S: Danmark er ikke klar til at stemme digitalt

Socialdemokraternes it-ordfører tvivler på, at danskerne vil tage digitale afstemninger til sig, men vil afvente udenlandske forsøg.

Mens Enhedslisten stadig tror på danske forsøg med digitale folkeafstemninger eller e-valg, så tvivler Socialdemokraterne på, at e-valg kommer til at erstatte den traditionelle valghandling med papirstemmer i gymnastiksalene.

»Det er for tidligt at sige, at Danmark er klar til e-valg. Det er afgørende vigtigt, at der er tillid til, at valgene er valide. Vi forbinder overhovedet ikke danske valg med svindel, og vi har stærk tillid til, at valg foregår på retmæssig vis,« siger it-ordfører Karin Gaardsted fra Socialdemokraterne til HK/Samdata.

Læs også: Enhedslisten forudser: Vi får forsøg med e-valg inden for nogle år

Hun vurderer, at selvom det er beregnet, at selve valghandlingen ved et folketingsvalg koster i nærheden af 100 millioner kroner, så er der ingen garanti for, at elektroniske valg vil blive billigere.

Samtidig påpeger hun, at der også ligger en værdi i processen med at møde op i valglokalet.

Et forslag om danske forsøg med e-valg blev tidligere på året forkastet, og Karin Gaardsted vil nu afvente resultaterne af det forsøg, der netop har været afholdt i Norge i forbindelse med det seneste valg.

Læs også: 70.622 nordmænd stemte over internettet - men sikkerheden får kritik

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Münster

Er dette så besværligt? Vi logger ind med vores Nem-id overalt efterhånden.

Det bliver brugt til danske poker sites, banker og børnehaver. Men et s**** kryds på en liste over en masse navne.

Nej nej nej siger S (Som sædvanlig) det er for farligt. det er ikke sikkert. Flere undersøgelser og møder med weinerbrød.

Jeg brækker mig.

Samtidig påpeger hun, at der også ligger en værdi i processen med at møde op i valglokalet.

What ?!?!?!

  • 0
  • 69
Carsten Gehling

Er dette så besværligt? Vi logger ind med vores Nem-id overalt efterhånden.

Det bliver brugt til danske poker sites, banker og børnehaver. Men et s**** kryds på en liste over en masse navne.

Jamen det er skam ikke spor besværligt at lave. :-)

Jeg synes du skulle trawle lidt igennem forårets debat for bedre at forstå, hvilke grundlovssikrede rettigheder, som dit forslag vil bryde med.

(hint: valghemmelighed, valg uden tvang, gennemsigtighed, osv...)

/ Carsten

  • 49
  • 0
Alex R. Tomkiewicz

Hvis vi kan offentligt publicere hvad du har stemt på, Christian Münster, så kan vi relativt hurtigt lave et e-valgsystem. En af de store udfordringer i et e-valgsystem er at din stemme er anonym, men det skal samtidigt kunne sikres at stemmen er gyldig og korrekt afgivet, at den ikke er ændret undervejs og at optællingsprocessen er korrekt etc. Det er nogle af udfordringerne. Disse udfordringer er rimeligt minimerede i det eksisterende papirseddelsystem, selvom det ikke er helt perfekt i hele processen. Samtidigt skal selve valgsystemet og valgprocessen helst være forståelig for alle uden speciel teknisk indsigt - det aflivede e-valg i Tyskland for eksempel. Disse ting er modsatte NemID og banker etc. Her er der information som kan spores og verificeres af flere parter og det giver en indbygget selvvalidering. Problematikkerne har været vendt grundigt i de tidligere diskussioner her på Version2. Det kan anbefales at man sætter sig ind i sagen før man danner sig en mening om e-valg. Det ser ud til at man hurtigt og nemt kommer til forkerte konklusioner omkring e-valg hvis man ikke kender udfordringer, teknik og fakta. E-valg er et godt eksempel på en konflikt mellem faktabaserede meninger og emotionelle meninger (og sikkert andre typer). Det lyder smart at smøre IT-wunder-antipapir-lotion på valg, men lige nu er den lavteknologiske metode bedst, billigst og mest sikker - og dermed mest demokratisk.

Vi skal passe på ikke at underminere vores demokrati. Valg er en væsentlig del af dette (vi snakker ikke om valg i børnehaver her som udgangspunkt). Demokratiet er hårdt tilkæmpet. Vi er så vant til det at vi ikke ser de skrøbelige sider. Men demokrati er ikke en given ting. Jeg synes vi er gode til mange demokratiske ting i Danmark. Lad os blive ved med dét.

  • 47
  • 0
s_ mejlhede

Enhedenslisten er for, når man kan få sikkerhed for at vi ved hvem ,
hvad har stemt, gerne nogen år tilbage.
Det er så nemmere at sætte dem man ikke kan lide i arbejdslejre, når man får magten. I mit valg område er der 1 personer som ikke kommer i lejere.

Er der nogen der ved om ikke reklameindtægterne, for sådan en stemme hjemmeside ikke kan dække udgifterne til valget. Afsendelse af mail, med lidt reklame til alle stemmeberettiget, kan vel også skærpe lidt i kassen.

  • 3
  • 19
Claus Jensen

Det var da rart at høre en fornuftig udmelding om e-valg - og ovenikøbet med nogle gode argumenter. Jeg er især glad for at høre en politiker nævne tilliden til valgene som en væsentlig faktor.

Så håber jeg bare ikke, hun møder Morten Østergaard eller Trine bramsen i dag, for så bliver hun da godt nok latterliggjort og talt ned til på mest hånlig vis...

  • 27
  • 0
Martin Nielsen

Et relevant spørgsmål må være, hvad vi skal leve af i fremtiden? Det er tilsyneladende ikke forskning, udvikling og praktisk udnyttelse af viden (tests, udrulning med videre).

Først skal vi afvente at andre udvikler GPS-Roadpricing, så udlandet kan tjene kassen på det. Og nu skal vi også afvente at andre afholder e-valg, så vi kan købe viden fra udlandet.

Det eneste område hvor vi selv skal skabe viden er åbenbart indenfor grøn energi - og er det område mon stort nok til, at vi alle kan leve af det?

Jeg ved godt at det er skåret lidt ud i hård pap - og at vi også lever af anden viden, eks. indenfor shipping. Men hver gang der kommer noget nyt, som potentielt kan blive meget stort, så ser det ud til at vi går i venteposition. Hvor vi i stedet burde bruge nogle af vores resourcer på at udvikle og skabe viden indenfor området. Både GPS-Roadpricing og e-valg vil være store områder i fremtiden og der vil være en pæn indtjening for dem der kan leverer gode stabile systemer.

  • 0
  • 14
Kenn Nielsen

Danmark er ikke klar til at stemme digitalt

Er bare et retorisk kneb.

Det som reelt bliver sagt er:

"Jaja - vi forstår godt at i ikke vil have E-valg nu"

Uden at sige hvorfor.

Samtidigt signaleres det at det er os som ikke er klar til det, - som om vi bare 'ikke er klar på det nye' OG lægger -underforstået- op til at E-valg er klar, - Danskerne er bare ikke (oven i hovedet).

Forståelse, - min bare...

K

  • 6
  • 1
Alex R. Tomkiewicz

Jeg er enig i at vi i Danmark ofte er i venteposition med nyudvikling. Janteloven er en tung, slimet djævel. Dens tænder sidder godt i rygraden på mange af os. Djævelens nye yndlingsspise er innovationssaft og nyudviklingskraft. Denne djævel har ofte følgeskab af dens ven, den reaktionære lammelsesparasit. Denne parasit som kan fjernstyres via medie-kontrol-memer og emotionsargumenter - samt frygt for alt nyt - sørger for at det etablerede system ikke udfordres af nyskabelser. Kun nyskabelser som øger samfundets unødvendige kompleksitet, skaber øget skattetryk og eller skaber en tvangsbaseret indtægtskilde kommer i betragtning. Vi skal ud af denne djævlespiraldans før det bliver bedre.

Dertil skal vi lige holde for øje at e-valg og GPS roadpricing ikke er sammenlignelige. Jeg har lidt vanskeligt ved at se hvorfor e-valg vil være et stort område medmindre vi skal stemme om alt hele tiden. GPS roadpricing kan være en udmærket idé. Men vi skal i demokratiet grundlæggende vælge mellem om vi financierer fælles goder over skat eller om vi betaler privat efter forbrug. Roadpricing bør kun indføres når alle andre skatter på området fjernes.

I øvrigt har jeg et forslag til politikerne. I stedet for snakken om e-valg, så er hér noget som IT vil være rigtigt godt til: Styring af de offentlige finanser. I de gamle dage hvor bogføring skete manuelt i kolonnebøger var det nok lidt svært at holde styr på hvilke penge der kom fra hvad i skat og afgifter og hvor de skulle hen. Derfor blev det hele samlet i ét stor bunke - også bedre kendt som "det sorte hul" eller "staten betaler" aka "guldbunken" - alt afhængig af hvilken side af bunken man stod på. Men i dag vil vi nemt kunne styre at de rigtige penge kanaliseres de rigtige steder hen og det hele vil kunne ses offentligt så demokratiets borgere direkte kan se hvordan de folkevalgte bruger borgernes penge til fælles bedste. Det er måske gået i glemmebogen, men hermed en husker: De folkevalgte er valgt til at tilgodese borgernes og samfundets generelle interesser og udvikling og ikke til at tilgodese emotionsargumenter og stats- eller profitinteresser som lever af finansiel tvang. Her er formentlig endnu en rygdjævel som suger på fornuften og injicerer forvirringsgift. Der er ikke noget at sige til at rygproblemer vist er en folkesygdom i dag.

  • 2
  • 0
Finn Christensen

..at selve valghandlingen ved et folketingsvalg koster i nærheden af 100 millioner kroner..

100 mio. maksimalt 10-12 gange over 10 år er jo kun ~1 mia. for en rimelig troværdig, sikker og effektiv demokratisk valghandling.

Det er småpenge mod de indtil flere mia., som en regering eller en evneløs minister hvert år hælder ud, og uden samfundet får det fjerneste for pengene.

  • 8
  • 0
Allan S. Hansen

Jeg er enig i at vi i Danmark ofte er i venteposition med nyudvikling. Janteloven er en tung, slimet djævel. Dens tænder sidder godt i rygraden på mange af os. Djævelens nye yndlingsspise er innovationssaft og nyudviklingskraft.

Janteloven er lige så meget en undskyldning for når man fejler i stedet for at kigge indad, så var det 'de andre' og janteloven der var skyld i "jeg" fejlede.

Janteloven misbruges som undskyldning lige så meget som den udøves.

  • 2
  • 0
Alex R. Tomkiewicz

Janteloven er lige så meget en undskyldning for når man fejler i stedet for at kigge indad, så var det 'de andre' og janteloven der var skyld i "jeg" fejlede.

Det kan der være en pointe i. Det er måske endnu djævel der har bidt sig fast. Men det forklarer vel ikke vores skattetryk, lave antal selvstændige erhversdrivende med videre? Jeg synes danskerne er idérige og arbejdsomme, så hvorfor bliver flere og flere af vores større virksomheder overtaget af udenlanske firmaer? Pantsætter vi nationen? Er det en kronisk lidelse som gør at vi bare ikke er gode til at eksekvere og udnytte vores muligheder? Jeg tror der er lidt om at vi tror Danmark fylder 90% af kloden og at verden udenfor er befolket af urmennesker som mangler vores sans for hygge. Men sagen er at vi er en ubetydelig stat i udkants-EU. Vi kunne jo lave denne lille geografiske udvækst om til en frihandelszone, et rødglødende centrum for handel og ideer og fristed for IT-teknologisk udvikling? Jeg tror mulighederne er der, men det ser ikke ud til at tænkeklimaet er der for tiden. Det tror jeg skal skabes. USA har nogle modeller for hvordan det kan gøres f.eks. måneprogrammet i 60'erne, NSF, DARPA. Hvorfor har vi ikke noget der sparker os ind i fremtiden? Eller har vi? Det er nok ikke metoderne bag NemID, e-valg, årelange projekter med en svag risiko for succes som Polsag o.s.v. som sparker os ind på verdenskortet igen...

  • 0
  • 0
Christian Estrup

Enhedenslisten er for, når man kan få sikkerhed for at vi ved hvem ,
hvad har stemt, gerne nogen år tilbage.
Det er så nemmere at sætte dem man ikke kan lide i arbejdslejre, når man får magten. I mit valg område er der 1 personer som ikke kommer i lejere.

De mange downvotes til dette er jo nok udtryk for den sædvanlige afslappede holdning til EL - til trods for legendariske udtalelser om fx det muligvis nødvendige i at lukke visse medier under revolutionen. Udtalelser, som vist må være faldet under spindoktorens ferie :-)

Bag de halve eller hele spøge ligger der dog nok nogle våde drømme - også uden for EL - om vha. e-valg at kunne retfærdiggøre langt mere indblanding i folks hverdag, dækket ind under fx folkeafstemninger. "Flertallet stemte jo for". Flertalstyranniet ligger lige for.

Den mest vidtrækkende mulighed for at give folk indflydelse på egen hverdag er nu engang ikke, at flertallet trækker sine synspunkter ned over hovedet på mindretallet - uanset, om dette sker via et parlament eller folkeafstemninger, og uanset om disse foretages analogt eller digitalt. Men derimod at lade hver enkelt indrette sig, som man gerne vil. Synes du, vi betaler for lidt i skat? Fint - betal gerne mere selv. Synes du, nogen underminerer din branche ved at sælge deres inkompetente arbejdskraft til spotpris? Fint - så udbyd dig selv til den pris, du mener, du er værd, men lad være med at forsøge at påtvinge dine kunder det pris/produkt/kvalitet-mix, du lige præcis selv foretrækker. Osv..

  • 2
  • 0
Gert Madsen

De mange downvotes til dette er jo nok udtryk for den sædvanlige afslappede holdning til EL


Jeg tror mere det skal ses som en anerkendelse af at enhedslistens IT-ordførere har udvist en vis form for forståelse for de problemstillinger man står overfor i IT-mæssig sammenhæng. Dette i skarp kontrast til den - selv for en politiker - ualmindeligt hårdnakkede faktaresistens, der har præget de øvrige partiers IT-ordførere.

Der er jo ikke meget ved at høre lovsange om frihed og demokrati, hvis det der gennemføres er overvågning og undertrykkelse.

  • 2
  • 0
Thomas Sevelsted Lauritzen

Du skulle prøve at melde dig som valtilforordnet og deltage i valget på den måde.
Så får man for alvor set hvor simpel og gennemskuelig valghandlingen uden det går ud over anonymiteten.
Herefter tror jeg at du vil forstå hvor meget der er på spil hvis man gør valghandlingen digital. Og for den sags skyld - hvor lidt (eller intet) der er at vinde ved at prøve.

  • 4
  • 0
Alex R. Tomkiewicz

Nej, men at skyde de ting på "Janteloven" er for nemt da det er en arbitrær undskyldning.

Nu kommer vi helt uden for emnet og begynder at diskutere ord. Årsagen kan være jantelov eller det kan være noget andet eller måske kombinationer. Spørgsmålet var "Hvad skal vi leve af i fremtiden?" og om e-valg vil være et stort IT-område - og hvorfor sker der åbenbart så lidt omkring det. Jeg har en mistanke om at vores kultur og samfundsstruktur spiller ind på vores evne, lyst og trang til fornyelse og udvikling. Som psykologer siger: Vi ønsker alle udvikling men vi ønsker ikke forandring. Janteloven er et eksempel på et opfattelsesfilter som kan hæmme alles virketrang og kreativitet. Min holdning er at hvis vi ikke udvikler nye måder at tænke og agere på så er vi dårligt rustet til fremtiden og vi vil stå dårligt overfor andre nationer og mennesker som ikke har et hæmmende opfattelsesfilter. Argumentet er derfor ikke arbitrært. Du kunne jo komme med et andet forslag i stedet for. Bare at skyde et indlæg for tænksomhed ned er da blot endnu mere arbitrært.

  • 0
  • 0
Povl Kvols

Når demokratiske valg er lavet med simple stemmebokse, papir og valgurner, så tjener det flere formål:

Stemmeboksen sikrer på en meget enkel måde, at valget foregår med hemmelig afstemning.

Valgsedlen af papir er let at forstå. Man kan umiddelbart forstå den handling man udfører, og se resultatet af handlingen.

Valgurnerne er med til at øge gennemskueligheden af processen. Man kan ved valgets start direkte observere, at valgurnen er tom, og det er let at forstå og observere hele processen.

Disse tre meget simple ting er det meget meget svære at udføre elektronisk. Selv som (eller måske især som?) IT-kyndig, så vil jeg være mistroisk overfor en web-side med en stemmeseddel. Som borger skal jeg have fuld tillid til et system, som jeg ikke kan gennemskue, og hvor jeg ikke direkte kan observere og kontrollere at valget er foregået helt uden snyd, garanteret anonymt, og garanteret at alle stemmer er talt med.

Jeg har meget svært ved at se, hvordan et elektronisk valg skal kunne erstatte de simple og gennemskuelige processer vi har ved valgbokse, papir og valgurner, selvom det kræver lidt manuelt arbejde. Det er for mig at se en kritisk del af et demokrati, at processerne er gennemskuelige og forståelige for alle der deltager!

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize