S-ordfører irettesætter it-ekspertisen: Hemmelige e-valg ER mulige
Høringen om e-valg på Christiansborg onsdag formiddag sluttede med en god latter blandt flere af de fremmødte. Men det var vist ikke talerens mening at være sjov.
Socialdemokraternes it-ordfører Trine Bramsen rundede nemlig høringen af med sine betragtninger og reagerede på et oplæg fra IT-Politisk Forenings formand, Niels Elgaard Larsen, hvor han udtrykte sin bekymring for stemmehemmeligheden, hvis Danmark får e-valg, som lovforslag L132 baner vejen for.
»Jeg må lige irettesætte Niels Elgaard Larsen, der sagde, at man kan spore en person. For man kan sagtens sikre anonymiteten. Niels satte spørgsmålstegn ved, når man bliver elektronisk registreret, om man så ikke bare kan spore den chip, man får. Nej - man kan da sagtens gøre det sådan, at når man bliver registreret elektronisk, så dykker man ned i en boks og vælger selv sit chipkort, før man skal ind at stemme. Og det er klart, at det vil være et krav i vores udbud, at man ikke kan lave en tidsmæssig sporing,« sagde it-ordføreren, som med en cand.scient.soc.-baggrund altså mente sig mere teknisk kyndig end Niels Elgaard Larsen, som har en ph.d. i datalogi fra Københavns Universitet.
Konklusionen var klar fra Socialdemokraternes side:
»Død og pine - det skal vi afprøve. Hvis vi vil være et mere digitalt samfund, hvis vi gerne vil have et mere effektivt samfund, så er det her en rigtig god løsning,« sagde Trine Bramsen på høringen, der var arrangeret af Folketingets kommunaludvalg forud for andenbehandlingen af lovforslaget.
Professor: Eksperter er yderst kritiske
Før hendes afrunding bød høringen på oplæg fra forskellige eksperter og interessegrupper, herunder to forskere fra IT-universitetets forskningsprojekt Demtech, som afviste lovforslaget om e-valgs-forsøg i sin nuværende form, men hilste forsøg velkomne, hvis der blev indlagt en række krav til systemerne om blandt andet sikkerhed.
Professor Joseph Kiniry, der som forsker og aktivist har været med til at få gjort e-valg forbudt i både Holland og Irland gennem de seneste ti år, udtrykte sig mest kritisk.
»Jeg har kun meget sjældent hørt forskere som mig udtale sig positivt om at bruge teknologi til stemmeafgivelsen. De fleste eksperter, herunder professorer som mig, er yderst kritiske over for e-valg. Konklusionen på forskningen er, at vi i dag ikke ved, hvordan man kan lave et sikkert og troværdigt system til e-valg. Vi ved ikke, hvordan man gør. Men det udelukker ikke at bruge computere i andre sammenhænge ved valghandlingen,« sagde han.
Men bliver lovforslaget ændret, så det helt klart begrænses til enkeltstående forsøg, og bliver sikkerhedskravene til et e-valgssystem hævet og alle systemer åbne for offentlighedens granskning, ser Joseph Kiniry gerne, at Danmark afprøver e-valg.
»Hvis alle disse ændringer, vi har nævnt i vores høringssvar, bliver medtaget, er der ingen skade sket ved at afholde afgrænsede forsøg i samarbejde med forskere og eksperter. Hvis ændringerne ikke bliver fulgt, kan jeg ikke anbefale at lovforslaget bliver vedtaget,« sagde professoren fra DTU til politikerne og resten af salen.
En af de fremmødte borgere lavede en hurtig demonstration af, hvad holdningen generelt er hos teknisk kyndige it-folk - i hvert fald blandt dem, som havde fundet vej til Christiansborg. Først bad han alle med it-teknisk baggrund række hånden op, hvilket var omkring en tredjedel af de fremmødte. Ud af den gruppe bad han så folk om at række hånden op, hvis de syntes e-valg var en god idé. Det gjorde kun et par stykker, altså kun en meget lille andel.
»Så er det godt, vi har partier som det Radikale Venstre, som lytter til eksperter,« sagde øvelsens ophavsmand ironisk.
Demtech-forskerne satte også fokus på alle de it-systemer, som ligger før og efter borgernes stemmeafgivelse bag gardinet på valgstedet. KMD driver hele processen frem til selve krydset skal sættes, og det sker med lukkede, proprietære systemer, som Demtech-gruppen ikke kan få adgang til.
Systemet til at tælle stemmerne op er udviklet af Danmarks Statistik, og her har forskerne begrænset adgang. Men det var ikke godt nok, mente Joseph Kiniry, som talte for open source hele vejen igennem og afviste security by obscurity-princippet.
Advarede imod sin egen software
Demtech udvikler også selv software som en del af forskningen, og derfor håbede Joseph Kiniry, at det også ville indgå i processen, så det ikke kun var store firmaer, som kunne byde på opgaven. Tidligere havde han også udviklet software, som blev taget i brug - for så at trække tæppet væk under det igen.
»Vi hacker også tit vores egne systemer. Du tror selv, det er sikkert, men så finder de andre huller. For ni år siden bød vi ind på opgaven på et optællingssystem i Holland og vandt, og det blev brugt til Europa-Parlaments-valg. Derefter anbefalede vi, at det ikke blev brugt, og myndighederne lyttede til os,« forklarede han.
Faktisk syntes han ikke, at lovforslagets løsning - med print af en papirstemme, som så skal afleveres og scannes - var vidtgående nok.
»Vi indfører en printer. Det er der ikke de store visioner i. Vi risikerer at ende op med udstyr, som er forældet den dag, vi køber det. Jeg anbefaler, at vi køber mere fleksibelt udstyr, som til daglig kan bruges i ældrecentre eller på skoler, og så bruger en applikation oven på til e-valg,« sagde han.
Konklusionen i Teknologirådets anbefalinger var i øvrigt, at det ville være en fordel at gøre valghandlingerne mere mobile, men at man ikke kunne sikre internetafstemning mod, at nogle blev presset til at stemme noget bestemt. Det tager nok 20-30 år, før vi får valg over internettet i Danmark, mente Christian Wernberg-Tougaard.
Hans præsentation var bygget op om forskellige myter, hvor den første var, at vi i dag ved nok til at tage en endelig beslutning om e-valg.
»Det er en falsk myte. Der er ingen, der ved noget om, hvordan e-valg vil være i en dansk kontekst og en dansk kultur, som et af verdens mest digitaliserede lande. Jeg synes, vi skal føre den digitaliserede banner frem - vi bliver nødt til at prøve det af,« sagde han og håbede, at lovforslaget blev vedtaget, og at kommunerne fik lov at teste forskellige løsninger.
Kommune: Vi betaler det selv
Andre indlæg fra panelet handlede om unge og e-valg, hvor konklusionen var, at der ikke findes data, der viser, at flere unge stemmer, hvis det sker via en digital løsning. Men Dansk Ungdoms Fællesråd støttede forsøgene med e-valg, både for at kunne gøre sig nye erfaringer og for at udvikle det danske demokrati.
De handicappede i Danmark blev repræsenteret af Tue Byskov Bøtkjær, som er formand for det Centrale Handicapråd. Da valgmaskiner i stemmeboksen giver mulighed for, at teksten bliver læst op, eller gør det lettere for fysisk handicappede at stemme, var anbefalingen ikke overraskende, at forsøgene med e-valg bliver gennemført.
Også Aarhus Kommune, der er blandt de seks, som har meldt sig som forsøgskommune, gav en klar anbefaling af at godkende lovforslaget til de fremmødte politikere.
»Vi siger ikke på forhånd, at vi er 100 procent sikre på, at e-valg er vejen frem. Men vi ønsker at undersøge det og dermed få et bedre beslutningsgrundlag. Vi beder ikke Folketinget tage stilling til, om e-valg er en god idé, men vi beder om, at vi kan undersøge det - og vi skal nok selv betale det,« sagde Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice i Aarhus.
Forsøgene vil ske ’med livrem og seler’, hvis lovforslaget om e-valg bliver vedtaget, lovede hun, og vælgerne i Aarhus ville også få frit valg mellem papir og blyant og så den nye, digitale løsning.
»Vi vil gå ydmygt til opgaven. Vi har ikke klare svar på alt, men vi vil undersøge det. Ikke fordi det er smart, men fordi det efter vores mening giver mening, også på et praktisk plan,« sagde Lene Hartig Danielsen.
Høringen blev sat i søen i december måned, da Version2 konfronterede politikerne med it-eksperternes kritik. Meningen var, at politikerne på høringen kunne få mere klarhed over, hvad der var op og ned på kritikken. Det eneste parti, som ikke har meldt en holdning ud endnu, er dog Venstre, som sidder på de afgørende stemmer mellem ja- og nej-partierne. Beslutningen bliver taget i løbet af få dage, lovede Michael Aastrup Jensen, Venstres it-ordfører, som også bad om at få tilsendt forslag til ændringer til lovforslaget.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
