Medie: Russiske hackeres samling af 1,2 milliarder passwords er tvivlsom

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Hackergruppen har næppe stjålet 1,2 millarder kodeord, men blot købt nogle gamle oplysninger for billige penge, lyder en vurdering af nyheden om russiske hackere med enorme mængder stjålne data.

Det er stærkt tvivlsomt, hvor stor en bedrift det er for den russiske hackerbande, der efter sigende har stjålet tilsammen 1,2 milliarder brugernavne og kodeord. Det skriver The Verge.

Det lyder umiddelbart imponerende med et tyveri af 1,2 milliarder login-oplysninger fordelt på 420.000 hjemmesider. Og tallene ser ud til at stemme overens med virkeligheden.

Men indtil videre har den russiske hackerbande ikke forsøgt at sælge brugeroplysningerne til nogen. Derfor tyder det på, der er tale om gamle passwords, som i den kriminelle underverden ikke er mange penge værd.

Desuden skriver Hold Security, som afslørede den russiske hackerbande, at hackerne er i besiddelse af 1,2 milliarder kodeord. Det er naturligvis ikke det samme som, at hackergruppen selv har stjålet dem.

De mange kodeord kan altså stamme fra ældre sikkerhedsbrister og kan derfor være købt for billige penge. Brugeroplysninger fra hackerangrebet mod LinkedIn i 2012 er nemlig stadig at finde.

Nyheden om de russiske hackeres historisk store skattekiste af stjålne data kom fra sikkerhedsfirmaet Hold Security, som samtidig gjorde reklame for en tjeneste, hvor man for 670 kroner kunne få tjekket, om ens webside eller password var i hackernes vold. Det har også rejst tvivl om Hold Securitys motivation for at fortælle historien om de russiske hackere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Michael Nybye

"Nyheden om de russiske hackeres historisk store skattekiste af stjålne data kom fra sikkerhedsfirmaet Hold Security, som samtidig gjorde reklame for en tjeneste, hvor man for 670 kroner kunne få tjekket, om ens webside eller password var i hackernes vold. Det har også rejst tvivl om Hold Securitys motivation for at fortælle historien om de russiske hackere." Man skal være meget uinformeret eller naiv eller ligefrem handle mod bedre vidende hvis man seriøst kan skrive og mene at validiteten af en pressemeddelse eller rapport fra et privat firma og som indeholder udokumenterede anklager om kriminalitet eller andre negative oplysninger om Russere og Rusland i disse tider hvor USA samt EU har erklæret økonomisk krig mod Rusland , og hvor mængden af såkaldte nyheder og fakta som sætter Rusland i et negativt lys og som oftest er udokumenterede eller direkte løgne er ganske overvældende i antal!! Og så VÆLGE at skrive at TVIVLEN på oprigtigheden af informationerne alene bygger på om et privat firma har et produkt til 670,- til salg!! Det eneste man burde være i tvivl om når man ser propaganda som denne er om den bygger på ren fantasi eller påstande som afsenderen , her NSA og eller CIA , SELV er hadet og berygtet for at gøre brug af!

  • 0
  • 0
#2 Peter Stricker

@Michael Dine indlæg er blevet meget mere læsevenlige efter, at du har nedsat linjelængden, så hver af dine linjer nu kan være på en enkelt linje her på siden.

Men hvorfor indsætter du i det hele taget disse linjeskift? Version2s forum opfatter det som et linjeskift, der skal overholdes, men du ville øge læseligheden af dine indlæg yderligere, hvis du nøjedes med to linjeskift efter hvert afsnit.

Derudover kan du få citaterne til at fremstå som citeringer ved at starte og slutte dem med "[ quote ]" og "[ / quote ]" (uden anførselstegn og mellemrum) i stedet for anførselstegn.

Indholdet er selvfølgelig vigtigere end formen, hvilket også er hovedårsagen til de tommelfingre du har fået for dine første indlæg, men på begge dele ser det ud til, at du har taget ved lære hurtigt. Velkommen til!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere