Rust får egen stiftelse med Mozilla, Microsoft og Google i ryggen

11. februar 2021 kl. 09:22
Rust får egen stiftelse med Mozilla, Microsoft og Google i ryggen
Illustration: Version2.
Nonprofit-organisation skal støtte op om det populære unge sprog.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Holdet bag programmeringssproget Rust har løftet sløret for en ny nonprofit-organisation, Rust Foundation, der skal hjælpe med udviklingen af sproget og miljøet bag.

Det skriver mediet SD Times.

Ledelsen i den nye stiftelse vil bestå af fem direktører fra de stiftende firmaer, som er Amazon AWS, Huawei, Google, Microsoft og Mozilla. Rust kom til verden i sidstnævntes regi. Derudover kommer der to direktører fra kerneholdet og yderligere tre, der repræsenterer projektområderne for pålidelighed, kvalitet og samarbejde.

Rust Foundation et stort skridt fremad for sproget, mener holdet bag. Det indebærer en økonomisk forpligtelse fra førende teknologi-virksomheder, og støtter yderligere at sproget kan betragtes som produktionsklar teknologi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vores grundlæggende sponsorers ivrige og entusiastiske deltagelse er ikke kun et løfte om at opretholde og vedligeholde Rust, som det er i dag, men en tilslutning til Rusts værdier og en dedikering til at dele ansvaret for at dyrke den fremtid, som Rust ønsker,« skriver den midlertidige direktør Ashley Williams i en meddelelse.

På Twitter skriver sprogets oprindelige opfinder, Graydon Hoare:

»Tillykke til alle med at få Rust Foundation til at ske. Dette var altid mit bedste håb for projektet.«

Han arbejder i dag med udviklingen af Apples sprog Swift.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger