Rygte: Microsoft lancerer Windows 'Blue' i 2013 - og det bliver billigt

Illustration:
Hyppigere opdateringer og ændringer i brugergrænsefladen er på programmet, når Microsoft ifølge rygter lancerer Windows 8-efterfølgeren med kodenavnet 'Blue' i 2013.

Microsoft arbejder ifølge flere amerikanske medier på en opfølger til Windows 8, som indtil videre adlyder kodenavnet Windows Blue. Det skriver it-mediet The Verge.

Ifølge mediets kilder er planen med Windows Blue blandt andet at ensrette udrulningen af opgraderinger, så de udkommer hyppigere til både Windows og smartphone-platformen Windows Phone. En gang om året vil være normen fremover, skriver mediet.

Ifølge The Verge vil Microsoft sende Windows Blue på gaden allerede i sommeren 2013, og den nye version bringer også nye prismodeller og ændringer i brugergrænsefladen med sig. For at sætte skub i Windows Blue vil Microsoft angiveligt enten gøre det gratis eller meget billigt at opgradere fra Windows 8.

Nyt Windows Blue-SDK

Det er i sig selv ikke overraskende, at Microsoft allerede nu er i gang med at arbejde på efterfølgeren til Windows 8, der blev lanceret i slutningen af oktober. Microsoft lancerede cirka samtidig Windows Phone 8.

Det er dog usædvanligt, at Microsoft udkommer med en ny Windows-version så kort tid efter seneste version.

Ifølge The Verge vil eksisterende apps skrevet til Windows 8 stadig kunne køre på Windows Blue. Men Microsoft vil derimdod afvise nye apps, der skrives specifikt til Windows 8 i et forsøg på at få udviklerne skubbet over på det nye Windows Blue SDK.

Microsofts danske presseafdeling har ingen kommentarer til rygterne om Windows Blue.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Venligst Slet Min Bruger

Jeg tvivler på, de bliver specielt glade for det. Det afhænger selvfølgelig af mange ting (pris, forskellighed osv.), men når man tænker på hvor konservative vi IT-folk er, så er jeg ikke sikker på, det er nogen god ide.

Og hele deres ting med at droppe legacy (igen...) er jeg heller ikke solgt på. Jeg er lidt bange for, at der bliver samme problemer med Windows 8/Windows Blue apps, som der har været med WP7/WP8. De lovede jo fuld kompabilitet, men der er rigtig mange spil og apps, der ikke virker, og som er blevet fjernet fra marketplace.

MS har så meget potentiale, men set ude fra virker det som en syg, syg virksomhed, på rigtig mange punkter.

  • 4
  • 0
Kim Harder

Tror nu kun det er et rygte, det lyder da ikke rigtig, hvis Microsoft skulle sende et nyt system på markedet så hurtigt efter, så må det være nogle radikale rettelser i Windows 8, som gør, at man vil definere den nye udsendelse som nyt system. Mon ikke der i stedet er tale om en kraftig service pack .

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

MS har så meget potentiale, men set ude fra virker det som en syg, syg virksomhed, på rigtig mange punkter.

Ja, det virker lidt panikagtigt og ikke helt gennemtænkt. Canonical var også ude med udmeldinger om langt oftere udgivelse af nye versioner - sådan lidt Firefox-agtigt.

Organisationer der skal udrulle en platform på mange maskiner og mange lokationer har ikke lyst til markante opdateringer alt for ofte. De skal have noget der virker - første gang. Og de risikerer at stå med en løsning der er skudt i sænk, hvis platformen allerede er kommet i en helt ny version, når deres tests og forarbejder er nået til vejs ende.

Sker dette for mange gange, så finder man sig nogle andre produkter. Og dermed bliver den gode mening fra leverandørernes side til en "sviner" over for deres kunder - og det overlever man ikke på.

Hyppige opdateringer er derimod 'in' for de 13 til 25 årige der bare skal have det nyeste af det nyeste og gerne inden det er helt færdigt. Jeg hjælper ofte disse unge mennesker der opgraderer en stabil og funktionel driver med den sidste nye beta-udgave der ikke er hverken stabil eller helt funktionel; "if it works, don't fix it". Jeg ved så ikke om der simpelthen hersker en naivitet om, at released software må være færdigt, fordi det jo er released.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere