Russiske atomingeniører anholdt: Ville mine bitcoin med tophemmelig supercomputer

Adskillige russiske virksomheder oplever, at deres computere bliver forsøgt brugt til udvinding af kryptovalutaer som eksempelvis bitcoin. Illustration: RaStudio/Bigstock
Systemet, der normalt bruges til at simulere atomvåben-angreb, skulle slet ikke have været koblet til internettet.

Et ukendt antal russiske ingeniører er blevet anholdt efter at de blev taget i at forsøge at bruge en tophemmelig supercomputer til at udvinde kryptovaluta.

Det skriver Arstechnica.

Læs også: Malware fik SCADA-system i rensningsanlæg til at mine kryptopenge

Det er forskere fra det russiske Research Institute of Experimental Physics (RFNC-VNIIEF), hvor den første russiske atombombe blev udviklet, der har brugt supercomputeren til det noget alternative formål.

»Der er blevet gjort et forsøg på at bruge computerfaciliteterne til private formål, herunder såkaldt mining,« sige en talsperson fra forskningsinstituttet til interfax.

Læs også: Ny protokol-teknologi: Intraplanetarisk fildeling uden datatab og risiko for nedbrud

Instituttet ligger i Sarov, der en ‘lukket’ by øst for Moskva, hvor man siden 1946 har forsket i atomvåben. Faciliteterne er så hemmelige, at de ikke optrådte på sovjetiske kort, er omgivet af hegn og er tungt bevogtet af det russiske militær.

Det er også i Sarov, at det russiske atomvåbenmuseum ligger, men man skal ikke sætte næsen op efter et besøg på det, for byen er lukket for uvedkommende uden særlig tilladelse.

Læs også: Tusindvis af Android-enheder ramt af ny malware: Bruger usædvanlig port

På grund af det høje behov for sikkerhed og hemmeligholdelse er der ingen af instituttets computere, der er på internettet. Heller ikke den 1-petaflop stærke supercomputer, instituttet råder over.

Ville forbinde den til internettet

Men det ville medarbejderne altså ændre på, og de forsøgte at koble supercomputeren på internettet, men blev taget i ugerningen af FSB, det russiske svar på FBI.

Læs også: Ny rapport: Det tjente de it-kriminelle penge på i 2017

FSB igangsætte derefter en omfattende undersøgelse, der peger på, at ingeniørerne forsøgte at udvinde bitcoins.

De anholdte ingeniører er ikke de eneste russere, der er interesseret i den nye pengeform. Den russiske forretningsmand Alexey Kolesnik har for nylig købt to kraftværker, der udelukkende skal forsyne computere med strøm, så de kan udvinde de værdifulde kryptovaluta.

Læs også: Hackere stjæler over tre milliarder kroner fra japansk kryptobørs

Derudover oplever Rusland ifølge Arstechnica en række forsøg på at udnytte diverse industrielle computere og systemer til netop at udvinde kryptovaluta.

Talspersonen fra forskningsalægget fortæller da også til Interfax, at »adskillige virksomheder med stor computerkraft til rådighed har oplevet forsøg på at bruge deres infrastruktur til ulovlig krypto-minedrift«.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder