Rygte om at tyske T-Mobile vil favorisere Netflix og HBO med højhastighedsoverførsel

Netneutralitet er netop blevet vedtaget i EU. Men nu går rygtet på, at en af de store udbydere af mobilt bredbånd i Europa, T-Mobile, vil favorisere Netflix og HBO.

Rygtet går på internationale it-medier om, at tyske T-Mobile overvejer et tiltag i strid med den netop vedtagne neutralitet i Europa.

Evan Blass, der er kendt for at have omfattende insider-kenskab til telebranchen, har her til morgen meddelt via Twitter, at T-Mobile vil annoncere ubegrænset adgang til film med høj overførselshastighed for udvalgte streaming-tjenester, herunder Netflix og HBO, skriver BGR.

T-Mobile er ejet af Deutsche Telekom og tilbyder internetopkobling i lande som Puerto Rico og USA, men også i EU-lande som Østrig, Tjekkiet, Austria, Kroatien, Makedonien, Ungarn, Holland, Polen, Rumænien, Slovakiet og Storbritannien foruden Tyskland.

Teleudbydere skal leve op til netneutralitet

Rygtet er bemærkelsesværdigt, fordi Europa-Parlamentet netop som sidste EU-instans har vedtaget en lov om, at teleudbyderne i EU ikke må blokere eller favorisere bestemte applikationer, services eller tjenester - den såkaldte netneutralitet.

Version2 har i dagens leder argumenteret for, at der bestemt er gode argumenter imod netneutralitet, men i det samlede billede er lovfæstet netneutralitet en sejr for demokrati og forbrugere, fordi man ellers ville overlade forbrugeren til en jungle af aftaler mellem udbydere og telebranche, som ville umulig at gennemskue.

Læs også: Leder: Netneutralitet i Europa er en sejr for befolkningen

I forvejen fritager T-Mobile populære musikstreaming-tjenester såsom Pandora, Apple Musik og Spotify fra typiske begrænsninger i dataforbrug.

Alle, der anvender disse streaming-tjenester, kan nemlig lytte til musik over T-Mobiles net uden at skulle bekymre sig om at ramme den månedlige grænse.

Så der er altså præcedens hos T-Mobile for netop at forskelsbehandle udbyderne. Hvis det også kommer til at gælde video-streaming, vil det bringe forskelsbehandlingen til et helt nyt niveau.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Christiansen

De skal bare makke ret de satans udbydere,
hvis det her fortsætter bliver det bare sådan om et par år at man får
256bps fordi de "vigtige" content providers bruger den resterende
båndbredde.

Og så er internettet jo dødt, ikke på grund af direkte censur, men pga.
dem der har råd kan bestemme hvilken information der kommer på
nettet.

"Main stream media" vil jo komme i bukserne hvis der ikke bliver taget
hånd om dette, de ejer jo sendefladen på de gamle medier, som jo
absolut ikke er neutrale og de har pengene til at komme til at gøre det
samme med internettet.

Godt at EU prøver at gøre noget ved det, håber der er nogle bøder ,
beregnet med "MPAA math"* i vente til udbyderne og deres kunder
http://www.slashfilm.com/ted-talk-rob-reid-investigates-mpaas-piracy-cla...

  • 13
  • 1
Jens Jönsson

Hm.....

Hvis du har begrænsning på dit Internetabonnement, som man typisk har med GB grænse på mobiltbredbånd, er det så at favorisere at noget trafik (Det er så i dette tilfælde Netflix og HBO), ikke bliver talt med i den samlede datamængde man har tilrådighed ?
Det betyder vel reelt bare at kunden får mere data for samme udgift ? Og der er vel ikke tale om en begrænsning eller ?

Det er selvfølgelig træls for den indholdsleverandør, hvis data tælles med i den månedlige forbrugsgrænse...

Nu er artiklen ikke så klar i spyttet, for hvad dækker "høj overførselshastighed" over. At der er mere fart på Netflix/HBO ifht. alt andet data ?

V2's journalist kunne godt grave lidt mere i hvordan og hvorledes...

  • 2
  • 6
Jens Jönsson

Ja! Hvordan kan du på nogen måde være i tvivl om det???

Det var ikke så tydeligt formuleret hvad jeg mente. Så ja, jeg er ikke i tvivl om at det på det punkt er at favorisere.

Det jeg mente, det var at der jo ikke som sådan er begrænsning på andre tjenester andet end GB begrænsningen, og hvis du har stort nok abonnement, så er det jo ikke et problem at streame fra en hvilken som helst anden tjeneste. Det vil det jo først være, hvis hastigheden nedsættes.

  • 2
  • 3
Peter Stricker

Det jeg mente, det var at der jo ikke som sådan er begrænsning på andre tjenester andet end GB begrænsningen


Men det er jo også en begrænsning, ikke? Og det er da især en begrænsning overfor konkurrenter til HBO og Netflix.

hvis du har stort nok abonnement, så er det jo ikke et problem at streame fra en hvilken som helst anden tjeneste


Men hvad vil prisen for et "stort nok" abonnement være, hvis alle de tjenester, der normalt kræver et stort forbrug, pludselig ikke længere indgår i forbrugsregnskabet, og jeg kun ønsker at bruge konkurrerende tjenester? Mon ikke prisen vil stige så meget, at jeg vil fravælge konkurrenterne med mindre, disse også begynder at betale min ISP for at undgå at blive medregnet i mit forbrug?

Det vil det jo først være, hvis hastigheden nedsættes.


Ikke først da, men det vil da være en yderligere barriere for de tjenester, der ikke vil betale beskyttelsespenge til min ISP.

Du skal være velkommen til at argumentere mod netneutralitet, men en favorisering af visse tjenesteleverandører - og det har du jo medgivet, at det er - vil altid være et brud på netneutraliteten.

  • 5
  • 1
Jakob Damkjær

I en vis udstrækning ved at det kun er nogen udbydere de har udbyder lokale cache servere på deres eget netværk så de kan tilbyde ekstra smooth streaming eller bedre kvalitet...

Men selv om netneutralitet er en god målsætning kan man samtidigt ikke pålægge alle internet operatøre at ha en Lokal cache server for "popcorntime et al"... Eller samtlige mere eller mindre udbredte videodistributøre... Og grundet konkurancen vil de store video tjenesterne ikke ha et encitament for at udvikle en fælles standard lokal cache løsning...

Måske er det noget de små aktøre vil gøre så en distributør kan ha en 4-5 store distributørers cache servere plus "alt Source cache serveren"...

  • 2
  • 0
Jens Jönsson

Men det er jo også en begrænsning, ikke? Og det er da især en begrænsning overfor konkurrenter til HBO og Netflix.

Jo da.....

Men hvad vil prisen for et "stort nok" abonnement være, hvis alle de tjenester, der normalt kræver et stort forbrug, pludselig ikke længere indgår i forbrugsregnskabet, og jeg kun ønsker at bruge konkurrerende tjenester? Mon ikke prisen vil stige så meget, at jeg vil fravælge konkurrenterne med mindre, disse også begynder at betale min ISP for at undgå at blive medregnet i mit forbrug?

Eller også vil du vælge en anden ISP, som ikke begrænser dig.
Problematikken er selvfølgelig at alle ISP'erne gør det samme, men vil det nu ske ?
Det er selvfølgelig også et problem, hvis du er låst til én ISP, dvs. du har ikke nogen reelle alternativer.

Du skal være velkommen til at argumentere mod netneutralitet, men en favorisering af visse tjenesteleverandører - og det har du jo medgivet, at det er - vil altid være et brud på netneutraliteten.

Jeg er sådan set for netneutralitet. Men eksemplet er jo sådan set og lidt sjovt, for der har man jo GB begrænsning på før indførelsen af netneutralitet.

Det er jo det jeg gerne vil have belyst nærmere. Artiklen besvarer sådan set intet, den forvirrer kun, for hvad vil der ske med f.eks. eksisterende abonnementer med GB begræsning. ?

  • 2
  • 1
Peter Stricker

Artiklen besvarer sådan set intet, den forvirrer kun, for hvad vil der ske med f.eks. eksisterende abonnementer med GB begræsning. ?


Forbrugs- eller hastighedsbegrænsning har intet med netneutralitet at gøre. Grunden til at artiklen ikke giver nogen svar på, hvad der skal ske med abonnementer der er underlagt disse begrænsninger er såre simpel: Der skal ikke ske noget som helst som følge af Europa-Parlamentets beslutning.

  • 1
  • 1
Nikolaj Brinch Jørgensen

Forbrugs- eller hastighedsbegrænsning har intet med netneutralitet at gøre. Grunden til at artiklen ikke giver nogen svar på, hvad der skal ske med abonnementer der er underlagt disse begrænsninger er såre simpel: Der skal ikke ske noget som helst som følge af Europa-Parlamentets beslutning.


Jo det har den, når din ISP også er serviceleverandør (f.eks. TDC/YouSee), og deres indhold ikke tæller med i begrænsningen.
Så tår de stærkere end f.eks. Spotify og iTunes, pga. i kraft af forbrugsbegrænsningen.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Rygtet går på internationale it-medier om, at tyske T-Mobile overvejer et tiltag i strid med den netop vedtagne neutralitet i Europa. Evan Blass, der er kendt for at have omfattende insider-kenskab til telebranchen, har her til morgen meddelt via Twitter, at T-Mobile vil annoncere ubegrænset adgang
til film med høj overførselshastighed for udvalgte streaming-tjenester, herunder Netflix og HBO, skriver BGR. T-Mobile er ejet af Deutsche Telekom og tilbyder internetopkobling i lande som Puerto Rico og USA, men også i EU-lande som Østrig, Tjekkiet, Austria, Kroatien, Makedonien, Ungarn, Holland, Polen, Rumænien, Slovakiet og Storbritannien foruden Tyskland. Teleudbydere skal leve op til ne...