S: FWA-millioner skal sikre ODF-implementering

De 117 millioner kroner, som staten for nylig fik ind på salget af en FWA-licens, kan passende bruges til at støtte implementeringen af ODF-formatet i offentlige institutioner, mener Socialdemokratiet.

Efter folketingspolitikernes efter al sandsynlighed bliver enige om at indføre både ODF og Microsofts OOXML som åbne dokumentstandarder i det offentlige, foreslår Socialdemokratiets it-politiske ordfører Sopie Hæstorp-Andersen nu, at kommuner og andre institutioner, der vil indføre det åbne dokumentformat ODF kan få stillet en underskudgaranti i udsigt, så de ikke belastes for at være bannerfører i kampen for at få indført åbne dokumentformater i det offentlige.

»Vi foreslår, at der etableres en pulje, så de kommuner og regioner, som ønsker at teste ODF-formatets interoperabilitet i større skala, kan få en form for underskudsgaranti,« siger hun.

Hun foreslår, at puljen får sine midler fra de 117 millioner kroner som staten fik i kassen i sidste uge, da en ledig FWA-licens blev solgt til Elro Erhverv.

»Det er midler, som vi slet ikke havde regnet med. Så frem for blot at komme pengene ned i statskassen, så mener vi, at de burde få nogle ben at gå på i form af, at de it-chefer, der godt tør prøve an med ODF, skal have en mulighed for at sikre sig, at det ikke dræner deres kasser, hvis det ikke bliver den samme succes, som vi jo regner med, at det kan blive,« siger

Hun finder det ikke problematisk at staten på den måde går ind og favoriserer ODF på bekostning af Microsofts OOXML.

»Microsoft og OOXML står jo potentielt ekstremt stærkt de næste to år, fordi Microsoft netop har indgået aftale med staten, så det vil være på sin plads, at vi til gengæld gør noget for at sikre, at vi også får nogle praktiske erfaringer med ODF,« siger hun.

Sophie Hæstrorp-Andersen vil nu tage forslaget med til de forhandlinger, der skal foregå i august om den videre udmøntning af beslutningen om at give grønt lys for samfærdslen mellem ODF og Microsofts OOXML frem til 2009.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Lund Stocholm Blogger

Det lyder faktisk som en ganske glimrende idé. Man kunne naturligvis argumentere for, at IBM, Sun og andre nok burde være financielle sponsorer for dette initiativ, men jeg ser ingen problemer i at staten går ind og støtter et initiativ, der er et kerneområde i den offentlige sektor - nemlig interoperabilitet.

Leif Lodahl

Situationen er, at det offentlige Danmark skal benytte enten det åbne format ODF eller EOOXML fra Microsoft. En ting er sikkert: Microsoft vil gøre alt hvad de kan, for at holde sin markedsandel i nærheden af 98% på kontorpakker. Vi kan fortsat forvente en lind strøm af misvisende informationer og trusler om hvad der vil ske, hvis ODF vinder frem.

De to Rambøll rapporter, som desværre fortsat danner grundlag for beslutninger, giver det indtryk, at EOOXML er billigere end ODF. Det er også rigtigt på kort sigt. Men åbner man for det lidt større perspektiv, vil ODF være langt billigere. Endvidere vil der være afledte samfundsmæssige fordele, bl.a. som følge af øget konkurrence på markedet for kontorpakker. Når IT-chefen i en kommune sidder og kigger på deres et-årige IT-budget, er der normalt ikke åben for langtidstænkning. Det er budgetterne for snævre til. Der er heller ikke plads til samfundstænkning, hvilket i øvrigt ikke er en opgave som hører til i den enkelte IT-afdeling. Situationen er kort sagt, at en langtidsinvestering skal finansieres af driftsbudgettet. Dette dilemma vil uvægerligt betyde, at investeringen enten ikke bliver gjort, eller ikke bliver gjort helhjertet. Det er der simpelt hen ikke penge til.

En løsning kan være at der tilbydes en finansieringsordning, hvor de enkelte myndigheder kan hente kapital til at dække initialomkostningerne ved en omlægning til ODF. Desværre er det i modstrid med B 103, fordi resolutionen i sig selv, skal være omkostningsneutral. Der har dog været en vis politisk opmærksomhed på dette problem på det seneste, hvilket tyder på, at der fortsat er politisk opbakning til 'ånden' i resolutionen.

Det er efter min mening ikke nok...

Open source fungerer ikke helt på samme måde som det traditionelle kunde-leverandørforhold. Vi har nemlig at gøre med en lidt anderledes forretningsmodel. IT-medarbejderne er vant til, at de underskriver en kontrakt med en leverandør, hvor det fremgår at leverandører skal levere et stykke software og kunden til gengæld skal betale et pengebeløb. Når vi begynder at bevæge os ind i open source, så er der et par ekstra parametre, som skal overvejes. Det er vigtigt at indkøb sker på det rigtige grundlag, og efter min mening er det vigtigt at de der foretager indkøbene er bevidste om det. Ellers vil vi helt sikkert se flere IT-skandaler i fremtiden. IT- og Telestyrelsens vejledninger om IT-indkøb, f.eks. publikationen "Modenhed i IT-baserede forretningsprojekter" tager ikke højde for andre indkøbsmodeller end den traditionelle kunde-leverandør model. De offentlige myndigheder har ingen, eller kun ganske overfladisk, viden om kulturen i open source verdenen. IT- og Telestyrelsen har kun i meget begrænset omfang arbejdet med dette emne, og kun ud fra nogle meget snævre rammer under 'Softwarebørsen'.

Disse aspekter er kun i meget begrænset omfang behandlet af IT- og Telestyrelsen, hvilket faktisk kan ende med at blive en af de største forhindringer for gennemførelsen af succes-fulde pilotprojekter i de kommende år. Den fremherskende forretningsmodel (kunde-leverandør) skal ikke benyttes ved open source projekter. Den forhindrer nemlig fuldt udbytte af det særlige ved open source: At der findes et community.

Eksempel fra Norge
I Norge har tre Fylkeskommuner (svarer til regioner i Danmark) ansat to personer, som har fået til opgave at udvikle en norsksproget linuxdistribution til undervisningsbrug (www.skolelinux.no). Projektet har resulteret i en komplet oversættelse af bl.a. OpenOffice.org til to Norske sprogvarianter, samt stavekontrol og synonymordbøger af høj kvalitet. I det norske projekt har kravsstillerne, altså Fylkeskommunerne, netop lagt vægt på sproget som særligt indsatsområde.

Det er nok ikke præcist den samme model vi skal indføre i Danmark, men det er et eksempel på, at ved at tage medansvar for et open source projekt, kan myndighederne få særdeles stor indflydelse på, hvordan resultatet kommer til at se ud. Og det uden at det koster mere end ved traditionelt indkøb. I det norske skoleprojekt, har opgavestillerne fra starten været opmærksomme på, at der ikke var tale om en traditionelt kunde-leverandør model.

/Leif Lodahl

Log ind eller Opret konto for at kommentere