RV-ordfører uforstående over for manglende it-politisk interesse

1. november kl. 09:5045
Stinus Lindgreen
Illustration: Mogens Engelund/Wikimedia Commons.
»Der har ikke rigtig været nogle it-problematikker på dagsordenen på Borgen,« siger Radikales Venstres it-ordfører Stinus Lindgreen.
Artiklen er ældre end 30 dage

It har ikke fyldt nok på Christiansborg i den forgangne valgperiode, mener Radikale Venstres it-ordfører Stinus Lindgreen.

Læs også: V og K: Dårlig koordinering spænder ben for at udnytte digitaliseringens fulde potentiale

Det skriver ITWatch på baggrund af et interview med den uddannede datalog, der risikerer at ryge ud af Folketinget efter dagens valg. Partiet står ikke til at få et mandat i Københans Omegns Storkreds, hvor Stinus Lindgreen er opstillet.

Læs også: MitID-kodeoplæsere i restordre med få timer til deadline

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Der har ikke rigtig været nogle it-problematikker på dagsorden på Borgen. Det har mest bare været udrulning af fiber og sådan noget. Det er virkelig besynderligt, for it er jo over det hele. Vi er et gennemdigitaliseret land, så der bør selvfølgelig være fokus på, hvad det betyder,« siger Stinus Lindgreen til ITWatch og nævner blandt andet eksklusionen af digitalt udfordrede borgere.

45 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
36
6. november kl. 13:33

PS. Bag decode Genetics, som har endog særdeles stærke bånd til danske forskere og danske sundhedsdata, står medicinalfirmaet Amgen.

Og så kunne jeg da godt tænke mig at høre din kommentar til at "Sydhavnens Frysehus" har fingre i sundhedsdata fra bloddonorerne?

20
4. november kl. 08:11

Hvis nogen har et link til de oplysninger om partistøtte, som man faktisk kan få, så læg det gerne.

19
4. november kl. 08:09

Lindgren har, så vidt jeg kan se, fremsat 5 spørgsmål i Folketinget om GDPR for et års tid siden:https://www.ft.dk/da/search?msf=&q=gdpr,%20stinus&as=1

Så vidt jeg kan se foranlediget af bekymringer hos LIF, Lægemiddelindustriforeningens, en lobbyistorganisation for lægemiddelindustrien, debatindlæg i Altinget om bureaukratiet omkring GDPR:https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/ledere-af-kliniske-institutter-gdpr-bureaukrati-truer-danmarks-status-som-forskningsnation

Det er forståeligt, at det vil være hensigtsmæssigt at få afklaret nogle af de juridiske spørgsmål, som her spænder ben. Men læg mærke til, at halvdelen af indlægget handler om, at reglerne er for stramme:

"Registerforskningen lider under et af de vigtigste hovedprincipper i GDPR, nemlig dataminimeringsprincippet, som i praksis begrænser forskernes adgang til borgernes data så meget som muligt."

"Især adgang til direkte, personhenførbare data er begrænset, og det er derfor stort set umuligt at forske i små patientgrupper og besværligt at forske i sjældne sygdomme."

Lindgreen gør sig altså overfor Folketing og regering til talerør for Lægemiddelindustriens lobbyistorganisation og deres behov for uhindret adgang til data. Der er legitime bekymringer i indlægget, men der er også forsøg på at få beskyttelsen af privatlivet lempet.

Derudover har jeg fundet dette spørgsmål fra Lindgreens side om underskrift på samtykke til forskning:https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/suu/spm/1287/index.htm

Igen foranlediget af forskeres behov - ikke privatlivsbeskyttelse.

Jeg er ikke trænet i at søge på ft.dk, så det er muligt, at der gemmer sig guldkorn fra Lindgreen et eller andet sted. Men jeg har altså kun kunnet finde disse ganske få spørgsmål ang. GDPR og data og digitalisering, og det er for at varetage lægemiddelindustriens og forskernes interesser. Jeg har ikke kunnet finde noget, der omhandler digitaliseringens som sådan, eller borgernes problemer med denne.

Jeg mener, at det i høj grad ville være relevant at få åbnet for fuld indsigt i parti- og kandidatstøttekasserne. Ikke kun Lindgreens, men generelt.

3
2. november kl. 09:43

Man kan jo faktisk stille sig selv det spørgsmål, hvem det egentlig er, der driver digitaliseringen herhjemme - fuld fart frem, med hovedet under armen - når det tydeligvis ikke er Folketinget? Den mest omfattende samfundsændring i nyere tid - men de folkevalgte står ikke bag?

Svaret er: Det gør Pengemænd, BigTech og deres statsautoriseret bestukne trojanske heste i samfundstoppen.

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9055154/Jeg-beder-alle-politikere-i-Danmark-om-at-besinde-sig-Lad-v%C3%A6re-med-at-tr%C3%A6kke-os-mod-det-digitale-helvede

Et kæmpe, kæmpe, kæmpe svigt af dem allesammen. Allesammen! Også Stinus Lindgreen, for han har jo haft chancen for at sætte det på dagsordenen, hvis han havde turdet gøre sig uvenner med BigTech, hvor han har dybe rødder. Fra Wiki:

Beskæftigelse Specialist, H. Lundbeck A/S, 2017-2019. Forsker, Steno Diabetes Center Copenhagen, 2016-2017. Forsker, Carlsberg Laboratorierne, 2015-2016. Marie Curie Research Fellow, Københavns Universitet og University of Canterbury, 2013-2015. Postdoc, University of Canterbury, New Zealand, 2012-2013. Forskningsassistent, Københavns Universitet, 2010. Postdoc, Københavns Universitet, 2010-2011. Forskningsassistent, Københavns Universitet, 2006. Tillidshverv

Medlem af udvalget for sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde, Danske Regioner fra 2018. Medlem af regionsrådet (næstformand for udvalget for forskning, innovation og uddannelse og for miljø- og klimaudvalget fra 2017), Region Hovedstaden fra 2017.

Det er nok ikke tilfældigt, at han ikke har haft lyst til at problematisere amokløben digitalisering.

16
4. november kl. 05:26

Allesammen! Også Stinus Lindgreen, for han har jo haft chancen for at sætte det på dagsordenen, hvis han havde turdet gøre sig uvenner med BigTech, hvor han har dybe rødder.

Helt ærligt. At påstå, at Stinus Lindgreen har dybe rødder i Big Tech med dét CV er langt ude. Det er vel nærmere det modsatte.

Selv folk der arbejder i det der populært kaldes Big Tech behøver ikke være moralsk anløbne.

18
4. november kl. 07:15

At påstå, at Stinus Lindgreen har dybe rødder i Big Tech med dét CV er langt ude.

Det er jo subjektivt, hvordan man opfatter det. Lindgreen har et langt CV af arbejdsområder, som i mine øjne er dybt infiltrerede i den amokløbne digitalisering, som i mine øjne arbejder på at undergrave retten til privatliv. Om man så vil kalde det BigTech eller Tech-toppen eller noget andet... jeg kalder det ofte BigTech, store, enormt magtfulde foretagender, som er centrale for digitaliseringen, og som har problemer med GDPR. Jeg indbefatter også medicinalindustrien, som Lindgreen har tilknytninger til, fordi de trækker i samme retning mht. databrug, og langt hen ad vejen med samme teknologier (algoritmer og kæmpecomputere og automatiseret datahøst) men hvis det er for upræcist, så hører jeg gerne en alternativ betegnelse. I mine øjne dækker "BigTech" hele det område godt.

26
4. november kl. 22:38

Det er jo subjektivt, hvordan man opfatter det. Lindgreen har et langt CV af arbejdsområder, som i mine øjne er dybt infiltrerede i den amokløbne digitalisering, som i mine øjne arbejder på at undergrave retten til privatliv.

I hvilken del af Lindgreens CV ser du at han har haft arbejdsområder som er infiltrerende i den amokløbne digitalisering?

Er det hans ansættelse hos Lundbeck? Eller Steno Diabetes Center? Eller KU eller University of Canterbury?

Med den tilgang har du vel nærmest diskvalificeret samtlige fagpersoner der læser med her fra at kunne bidrage.

28
5. november kl. 08:05

PS:

I hvilken del af Lindgreens CV ser du at han har haft arbejdsområder som er infiltrerende i den amokløbne digitalisering? Er det hans ansættelse hos Lundbeck? Eller Steno Diabetes Center? Eller KU eller University of Canterbury?

Hvis du havde deltaget i nogle af de mange healthtech-konferencer, som er holdt de seneste år, så ville du vide, at disse områder, i samarbejde med KL og regionerne, som de er bedste venner med, i høj grad styrer disse begivenheder, og har skubbet på for mere digitalisering, og for at overvinde enhver modstand mod dette. Jeg husker f. eks. en konference på Børsen for nogle år siden (jeg husker ikke, om Lindgreen var med der), hvor ordføreren og andre super-tech-lobbyister begejstret og under stor jubel holdt en brandtale om, at nu skulle vi alle gå over på slotspladsen foran Christiansborg og kræve handling mod alle de der irriterende begrænsninger i retten til private data, for Christiansborg lå jo lige derovre. Diverse taler og indslag var som at høre en af Singularity Universitys guruer holde indpiskertale med en strøm af gyldne løfter om evigt liv og den slags. Det var decideret kvalmende.

27
5. november kl. 07:18

Du læser ikke, hvad jeg skriver, Claus Pedersen. Du vælger i hvert fald at forstå det på en anden måde, end jeg skriver det.

Lindgreen har i tidens løb talt for mere fri adgang for forskere til data (det har jeg personligt overværet på konferencer). Han er selv forsker indenfor medicinalområdet. Medicinalområdet og BigTech har tætte samarbejder og er tæt sammenfiltrede (se links), og har sammenfaldende interesser i dette, og trækker i samme retning mht. at få liberaliseret adgangen til private data. Begge områder styrer formuer til forskning, hvilket giver stor magt på området. Lindgreens indsats på området i FT ser ud til stort set at være at gå LIF's ærinde.

Jeg peger på, at det måske ikke er så mærkeligt, at Lindgreen ikke har boret i digitaliseringen, og ikke har taget privatlivsproblemer med digitaliseringen op under sine 3 år i Folketinget, da det sandsynligvis ville gå imod hans egne interesser som forsker. Du er velkommen til at komme med en alternativ forklaring.

Og jeg peger på, at såfremt vi ikke havde lovgivning, som beskytter statsautoriseret korruption - parti- og kandidatstøtteloven, VL-klubber, svingdørskarrierer og Mørklægningsloven - så ville det være lettere at få afklaret, om han også har mere direkte bånd til disse brancher.

Hvis du har dokumentation for, at Lindgreen har arbejdet aktivt for at begrænse adgangen for forskere til private data, eller for at lægge en dæmper på den amokløbne digitalisering, så læg det gerne frem. Ellers stopper jeg her, og vi må være enige om at være uenige

23
4. november kl. 09:32

Medicinindustrien er "BigPharma", hvis det er noget. Så kan du mene, at de to ("BigTech" og "BigPharma") har gjort fælles front, men hold venligt begreberne adskilt, eller så ender alt med at være en stor mudret pøl (og vi riskikere, at vi lige pludselig snakker om "Illuminati" eller noget andet fjollet).

24
4. november kl. 12:40

eller så ender alt med at være en stor mudret pøl (og vi riskikere, at vi lige pludselig snakker om "Illuminati" eller noget andet fjollet).

Beklager, men det er en stor mudret pøl - BigPharma og BigTech har samme interesser, og bruger samme metoder. I mine øjne er det to sider af samme sag.

21
4. november kl. 08:36

Det er jo subjektivt, hvordan man opfatter det.

Det er nemlig subjektivt. Det er vigtigt at huske. Og som Claus Pedersen nævner, så er Stinus Lindgreens CV ikke et man normalt vil forbinde med BigTech. Jeg vil påstå - og jeg er klar over at det er en påstand - at Stinus Lindgreen intet har med det du opfatter som BigTech at gøre.

Jeg ved ikke om du tænker på store udenlandske medicial giganter, når du bekymrer dig for deres omgang med brugernes data.

De virksomheder jeg har været en del af, har lavet (og laver) løsninger for flere forskellige medical virksomheder, og her oplever jeg at der er meget stor respekt om data...og indsamlingen af disse. Det er ikke bare en "pick and choose" verden som virksomhederne kan agere i efter forgodtbefindende.

22
4. november kl. 08:49

Jeg ved ikke om du tænker på store udenlandske medicial giganter, når du bekymrer dig for deres omgang med brugernes data.

Nej, jeg tænker på medicinalindustrien generelt, ogs den danske (Novo og Lundbeck) som i årevis har arbejdet på at lempe kravene til at få data til forskning. Jeg har artige eksempler på det, og jeg har været på healthtech-konferencer, hvor Lindgreen har gjort sig til talsmand for det.

BigTech og medicinalbranchen har sammenfaldende interesser i en grad, så jeg har hørt medicinallobbyister og forskere fable om samarbejde med Google om datafangst. Storebox har haft samarbejdsaftaler med SSI (Melby) - jeg ved ikke, om det stadig eksisterer.

I mine øjne er BigTech og medicinalbranchen to sider af samme problemkompleks, med sammenfaldende interesser, som Lindgreen - i hvert fald i et eller andet omfang - gør sig til talsmand for.

"Det er ikke bare en "pick and choose" verden som virksomhederne kan agere i efter forgodtbefindende."

Nej, Gudskelov - men næsten. Prøv at kigge i Sundhedsdatastyrelsens lister over udleverede data - du vil blive rystet/forbavset over, hvor meget der udleveres detaljerede data til. F. eks. kunne Walnut Medical få ret private data i små (grupperede i 2-3 personer) "pseudonymiserede" grupper for et par år siden - til markedsføring!

29
5. november kl. 09:53

Nej, jeg tænker på medicinalindustrien generelt, ogs den danske (Novo og Lundbeck) som i årevis har arbejdet på at lempe kravene til at få data til forskning. Jeg har artige eksempler på det, og jeg har været på healthtech-konferencer, hvor Lindgreen har gjort sig til talsmand for det.

Jeg har aldrig hørt om, at virksomheder som Novo og Lundbeck, har plæderet for at de gerne vil begynde at arbejde med personaliserede data.

Det bl.a. Novo er involveret i, er hvordan at man kan bruge datavidenskabelige værktøjer til at fremme forskning. Novo har f.eks en naturlig interesse i diabetes, og med adgang til relevante sundhedsdata, så gøres forskningen naturligvis nemmere.

Dette har dog intet med adgang til folks personlige data at gøre. Vi har love på området der begrænser adgangen, og det er en decideret forkert, hvis du tror, at virksomheder som Novo forsøger at lempe adgangen dertil.

Jeg er ikke helt sikker på hvorfor at du mener at Big Pharma og Big Tech nærmest er én sammenhængende størrelse. I alle de år jeg har arbejdet med løsninger til medicinalindustrien er jeg ikke stødt på alarmerende adfærd. Nu har jeg retfærdigvis aldrig været på projekter der drejede sig direkte om indsamling af sundhedsdata, men jeg synes ikke at du er fair i din beskrivelse af problemstillingen.

I øvrigt så sikrer pseudonymiseringen, at de private data (f.eks adresse, navn, alder) er erstattet af en kode. Medmindre at Walnut Medical - som du nævner - har fået adgang til afkodningen, så er data altså anonymiserede.

Det der skal sikres, er naturligvis at man har vandtætte skoder, så ikke nøglen til koden, gemmes på et nemt tilgængeligt miljø. Men det er en anden snak. Det har ikke noget med Novos eller Lundbecks arbejde at gøre.

31
6. november kl. 09:53

Jeg har aldrig hørt om, at virksomheder som Novo og Lundbeck, har plæderet for at de gerne vil begynde at arbejde med personaliserede data.

Så vil jeg påstå, at du ikke har fulgt med de senere år. Men ofte gemmer disse firmaer sig netop bag forskere, som de så sponserer.

"I øvrigt så sikrer pseudonymiseringen, at de private data (f.eks adresse, navn, alder) er erstattet af en kode. Medmindre at Walnut Medical - som du nævner - har fået adgang til afkodningen, så er data altså anonymiserede."

Pseudonymisering har været diskuteret gang på gang her. Det har intet med anonymisering at gøre. Det er temmelig meget en fis i en hornlygte, som netop forskere og Medicinalindustri gemmer sig bag. Der skal kun ganske få data til at afanonymisere i moderne computere, og når Walnut Medical kan bestille data i "pseudonymiserede" grupper på 2 personer (det mener jeg, det var), så er det så godt som ikke anonymiseret. Jeg mener, at SDS satte det op til 4 personer, da jeg spurgte til det. Prøv at finde tidligere kommentarer her om disse problemer - bl.a. Bjarne Nielsen, som desværre ikke kommentere her mere, gav eminent gode afdækninger af, hvorfor den såkaldte "pseudonymisering" oftest er til grin. Men det var under alle omstændigheder bare et eksempel - du skulle prøve at kigge i de lister fra SDS over udleverede data, man bliver lidt rystet over, hvad private firmaer (ofte forklædt som forskere) kan få.

Du må også have overset DAMD-sagen, hvor meget private data uden borgernes samtykke og helt ulovligt hentedes ned fra de praktiserende lægers systemer. Det meste af Folketinget og forskerverdenen talte på trods af ulovligheden imod sletning, for der var jo så dejligt mange data i, som man kunne forske i. Ingen ved i dag, hvor disse data befinder sig, og om de faktisk blev slettet.

Mht. industriens ønske om personaliserede data så prøv at bore lidt i f.eks. "Det Danske Bloddonorstudie". Det er nogle år siden, jeg havde fingre i det, men jeg er ret sikker på, at bl.a. Lundbeck har del i nogle af projekterne, bl.a. dem, som involverer Thomas Werge og deCode Genetics, som har samarbejde med Lundbeck, bl.a. via Innovationsfonden. De projekter indebærer meget omfattende udlevering af personificerede data. Man giver som deltager tilladelse, men jeg tror de færreste af deltagerne faktisk er klare over, hvor mange private aktører, der er involverede - de tror sikkert, som jeg engang troede, at det er tale om offentlig forskning. Prøv f. eks. at se nederst på listen over databehandlere her:https://bloddonor.dk/bloddonorstudiet/deltagerinformation/

Hvor mange mon er klare over, at bl.a. " Sydhavnens Frysehus" behandler deres meget private data? Jeg tror, de færreste er klare over hvor omfattende den tilladelse, de giver, er. Den er stort set grænseløs.

Det er typisk, at de private står nederst, hvor de færreste når ned til. Desuden loves en mere omfattende databehandler aftale - men den kan jeg på trods af løftet ikke finde, så det er ikke til at vide, hvem der gemmer sig der.

Så jeg synes ikke, at du er fair i din frikendelse af denne datatrafik, for den (frikendelsen) er jo ikke baseret på, at du faktisk har undersøgt tingene. Jeg tror, du ville blive rystet, hvis du gjorde.

Men tak for svar....

34
6. november kl. 13:08

Kom tilfældigt forbi (sker mere og mere sjældent - mest noget med bagerier og deres lugt, men også af personlige årsager) , og ser mit navn nævnt:

bl.a. Bjarne Nielsen, som desværre ikke kommentere her mere, gav eminent gode afdækninger af, hvorfor den såkaldte "pseudonymisering" oftest er til grin.

Korrekt. Pseudonymering er "lipstick on a pig". Det bevarer alle de følsomme/slemme/pinlige dele af data, og baserer sig ikke bare på at pseudonymeringsnøglen kan holdes hemmelig (som man som regel peger på, som det væsentligste kriterie), men især på, at man lever en boble, hvor man ikke kan bringe anden viden i spil. Det sidste er en fatal og falsk antagelse, og der er derfor adskillige eksempler på reidentifikation - og hvor trivielt det er.

Man skulle måske som kendt, herunder især som politiker, tænker over, at muligheden for reidentifikation stiger markant med, hvor kendt man er, for hvis man "lever" i dagspressen og på sociale medier, så er der så megen mere "anden viden" at bringe i spil. Et efterhånden ganske kendt australsk eksempel reidentificerede netop indlæggelser og andre kontakter med sundhedsvæsenet ud fra enkeltstående omtaler af f.eks. biluheld i dagspressen. Man er mere anonym som "et-benet fra Samsø" (hvis I kan huske den udtalelse?) end som kendis.

Egentlig anonymisering, hvor man effektivt slipper grebet i de individuelle data, er markant bedre, men stadig ingen silverbullet. Jo lettere hånd man anonymiserer med (altså, jo højere detaljegrad, og jo mindre grupperinger man regner over), jo færre gange man bruge de samme bagvedliggende data, før anonymiteten igen gør fløjten. Bemærk fælden ... jo mere anonymt (og iom. at det aldrig kan blive 100%, så skal det gradbøjes), jo mere intetsigende er datasættet, så der er stærke kræfter, som trækker i den modsatte retning, for hvem kan bruge intetsigende data til noget? Og husk at mange ting om os ligger fast (eller er ret stabile i længere tidsrum), og uanset hvor mange gange man spørger om den samme ting, så tæller det kun i anonymiseringssammenhæng med som nye data første gang - det er samme datasæt, og det samme datasæt kan kun bruges så mange gange.

Hmm. Jeg sidder og spørger mig selv, om det ikke ville være mere ærligt med åbne data, lidt lige som skattelisterne efter sigende af det i Norge. Så kan vi alle svælge i naboens og ekskærestens karakter og svar i Trivselsundersøgelsen, i diagnosekoder og journaler, og alt det andet, som i dag er klassificeret som værende "af væsentlig samfundsmæssig betydning". Og i kendisser og politikeres ditto. Det ville være langt mere ærligt. For vi har vel ikke noget at skjule, har vi vel?

Men jeg gentager mig selv (som AMK også er inde på), og det er blevet gammelt allerede. Hvis man ikke vil lytte, så må man lære.

33
6. november kl. 12:12

Så vil jeg påstå, at du ikke har fulgt med de senere år. Men ofte gemmer disse firmaer sig netop bag forskere, som de så sponserer.

Har Novo Nordisk og Lundbeck - som er to virksomheder du nævner - arbejdet for at få adgang til personlige data ifm. deres forskning, og uden om brugernes ryg?.

Svaret er nej. Hvis du kan påvise andet, så gør dét!

Jeg er grundlæggende enig med dig i at man altid skal være på vagt når noget bliver for stort, og interesserne for indfiltrerede, men den noget kategoriske Big Pharma/Big Tech overbevisning du indtager, den deler jeg ikke.

Jeg er godt klar over at pseudonymisering og anonymisering ikke er det samme. Men, indtil at du har en nøgle, som kan føre pseudonymiseringskoden tilbage til selve personoplysningen, så er det sløret hvem personen er. Hvis du er utryg ved ordet anonym, så lad os kalde det for noget andet. "Ikke tilgængelig uden brugerens accept", er måske mere dækkende.

Angående DAMD-sagen. Jo, den kender jeg godt. Den har jeg ikke overset. Men jeg må tilstå, at det er ret forvirrende, når du på den måde er rundt på hele palletten: Novo Nordisk, Lundbeck, Stinus Lindgreen, DAMD, Bloddonorstudier.

Du starter med at pege fingre af Stinus Lindgreen, og sidder nu og overvejer om jeg har styr på mine ting. Det har jeg, og jeg deler en del af dine bekymringer. Jeg har dog også viden om, og en fortsat tro på, at der er mennesker derude, og firmaer, der har respekt for vores regler.

38
6. november kl. 13:49

Prøv f.eks. at se på, hvad IQVIA Solutions har fået udleveret: "CPR-registeret DUSAS Dødsårsagsregisteret Landspatientregisteret Landspatientregisteret - midlertidig datamodel Landspatientregisteret - Psykiatri Lægemiddelstatistikregisteret Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser DRG- og DAGS-grupperet fra Landspatientregister DUSAS Laboratoriedatabasens Forskertabel Medicinsk Fødselsregister Register over IVF-behandling"

Det lyder ikke særligt "pseudonymiseret", gør det?

Eller DLI Market Intelligence: "CPR-registeret Landspatientregisteret Landspatientregisteret - midlertidig datamodel Landspatientregisteret - Psykiatri"

35
6. november kl. 13:17

Jeg peger fingre ad Stinus Lindgreen, fordi han efter 3 år i Folketinget, to dage før han skal genvælges, pludseligt vågner op og undrer sig over, at IT- udviklingen ikke fylder noget i Folketinget. Som jeg ser det, er hans egen eneste indsats at tale Lægemiddelindustriens sag. Hvis du synes, at det er irrelevant at pege på hans egen baggrund indenfor et område, som nødigt ser for megen regulering af data og BigTech (som jeg regner medicin- og medico-brancehn til) så synes du vel også, at det er irrelevant, om Socialdemokartiet har fået partistøtte fra Aalborg Portland?

Jeg har dannet mig et indtryk at området gennem mange år i Patientdataforeningen. Det er ikke et kønt indtryk.

"Svaret er nej. "

Har du da undersøgt det? Eller vil du bare ikke tro noget ondt om danske virksomheder? Arbejder du for Novo eller Lundbech eller lignende?

Hvorfor forholder du dig ikke til mit eksempel med DBDS, som leverer data til bl.a. Thomas Werges og Lundbechs patent-projekter? Iror du ikke på det? Jeg har korrespondance med Innovationsfonden og Lundbechs advokater, fordi jeg søgte aktindsigt i denne kontrakt. Det passer dem dårligt, for det er jo forretningshemmeligheder. Se deltagersamtykket til alle DBDS-projeker her:https://bloddonor.dk/wp-content/uploads/2021/05/Deltagerinformation-DBDS-II-10-03-2021-version-7.pdf

Her kan man bl.a. læse:"at dine data behandles fortroligt og opbevares så de ikke er personhenførbare"

Og :"DeCODE ejer ikke data og vil kun få adgang til data, hvor de ikke kan identificere den enkelte forsøgsdeltager (pseudonymiserede data). "

Men som nævnt så er det nu om dage umuligt at anonymisere data på denne måde, og det er helt umuligt at anonymisere biomateriale og genetiske data.

Derudover er hundredvis af forskere verden over involverede i de forskellige projekter, og der står ikke noget om, hvorledes deres adgang til dataene er. Kun at de "opbevares" pseudonymiserede.

Som jeg nævner, så har jeg været til adskillige health tech konferencer, hvor repræsentanter for medicinalbranchen udtrykker stærk frustration over ikke at kunne få fingere i alle de lækre data. Har du været til nogen, hvor de har udtrykt, at de kun vil have anonymiserede data?

Hvis du søger på "DBDS" og "Danish" i pubmed, så får du en meget lang række forskningsartikler, som under "affiliatitions" nævner Lundbech Foundation og Novo Foundation, samt en lang række andre aktører, som får data fra DBDS. Se f.eks. denne:https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35477715/

Den aftale, som bloddonorerne skriver under på, giver ret til at få adgang til deres personlige data. Der står intet om anonymisering.

" Men, indtil at du har en nøgle, som kan føre pseudonymiseringskoden tilbage til selve personoplysningen, så er det sløret hvem personen er."

Her tror jeg, du udtaler dig mod bedre vidende. Du ved sikkert udmærket, hvor let det er at afanonymisere data med moderne computere. Hvis ikke du ved det, kan jeg anbefale dig at læse Cathy O'Neils "Weapons of Math Destruction".

Kig her i Sundhedsdatastyrelsens oversigt over udleverede data:https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/forskerservice/om-forskerservice/hvemfaardata

Industrien gemmer sig bag tilknyttede forskere, som de tildeler funding af forskellige art. Diverse "Foundations" giver de bagvedliggende firmaer enorm magt over forskningen. Ofte er tilknyttede forskere direkte ansat i f.eks. Novo. Der forskes via "konsortier", som både indebærer offentlige og private forskere. Derfor er området enormt uigennemskueligt.

Jeg ved udmærket, at det er en meget brugt taktik at skille tingene ad, så ingen kan se det store billede. Men der er et stort billede, som er, at BigTech og MedTech og HealtTech har sammenfadende interesser, og trækker samme vej i retning af så meget deregulering som muligt.

32
6. november kl. 10:05

Om "Sydhavnes Frysehus" har jeg kun kunnet finde dette:https://www.dr.dk/nyheder/indland/fandt-aargamle-madvarer-i-frysehus

Hvorfor de skal blandes ind i persondatabehandling i forbindelse med "Det Danske Bloddonorstudie" er mig en gåde. Men bloddonorstudiet er - på trods af at være en guldgrube for forskere - rent persondatamæssigt en af de rigtigt skumle tilfælde. Folk ved ikke - efter min bedste overbevisning - hvad de giver tilladelse til. Desværre, for selvfølgelig kan der drives vigtig forskning med de data - der er bare alt, alt for meget forretning blandet ind i.

39
6. november kl. 15:43

Jeg peger fingre ad Stinus Lindgreen, fordi han efter 3 år i Folketinget, to dage før han skal genvælges, pludseligt vågner op og undrer sig over, at IT- udviklingen ikke fylder noget i Folketinget. Som jeg ser det, er hans egen eneste indsats at tale Lægemiddelindustriens sag. Hvis du synes, at det er irrelevant at pege på hans egen baggrund indenfor et område, som nødigt ser for megen regulering af data og BigTech (som jeg regner medicin- og medico-brancehn til) så synes du vel også, at det er irrelevant, om Socialdemokartiet har fået partistøtte fra Aalborg Portland?

Må jeg spørge dig, om du er til stede i folketingssalen eller i de forskellige udvalg? Dine påstande er ret "præcise". Er du tæt på tingene der hvor de sker?

Her tror jeg, du udtaler dig mod bedre vidende. Du ved sikkert udmærket, hvor let det er at afanonymisere data med moderne computere. Hvis ikke du ved det, kan jeg anbefale dig at læse Cathy O'Neils "Weapons of Math Destruction".

Nej. Jeg udtaler mig ikke mod bedre vidende. Men jeg kan se, at dit udgangspunkt er, at der - med næsten 100% sikkerhed - foregår noget fordækt. Det er bare ikke der jég er.

Weapons of Math Destruction er en vild bog. Jeg har læst den. Den er skræmmende og tankevækkende. Men mener du at de danske medicinalvirksomheder afanonymiserer data med moderne computere? Er det dét man gør i Danmark. Er det noget du har en uigendrivelig viden om, eller råber du "vagt i gevær"?

Har du da undersøgt det? Eller vil du bare ikke tro noget ondt om danske virksomheder? Arbejder du for Novo eller Lundbech eller lignende?

Jeg arbejder hverken hos Novo eller Lundbeck, men jeg har et forholdsvist godt kendskab til de to virksomheders modus operandi, og jeg opfatter dem begge som værende drevet af god governance.

Baseret på det du siger, så opfatter jeg at du tiltænker dem det stik modsatte. Har du undersøgt det? Har du viden om hvordan at de håndterer deres digitale forretning og forskning?

Kig her i Sundhedsdatastyrelsens oversigt over udleverede data:https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/forskerservice/om-forskerservice/hvemfaardata

Ja? Hvad skal jeg kigge efter? Mener du at de projekter der har fået adgang til data, har misbrugt dem?

43
8. november kl. 14:42

Men mener du at de danske medicinalvirksomheder afanonymiserer data med moderne computere? Er det dét man gør i Danmark. Er det noget du har en uigendrivelig viden om, eller råber du "vagt i gevær"?

Og det er så irrelevant i forhold til din påstand om at pseudonomisering skulle garantere noget som helst.

Regler som GDPR skal sikre mod at personlige data misbruges. Eller i hvert fald gøre det ulovligt.

Argumenter om "vores etik" og "vores hensigt" kan ikke bruges i denne sammenhæng.

Fordi forskere er tilfals og fejlbarlige som alle andre mennesker.

45
13. november kl. 16:23

Og det er så irrelevant i forhold til din påstand om at pseudonomisering skulle garantere noget som helst.

Det er du selvfølgelig velkommen til at mene.

Jeg stiller de spørgsmål jeg mener er relevante, og som jeg godt kunne tænke mig at få afklaret. Det var et generelt spørgsmål i en længere debat...hvor pseudonomisering ganske rigtigt var ét af elementerne.

40
6. november kl. 16:43

Som jeg skrev i en kommentar tidligere, så har jeg søgt på, hvad Lindgreen har begået i Folketinget, og det er ikke meget, som har med digitalisering og beskyttelsen af data at gøre. Hvis du kan finde mere, så læg det dog frem.

Du forholder dig ikke til mine eksempler eller uddybninger, men stikker mig ting i skoene. Ja, jeg står ved, at dette område er ret "fordækt", og jeg har også fremlagt konkrete eksempler - har jo bl.a. nævnt, hvordan data fra bloddonorer bruges i forskning med medicinalfirmaer, og havner i obskure private foretagender. De eksempler ignorerer du bare.

Det er selvfølgelig en vurderingssag, om man opfatter det som obskurt, at medicinalfirmaernes rolle i disse projekter ikke er særligt gennemskuelige for borgerne, men det gør jeg altså - opfatter det som obskurt.

Kan du fortælle mig, hvorfor der skal tilladelse og autorisation til at få disse data fra SDS, og hvorfor man ikke bare lægger alle disse data frem for offentligheden i "pseudonymiseret" form, hvis det er så sikkert? Mon ikke det er fordi, alle er fuldt ud klare over, at pseudonymisering er en fis i en hornlygte, og at disse data derfor indebærer alle mulige farer? Om firmaerne herhjemme så faktisk samkører eller ej, det er i mine øjne irrelevant - det skal slet ikke være muligt for dem.

41
6. november kl. 18:58

Du forholder dig ikke til mine eksempler eller uddybninger, men stikker mig ting i skoene. Ja, jeg står ved, at dette område er ret "fordækt", og jeg har også fremlagt konkrete eksempler - har jo bl.a. nævnt, hvordan data fra bloddonorer bruges i forskning med medicinalfirmaer, og havner i obskure private foretagender. De eksempler ignorerer du bare.

Og du vælger at undlade at svare på flere af mine spørgsmål.

Selvfølgelig kan der findes eksempler, der beviser at der er brug for et stramt opsyn. Nogle af dem har du peget på. Og ja - der er brug for opsyn. Det er vi enige om.

Faktum er dog også, at jeg oplever at du skærer hele industrien over en kam. Jeg har læst dine indlæg flere gange, jeg forstår dine generelle bekymringer, men jeg forstår ikke hvorfor at du insinuerer at der er fordækt spil hos Novo og Lundbeck.

Jeg trækker mig igen. Vi når ikke længere i vores debat. Men tak for god ro og orden, og for anderledes synspunkter.

42
6. november kl. 19:43

jeg forstår ikke hvorfor at du insinuerer at der er fordækt spil hos Novo og Lundbeck.

Jeg skyder bestemt på hele branchen, fordi jeg har hørt på dens lobbyister på diverse konferencer. Selvfølgelig er der sikkert undtagelser - men det fylder ikke meget i LIF. Branchen vil have data, og jo mindre regulering, jo bedre. Og en smutvej er at sponsere forskere for forskning i det, man gerne vil have data om.

Mht. Lundbeck og Novo, så har jeg mht. Lundbeck det konkrete eksempel på data og blod fra DBDS, som jeg har antydet. Du kan kigge lidt i denne Ph.D:https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/89834062/phd319_Fagertun_J.pdf

I mine øjne er det dybt uetisk at bruge 3D-fotos til at forsøge at diagnosticere skizofreni, og jeg tror ikke på, at de donorer, som af deres hjertes godhed via DBDS har sagt ja til at donere deres ansigter til det, har gennemskuet, hvad deres 3D-fotos skulle bruges til, eller har fået tænkt dette helt igennem. Samtidig har Fagertun i følge afhandlingen scrapet tilfældige linkedIn-brugeres portrætter som kontrolgruppe. Igen efter min opfattelse helt uetisk.

Hvis du så ser på de "Acknowledgements", som angives, så fremgår:

" We acknowledge the expert assistance of numerous mental health professionals in the various clinical departments. In particular, we appreciate the hospitality given by the staff at Danish Blood donor Bank, Glostrup Hospital. This project was sponsored by grant to Thomas Werge from The Danish Na- tional Advanced Technology foundation (Jnr. 001-2009-2) and Lundbeck Foun- dation (R34 A3243) and by grants to Thomas Hansen from the Danish Main Capital Research Foundation of Health"

Disse acknowledgements gentages flere steder.

Jeg finder som sagt dette uetisk forskning (frenologi), og begyndte at bore i, hvorfor DBDS, Werge og Lundbeck har sponseret det, så jeg bad om aktindsigter i de pågældende grants, hvilket førte til Innovationsfonden, som stod bag projektet. Jeg bad om aktindsigt i aftalen med Lundbeck (som også omfattede deCode Genetics), men fik Lundbecks advokater (en mindre hær, fik jeg indtryk af) på nakken - der kunne ikke gives aktindsigt pga. forretningshemmeligheder.

Jeg bad så om aktindsigt i aftalen med Fagertun - men på trods af at Werge figurerer som medforfatter, og Werge og Lundbeck nævnes og takkes adskillige gange, fik jeg det svar, at de - Lundbeck og Werge - ikke kender til, at de skulle have støttet Fagetuns afhandling. Werge afviste på mail til mig, at han kendte noget særligt til projektet.

Henvendelse til DTU medførte det svar, at der ikke var hentet ekstern økonomisk støtte til denne afhandling.

Alligevel henviser Fagertun jo altså gentagne gange til, at Werge og Lundbeck har støtte ham med midler fra et grant fra Innovationsfonden, og DBDS har leveret 3D-fotos og blod. Og han ved vel bedst, hvem der har støttet ham? Det er vel videnskabelig uredelighed, hvis det ikke passer? Men ingen vil stå ved det - for de ved vel godt, at det ikke lige er den slags, man skal bruge bloddonordata og gener til?

Hele dette projekt er en videre udgravning værdig, men det er helt utroligt tungt og labyrintagtigt, og alle klapper i som østers, så jeg er gået i stå lige nu.

Hvis Fagertun var lykkedes med det, han skriver i afhandlingen, nemlig et let og ikke-indgribende diagnosticeringsværktøj for skizofreni - så havde Lundbeck og Werge kunnet tage patent, og tjene store penge på det.

Bortset fra det: Sundhedsdatastyrelsen skriver:

"Diskretionering handler om, at det ikke skal være muligt at regne ud, hvilke enkeltpersoner tallene i en opgørelse handler om. Nogle opgørelser indeholder meget små tal. Det betyder, at du måske kan regne ud, hvem personerne bag tallet er, hvis du fx kender én, der har fået medicinsk cannabis mod Parkinsons sygdom i 2018 eller 2019. Derfor diskretionerer vi små tal i vores analyser og opgørelser. Diskretionering betyder, at vi ikke viser det eksakte antal, hvis der fx er færre end 5 i et felt i en tabel. I stedet vil vi skrive <5. "

Så altså grupper på 4.... Hvor svært er det lige at afanonymisere, når man har adgang til alle de registre og sociale medier?

Selv tak for god ro og orden...

5
3. november kl. 12:28

Kunne du, på en anden måde, have illustreret dine bekymringer? Er der grund til at Stinus Lindgreens tidligere beskæftigelser skal udstilles på listeform?

Det jeg kan se at du har brugt det til, er at pege fingre, og fortælle, at det "nok ikke er tilfældigt, at han ikke har haft lyst..."

Hvad VED du egentlig om det? Jeg taler ikke om hearsay men om skudsikker førstehåndsviden.

6
3. november kl. 13:31

Jeg ved, at Stinus Lindgreen tidligere (så vidt jeg husker også her, men det er noget tid siden, så det kan have været andetsteds) har talt for forskeres mere frie adgang til at udnytte private sundhedsdata, og har talt imod mere regulering af dette. Det er et typisk synspunkt, når man arbejder for medicinalindustrien. Jeg ved også det, han selv siger i interviewet, nemlig at der ikke overhovedet har været fokus på IT i Folketinget i den tid, han har siddet der. Han er selv IT-ordfører - hvorfor har han ikke selv sat fokus på det?

Lindgreen er garanteret en flink fyr rent privat, det virker han som, men at man efter 3 år i Folketinget som IT-ordfører bare konstaterer, at Folketinget lader bevidstløs digitalisering - på trods af mange forsøg på at råbe dem op - tromle hen over borgerne, det er simpelthen for dårligt, og ret uforståeligt. Hvad er hans egen forklaring?

Magtpersoners personlige forbindelser og økonomiske interesser er absolut ikke uden relevans for offentligheden, der burde tvært imod være meget mere fokus på det, f. eks. hvem der har bidraget til kandidaters, herunder Lindgreens, valgkamp, og jeg går da ud fra, at der ikke er noget i CV-et, som Lindgreen ikke vil stå ved, siden det hele fremgår af Folketingets hjemmeside.

7
3. november kl. 14:42

For lige at starte med det sidste først. Man må ikke kopiere tekster fra andres hjemmesider, og bruge dem efter forgodtbefindende. Medmindre at andet er angivet, så er tekster ophavsretligt beskyttet, og her skal man derfor observere reglerne i den danske lov om ophavsret. Du må for det meste gerne citere - og bringe udsnit med kildeangivelse - men man kan ikke bare "sakse" hele tekster.

Anyway. Jeg kender ikke til at Stinus Lindgren, eller andre, skulle have talt om at forskere skal have fri adgang til privates sundhedsdata.

Det jeg ved, det er at mange forskere har oplyst, at f.eks den kliniske forskning kan gå i stå, fordi at der er usikkerhed, om hvordan regler om datasamarbejde og deling af sundhedsdata skal fortolkes.

Dette sker fordi at juristerne og regionerne ikke ved hvordan at det skal fortolkes. Det jeg ved at Stinus Lindgren har udtrykt bekymring over, er at de forskellige regioner bliver rådgivet forskelligt.

Jeg arbejder selv på 20'ende år i den digitale industri, og jeg ved hvor mange problemer "GDPR-bureaukrati" har forårsaget. Der har været ret divergerende opfattelser af hvordan at den europæiske dataforordning skal fortolkes, og for mange er der - fordi at man gerne vil gå med livrem, seler, korset og stramme bukser - iværksat regler der simpelthen er for restriktive.

At vi sagtens kan være enige om at der skal værnes om private data er en helt anden ting.

8
3. november kl. 15:02

Tak for svar, Bjarne Jepsen.

"man kan ikke bare "sakse" hele tekster."

ER det at sidestille med at kopiere hele tekster, at jeg har kopieret et cv fra ft.dk? Det vil komme bag på mig, men i givet fald beklager jeg da, at jeg har gjort det.

"Jeg kender ikke til at Stinus Lindgren, eller andre, skulle have talt om at forskere skal have fri adgang til privates sundhedsdata."

Der kørte for et par år siden en heftig diskussion her i mediet omkring sundhedsdata og forskeres adgang til disse, og som jeg husker det, var Lindgreen på et tidspunkt en af dem, som talte for mindre regulering med henvisning til forskeres behov. Jeg er i hvert fald ret sikker på, at han ikke talte for mere regulering.

"Det jeg ved, det er at mange forskere har oplyst, at f.eks den kliniske forskning kan gå i stå, fordi at der er usikkerhed, om hvordan regler om datasamarbejde og deling af sundhedsdata skal fortolkes."

Forskere har i mange år talt for deregulering af dette, fordi de har fundet det for omstændeligt med alle reglerne. Som jeg husker det, har Lindgreen hørt til disse, men jeg kan huske fejl. Det ændrer jo ikke ved, at Lindgreen har tilknytninger til miljøer, hvor der er ønsker om deregulering og yderligere digitalisering.

Min pointe med min kommentar - som jeg indrømmer er skarp, fordi jeg er så træt af, at vore folkevalgte, herunder Lindgreen, har overladt tøjlerne til digitaliseringen til BigTech, var, at det er paradoksalt, at Lindgreen efter 3 år undrer sig, men åbenbart ikke selv har taget initiativ til for alvor at tage fat om nælden. Men set i lyset af CV-et er det måske ikke så paradoksalt, som det lige kunne se ud. han har baggrund i miljøer, som helst ikke ser nogen egentlig diskussion om bagsiderne ved digitaliseringen.

Hvis det skulle vise sig, at jeg gør Lindgreen uret, beklager jeg selvfølgelig, men det tror jeg nu ikke, at jeg gør.

9
3. november kl. 16:07

Angående det med kopieringen. Det var mest en reaktion på, at du skrev at det hele fremgår af Folketingets hjemmeside. Dét opfattede jeg, som om du mente, at man dermed kan foretage en kopiering.

Jeg er ret sikker på, at det Lindgreen refererede til, var præcist det jeg nævner i mit forrige svar. Altså at reglerne - problemerne med at finde vej i GDPR-junglen - besværliggør forskernes arbejde.

Rent personligt så har jeg intet imod at kliniske data, eller andre relevante sundhedsdata, kan bruges af forskerne. Det synes jeg bestemt kan give mening. Det er dog selvfølgelig en forudsætning at de er anonymiserede. Der skal ikke tilvejebringes oplysninger der gør at man kan identificere en person.

Jeg tror ikke helt at jeg forstår, hvad du mener med, at vores folkevalgte har overladt tøjlerne til digitaliseringen til BigTech. Det er jo stadig "det offentlige" der i mange tilfælde er kunden og "det offentlige" der stiller krav til løsningerne. At disse bliver udviklet af private, og nogle gange store IT-virksomheder, er vel ikke i sig selv et problem?

Det der er et problem, er hvis løsningerne er dårlige. Og dét er der sandt for dyden mange offentlige IT projekter der har været i de sidste mange år. Det er det jeg opfatter at Lindgreen forsøger at gøre opmærksom på.

44
11. november kl. 11:48

Rent personligt så har jeg intet imod at kliniske data, eller andre relevante sundhedsdata, kan bruges af forskerne. Det synes jeg bestemt kan give mening. Det er dog selvfølgelig en forudsætning at de er anonymiserede. Der skal ikke tilvejebringes oplysninger der gør at man kan identificere en person.

Problemet er at det er RIGTIG svært at anonymisere data på en måde så man IKKE alligevel kan udlede noget - og gør man det for godt - så bliver data nemt også ubrugelige for forskerne :(

Jeg håber nogen har udarbejder nogle reelle forslag på løsninger her? - jeg kender ikke til dem - men nogen sådan, burde bibringes f.ex. datatilsynet for godkendelse (efter forskerne og IT understøttelse hertil har sagt at det kan de godt få til at fungere). Det er IMHO ikke noget vi burde spille folketingspolikeres tid med - andet end at bede dem sikre datatilsynet har tilstrækkeligt med ressourcer til også at hjælpe med at løse de GDPR udfordringer vi ser.

10
3. november kl. 16:54

Jeg er ret sikker på, at det Lindgreen refererede til, var præcist det jeg nævner i mit forrige svar. Altså at reglerne - problemerne med at finde vej i GDPR-junglen - besværliggør forskernes arbejde.

Jamen, hvorfor nævner han det? I mine øjne har det typisk fra forskerside været med et formål at tale for mere lempelige regler.

Mht. data til forskning så ja - det har jeg også gået ind for en gang - og gør det i teorien stadig. Men da det gik op for mig, at de meget private data, som mange af deres hjertes godhed siger ja til at bidrage med til forskning, ofte havner i medicinalfirmaernes forskning og i private patenter, og da det yderligere efterhånden er kommet frem, at datasikkerheden fra forskerside ofte er lidt en by i Rusland, så mistede jeg lysten til at bidrage.

Jeg har selv for en del år siden deltaget i befolkningsundersøgelser, hvoraf det af invitatonen fremgik, at forskningen foregik med frivillig arbejdskraft fra ulønnede studerende, hvilket jeg gerne ville støtte - som udtryk for samfundssind. Det viste sig så, at der i baggrunden gemte sig medicinalfirmaers jagt på nye patenter, og at den ledende forsker på projektet i den grad havde private økonomiske interesser i det - så der blev min lyst til at deltage i den slags ødelagt, så længe medicinalindustrien (og BigTech) er involverede.

Ydermere er det jo blevet sådan, at forskere og firmaer kan hente meget private data, også uden at borgeren overhovedet får det at vide.

Forskning i private sundhedsdata skal være frivillig, offentlig, med almennyttigt formål, og med allerypperste datasikkerhed. Det lever den absolut ikke op til i øjeblikket. Det er et råddent område, som en del forskere og firmaer arbejder for at gøre endnu mere råddent.

Mht. digitaliseringen i øvrigt så har de folkevalgte på et tidspunkt besluttet digitalisering, fuld fart frem med hovedet under armen (Brian Mikkelsens egen begejstrede beskrivelse). Skat er bombet sønder og sammen. Ejendomsvurderingssystemet er bombet sønder og sammen. Sanjay Shah har udnyttet aldeles tåbelige huller i moms-systemet. Britta Nielsen har udnyttet huller i socialområdets systemer. Sundhedsplatformen har bombet det sjællandske sygehusvæsen til atomer. Google har via Chromebooks taget kvælertag på skolevæsnet. Masser af offentlige hjemmesider lækker via cookies private data til Google, og dermed potentielt til USA. Bare det seneste år har visse medier været fulde af historier om borgernes enorme problemer med MitId, og med at hænge på den øvrige digitalisering. Man kan blive ved.

Og så skal man læse Lindgreens udtalelser om, at digitaliseringen overhovedet ikke fylder i Folketinget?

Hvad bilder de sig ind? De har vedtaget hovedløs digitalisering, der presses hensynsløst ned over alt og alle, og så giver de bare slip, og overlader styringen til BigTech - hvilket jo tydeligt ses af Wammens udnævnelse af Microsofts danske direktør til formand for det nye Digitaliseringsråd, og hans overladen beslutninger om håndetering af MitID-overgangen til Finans Danmark?

Der må simpelthen være grænser for galskaben og uansvarligheden, og det gik altså lige her udover Stinus Lindgreen.

30
5. november kl. 15:15

Som Anne-Marie skriver er der blevet IT tæppebombet i Danmark. Gætter på at samfundets pris er langt langt på den anden side af 100 mia. Bare udestående skat er vist 100 mia+.

Sikke meget vi havde kunne få i samfundet for de penge.

Jeg ryster bare på hovedet over at de mennesker vi trygt har overladt at styre vores samfund i den grad nærmest konsekvent er kørt af sporet.

Og at de åbenbart gør det uden at være flove over det. Puha

11
3. november kl. 17:56

Jamen, hvorfor nævner han det? I mine øjne har det typisk fra forskerside været med et formål at tale for mere lempelige regler.

Jeg er ret sikker på, at grunden til at han nævner det, er at det er blevet sværere for forskerne at bedrive studier, med de ny GDPR regler.

Jeg er klar over at reglerne blev vedtaget, og indført, for at beskytte brugerne mod uhæmmet data-mining. Men faktum er også, at der pga uklare fortolkninger, er blevet lagt sten på vejen, steder hvor der ikke burde være sten på vejen! Bl.a. er forskernes arbejde uden årsag blevet besværliggjort.

Valget af flere af medlemmerne af Digitaliseringsrådet, er jeg også meget kritisk overfor. Udover Microsofts adm. direktør, så er Netcompanys adm. direktør med. Og Netcompany har som mange måske ved, haft en del offentlige opgaver. Det er helt vildt, at man ikke udpeger et udvalg, hvor man er lidt mere sikker på medlemmerne er non-biased.

Vi kan selvfølgelig håbe på at de andre også er det, men jeg tillader mig at tvivle.

Jeg er ret overbevist om at det er de færreste IT-ordførere, der synes at det er en sikker gruppesammensætning

12
3. november kl. 18:15

Tak for svar, Bjarne Jepsen.

Men faktum er også, at der pga uklare fortolkninger, er blevet lagt sten på vejen, steder hvor der ikke burde være sten på vejen! Bl.a. er forskernes arbejde uden årsag blevet besværliggjort.

Ja, det koster at beskytte privatlivet. Men det er i mine øjne ikke en gyldig grund til at arbejde på at undergrave dette, da det er en menneskeret. Hvis jeg skal dømme ud fra de mange, mange diskussioner jeg har haft om det emne med en del forskere, så mener mange af dem (selvfølgelig ikke alle - jeg har stor respekt for de mange gode og hæderlige forskere, som jeg ved også findes), at de simpelthen skal have frit slag, og de argumenterer både med forskningen og med de forretningseventyr og eksporteventyr, som frit salg kan medføre. De er typisk dybt begravede i forretnings"konsortier", som arbejder med offentlige sundhedsdata på private patenter. Og de arbejder sammen med forskere i hele verden, uden at det er til at gennemskue, hvor dataene bliver af.

Enig med hensyn til Digitaliseringsrådet, men igen kan man jo spørge, hvorfor disse IT-ordførere så ikke har råbt op, og gjort Wammen helvedet hedt for at dæmme op for den vederstyggelighed? De har været aldeles passive! Også Lindgreen.

Lindgreen siger i interviewet:"Til gengæld er Stinus Lindgren helt med på baggrunden for det for nyligt nedsatte Digitaliseringsråd, der har Microsofts direktør Nana Bule som formand. Grundlaget for rådet er at holde øje med de offentlige it-projekter, men Stinus Lindgren mener, at man kan gå endnu længere. ”Jeg ville udvide deres opdrag til også at undersøge de projekter, der er gået galt tidligere. Vi skal have noget læring ud af det. Hvorfor bliver det dyrere? Hvorfor går det galt?” siger Stinus Lindgreen."https://itwatch.dk/ITNyt/Politik/article14541771.ece

  1. Han kritiserer altså ikke rådets sammensætning, hvilket bidrager til min opfattelse af hans bånd til BigTech.
  2. Han går ind for rådet. Har nogen en forklaring på, hvorfor disse opgaver ikke hører under Digitaliseringsstyrelsen? Hvorfor skal vi have et nyt, BigTech-befængt råd?
  3. Digitaliseringens mastodonter skal ikke undersøge sig selv. Det skal en uvildig instans, f.eks. en IT-haveri-kommision.
13
3. november kl. 19:24

Ja, det koster at beskytte privatlivet. Men det er i mine øjne ikke en gyldig grund til at arbejde på at undergrave dette, da det er en menneskeret.

Jeg kan ikke se at der arbejdes på at undergrave det. Det forholder sig således, at håndteringen af GDPR reglerne har nogle indbyggede uhensigtsmæssigheder, som kommer til udslag, flere steder hvor der "loopes data".

Jeg er bestemt ikke modstander af at brugerne beskyttes, men der er afledte effekter af implementeringen af GDPR regler, der rækker langt ud over deres egentlig formål. At beskytte brugerne og deres data! Forskerne efterspørger at de modtager en ensartet vejledning, og at reglerne bliver læst og forstået som tiltænkt, så man sikrer, at der ikke opstår unødige stramninger, pga. misforståede hensyn (til GDPR reglerne).

Jeg kan love dig, at der har været rigtigt mange udfordringer forbundet med at leve op til reglerne. Ikke pga uvilje, men pga. nogle "rigiditeter", der kan forøge den tekniske kompleksitet - og mulighederne - i løsningerne voldsomt. Og her taler vi bare om almindelige digitale løsninger!

Han går ind for rådet. Har nogen en forklaring på, hvorfor disse opgaver ikke hører under Digitaliseringsstyrelsen? Hvorfor skal vi have et nyt, BigTech-befængt råd?

Digitaliseringsstyrelsen har ansvar for - og analyserer - digitalisering og modernisering i den offentlige sektor. De har også nogle udviklings og driftopgaver.

Digitaliseringsrådet holder øje med de offentlige IT-projekter. De to enheder supplerer fint hinanden, og jeg ved ikke hvorfor at rådets opgaver nødvendigvis skulle håndteres af styrelsen.

Han kritiserer altså ikke rådets sammensætning, hvilket bidrager til min opfattelse af hans bånd til BigTech.

Hvorfra ved du at han ikke har kritiseret rådet? Måske vælger han at holde kritikken internt.

Nu ér Microsoft i øvrigt det eneste medlem af rådet der med rette kan kaldes BigTech. Medlemmerne fra Microsoft, og fra Netcompany (der bl.a leverer løsninger til det offentlige) er jeg også kritisk overfor. Ikke pga deres faglighed, men fordi at der kan være situationer hvor de er i en interesse konflikt. Resten af medlemmerne af rådet, har jeg ikke baggrund for at udtale mig forbeholdent om.

14
3. november kl. 19:47

Det forholder sig således, at håndteringen af GDPR reglerne har nogle indbyggede uhensigtsmæssigheder, flere steder hvor der er data i loop.

Det er klart, at evt.uklarheder skal ryddes af vejen - det har man jo Datatilsynet til. Men mit indtryk er, at man gerne vil bruge evt. uklarheder til at "skubbe" til grænserne.

"Digitaliseringsrådet holder øje med de offentlige IT-projekter. De to enheder supplerer fint hinanden, og jeg ved ikke hvorfor at rådets opgaver nødvendigvis skulle håndteres af styrelsen."

I mine øjne er der tale om et lobbyistorgan, som godt kan undværes - i hvert fald i den form, Wammen har valgt.

"Hvorfra ved du at han ikke har kritiseret rådet? Måske vælger han at holde kritikken internt."

Det kan jeg ikke bruge til noget. Den slags skal ikke holdes internt. Han kritiserer det ikke i interviewet, og han siger selv, at IT ikke har været på dagsordenen i Folketinget i lang tid.

"Nu ér Microsoft i øvrigt det eneste medlem af rådet der med rette kan kaldes BigTech. "

Ja, og derfor er rådet BigTech-befængt, for deres indflydelse er så altoverskyggende, og de har oven i købet fået formandsposten.

"Medlemmerne fra Microsoft, og fra Netcompany (der bl.a leverer løsninger til det offentlige) er jeg også kritisk overfor. Ikke pga deres faglighed, men fordi at der kan være situationer hvor de er i en interesse konflik"

Det er jo netop interessekonflikten, der er yderst betænkelig. Det er direkte et slag i ansigtet på borgerne, at man vælger en Tech-gigant som formand - eller overhovedet som medlem. Det er helt uforenligt med, at regeringen ellers har lovet at tøjle BigTech herhjemme. Og flere af de øvrige er ift. danske forhold BigTech.

Danmarks fremtid afgøres i disse tech-organer med magtfulde erhvervsinteresser. Det er ikke godt.

15
3. november kl. 19:59

Det kan jeg ikke bruge til noget. Den slags skal ikke holdes internt. Han kritiserer det ikke i interviewet, og han siger selv, at IT ikke har været på dagsordenen i Folketinget i lang tid.

Vi kunne sikkert, begge, fra tid til anden, tænke os anderledes varianter af politikernes udlægninger, svar og spørgsmål - eller mangel på samme. I dette tilfælde er du ikke tilfreds. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der ikke kan have været rejst kritik af udvalgets sammensætning?

Det betyder bare at du ikke ved om det er sket.

17
4. november kl. 07:04

At påstå, at Stinus Lindgreen har dybe rødder i Big Tech med dét CV er langt ude.

Lindgreen siger det modsatte: At der ikke har været fokus på den slags i Folketinget. Det skal siges til hans ros, at han i interviewet er opmærksom på digitaliseringens bagsider. Men jeg ser intet, der tyder på, at han har gjort noget ved det.

4
2. november kl. 12:35

Næh, hov - det var ikke fra Wiki, men fra ft.dk.

2
1. november kl. 13:51

Ja, det er li'godt utroligt at høre, at IT ikke har fyldt, samtidig med at vi bliver bombarderet med påstande om digitaliseringens velsignelser. Og samtidig med at medierne er fulde af historier om den digitale underklasse, som forgæves forsøger at råbe politikerne op.

I forgårs kunne man i Politiken læse:"Finansminister Nicolai Wammen (S) skriver i en mail, at han efter Politikens henvendelse om sagen søndag har grebet fat i Finans Danmarks direktør, Ulrik Nødgaard: »Ulrik Nødgaard har oplyst mig om, at det desværre ikke er muligt for bankerne at udsætte overgangen til MitID til efter 31. oktober. Det ændrer imidlertid ikke på, at der her er en gruppe af bl.a. ældre, svagtseende og synshandikappede borgere, som står i en udsat position og skal have hjælp. Ulrik Nødgaard har givet tilsagn om, at Finans Danmark nu vil henvende sig til bankerne, så de kan lave en særlig håndholdt indsats for at hjælpe de borgere, som er kommet i klemme på grund af manglende kodeoplæsere«, skriver Wammen. "https://politiken.dk/indland/art9055000/%C2%BBKodeopl%C3%A6seren-er-desv%C3%A6rre-g%C3%A5et-i-restordre-igen-og-jeg-har-ingen-mulighed-for-at-se-hvor-i-k%C3%B8en-din-svigermor-er%C2%AB

"at han efter Politikens henvendelse om sagen søndag har grebet fat i Finans Danmarks direktør,"??????

Hvad bilder Wammen sig ind? MitId har i SAMFUNDET!!!! fyldt enormt meget det seneste år. Der har været skrevet stolpe op og stolpe ned om disse problemer i det - advarsel på advarsel - den ene ulykkelige historie efter den anden. Men ikke i Wammens - den ansvarlige ministers - hjerne? Har han en, eller er han en robot? Og så griber han - og først efter henvendelse fra Politiken - først dagen før, det er for sent, fat i Finans Danmark? Hvad har han lavet de seneste 3 år som finansminister? Holdt møder dagen lang med BigTechs lobbyister, som han så mænger sig med i en grad, så han udnævner Microsofts danske direktør til formand for det nye Digitaliseringsråd?

Og så lader han Finans Danmark selv bestemme, om man vil forlænge fristen? Bestemmer Finans Danmark i Danmark?

Har han overhovedet opdaget, at han har et bagland af danske borgere og vælgere, som faktisk har valgt ham? Eller har han så travlt med at forære BigTech nøglerne til pengekassen herhjemme, at han betragter BigTech som sin familie og sit bagland?

Og hvor har resten af Folketinget været? Hvorfor har der ikke rejst sig et ramaskrig på Tinge, både ift. Microsoft-superlobbyisten og ift. MitId-skandalen? Hvorfor undrer Stinus Lindgreen sig nu, i stedet for at have råbt meget højt om disse ting de seneste 3 år?

Har BigTech allerede købt og bestukket alle vore folkevalgte i en grad, så de helt har overgivet magten til BigTech? Den totale underkastelse?

Kors, lige nu bliver jeg helt utroligt fyldt af politiker-lede. Det var lige dråben: At man skal høre en folketingspolitiker undre sig over, at digitaliseringen ikke har fyldt på tinge, selv om digitaliseringen er ved at lægge Danmark ned og sprænge det til atomer. Og det uden, at han tilsyneladende selv har gjort noget for at få det på dagsordenen.