Russisk firma fjernet fra Facebook: Høstede brugeres data

Illustration: Screendump
66 konti, sider og apps ejet af den russiske databaseudbyder SocialDataHub er blevet fjernet fra Facebook på grund af uautoriseret indsamling af data, siger Facebook. Stifteren af SocialDataHub benægter anklager.

Facebook har deaktiveret dusinvis af profiler, konti, sider og apps, der ejes af den russiske databaseudbyder SocialDataHub, fordi firmaet angiveligt brød retningslinjer i forbindelse med dataindsamling.

Det skriver Reuters.

»Som en del af vores indsats for at beskytte folks sikkerhed har vi for nyligt fjernet SocialDataHubs konti, (...) fordi de høstede folks oplysninger,« siger Facebook i en udtalelse.

Læs også: 50 millioner profiler hacket på Facebook: Nyheden blev blokeret som spam

SocialDataHub har ifølge en klage fra Facebook, som Reuters har set, hjulpet 'statstjenester' med at identificere personer ved at analysere billeder af brugere på det sociale medie. I alt har Facebook nu deaktiveret 66 konti, profiler, sider og apps ejet af SocialDataHub.

Stifteren af SocialDataHub, Artur Khachuyan, fortæller Reuters, at virksomheden ikke har brudt nogen retningslinjer, og at de var ved at udforme et officielt svar på Facebooks klage.

I klagen forlanger Facebook, at SocialDataHub stopper indsamlingen af brugerdata, og inden den 12. oktober oplyser hvilke data de har indsamlet.

Derudover bad Facebook også om oplysninger om, hvilke andre parter SocialDataHub har solgt eller givet den indsamlede data til.

Læs også: Datatilsynet: Vi følger Facebook-sag tæt - sanktion kan komme på tale

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder