Russisk efterretningstjeneste: Vi kan overvåge al kommunikation på sociale netværk

Den russiske efterretningstjeneste FSB skriver på deres hjemmeside, at de har en metode til at overvåge al kommunikation på sociale netværk. Det sker efter, at Vlademir Putin har efterspurgt netop en sådan metode hos FSB.

Ruslands efterretningstjeneste (FSB - tidligere KGB) skriver på deres hjemmeside, at de nu kan indsamle krypteringsnøgler på tjenester som Facebooks WhatsApp.

D. 7. juli vedtog Vlademir Putin og kompagni en anti-terror lov, som kræver, at alle internetfirmaer, der har services til russere udleverer bagdøre til krypteret kommunikation til den russiske regering.

Da Putin skrev under på masseovervågningsloven, proklamerede han, at FSB nu havde to uger til at knække koden til, hvordan de selv kunne få adgang til krypteringsnøglerne.

I denne uge skrev FSB på deres hjemmeside, at de nu har en metode ’nødvendig for at afkode alle sendte, modtagne og leverede chat beskeder mellem brugere på sociale netværk’. Præcis hvordan, FSB kan gøre dette, forbliver usagt.

FSB's nye kundskaber kan tages i brug, hvis ikke udbyderne af internetservices til russerne makker ret og selv afleverer en bagdør. FSB kan uddele bøder på op til én million rubler (cirka 100.000 kroner), men kan nu øjensynligt også ty til plan B og selv få fingre i krypteringskoden.

Ifølge mediet Daily Dot har hverken Facebook, Viber eller Telegram sagt noget officielt om den nye lov.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer ()
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bent Jensen

Og ikke Russisk statsborger, eller med planlagte besøg der. Samt ingen Lig i lasten. Så er jeg mere nervøs for hvad de Amerikanske 3 stjernet har gemt og lignende på mig. Da de udveksler oplysninger med de Danske overvågningsprogrammer.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere