Russisk hackergruppe stjæler en million brugerprofiler fra CNET

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Hackergruppen forsøger at få opmærksomhed først ved at hacke, så ved at sælge brugeroplysninger til en million brugere for en Bitcoin. Alt sammen for at gøre nettet til et bedre sted.

Nyhedssitet CNET er blevet hacket af en russisk hackergruppe. Det skriver BBC NEWS.

Hackergruppen bag angrebet fortæller via Twitter, at de har stjålet brugernavne,krypterede passwords og email-adresser til mere en en million brugere.

»CNET, jeg har et godt sikkerhedssystem til jer, ping mig,« skriver en russisk fyr, der hedder wOrm på Twitter kort efter han - ligeledes via sin Twitterkonto - havde offentliggjort angrebet. CNET kalder ham en repræsentant for gruppen.

Sælger oplysninger for en Bitcoin

En talsmand for CBS Interactive - ejeren af CNET - fortæller at firmaet har »identificeret problemet og løst det.«

Ifølge CNET forsøger wOrm at sælge hele den database de har hentet ned for en Bitcoin eller hvad der svarer til 622 Dollars.

Hackergruppen fortæller dog, at det er deres plan at sælge oplysningerne for at få opmærksomhed og intet andet.

Hacker for at gøre internettet til et bedre sted?

Repræsentanten for gruppen hævder de hackede CNET serverne for at forbedre den overordnede sikkerhed på nettet. Samme gruppe har ligeledes hævded at de hackede BBC sidste år, ligesom de også har været forbi websider som Adobe og Bank of America.

De fortæller, at de går efter højt profilerede websider, så de kan højne fokus på sikkerhedsproblemer.

»Vi er drevet af at gøre internettet til et bedre og mere sikkert sted, i stedet for at beskytte copyright,« skriver repræsentanten i en Twittersamtale med CNET.

Ifølge CNET besøgte 27,1 millioner unikke brugere sidens desktop og mobile sider i USA i juni i år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere