Rygte: Microsofts Surface-tablet vil koste 1.200 kroner

Microsofts iPad-konkurrent Surface vil blive solgt til dumping-prisen 199 dollars fra slutningen af oktober, rapporterer Engadget. Prisen er dog ikke officielt bekræftet.

Microsoft gør klar til et ordentligt slagsmål med sine hardware-partnere, når firmaets første egenproducerede tablet Surface kommer på gaden til oktober med styresystemet Windows RT.

Prisen bliver nemlig presset ned på 199 dollars - 1.200 kroner - mens en ny iPad for eksempel sælges til 499 dollars og opefter. Det skriver det sædvanligvis velorienterede it-medie Engadget, der har oplysningerne fra en intern Microsoft-kilde.

Indtil videre holder Microsoft nemlig priserne på Surface hemmelige, så de nye oplysninger er ikke officielt bekræftet fra Microsofts side.

Ifølge Engadget vil en pris på 199 dollars være under kostprisen, så Microsoft altså vil sætte penge til, hver gang en Surface ryger over disken. Men det kan være et bevidst valg for at udbrede det nye styresystem mest muligt og dermed også lette overgangen til den nye brugergrænseflade på desktop-computere, når Windows 8 samtidigt kommer på gaden.

Samtidigt kan den ARM-udstyrede tablet ikke køre klassiske Windows-programmer, men kun nye apps udviklet til Windows RT-miljøet. Windows Phone-telefonerne har kæmpet med hønen og ægget-problemet, med et i starten begrænset software-udbud, og en dumping-pris kan være Microsofts bud på at kickstarte det nye Windows RT-miljø.

Problemet er dog, at Microsoft allerede har trådt alle sine hardware-partnere over tæerne ved overhovedet selv at begynde at producere tablets. At sælge hardwaren med tab vil for alvor få blodtrykket til at stige hos firmaer som HP, Acer, Dell og mange andre.

Læs også: Samsung, Lenovo, Asus og Dell på vej med Windows RT-tablets

Acer har offentligt beklaget sig over Microsofts nye hardware-strategi og har direkte advaret imod, at prisen bliver sat for lavt. Der skal være råderum for partnerne til at lave billigere udgaver og stadig tjene penge, lød det i sidste uge fra Acer, ifølge Cnet.com.

{Hos Ars Technica](http://arstechnica.com/information-technology/2012/08/how-microsoft-could-make-a-199-surface-rt-a-reality-and-why-it-shouldnt/) mener journalisten Peter Bright dog ikke, at en pris på 199 dollars kan være hele historien. Det kan være i kombination med en form for afbetaling eller et abonnement på indhold fra Windows Store, skriver han.

Bliver Surface solgt til 199 dollars, uden bindinger, vil det være en utrolig dårlig strategi, mener han. Det vil i praksis betyde, at samtlige partnere vil opgive at sælge tablets med Windows RT, og Microsoft vil ikke selv kunne fylde hullet, på grund af manglende erfaringer og et for lille salgsapparat på hardware-siden.

Dumping-priser kunne også hurtigt føre til anklager for konkurrenceforvridning og opslidende retssager, vurderer han.

Surface er en 10-tommer tablet med 32 gigabyte lagerplads og wifi-forbindelse, men ingen 3G-mulighed. Prisen på 199 dollars er uden moms, så en tilsvarende dansk pris vil være højere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (31)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Svend Eriksen

Det ville totalt undergrave Microsofts samarbejdspartnere, og i hvert fald ikke lokke dem til at fremstille tablets der kører Windows 8. Derudover ville Microsoft tabe penge på hver solgt tablet, og faren for at sælge for billigt gør også, at man risikerer at få klasket et discountmærke på sine produkter i forbrugernes øjne.

  • 3
  • 0
#2 Michael Friis

Du siger discountmærke som var det en dårlig ting?

Der bliver solgt masser billige fjernsyn og biler som fungerer og gør ejeren glad. Hvorfor skulle det ikke også gælde tablets og telefoner?

Prisen er i øvrigt ikke altid en afspejling af kvaliteten

  • 2
  • 2
#4 Torsten Holtse

det er da vist ingen hemmelighed at både Xbox 360 og PS3 blev solgt med ret store tab ved lanceringen, så det med at tabe penge på selve salget tror jeg ikke Microsoft er bange for. Det må være langt værre hvis de får skræmt alle hardware-partnerne væk

  • 2
  • 1
#6 Kim Østergaard Christiansen

Og der er ikke andre end Microsoft/Sony som laver de to spil konsoller, så der er ikke nogen at træde over tæerne.

Er det bare mig der syntes det lugter mere og mere af en fuser det her? Navneskift et par måneder før lanceringen? Samarbejdspartnere der udtrykker sig negativt? Microsofts tradition med at hver 2. Windows version flopper? Ingen umiddelbar grund til a skifte til Windows 8 anden end billig pris (Hvis det altså holder stik) og et meget begrænset App store. Nokia ved at gå fallit, deres nok største mobil partner i det her?

  • 2
  • 7
#7 Venligst Slet Min Bruger

Er det bare mig der syntes det lugter mere og mere af en fuser det her? Navneskift et par måneder før lanceringen? Samarbejdspartnere der udtrykker sig negativt? Microsofts tradition med at hver 2. Windows version flopper?

Hvilket navneskift mener du? Det har heddet Windows 8 i meget lang tid efterhånden. At der findes en ARM-version der hedder Windows RT er heller ikke ligefrem nyt.

Det sædvanlige nonsens om hver 2. version gælder kun hvis du udelukker et par releases - men det er selvfølgelig en sjov teori, omend den ikke har hold i virkeligheden.

Windows 8 har andre features end den nye startskærm. Startskærmen er den mest omtalte feature, men der er også andre ting i det end den.

Nokia er i øvrigt slet ikke blandet ind i Windows 8-snakken. De laver telefoner, ikke pc'ere.

  • 6
  • 6
#8 Mark Gjøl

Hvilket navneskift mener du? Det har heddet Windows 8 i meget lang tid efterhånden

Microsoft's stærkt promoverede Metro designstil må ikke længere hedde Metro. Efter et par års bulder og brag var det pludseligt aldrig meningen at det skulle have været andet end et internt kodenavn.

Nokia er i øvrigt slet ikke blandet ind i Windows 8-snakken. De laver telefoner, ikke pc'ere.

Nokia er Microsoft's vigtigste samarbejdspartner på telefon-delen af Windows 8. Hvis de ryger ud af spillet, så ser platformen dårligere ud - også på tablet-markedet.

  • 5
  • 3
#9 Venligst Slet Min Bruger

Microsoft's stærkt promoverede Metro designstil må ikke længere hedde Metro. Efter et par års bulder og brag var det pludseligt aldrig meningen at det skulle have været andet end et internt kodenavn.

Det er vel fløjtende ligegyldigt hvad stilen hedder. Om det hedder Metro, Modern UI, Aero, Marks UI eller hvad det hedder gør vel ingen forskel.

Der er formentlig meget få mennesker, der ved hvad designstilen i iOS og Android hedder. Eller i OSX for den sags skyld.

Nokia er Microsoft's vigtigste samarbejdspartner på telefon-delen af Windows 8. Hvis de ryger ud af spillet, så ser platformen dårligere ud - også på tablet-markedet.

Der findes ikke en telefon-del af Windows 8. Windows 8 og Windows Phone 8 er ikke samme OS, ligesom iOS og OSX ikke er det.

  • 5
  • 5
#10 Emil Wibe

Jeg mener at have læst, at Sony tabte ca. 500 kroner pr. PS3 da den først udkom. Til gengæld vandt Sony kapløbet om det optiske medie med deres BR format over HD formatet.

Kunne man forestille sig noget i stil med, at Microsoft taber penge i starten for at få udbredt kendskabet til Windows 8, så de kan vinde ind på Android og Ios? Hvis de kan skabe efterspørgsel på tablets med Windows 8 kan det måske være en fordel for deres konkurrenter.

Bare en tanke om en nyhed, der ikke er bekræftet.

  • 5
  • 0
#11 Magnus Jørgensen

1200kr vil godt nok være meget billigt for en MS tablet. Det tror jeg helt klart vil få Windows 8 på tablet ud af båsen. Det kunne presse Android tabletterne helt ud af markedet. Specielt fordi android tabletterne i forvejen har meget ringe markeds andel. I det lange løb kunne det betyde at Windows Phone X bliver en succes, da Microsoft kan udnytte integrationsfordelene med deres andre platforme.

  • 3
  • 0
#12 Michael N. Jensen

Vil det være så slemt hvis det kun er MS der leverer hardware til Win RT tabletsne(*), så de andre producenter kan satse på Win8 Pro tablet udgaven istedet, hvor de sikkert også kan tjene flere penge hjem, specielt på erhvervs brugere etc?

Vil da helt sikkert købe en til privat brug hvis prisen er under de 2000 DKK, har en iPhone idag, og ville gerne have en tablet, men kan ikke få mig selv til at give næsten 4000 for en iPad, og Android tablets siger mig ikke det store, da jeg ikke har noget behov for at tweake en masse ting. (skal primært bruges til alm. surf på nettet).

*) Skal ikke forstås som at udelukke andre producenter fra at levere hardware til Win RT, men at de må acceptere at MS dumper priserne for at få bredt platformen ud.

  • 1
  • 0
#14 Anonym

Det er lidt Nintendo modellen Microsoft vælger. Sælg hardwaren relativt billigt (Nintendo DS er i dag for dyr i forhold til hvad den kan, men sådan var det ikke i starten), og tjen kassen på spil. 3-4 nye nintendospil koster mere eller mindre det samme som en DS'er koster selv.

Microsoft kan vælge at gøre det samme. Sørge for at hardwaren kommer ud til mange, så deres app store bliver interessant for udviklerne.

Så noget tyder på at Microsoft meget gerne vil bruge en masse penge på at købe os forbrugere, og det kan være med til at presse priserne på Android og iOS tablets. Det bliver i hvert fald spændende de næste par år.

Mht deres samarbejdspartnere, så kunne det jo være at MS har en aftale med dem om at de tager de store tunge omkostninger i første omgang hvor det primære helt klart er at få fodfæste og markedsandel.

  • 1
  • 0
#15 Kim Harder

Så holder min fornemmelse aligevel, at der "kun" er tale om et stykke legetøj. Har helle tiden syntes den lignede noget billig noget.

Underligt, at Microsoft mener den kan konkurerer med Ipad. Den er der meget mere stil over.

  • 2
  • 5
#16 Lars Gottlieb

Jeg synes allegorien til eksboksen er ret interessant. På kort sigt vil det gi' deres hardware producenter et ordentligt hak over tuden, men hvis de Virkelig vil gå efter det støtter de dem på samme måde.

Ellers er det en investering i at vinde på lang sigt, for kostpriser har det med at falde drastisk med tiden.

Og meget godt kan man sige om æbledrengene, men der er s'gu langt ned til 1200 spir fra den pris en ipad har nu.

  • 0
  • 0
#17 Jacob Smedegård

Jeg tror nu ikke meget på den pris. $350 måske, men ikke mindre end det. Hvis Microsoft ikke havde hardwarepartnere så kunne de måske sælge den med tab for så at tjene pengene ind, men sådan som det ser ud nu så skal de igang med at lave en eller anden ordning for deres samarbejdspartnere, så de ville kunne gøre det samme.

  • 0
  • 0
#19 Jacob Smedegård

Fordi de bliver nød til at tage hensyn til deres samarbejdspartnere. Ved XBoxen kunne de gøre lige som de ville fordi der ikke var nogen partnere der også skulle sælge deres egen XBox konsol. Sådan er det ikke med PCerne. Her kan Microsoft ikke underbyde partnerne, da partnerne ikke har nogen måde at konkurrere på, især ikke når Microsoft forsøger at overtale dem til at lave en "Signature Experience" uden Bloatware. Partnerne skal mindst have penge for RnD + hardware + Windows + arbejdskaft + fortjeneste og kan ikke tjene de penge ind senere da det er MS der sidder på App indtægterne.

  • 1
  • 0
#21 Jan Lunddal Larsen

Tjah; de var mere end villige til at binde penge i halen på hver eneste eksboks, og det virkede fint - de kom ikke blot ind på markedet, de har førerpositionen nu; hvorfor ikke gøre det samme her?

Det vil så kræve samme hårde styring af softwareudgivelser til platformen, hvis der skal tjenes penge.

Derudover er det jo først på det seneste at Xbox er begyndt at give overskud, og jeg er ikke sikker på om den har betalt sig hjem igen.

  • 0
  • 0
#24 Martin Bøgelund

Xboxen har tjent penge i en hel del år efterhånden. Det er også unfair at skyde hele skylden på Xbox 360, når det nu er hele "Entertainment & Devices"-division, der laver underskud.

I denne division findes f.eks. Windows Phone, der må formodes at være en større udgift for MS pt.

Microsoft kommer jo selv med undskyldninger for hvorfor Xbox ikke går så godt - uden at nævne Windows Phone...

http://www.edge-online.com/news/microsofts-xbox-division-loses-229-million Xbox 360 sales during the quarter totalled 1.4 million - a drop of more than 48 per cent from this time last year, when 2.7 million consoles were sold and the division's revenue rose 60 per cent.

Microsoft blamed the decline on a "soft gaming console market" and accentuated the positive: Xbox 360 has been the best-selling console in the US for 15 consecutive months, as NPD revealed last week.

Vurderingen er også, at de alt i alt har sat penge til på Xbox:

http://www.businessinsider.com/chart-of-the-day-microsoft-losses-on-xbox... Overall, the Xbox group has lost $4 billion for Microsoft. However, since 2007 it has made $1 billion. (Note, this chart doesn't include 2002-2004 when it piled up losses getting the business off the ground.)

Hopefully, Microsoft can take the lessons it learned on the Xbox in the last five years and apply them to the Surface.

Så vidt jeg kan se er vurderingen altså, at MS har smidt flere penge efter Xbox end de har fået hjem, og at de burde lære af de økonomiske lussinger de har fået af det samlede Xbox-eventyr.

Det har været fremme, at fremtidens spilplatform er mobil - og når du siger "mobil" i dag, så siger du Android - ikke WP.

Og selv på konsol-markedet er Android på vej ind via den yderst spændende OUYA konsol - der er altså ved at forme sig mørke skyer over Microsofts Xbox-forretning, uden at de ser ud til at have hentet alle de penge hjem, de har investeret i det.

Så det er egentlig bare derfor jeg synes man skal holde lidt igen med at pege på Xbox som en success-historie der tåler gentagelse...

  • 0
  • 0
#26 Venligst Slet Min Bruger
  • 0
  • 0
#27 Martin Bøgelund

De forklarer bare det faldende salg på Xbox-siden. Der står intet i dine citater om, at de skyder hele skylden for underskuddet i E&D på xboxen.

Entertainment & Devices er meget andet end Xbox.

Vi prøver igen: Xbox 360 sales during the quarter totalled 1.4 million - a drop of more than 48 per cent from this time last year

Xbox - ikke Entertainment & devices - oplever et drop i salget.

Det var først ifm. en reorganisering i 2006 at Mobile og devices kom med i Xbox divisionen: Endelig skal resultaterne ifølge Financial Times fra divisionerne Mobile og Embedded Devices, der længe har forsøgt at få fodfæste på markedet for mobile håndsæt á la smartphones og PDA'er, fremover suges ind i regnskabet divisionen home and entertainment, der baserer indtægterne på spillekonsollen Xbox.

Underskuddet før det står Xbox derfor selv for, og artiklen som jeg henviser til nævner også de store underskud i starten, som MS måtte tage i divisionen, jvf http://www.businessinsider.com/chart-of-the-day-microsoft-losses-on-xbox... !

Du kan ikke skyde hele skylden på mobiler og devices.

Jeg har svært ved at se relevansen her?

OK, du kan ikke se relevansen i fremtidens spilplatform, når vi taler om Xbox - det er taget til efterretning.

Jeps - 2013 bliver virkelig året, hvor Android indtager konsollerne. Og Linux indtager desktoppen ;-)

:-) Det er der ingen der har sagt.

Konsolmarkedet er i opbrud, interessen har været overraskende stor, og Android har rent faktisk allerede én sejtspokal i skabet - så jeg vil ikke afskrive OUYA.

Xboxen har været en succes-historie.

Det vil jeg gerne se dig påvise. De initielle omkostninger for at komme ind på konsol-markedet var store, og også senere har der været store udgifter: Microsoft er klar til at løfte et indtjenings-tab på op mod 5,6 milliarder kroner i kølvandet på en teknisk fejl, der kan findes i flere millioner solgte Xbox 360-spilkonsoller, skriver Financial Times.

Jeg tror man skal leve i en verden der kun består af MS-pressemeddelelser for at tro på Xbox'ens ubetingede success.

Og tilbage til Slate... nej undskyld, Surface, så er det netop en mobility-dims, og her har MS hidtil ikke kunnet spille en afgørende rolle - selvom de havde "succes-historien" Xbox de kunne lære af.

  • 0
  • 1
#28 Venligst Slet Min Bruger

Vi prøver igen: Xbox 360 sales during the quarter totalled 1.4 million - a drop of more than 48 per cent from this time last year

Xbox - ikke Entertainment & devices - oplever et drop i salget.

Ja, det er jeg fint med på. Men din påstand var jo, at Xboxen var skyld i underskuddet i E&D-division. Det står der intet om i dine citater.

OK, du kan ikke se relevansen i fremtidens spilplatform, når vi taler om Xbox - det er taget til efterretning.

Hold nu op. Det er sgu under lavmålet det der.

Vi snakker ikke xbox - vi snakker Surface og hvorvidt det kan svare sig for MS at smide penge i halen på hver enhed. Det har intet med fremtidens spilplatform at gøre.

Det vil jeg gerne se dig påvise.

Kæmpe økosystem, masser af solgte enheder, Kinecten (der var den hurtigst sælgende gadget i historien) osv. Hvordan det ikke kan være en succeshistorie forstår jeg ikke.

Jeg tror man skal leve i en verden der kun består af MS-pressemeddelelser for at tro på Xbox'ens ubetingede success.

Tværtimod skal man nok have en vis antipati over for MS for at påstå, at Xboxen ikke har været en succes.

Og tilbage til Slate... nej undskyld, Surface, så er det netop en mobility-dims, og her har MS hidtil ikke kunnet spille en afgørende rolle - selvom de havde "succes-historien" Xbox de kunne lære af.

Kan vi ikke hæve niveauet en smule i stedet for det pjat?

MS har indtil nu ikke haft et OS, der har fungeret med touch, hvilket er den alt overskyggende grund til, at de er ikke-eksisterende på tablet-markedet.

  • 1
  • 0
#29 Flemming Hansen

Der er mere til historien her:

Som den her artikel fra i går på Bloomberg meget godt går ind i (http://www.businessweek.com/articles/2012-08-15/with-a-bit-of-courage-an...), er det faktisk en beslutning som er truffet i MS på baggrund af, at hardware-partnerne har siddet stille i mange år og for det meste spyttet sørgelige ting ud uden at vove pelsen.

De udvalgte partnere som producerer tablets - mon ikke nogle af dem faktisk skal producere for MS? HP, har været larmende tavs hele vejen igennem - men igår gik en eller anden ansvarlig chef i HP ud med en melding om, at han så positivt på udviklingen. Det blev netop bemærket, fordi HP indtil videre ikke har sagt noget.

En ting er sikkert, MS tager selv et større ansvar for at få løst de problemer, vi tidligere har oplevet med 3. parts leverancerne til Windows-platformen. Nu ikke kun begrænset til kode, men også kvaliteten af hardwaren - og sikkert også kvalitetskontrol af den.

Leverandørerne skal i hvert fald bevise, at de kan lave en maskine, der er bedre end Surface.

Jeg gætter stadig på de udvalgte partnere er med. I hvert fald er det kun godt, at hardwaren bliver reboot'et hos alle der vil være med.

Det er et spørgsmål om konkurrencevne.

Selv om folk bliver forskrækket og kun kan finde ud af at skrive om, hvordan forskellige nu beklager sig over, at vi alle snart kan købe en Surface RT (Windonws Runtime) maskine i superkvalitet til kun 1200 kr - fordi Microsoft vil ind på markedet hurtigt og ikke mindst have gang i Metro-applikationerne til RT.

Kald det hyperkonkurrence. Konkurrence på software, hardware, R&D og forretningsmodellen o.a. - flere dimensioner.

I USA er MS også begyndt at sælge Xbox med et lille beløb upfront - og herefter et månedligt abonnement på Xbox live. I øjeblikket, hvis man køber en PC - får man en gratis Xbox ... hvis man er studerende i USA.

Fornyelsen og innovationen ligger også i forretningsmodellen. Her får MS sine pengestrømme ind fra flere forretningsområder. Det gør nogle af konkurrenterne ikke i consumermarkedet. Den afhængighed gør dem sårbare.

En ting er sikkert. Konkurrencen i consumermarkedet bliver voldsom nu. Og det bliver dejligt at kunne købe maskiner til små beløb.

  • 2
  • 0
#30 Steen Christensen

Hvad er det nu den koster i USA ? Nå ja 199$ Altså bør MS's tab ligge på et tilsvarende niveau! Jeg finder det særdeles forfriskende, hvis det holder stik at man endelig kan få noget isenkram til en penge som er til at betale! Det er langt at foretrække end de opskruede apple priser som partnere og andre heller ikke kan tjene på! Profitten ligger ikke i at sælge dimsen, profitten ligger i at kunne betjene sine kunder med det som de efterspørger, og derved skabe evt. mersalg i form af andre ydelser.

  • 1
  • 0
#31 Martin Exner

Men hvornår vil vi se Microsoft Surface i Danmark? 26. Oktober? Jeg tvivler! Først og fremmest er der ikke kommet noget ud om salg af Surface andre steder end US, Kina og Australien (sidstnævnte er kun et rygte).... Ydermere kræver vores æ-ø-å-tastaturer særligt hardware som ikke altid er værd at satse på. Noget rigtig møh! Jeg ville gerne have fingrene i den:)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere