en S-ordfører fordi hun siger valgene kan være hemmelige hvilket åbenbart er i modstrid med hvad flere IT-eksperter siger. Så din kritik skal i så fald rettes mod artiklen samt bemeldte IT-eksperter, ikke mod mit indlæg! Lad os holde os til sagen, tak!

Morten Andersen

Jeg kan end ikke som teknisk kyndig vide, om den chip, jeg tager fra en tilfældig krukke "tilfældigvis" er en RFID, som samtidig "tilfældigvis" bliver logget af valgstedet, hvormed min stemme vil kunne knyttes til mig personligt. Selv hvis du laver et open-source chipdesig, kan du stadig ikke som vælger vide, om det rent faktisk er det, der er implementeret i stemmesedlerne.

I det nuværende system er hemmeligheden, (og iøvrigt også Nils Bøjdens 3 øvrige punkter kl.12:03: Sikkerhed, inklusion og transparens) så åbenlys og gennemskuelig som det overhovedet er muligt for folk uden teknisk indsigt, hvilket er hovedparten af befolkningen.

@Jens Peter: Det er helt ligemeget hvilke informationer der ligger på chippen. Hele pointen er at det er brugeren der selv tilfører entropien idet brugeren vælger tilfældigt blandt dem der ligger i krukken. Så kan der ligge hvad information der skal være på selve chippen, en insider vil ikke kunne differentiere ud til den enkelte bruger.

Hvis den valgtilforodnede registrerer og skriver op hvilken chip brugeren valgte, er det naturligvis en anden sag. Brugeren har mulighed for at se om dette foregår, da valg af chip fra en krukker er et fysisk fænomen. Angreb af denne type vil kunne siddestilles med at den valgtilforordnede uddeler stemmesedler med skjulte vandmærker og noterer hvilken bruger der får hvilke. I dag kan brugeren faktisk ikke selv vælge sin stemmeseddel så på sin vis repræsenterer det faktisk en forhøjelse af sikkerheden!

Henrik Christian Grove

Nu er det ikke fordi jeg vil forsvare e-valg, men når vi sætter vores kryds på et stykke papir, så sætter vi også vores fingeraftryk på samme.

Ikke hvis man har handsker på. En meget lav-teknologisk måde at undgå den form for overvågning, og på visse årstider en mange anvender uden at tænke over det.

Selv hvis vores fingeraftryk skulle blive registreret bredere end i dag, og flere skulle få adgang til de registre, kræver det stadig en hvis computerkraft (eller mandetimer) at bruge til noget.

Alt i alt synes jeg det lyder så tilpas besværligt at jeg tvivler på nogen gider, specielt i lyset af for hvor let folk kunne omgå det, hvis de begyndte at frygte det.

.Henrik

Jens Peter Jensen

Hvis den valgtilforodnede registrerer og skriver op hvilken chip brugeren valgte, er det naturligvis en anden sag.

Det er lige netop det scenarie, der bliver så mange gange nemmere at udføre stort set fuldautomatisk, ved at installere skjult aflæsningsudstyr blandt andet i den "krukke", du tager din stemmeseddel/chip fra. Dermed ville det være en ren foræring for et skindemokratisk styre (læs: Reelt diktatur), til at få et lige så godt valg som Sadam efter sigende fik til sidst.

Anders N. Christensen

Jeg kan godt forstå hendes argument... antag at alle borgere får et valgkort som i dag, møder op i valglokalet, og i stedet for en stemmeseddel får udleveret en chip (som trækkes tilfældigt fra en krukke) og anvender denne til at stemme ved en maskine. Hvorfra skulle sporheden kunne være?

Hvad med den computer der skriver resultatet til chippen. Hvordan ved jeg, at den skriver det rigtige og at den ikke logger tidspunktet? Jeg har fået en chip udleveret kl 14.23 og der bliver skrevet til en chip kl 14.24. Hmm, gad vide hvem det er.

Ole Laursen

Hele artiklen handler om at håne en S-ordfører fordi hun siger valgene kan være hemmelige hvilket åbenbart er i modstrid med hvad flere IT-eksperter siger. Så din kritik skal i så fald rettes mod artiklen samt bemeldte IT-eksperter, ikke mod mit indlæg! Lad os holde os til sagen, tak!

Sagen er jo at når du omdefinerer problemet til at kun at handle om hemmeligholdelse og ikke tager de andre ting i betragtning så er du ikke længere i færd med at beskrive en løsning til e-valg i Danmark. Din og ordførerens løsning kan ikke bruges i praksis og er derfor irrelevant for diskussionen.

Det er dumt af ordføreren at irettesætte Niels på et offentligt møde når hun ikke forstår problemets omfang.

Jan Rouvillain

Jeg synes at der var klare anbefalinger og rå kritik på høringen fra it-eksperterne. Tine Bramsen nedgjorde dem tydeligvis ved at gøre høringen til et spørgsmål om hvilket fodboldhold man hepper på. Sikken en retorisk brøler.

Joseph Kiniry hacker e-valgsløsninger ergo skal der også hackes grundigt, når vi udføre forsøgene i Danmark. Hackerne gør samfundet en tjeneste. Derfor skal de ikke straffes i at hacke, hvis de bliver taget med fingrene i de offentlige valg-systemer.

Ikke edb-kyndige uanset alder kan altid hacke e-valgstedsforordnede med spørgsmål. Især kan de spørge ind til om virkemåden af valgmaskinen. Herefter udbeder man sig stemmeseddel og blyant, da man ikke har tillid til et system, som man ikke kan gennemskue.

Morten Andersen

Anders, selv hvis den logger tidspunktet for valghandlingen, så skal den stadigvæk vide tidspunktet for hvornår du fik din udleveret. Det vil kræve den valgtilforordnede noterer dette når du kommer til valgbordet. Det kunne vedkommende også i dag, ligesom vedkommende kunne give dig en seddel med et skjulet vandmærke i sedlen osv. osv.Der er ikke tale om unikke problemer for et IT-baseret system. Det er bare nogle lidt anderledes problemer pga. den tekniske indretning. F.eks. har man ved papirvalg det sikkerheds"problem" at man efterlader et fingeraftryk på netop den seddel der indeholder stemmen, som alle kan aflæse. Det vil ikke nødvendigvis gøre sig gældende ved et elektronisk valg, chippen vil f.eks. kunne laves så kun et autoriseret aflæsnings/tælle-system vil kunne kommunikere med den og udlæse den afgivne stemme.

Knud Thomsen

Hvorfor er e-valg så interessant ? Det er et behov vi har ca. 1 gang om året i gennemsnit - kommunalvalg hvert 4. år, EU valg hvert 5. år regionalråd hvert 4. år samt Folketingsvalg ved festlige lejligheder !
Det kan da ikke være relevant at investere i diverse hardware og software som skal i brug 1 døgn for derefter at stå stille 364 døgn - hvor det i øvrigt sikrer sig automatisk forældelse.
Mon ikke den gode gamle papir/blyant løsning kan løse det problem. Vore råd og forsamlinger bliver såmænd ikke bedre af at optællingen kan gennemføres nogle timer huritgere.

Anders N. Christensen

Nej ikke chippen, men systemet der skal skrive min stemme til chippen. Dette system kan logge hvad der er stemmes og hvornår der stemmes. Du har så to tidslister du kan køre sammen: Hvornår har givne personer fået en chip udleveret og hvornår er der blevet skrevet til chips. Selv om du ikke mærker chippen, vil det fx først på dagen når der er få mennesker være meget let at se hvad folk har stemt.

Så jo: Det er en problemstilling der unik for elektroniske systemer og ikke findes med det nuværende.

Ib Ohlsen

Hvorfor er e-valg så interessant ? Det er et behov vi har ca. 1 gang om året

E-valg er interessant fordi det kan forbedre vores demokrati.
Med det nuværende papir/blyant system kan vi kun foretage et valg mellem forholdsvis få muligheder. Derfor er vi henvist til at stemme på en kandidat som hører til en bestemt partiliste og må nøjes med det beskedne udvalg som de private partiforeninger har at tilbyde.

Vi kan derfor ikke stemme på flere kandidater fra forskellige partier, og dermed eksempelvis sammensætte vores eget folketing med 179 kandidater.

Det nuværende partisystem hører fortiden til. Dets eneste berettigelse er efterhånden at kun partierne er i stand til at opstille ordnede kandidatlister, som kan håndteres med det nuværende blyant/papir system.

Kristian Klausen
Peter Mogensen

Det kunne vedkommende også i dag, ligesom vedkommende kunne give dig en seddel med et skjulet vandmærke i sedlen

Men hvis du er bange for det, kan du rive sedlen over og bede om en ny ligeså mange gange du vil.
Det kan du selvfølgelig også gøre, når der er EDB involveret, men der kan maskinen nemt gentage fup-nummeret med dig. Det kan de valg-tilforordnede ikke med papir-sedler.

Allan Astrup Jensen

Jamen det er jo overhovedet ikke det politikerne vil. De ønsker at bibeholde valgkredsene. Jeg tror de vigtigste formål er
1. at få et hurtigt resultat, så valgaftenen ikke bliver for lang
2. nogle IT firmaer har fortalt dem at der kan spares penge, men ligesom de øvrige offentlige IT projekter, så bliver de meget mere kostbare end lovet, og IT firmaerne gnider sig i hænderne. Vore politikere er simpelthen for ringe til at gennemskue IT sælgerne. Og det koster kassen!

Claus Waldersdorff Knudsen

THIS SHIT HITS
Nej til eValg

Oplagt til en streamer til bagruden i bilen ;-)

Det er ikke for at vaere uartig; men der er da en nem maade at faa de 4 vigtigste argumenter mod evalg med:

(Citat fra Nils Boejden, 12:03)


Hemmelighed (Ingen ved hvad du stemmer)

Sikkerhed (Alle stemmer bliver talt korrekt op og ingen stemmer mere end 1 gang)

Inklusion (Så mange som muligt har mulighed for at stemme)

Transparens (Alle kan gennemskue processen og følge stemmerne)


[Off topic: Hvorfor kan ma ikke formattere inde i et citat?]

Ib Ohlsen
Jesper Frimann

At være sociolog må jo være sådan en SuperUddannelse. Generelt virker det som om at hvis man har en SocialVidenskablig uddannelse og sidder i Folketinget, så har man ret i alt om alt. Og tit, som her så ved man mere om et emne end dem, der har studeret området i mange år.
Jeg valgte den forkerte uddannelse, kan jeg godt se. Men det er jo nok for sent nu.

// Jesper

Nils Bøjden

@Nils: Så skifter du pludselig ændrer diskussionen til at handle om noget helt andet. Hele artiklen handler om at håne en S-ordfører fordi hun siger valgene kan være hemmelige hvilket åbenbart er i modstrid med hvad flere IT-eksperter siger. Så din kritik skal i så fald rettes mod artiklen samt bemeldte IT-eksperter, ikke mod mit indlæg! Lad os holde os til sagen, tak!

@Morten

Jeg har intet lavet om på diskussionen. Derimod har jeg hele tiden ihærdigt påstået at man uden problemer kan lave hemmelige valg.

http://www.version2.dk/artikel/s-ordfoerer-irettesaetter-it-folk-vi-kan-...

http://www.version2.dk/artikel/s-ordfoerer-irettesaetter-it-folk-vi-kan-...

Men til gengæld har jeg endvidere skrevet at det ikke er nok at valgene er hemmelige, da et valg indeholder mange andre funktioner som i mine øjne er fuldstændigt lige så vigtige for valgfunktionen som hemmelighed er.

Nu har jeg ikke adgang til det materiale som Trine Bramsen refererer fra, men jeg kan forstå at det har du. Kan du så ikke være så venlig at poste et link med hele Niels Elgaard Larsens indlæg.

Gert Madsen

E-valg er interessant fordi det kan forbedre vores demokrati.

Det tror du ikke selv på, vel ?

Man har febrilsk søgt at opfinde nogle argumenter for elektronisk valg, og alligevel undladt at køre dette i søen.
Mon ikke det er fordi det absolut ikke er noget politikere/embedsmænd ønsker ?

Hvis der er noget som dette forløb viser, så er det da netop at man ikke ønsker befolkningens indblanding.

Flemming Madsen

Vil gøre opmærksom på en radio debat mellem Trine Bramsen (IT-ordfører, SocDem) og Michael Aastrup Jensen (Venstre).

http://arkiv.radio24syv.dk/video/7876643/cordua-steno-uge-11-2013-2
(cirka 25 min henne).

Efter et interview med Poul-Henning Kamp siger Trine Bramsen at andre "eksperter" har sagt at det sagtens kan lade sig gøre at lave e-valg sikre.
Det har vi hørt før, men GIV OS NU NAVNENE på de eksperter, så vi kan diskutere med dem. Er det eksperterne fra de firmaer der skal levere maskinerne?

Frank Sørensen

Jeg kan ikke helt se hvorfor det skulle være et problem med en test. Hvis vi ikke prøver vil vi jo aldrig vide hvor fordele og ulemper er. Og som Trine Bramsen jo også sagde "lad os finde ud af om det er noget lort". Ja det var vist de præcise ord. Hvis det er noget lort tror jeg heller ikke politikerne ønsker det. De ønsker jo trods alt at demokratiet virker mere end at det er billigt at udføre.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017