USA's søværn frygter russisk klip af undersøiske backbone-kabler

Antallet af russiske ubådspatruljer er steget med næsten 50 procent i løbet af det seneste år. Måske fordi man har kig på de bærende globale kommunikationskabler.

Amerikanske militær- og efterretningsofficerer er i stigende grad bekymrede for, om russerne planlægger angreb på de bærende globale internetlinjer - backbonenettet - under en spænding eller konflikt.

»Jeg er dagligt bekymret for, hvad russerne kan finde på,« siger kontraadmiral Frederick J. Roegge, chef for USA's ubådsflåde i Stillehavet, ifølge New York Times.

Han vil dog ikke svare på, om han kender til konkrete russiske planer med at overskære undersøiske kabler.

Bekymringen er opstået på baggrund af stigende aktivitet fra russiske ubåde og spionskibe, som angiveligt opererer aggressivt nær de vitale undersøiske kabler, der står for næsten hele den globale internetkommunikation.

Ifølge ledelsen i det amerikanske søværn er antallet af russiske ubådspatruljer steget med næsten 50 procent i løbet af det seneste år.

I virkeligheden går spørgsmålet om indgreb på kommunikationslinjer årtier tilbage – allerede i den kolde krig i 50'erne, 60'erne og 70'erne blev det overvejet, om modparten kunne svækkes ved at overtage eller ødelægge kommunikationslinjer.

Men konsekvensen er måske større i dag: Det ultimative russiske hack på USA kunne involvere overskæring af centrale fiberoptiske kabler og dermed øjeblikkelig sætte en stopper for den kommunikation, som Vestens regeringer, erhvervsliv og borgere er stadigt mere afhængige af.

Uden for citat fortæller chefer og efterretningsfolk, at russerne er markant mere aktive i Nordsøen, farvandene i det nordøstlige Asien og i farvande tæt på amerikanske kyster – hvilket netop er langs de ruter med backbonekabler, som er livsnerven i global kommunikation.

Alene i sidste måned er det russiske spionskib Yantar, som udstyret med to selvkørende dybhavsundervandsfartøjer, observeret cruisende langsomt rundt ud for østkysten af ​​USA på vej til Cuba – netop der, hvor et større kabel når kysten nær den amerikanske flådestation i Guantánamo Bugt.

Militære kilder angiver, at undervandsfartøjet har udstyr til at klippe kablerne over med.

MIT: Optiske fiber kabler kan skæres over i hemmelighed

På det førende amerikanske tekniske universitet, Massachusetts Institute of Technology (MIT), bekræfter man, at det er teknisk muligt at skære kabler over:

»Det er muligt at forårsage skade på systemet og gøre det på en måde, der er helt skjult, uden at have et krigsskib med kabelskæringsudstyr direkte i området,« siger Michael Sechrist, en tidligere projektleder for et Harvard-MIT forskningsprojekt om sårbarheden i de undersøiske kabler, finansieret delvist af USA's Forsvarsministerium.

Han tilføjer, at kabler ofte bliver revet over pga. jordskælv og uheld med skibsankre. Men de fleste af disse brud finder sted få kilometer fra kysten, og kan repareres i løbet af få dage.

Læs også: Knækket kabel sender amerikansk øgruppe offline

Pentagon er bekymret for, om russerne planlægger at skade kablerne på langt større dybder, hvor de både er vanskeligere at overvåge, og hvor skader samtidig vil være vanskeligere at lokalisere og reparere.

Ud over de kendte civile kabler har det amerikanske militær specialkabler, som er lagt ned på hemmelige steder; de findes ikke på almindelige tilgængelige kort, men militærkilderne kan ikke afvise, at russerne også kender til deres placering.

Der er endnu ingen beviser på russisk kabeloverskæring.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bent Jensen

Vel bare en endnu en god grund, til at alt data skal krypteres inden det forlader huset.

Nu skal vi nok tage det med et filter, jeg prøver at oversætte.

"Bekymringen er opstået på baggrund af stigende aktivitet fra russiske ubåde og spionskibe," =

Vi er bange for at de lige som os vil tappe alt den data de kan komme i nærheden af. Vi sider bare selv i den ene ende, og behøves ikke her at være manden i midten. Og hvor vi ikke er det, samarbejder vi med vores allierede, som beredvillig udlevere industri data om deres egne firma.

"Pentagon er bekymret for, om russerne planlægger at skade kablerne på langt større dybder," =

Serfølgelig gør de det, men vil nok være mere nervøs for deres atomvåben.

"Der er endnu ingen beviser på russisk kabeloverskæring."=

Det ville også være en direkte krigserklæring, at ødelægge infrastruktur. Noget begge partener nok ikke har lyst til at skulle håndtere.

"hvor de både er vanskeligere at overvåge, og hvor skader samtidig vil være vanskeligere at lokalisere og reparere." =

Send flere penge.

Men forstår ikke at V2 bare formidler sådan en PR meddeles fra Pentagon, uden bare den mindste spørgen ?

  • 10
  • 4
Henning Mølsted Editor

Kære Bent

Tak for din kommentar. God ide at spørge kritisk ind til Pentagons udmelding. Nu har jeg ikke sådan lige adgang til kilder i det amerikanske forsvarsministerium, der kan tænkes at svare substantielt på spørgsmål fra journalister. Har du?

Mange hilsner

Henning Mølsted, redaktør.

  • 8
  • 3
Peter Jensen

Det er altid godt at få opmærksomheden flyttet over på russerne, så man på den måde kan slippe for offentlighedens opmærksomhed på USAs egen masseovervågning af os. I øvrigt kan vi være lige så bekymrede over hvad USA kan finde på da USA i praksis kontrollerer internettets backbone. Nåh nej... det må vi ikke diskutere. Russerne er jo altid fjenden. Vi skal stadig se verden som den så ud før murens fald. Intet er jo ændret siden dengang...

  • 11
  • 2
Michael Hansen

"I virkeligheden går spørgsmålet om indgreb på kommunikationslinjer årtier tilbage – allerede i den kolde krig i 50'erne, 60'erne og 70'erne blev det overvejet, om modparten kunne svækkes ved at overtage eller ødelægge kommunikationslinjer."

Vi skal ikke længere tilbage end 1983, hvor rusland meget seriøst troede de var MEGET tæt på at blive udsat for en nuclear first strike fra USA, der er lige blevet deklassificeret en stor rapport om det:
http://apps.washingtonpost.com/g/documents/world/read-the-us-assessment-...

På overfladen i offentligheden er den kolde krig overstået, men jeg tror man er ret naiv hvis man tror det rent faktisk er tilfældet i praksis, hvis man ser tilbage på historien har både Rusland og USA løbende set på muligheden for first-strike angreb, selv på trods af MAD doktrinen.

Det er sgu imponerende så "heldig" vi har været, enten ved et decideret angreb fra den ene side, eller ved at den anden side har misfortolket en situation.

(USA er altså ikke engle her, deres SIOP angrebs plan er helt i hegnet, de havde flere steder planlagt med at bombe Rusland med op til tre >1 Mt warheads, på samme lokation, for at ødelægge noget så simpelt som en tog bro ude i ingenmands land. bare for at være sikker, ud over deres angreb på russiske byer/militær installationer som giver mere mening, og deres SIOP plan har altså været gældende policy helt frem til 2003.).

(super bog om emnet: http://www.amazon.com/Command-Control-Damascus-Accident-Illusion/dp/0143... men fokus er mere på alle de uheld USA har haft med deres atom våben, skræmmende læsning).

Så må folk mene jeg er paranoid :)

  • 4
  • 0
Benjamin Balder

Jeg tror ikke, at Version2 har den fornødne redaktionelle kapacitet til at dække den kolde krig.

Samtidig med at Rusland har masser af motiver for at overvåge og kunne udgøre en trussel mod USAnsk kommunikationsinfrastruktur, så har amerikanerne alle motiver for at sprede FUD omkring Rusland... f.eks. at man på den måde vinder et bedre forhold til EU og styrker opbakningen i NATO.

  • 10
  • 3
Bent Jensen

Nej ikke sådan lige, Obama havde ikke tid i dag.
Men synes måske bare at man skulle se hvad man formidler, måske skulle i slet ikke have viderebragt denne ?
Hvis ikke man kan få lov til at spørge mere ind, eller kan undersøge kilderne. i kommer jo også til at stå til indtægt for for deres holdninger og meninger, hvis i ikke stiller spørgsmål og er lidt kritiske.

Denne PR for nogen som enten har paranoia, eller meget gerne ser koldkrigen genoprettet, så bevillinger og andet komme tilbage. Samt jeres mening at "Edward Snowden har blod på hænderne".

Det ser jo ud til at i mener dette, eller i det mindste vil stå på mål for de her holdninger, hvis i bare er mikrofonholder for myndigheder og firmaer, og ikke bare har den mindste kritiske sans ?

Ikke at jeg mener at vi ikke skal frygte Rusland, eller tage dem alvorligt. Synes personligt at vi skal have ubåde igen, bevæbne med med Atomvåben, så Ruslands trusler om at A-bombe vores skibe, kan imødekommes med gengældes mod deres flådebaser.

  • 5
  • 2
Jan Gundtofte-Bruun

... at man overhovedet har gjort sig så sårbar (tilsyneladende)?


Ja - det er ganske simpelt imponerende vanskeligt og kostbart at lave langdistancekommunikation.

Jeg har tidligere linket til en artikel ved navn "Mother Earth Mother Board" som på kringlet, underholdende, og tidskrævende vis forklarer hvordan vi er nået hertil (altså situationen med alle søkablerne).

Hvordan vil du i grunden effektivt sikre den slags installationer og forbindelser? I princippet er satellit-links langt sværere at sabotere (uden "star wars") men meget mere kostbart og af forskellige årsager ganske upraktisk.

  • 3
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Jan Gundtofte-Hansen:

Jeg bøjer mig for ekspertisen - det virker jo bare som en ret kortsigtet løsning, man har fundet på.

"...i stigende grad bekymrede for, om russerne planlægger angreb på de bærende globale internetlinjer"

Det er vel et helt forudsigeligt problem, at den situation kunne opstå på et tidspunkt, og der er vel ikke er andre løsninger, end at sørge for at have en Plan B, hvis det skulle ske? Så jeg har bare svært ved at forstå (jeg finder det lidt foruroligende), hvis man ikke har det.

Selv om man kan prøve at sikre dem, så er det vel netop urealistisk at tro, at man i en optrappet konfliktsituation vil kunne forhindre den slags sabotage?

  • 1
  • 0
Søren Koch

Jeg kan tilføje at det som ovenfor nævnt er en gammel ide.

Faktisk er den over 100 år gammel, da stort set det første England gjorde da 1. verdenskrig brød ud (om morgenen den første dag faktisk ifølge Simon Singh's 'The Code Book') var at sende et skib ind under den tyske kyst og kappe de tyske telegrafkabler til (bl.a.) USA

Det tvang tyskerne til enten at bruge radio (som kunne opsnappes direkte) eller at bruge telegrafkabler der løb gennem England (via bl.a sverige)

Det var bl.a derfor at England kunne opsnappe det berømte 'Zimmermann telegram' som var den afgørende faktor der endeligt bragte USA ind i krigen på englands side.

  • 2
  • 0
Bent Jensen

Nu er det mere end facebook, også tv, radio og en masse andet trafik, men de skal alle kappes før der ikke er hul igennem.
Det er jo netop ideen med Internet, skal kunne fungere under og efter et Atomangreb.
Der er også satellitter og radio som kan tage over, noget dyre, langsommere og mindre kapacitet.

Men nok ikke det første man bare vil gøre inden en krig, da det i sig selv kan udløse en ?
Men nok det første der sker når der er brudt ud. Det gør rimeligt ondt, men slår ingen ihjel i første omgang.

Der for det er FUD, det vil ikke ske, før der også er mange andre vigtigere ting som vi skal tænke på.

  • 2
  • 0
Peter Christiansen

Man skal også lige passe på at NÅR et kabel så bliver klippet over,
ikke blindt at beskylde russerne for det, hele den her "ønsketænkning"
ligner første stadie til et dårligt planlagt false flag.

Overhovedet at komme ind på den slags "what if" bs lugter langt væk.

Rusland er lige så afhængig af de søkabler som USA er, spionage går jo
begge veje ;)

Hvis USA ikke kan få den vestlige verdens befolkning til at gå med på en
krig mod rusland, kan man altid kappe kablet og fy for søren sige at det
er ruslands der er skyld i at facebook virker langsom.

Dæmoniseringen og opbygning af fjendebilleder med denne slags
historier er ikke særlig konstruktiv, man kunne i princippet udskifte rusland
med et hvert andet land med ubåde og historien ville være lige så meningsløs
men ville stadig være propaganda og opbygning af fjendebilleder.

Man må se lidt på hvem der er afsender af historien og så lige sende
den gennem et filter og stille nogle spørgsmål til "what if" historien.

Har Rusland nogensinde kappet kabler i krigs situationer?
Har USA selv kappet kabler, eller har de bare lyttet med i stedet?
Hvem har noget at vinde/tabe ved at kappe kablerne?
Har USA virkelig kun de kabler man kan se på kabelkortene,
eller har de nogle "military fibers" hemmelige steder?

Bør man lave artikler med "Hvad hvis nu X evil empire gør X",
som ikke er bakket op med andet end en militær persons personlige
skræk?

Propaganda krigen er i hvert fald i fuld gang.

  • 5
  • 0
Tobias Skytte

Er enig med andre i at denne artikkel er ren propaganda.
Jeg vil også tilføje: tyv tror hver mand stjæler. Amerikanerne har uden tvivl selv den slags ideer og de var nok de første til at aflytte undervandskabler i 80erne.
Artiklen burde aldrig være blevet bragt i sådan ukritisk form.. hvis man ikke har resourcer til at være kritisk så er det bedre ikke at bringe den.

  • 1
  • 0
Bjarne Nielsen

Artiklen burde aldrig være blevet bragt i sådan ukritisk form.. hvis man ikke har resourcer til at være kritisk så er det bedre ikke at bringe den.

Jeg tror (håber!), at du undervurderer læsernes evne til kildekritik. Det er jo ikke første gang, at vi ser 'artikler', der tydeligvis ikke er udtryk for et større stykke selvstændigt journalistisk arbejde (eksempler på det modsatte findes heldigvis også).

Det gør mig ikke noget; det er ikke altid, at man når hele vejen rundt selv. Og der er ikke nogen som forbyder en at søge egen information, hvis det er interessant nok.

  • 0
  • 0
Lasse Buck

Kære Bent

Tak for din kommentar. God ide at spørge kritisk ind til Pentagons udmelding. Nu har jeg ikke sådan lige adgang til kilder i det amerikanske forsvarsministerium, der kan tænkes at svare substantielt på spørgsmål fra journalister. Har du?

Mange hilsner
Henning Mølsted, redaktør.


Kære redaktør Henning Mølsted,

Kritiske spørgsmål kan løfte middelmådig journalistik til god journalistik, også selvom ingen vil give svar med substans. (Specielt indenfor politik).
- Heldigvis ER der mange eksempler på god journalistik i Version2.

I kan f.eks. rette et par uddybende spørgsmål til den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford. Det kan sagtens tænkes, at I får svar uden substans, men det er også relevant for os læsere.

Venlig hilsen
Lasse Buck

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere