Russisk søgegigant vil udvide forbud mod præinstallerede Android-apps til Europa

Ruslands svar på Google vil have EU til at undersøge den amerikanske søgekæmpes praksis omkring sine egne præinstallerede apps, der udelukker konkurrence på Android-platformen.

Den russiske søgetjeneste Yandex fik i september de hjemlige myndigheders ord for, at Google ikke må præinstallere egne apps på Android og på den måde udelukke konkurrenter fra at få fodfæste på den udbredte mobile platform.

Læs også: Rusland dømmer Google til at fjerne egne apps fra Android

Nu håber Yandex, at den russiske afgørelse også kan have gang på europæisk jord, og har derfor bedt EU-Kommissionen om at kigge nærmere på lovligheden af Googles praksis med at præinstallere egne apps på Android.

Det skriver Reuters.

Dermed smider russerne endnu mere brænde på konkurrence-kommissær Margrethe Vestagers bål - hun står som bekendt i spidsen for en storstilet efterforskning af Googles forretningsgange på det europæiske marked, hvor firmaet er under mistanke for at misbruge sit de facto-monopol på mange menneskers indgang til nettet.

Læs også: Rusland giver Google frist indtil den 18. november til at fjerne apps

Yandex lægger ikke skjul på, at hævdelsen af den russiske dom i Europa vil være blandt de afgørende faktorer for virksomhedens chancer på det europæiske marked.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Dan Jakobsen

Jeg er skiftet fra Android (HTC Sensation) til iOS (iPhone6) for nogle måneder siden. Jeg synes umiddelbart at præinstallerede apps, browser-tvang m.v. er et langt større issue på iOS end på Android.

Hvorfor går en sag som denne specifikt på Googles praksis og ikke generisk på tværs af alle mobilstyresystemer? Jeg så langt hellere at Vestager og co. så på hvad der er selve styresystemet og hvad der er uafhængige apps.

Apps må i min optik gerne være præinstalleret, men man må ikke være stavnsbundet til dem. Langt de fleste almindelige brugere ville nok være kede af at få en fuldstændig blank telefon og selv skulle i butikken og hente (og tage stilling til) dialer, message-klient, mail-klient, browser osv.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere